- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?
|
|
- Lucas Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer. Den nuværende kvoteordning Den nuværende kvoteordning for den danske elsektor udløber i I den eksisterende kvotelovgivning får de større el-producenter udstedt CO 2 -kvoter, der angiver et loft for det tilladte årlige udslip. Overskridelser medfører en strafafgift på 40 kr./tons CO 2 svarende til 3-4 øre/kwh (afhængig af produktionsform). Kvoterne er fastsat ud fra den faktiske CO 2 -emission for Denne fordeling af kvoter betyder populært sagt at producenter, der har svinet meget, får store kvoter og dem, der har etableret miljøvenlig el-produktion, med et lavt CO 2 -udslip, får tilsvarende lave kvoter. Denne form for kvotetildeling rummer en klar forskelsbehandling, der favoriserer den miljøbelastende el-produktion. Samtidig er ordningen relativt udynamisk, idet den ikke tvinger kraftvarmeværkerne til at effektivisere produktionen eller mindske miljøbelastningen, medmindre de ønsker at forøge sin el-produktion. For værker, der udelukkende producerer el (kondensdrift) gælder dog, at CO 2 -kvoterne er nedsat år for år. Med den gennemførte liberalisering af el-sektoren kan danske el-producenter frit vælge hvor strømmen skal sælges. Tilsvarende kan el-distributionsselskaber og forbrugere vælge, hvor de ønsker at købe sin strøm. Dette betyder, at el-sektorens producenter - til forskel fra tidligere - ikke har et ansvar for udviklingen i det samlede elforbrug. CO 2 -kvoterne har alene indflydelse på tilrettelæggelsen af selve el-produktionen. Værkerne har således intet incitament for at hjælpe forbrugerne til at spare strøm som et middel til at overholde egne CO 2 -kvoter. EU-direktiv for el-sektorens kvoter Der er i EU opnået enighed om et udkast til direktiv for handel med CO 2 -kvoter, med forventet ikrafttræden i Direktivet giver forholdsvis vide rammer for uddeling af kvoter. Energieffektivitet og brug af renere teknologi nævnes eksplicit som hensyn, der kan danne grundlag for fordeling af kvoter. Særlig gælder, at der ikke må opkræves betaling for uddeling af kvoter i de første tre år. Direktivet giver mulighed for, at Danmark kan fastsætte størrelsen af elsektorens samlede CO 2 - kvote såvel som fordelingen imellem producenter, når dette baseres på objektive og saglige kriterier. Kvotetildeling skal ifølge direktivet være konsistent med den nationale plan for overholdelse af Kyoto-målsætningerne. Forslag til kvoteordning, der giver Danmark CO 2 -gevinst af el-besparelser Som det fremgår af ovenstående er der en række gode argumenter for at opretholde en elproduktion i Danmark. Til denne produktion knytter der sig desværre en gene: CO 2 -emission. Det første spørgsmål man følgelig må stille ved udformning af en kvoteordning er: - Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? 2
3 En sikker, stabil og billig elforsyning til at dække det danske el-forbrug er helt vitalt for det danske samfund. Behovet for el-produktion i Danmark er imidlertid ikke en fast størrelse, men er direkte relateret til udviklingen i det danske elforbrug. Falder el-forbruget stiger forsyningssikkerhed og økonomisk uafhængighed automatisk, og omvendt. Størrelsen af den ønskede el-produktion må følgelig relateres til den faktiske udvikling i elforbruget, samt et formuleret ønske om en given selvforsyningsgrad. Ved fastlæggelsen af de nuværende danske CO 2 -kvoter for el-sektoren blev det forudsat, at kvoterne skulle afspejle el-forbruget i Danmark, dvs. en selvforsyningsgrad på 100 pct. Dette er ensbetydende med at behovet for netto-eksport og netto-import er nul. Dette hindrer selvsagt ikke, at der sker en betydelig el-udveksling over året og bliver handlet strøm over landegrænserne. Det er imidlertid ikke givet, at en politisk prioritering af forsyningssikkerhed versus de ulemper og omkostninger som el-produktionens CO 2 -udslip giver, fører frem til, at selvforsyningsgraden også i fremtiden skal være 100 pct. På baggrund af ovenstående foreslås, at en kvoteordning for elsektorens CO 2 -udslip baseres på en ønsket el-produktion i Danmark. Denne produktion fastlægges ud fra det faktiske elforbrug i de nærmest foregående år og en målsætning om en ønsket selvforsyningsgrad på el-området. Hvis forbruget falder, som følge af f.eks. el-besparelser, økonomisk afmatning el. lign. er det givet, at den ønskede el-produktion og hertil hørende CO 2 -kvote bør nedjusteres. En fastholdelse af CO 2 -kvoter ved et faldende el-forbrug er ensbetydende med, at effektivitetskravene til selve elproduktionen svækkes, og at Danmark derved påføres unødvendige omkostninger til at begrænse CO 2 -udslippet indenfor andre sektorer. Det centrale her er, at CO 2 -kvoter for el-produktion bør følge udviklingen i el-efterspørgslen. Det bemærkes, at forslaget betyder, at Danmark vil høste den fulde CO 2 -gevinst af el-besparelser. Rent praktisk kan det overvejes at opstille en målsætning for udviklingen i det samlede elforbrug, og dermed et mål for resultatet af den samlede el-spareindsats, for på denne måde at sikre, at elsektorens samlede CO 2 -kvote bringes i harmoni med den samlede klimastrategi. Det næste spørgsmål er: - Hvordan kan en ønsket dansk el-produktion omsættes i CO 2 -kvoter, der giver producenterne øget incitament til at nedbringe den specifikke CO 2 -udslip pr. produceret kwh? Det specifikke CO 2 -udslip pr. kwh varierer ganske betydeligt mellem de enkelte værker. De mest miljøbelastende værker har en specifik CO 2 -udslip pr. kwh, der er flere gange større end for de mindst miljøbelastende værker, der fyrer med fossile brændsler. Dette betyder, at det ikke er ligegyldigt hvor elektriciteten produceres og dermed hvem, der får tildelt kvoter. I den hidtidige kvotetildeling er kvoterne tilpasset de enkelte værker/selskaber, således at de værker, der har haft et højt specifikt CO 2 -udslip pr. kwh har fået en tilsvarende høj kvota. Dette er en klar forskelsbehandling af værkerne, til ugunst for miljøet. 3
4 Hvis der derimod vælges en ordning, hvor værkerne får udstedt kvoter ud fra faktisk el-produktion i de foregående år og en gennemsnitlig specifikt CO 2 -udslip pr. kwh, vil samfundet få en langt mere dynamisk regulering til gavn for den miljøvenlige el-produktion. Den benyttede værdi for det specifikke CO 2 -udslip pr. kwh kan efterfølgende reduceres med en fast pct. hvert år, svarende til en forventet miljømæssig effektivitetsfremgang i el-produktionen. Dette forslag betyder, at værker med en høj specifik miljøbelastning skal effektivisere produktionen eller købe kvoter, hvis de ønsker at fastholde den hidtidige produktionsmængde. Producenter med en lavt specifikt CO 2 -udslip pr. kwh vil kunne forøge sin miljøvenlige el-produktion indenfor den tildelte kvote eller evt. sælge kvoterne til andre producenter. EU's direktivudkast forbyder betaling af kvoter i perioden En gratis uddeling af kvoter til nuværende og fremtidige producenter, der ikke afspejler den aktuelle fordeling af CO 2 - udledningen producenterne imellem, vil imidlertid enten medføre en omlægning fra miljøbelastende til mere miljøvenlig produktion eller give handel med kvoter værkerne imellem. Begge dele vil gavne den miljøvenlige el-produktion på bekostning af den miljøbelastende. Det forudsættes her, at en fordeling af kvoter ud fra objektive og ensartede tildelingskriterier og de klimapolitiske målsætninger ikke betragtes som en subsidiering af den miljøvenlige produktion. Forslaget betyder - udover at den hidtidige forskelsbehandling fjernes - at den mere miljøvenlige el-produktion bliver mere konkurrencedygtig, og at rammerne for den tilladte miljøbelastning sættes i direkte relation til den ønskede ydelse el-produktion. Ovennævnte forslag tager udgangspunkt i, at producenterne skal behandles lige. Det nye EUdirektiv lægger faktisk op til, at der må ske en forskelsbehandling, hvis denne er objektiv og til gavn for miljøet. I direktivudkastet nævnes energieffektivitet og renere teknologi som hensyn, der kan lægges til grund for fordeling af kvoter. Et mere dynamisk forslag, der benytter sig af denne mulighed er, at producenterne inddeles i klasser efter miljøeffektivitet, f.eks. centrale værker, decentrale værker, værker med særlige brændsler m.m. Værkerne kan efterfølgende ansøge om andel af en samlet kvote, indenfor den pågældende klasse. Ved år for år at flytte CO 2 -mængderne fra de miljøbelastende til de miljøvenlige produktionsklasser vil der opstå mangel på kvoter i de miljøbelastende klasser og overskud i de miljøvenlige. Uudnyttede kvoter i de miljøvenlige klasser giver plads for nye producenter, og modellen bidrager dermed til at skabe klarere rammer for ny og mere miljøvenlig el-produktion, hvor nye aktører kan ansøge om kvoter på lige fod med de eksisterende producenter. Ved at fordele den samlede kvote på miljøklasser, med underskud i de miljøbelastende klasser, og overskud i de miljøvenlige, vil det økonomiske incitament for at ændre produktionen eller handle med kvoter yderligere forstærkes, samtidig med, at der tilvejebringes nogle klare rammer for tildeling af kvoter til ny el-produktionskapacitet. 4
5 En opdeling af produktionsanlæg i klasser giver samtidig mulighed for at inddrage andre relevante hensyn, såsom kraftvarme-binding, brug af særlige brændsler, fremme af nye eller særligt effektiv teknologi, belastningsudjævning, reservelast m.m. Den nuværende kvoteordning, der gælder frem til 2003, baseres i realiteten på en opdeling af værkerne i to klasser, hvor det kun er kvoterne for ren kraftproduktion (kondensproduktion), der har været omfattet af de årlige nedjusteringer. En rent markedsbaseret variant af ovenstående forslag er, at der afholdes en auktion, hvor eksisterende og potentielle el-producenter kan byde på kvoter, hvor fordelingskriteriet er en garanteret maksimalt CO 2 -udslip pr. kwh i de(t) efterfølgende år. Betingelser, der knytter sig til selve udledningstilladelsen en lav specifik miljøbelastning - vil muligvis hæmme handelen med kvoter, men vil omvendt understrege, at den tætte kobling mellem det ønskede produkt og den acceptable miljøgene. Konklusion Den eksisterende kvotestyring tager udgangspunkt i værkernes faktiske CO 2 -emission. Der kan etableres en økonomisk mere effektiv miljøstyring, hvis der klart sondres imellem det samfundet ønsker - el-produktion - og den gene som samfundet ønsker at begrænse - CO 2 -udslip. Behovet for el-produktionen i Danmark knytter sig til udviklingen i det danske elforbrug. Tilsvarende gælder for ønsket om en sikker, stabil og billig elforsyning. Ved at knytte CO 2 -kvoterne for elsektoren til udviklingen i det faktiske elforbrug og en given målsætning for landets selvforsyningsgrad, kan Danmark sikre sig den fulde CO 2 -gevinst af el-besparelser, og fastholde miljøbetingede effektivitetskrav til selve el-produktionen. De mest miljøbelastende værker har en specifik CO 2 -udslip pr. kwh, der er flere gange større end for den mere miljøvenlige produktion på fossile brændsler. Dette betyder, at det ikke er ligegyldigt hvor elektriciteten produceres og dermed hvem der får tildelt kvoter. Det foreslås derfor, at fordelingen af kvoter mellem producenterne omlægges fra det nuværende system, hvor der forskelsbehandles til ugunst for miljøet til et system, hvor producenterne stilles lige. Herved får den mere miljøvenlige produktion mulighed for at øge sin produktion på bekostning af den miljøbelastende eller sælge overskydende kvoter. Resultat: Den mindre forurenende produktion får forbedrede konkurrencebetingelser og prisspændet til den miljøbelastende elproduktion reduceres. Helt centralt ved brugen af kvoter er, at disse skal fremme en ønsket udvikling imod en mere miljøvenlig el-produktion. Dette kan sikres ved at kravene til CO 2 -udslip pr. produceret kwh fortløbende strammes. Samtidig bør kvoterne udformes således, at den skaber incitament til etablering af ny og miljøvenlig produktionskapacitet. I dette lys er den hidtidige ordning med en fordeling af kvoter til eksisterende producenter ud fra deres hidtidig miljøbelastning ikke hensigtsmæssig. Forslag om fordeling af elsektorens samlede CO 2 -ramme på forskellige produktionsklasser og/eller auktioner med fokus på den specifikke miljøbelastning pr. kwh muliggør omvendt, at nye producenter kan gå ind og konkurrere på lige vilkår med eksisterende producenter. 5
6 Ovennævnte forslag omhandler de kvoter som Danmark vederlagsfrit tildeler el-producenter, med udgangspunkt i en ønsket el-produktion. Herudover vil producenter selvsagt kunne erhverve yderligere kvoter for at øge sin el-produktionen og derved bane vej for en netto-eksport af el. Tidligere blev effektiviseringer og omlægninger i henholdsvis el-produktion og el-forbrug betragtet som to sideordnede tiltag, der begge kunne bidrage til overholdelsen af Danmarks klimamålsætninger. Prioriteringen af henholdsvis el-produktion og -forbrug var et spørgsmål om, hvor der kunne opnås de største miljøeffekter til lavest mulige omkostninger. Det er Elsparefondens opfattelse, at Danmark fortsat kan basere sin klimastrategi på omkostningseffektive virkemidler, der retter sig mod såvel el-produktion som -besparelser, hvis der tilvejebringes en hensigtsmæssig administrativ udformning af kvoteordningen, der sikrer at CO 2 - reduktioner af el-besparelser fuldt ud kommer landet til gode. En uhensigtsmæssig administrativ udformning af en dansk kvoteordning vil omvendt udelukke en række samfundsmæssigt attraktive virkemidler, og derved gøre overholdelsen af de samlede klimamålsætningerne dyrere end nødvendigt er. 6
Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereKommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte i forbindelse med møde med Det Energipolitiske Udvalg den 11.
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt N O T AT 22. februar 2006 J.nr. 031204/31014-0004 Ref. PB/MIR Side 1/6 Kommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 12.04.2000. Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter. Hr. minister, 1. SAGSFORLØB
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.04.2000 SG(2000) D/ Vedr.: Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter Hr. minister, 1. SAGSFORLØB Ved brev af 16. juli 1999, der indgik til Kommissionens Generalsekretariat
Læs mereModel for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005
Læs mere- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats
Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er
Læs mere6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000
ENERGISTYRELSEN 6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP Besvarelse af Kommissionens spørgsmål af 22. december 1999 (henholdsvis 14. januar 2000 for så vidt angår den danske version) vedrørende statsstøttesag nr.
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereBruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig Vedr.: Statsstøttesager nr. N 318/b/2004 og N 604/a/2004 - Danmark Beskatning af individuelle overførbare sildekvoter og Skattemæssig
Læs mereRevision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema
Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne
Læs mereGreenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion.
15. august 2003 Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. Greenpeace støttede i sin tid indførelsen af et loft for elsektorens CO2-emission, men havde
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereEU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet
EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked
Læs mereEnergitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen
Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereDetailmarkedet for elektricitet
15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet
Læs mereKommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereFordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave.
NOTAT ENERGISTYRELSEN Til elproducenter, der forventes at modtage CO 2 -udledningstilladelse i medfør af Lov nr. 376 af 2. juni 1999 om CO 2 -kvoter for elproduktion. 6. kontor J.nr. 610-0021 Ref. SLP
Læs mereØkonomisk strategi for Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereÆndrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereF AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G
F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereEnergitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for selskabets anvendelse af tarifferne, jf. 1, stk. 2 i metodebekendtgørelsen.
TRE-FOR Elnet 16. januar 2014 Sagnr. 13/13842 / LBA Deres ref. Afgørelse om anmeldt metode til fastsættelse af rådighedsbetaling Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget TRE-FORs anmeldelse af ny
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen
Læs mereDONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på
Læs mereEU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet
København den 7.12.2016 Det Økologiske Råds høringssvar til: EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet Det Økologiske Råd takker for muligheden for at give følgende anbefalinger
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereKlimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mere(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereForord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1
Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereEffektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter 1
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 114 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af transport- og energiministeren (Flemming Hansen) Høringsudgave 17. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
Læs mereDel 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige
18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereVind som varmelever andør
Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats
Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereNye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark
Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde
Læs merePE-CONS 32/1/15 REV 1 DA
DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Strasbourg, den 6. oktober 2015 (OR. en) 2014/0011 (COD) LEX 1622 PE-CONS 32/1/15 REV 1 CLIMA 55 ENV 316 MI 328 IND 82 ENER 178 ECOFIN 368 TRANS 168 COMPET
Læs mereFordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER
Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima
Læs mereMere vindkraft hvad så?
Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft
Læs mereHovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark
Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har
Læs mereNOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
Læs mereEr hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger?
Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger? Göran Wilke, Sekretariatschef Elsparefonden Tilbageblik den gang i 90 erne I Danmark
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereAdministrationen undersøger prisudviklingen i Flextrafik Rute.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 06. Budget 2010 1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller At budgetforslaget danner udgangspunkt for det budgetmateriale, der
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereAE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.
i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mere2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag.
2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0129 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
Læs mereSolcellers potentiale i den grønne omstilling
Solcellekonference d. 19. maj 2017 i Silkeborg Solcellers potentiale i den grønne omstilling Forslag til forbedrede rammebetingelser Tilvæksten af vedvarende energi større end kul i 2015 Kilde: IEA Mere
Læs mereGULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK
GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereMekanismen forklares i det følgende.
Er EU's kvotedirektiv fordelingspolitik eller miljøpolitik? - Hvorfor har alle EU-landes NAPs slappe kvoter? - Hvorfor er CO 2 -kvoter ikke integrerede med grønne certifikater? Wolfgang@mostert.dk De kvoteomfattede
Læs mereHVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET
HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET Direktør Kim Mortensen EMNER 1) Hovedlinjerne i udspillet 2) Afgifter, tilskud og puljer 3) Ophævelse af bindinger 4) Energieffektiviseringer
Læs mereBech-Bruun Dragsted. TILLæG I OM CO 2 -KVOTER. til. overenskomst af 1985 med tillæg af 2001 mellem Rosenholm Kommune og Århus Kommune.
Bech-Bruun Dragsted Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Århus C Tlf. 89 31 00 00 Fax 89 31 01 01 J.nr. 020680-0022 jho/hsk TILLæG I OM CO 2 -KVOTER til overenskomst af 1985 med tillæg af 2001 mellem Rosenholm
Læs mere