Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Transkript

1 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik og faldende efterspørgsel efter lån. De seneste måneders fald skyldes dog primært manglende efterspørgsel. Vi vurderer at faldet i udlån er udtryk for en normalisering af niveauerne samt at virksomhederne i højere grad end tidligere benytter sig af realkreditmarkedet. I de kommende år vil bankerne formentligt fastholde deres nuværende kreditpolitik, mens en øget efterspørgsel efter lån kan få bankernes udlån til at stige svagt. Den stagnerende økonomiske vækst i Europa skyldes blandt andet et generelt lavt investeringsniveau hos de private virksomheder. Særligt i de sydeuropæiske økonomier har bankernes manglende udlånslyst været angivet som en hovedårsag til det lave investeringsniveau. Samme problematik har også været fremme i den danske debat. Udvikling i udlån til virksomheder Bankernes udlån til virksomheder i steg markant i årene op til krisen. Efter krisen er det faldet. Realkreditudlånene til virksomhederne er derimod steget svagt efter krisen. Bankernes og realkreditinstitutternes udlån, i procent af BNP, steg markant fra år 2 og frem til finanskrisens udbrud i 28, men siden er bankernes udlån faldet se figur 1. Figur 1: Virksomhedernes lån, procent af BNP. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Samlet udlån Bank udlån Realkredit udlån Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik. I en normal tilstand er forholdet konstant, så stigende gældsætning går hånd i hånd med stigende indkomst. Denne analyse er udarbejdet af: Peter Bojsen Jakobsen makroøkonom tlf p.jakobsen@sydbank.dk 1/5 sydbank.dk Makroøkonomisk analyse

2 Den finansielle sektors samlede udlån til virksomheder er faldet med 5 % siden finanskrisens udbrud i 28. Det betyder, at det samlede udlån relativt til BNP nu befinder sig på samme niveau som i 27. Niveauet er altså stadigvæk højt set i et historisk perspektiv. Siden finanskrisen er bankernes udlån faldet med 29 %. I modsætning til bankernes udlån er virksomhedernes lån hos realkreditinstitutternes steget med 27 % siden 28. Det indikerer, at virksomhederne har udskiftet deres banklån med realkreditlån. Denne udvikling skal ses i lyset af, at renterne på realkreditlån har været rekord lave. Derudover giver realkreditmarkedet virksomhederne mulighed for at opnå lange kredittilsagn, hvilket mange virksomheder efterspørger som følge af den finansielle krise. Faldet i bankernes udlån kan være problematisk for samfundsøkonomien, hvis den er drevet af en for skrap kreditpolitik fra bankernes side. Overgangen fra banklån til realkreditlån kan kun være midlertidig. Faldet i bankernes udlån er først og fremmest skadeligt for den overordnede samfundsøkonomi, hvis det er forårsaget af en for hård kreditpolitik. En for hård kreditpolitik kommer til udtryk ved, at sunde virksomheder ikke kan få finansieret rentable investeringer. Det begrænser virksomhedernes investeringer, og dermed også den økonomiske vækst. Hvis den for hårde kreditpolitik skyldes manglende likviditet i det finansielle system, er der, i teoretisk forstand, tale om en kreditklemme. Vi vil referere til en for hård kreditpolitik som en kreditklemme, uden at tage stilling til om den for hårde kreditpolitik er udtryk for manglende likviditet. Såfremt stigningen i virksomhedernes realkreditlån afspejler en kreditklemme hos bankerne, vil denne finansieringskilde kun være midlertidig, da lånemulighederne i realkredit er betinget af størrelsen på virksomhedernes friværdi. Virksomhederne kan kun få realkreditlån, såfremt de besidder fast ejendom med en friværdi. En sådan udvikling vil relativt forværre situationen for virksomheder, som ikke besidder fast ejendom. Det er derfor afgørende for dansk økonomi, om faldet i bankernes udlån er udtryk for en kreditklemme, eller om det skyldes de rekordlave realkreditrenter, en naturlig tilpasning af låneniveauerne, samt den svage økonomiske situation generelt. Virksomhedernes finansielle begrænsninger Specielt hvad angår virksomheder indenfor industri og bygge - og anlæg, virker det ikke til at manglende finansiering udgør noget problem. Problemet er større for servicevirksomheder. De finansielle begrænsninger udtrykker, om virksomhederne mener, at deres adgang til likviditet hæmmer deres vækstmuligheder. Virksomhedernes finansielle begrænsninger er målt ved at spørge virksomhederne i forskellige sektorer. De finansielle begrænsninger varierer fra sektor til sektor se figur 2. Figur 2: Virksomhedernes finansielle begrænsninger, pct. af adspurgte Industri Bygge - og Anlæg Service Kilde: Danmarks Statistik 2/5

3 Der kan være andre sektorer med større finansieringsproblemer. I servicesektoren angiver ca. 15 % af virksomhederne, at de har finansielle begrænsninger mod 5% i bygge - og anlæg og 2% i industrien. Sammenlignet med situationen på samme tidspunkt sidste år, er der sket et lille fald for service og bygge og anlægs sektorerne, mens der er sket en lille stigning for industrien. Det er dog værd at bemærke, at niveauet for industrien er meget lavt. Siden krisen er der sket en generel stigning for bygge og anlægs sektoren. I statistikken findes der kun data for disse sektorer. Andre sektorer som f.eks. ejendoms og landbrugssektoren kan muligvis opleve større finansielle begrænsninger. Manglende efterspørgsel Virksomhederne ser den manglende efterspørgsel som en større begrænsning for vækst end deres adgang til kredit. En svag efterspørgsel mindsker virksomhedernes investerings og lånelyst, hvilket kan resultere i faldende udlån. Faldet i bankernes udlån kan også være udtryk for den svage udvikling i den generelle samfundsøkonomi. En svag vækst i samfundsøkonomien er sammenfaldende med en lav efterspørgsel. Den lave efterspørgsel påvirker virksomhedernes indtjening negativt, og dermed også deres investerings - og lånelyst. Virksomhederne indenfor forskellige sektorer bliver hver måned spurgt, om de ser den manglende generelle efterspørgsel som en begrænsning for deres vækstmuligheder. En større andel af virksomhederne angiver den manglende efterspørgsel som en begrænsning, end det var tilfældet for finansielle begrænsninger se figur 3. Det fremgår, at udviklingen i den manglende efterspørgsel er steget for samtlige sektorer indenfor det sidste år. Figur 3: Manglende efterspørgsel, pct. af adspurgte Kilde: Danmarks Statistik Virksomhedernes efterspørgsel efter lån Industri Bygge - og Anlæg Service Hos bankerne oplever man en stillestående udvikling i virksomhedernes efterspørgsel efter lån. Den voksende optimisme i økonomien kan styrke virksomhedernes investeringslyst. I årene efter krisen har mange virksomheder konsolideret sig, hvilket kan betyde at virksomhedernes investeringslyst ikke nødvendigvis fører til en øget efterspørgsel efter lån. Bankernes opfattelse er, at udviklingen i virksomhedernes efterspørgsel efter lån generelt er faldet lidt i de seneste år se figur 4. Da krisen ramte i 28 faldt virksomhedernes efterspørgsel efter lån kraftigt. Dette fald blev modsvaret af en kraftig stigning i løbet af 29 og 21. Den seneste tids nøgletal fra dansk økonomi har været positive. Vi forventer at den positive stemning i økonomien vil styrke virksomhedernes investeringslyst og dermed også deres efterspørgsel efter lån. Efterspørgslen efter lån vil dog næppe stige kraftigt, da mange virksomheder har opbygget betydelig egenkapital i de seneste år. 3/5

4 Figur 4: Virksomhedernes efterspørgsel efter lån, nettotal Efterspørgsel efter lån - eksisterende kunder Efterspørgsel efter lån - nye kunder Amn. Nettotallet angiver bankernes vurdering på en skal fra -1 til 1 hvor er normalen. I figur 5 er en negativ værdi lig en lempelse af kreditpolitikken. Kilde: Nationalbanken. Ændringer i bankernes kreditpolitik Bankernes kreditpolitik er blevet strammet siden krisen. Siden krisens første år virker det til at bankernes kreditpolitik er stort set uændret. En strammere kreditpolitik vil, alt andet lige, påvirke bankernes udlån negativt. Op til krisen blev bankernes kreditpolitik kritiseret for at være for lempelig. Ud fra bankernes eget udsagn, er kreditpolitikken strammet betydeligt siden starten af krisen se figur 5. Det seneste år viser en stabil udvikling i bankernes kreditpolitik. Vi forventer, at bankerne generelt vil fastholde kreditpolitikken omtrent uændret de kommende år. Figur 5: Ændring i bankernes kreditpolitik, nettotal Kilde: Nationalbanken Eksportkreditfondens rolle i kreditgivningen Eksportkreditfondens garantier er steget markant de seneste år. Stigningen kan skyldes enten en hårdere kreditpolitik eller et ønske om større sikkerhed hos bankerne. Eksportkreditfonden hjælper danske eksportvirksomheder med at skaffe finansiering ved at stille garantier overfor banken. Sidste år stillede Eksportkreditfonden garantier for 16,4 mia.kr., og har dermed samlet stillet garantier for 77 mia.kr. Stigningen i udstedte garantier kan være udtryk for, at virksomhedernes adgang til kapital er blevet forværret. Det kan dog også være udtryk for, at bankerne ønsker den ekstra sikkerhed, som garantien fra Eksportkreditfonden giver. Det er derfor svært at sige, om de banklån som virksomhederne har fået igennem Eksportkreditfonden ikke var blevet bevilget uden garantien. 4/5

5 Konklusion Faldet i bankernes udlån skyldes både ændringer på udbuds og efterspørgselssiden. Kreditpolitikken er strammet siden krisen, men er ikke blevet strammet på det seneste. Virksomhedernes efterspørgsel efter lån er lav grundet en svag efterspørgsel i økonomien generelt. Bankerne vil næppe ændre kreditpolitikken de kommende år. Vi forventer, at den seneste tids positive nøgletal kan påvirke virksomhedernes lånelyst positivt, men virksomhedernes store sparekrise kan begrænse stigningen. Ovenstående analyse tyder på, at faldet i bankernes samlede udlån skyldes ændringer af både udbuds og efterspørgselssiden. Virksomheder i visse sektorer har finansielle begrænsninger, men den svage efterspørgsel fremstår som en kraftigere begrænsning. Kreditpolitikken er uden tvivl blevet strammet væsentligt siden krisen ramte. Langt størstedelen af stramningen blev dog gennemført i begyndelsen af krisen og der er, ifølge bankerne, ikke strammet væsentlig siden finanskrisen. De seneste fald i bankernes udlån må derfor primært tilskrives den manglende efterspørgsel samt virksomhedernes overgang til realkreditlån. Dermed ikke sagt at der ikke kan være enkelte virksomheder og sektorer som oplever stramninger. Der findes med sikkerhed også virksomheder som har fået afslag på et lån til et projekt, som senere har vist sig at klare sig. Det er dog ikke nødvendigvis udtryk for en kreditklemme, men blot at projektet i bankens øjne har været for risikabelt. En sådan beslutning bygger altid på skøn. Omvendt eksisterer der naturligvis også ikke rentable projekter som har modtaget finansiering fra en bank. Før krise niveauerne for både udbuds - og efterspørgselssiden for banklån var, i en historisk kontekst, generelt høje. Mange virksomheder ville gerne låne penge, og mange banker lånte velvilligt mange penge ud. Det overordnede fald i bankernes udlån er derfor et udtryk for, at der sket en tilpasning af både udbuds og efterspørgselssiden, mens det seneste fald primært må tilskrives efterspørgselssiden. Vi forventer at bankernes kreditpolitik vil forblive omtrent uændret. Vi forventer, at den seneste tids spirende optimisme hos de danske virksomheder og forbrugere vil styrke virksomhedernes investeringslyst og dermed også deres lånelyst. Udlånene vil dog sandsynligvis være begrænset af, at forbrugerne og virksomhederne samlet set har mange penge på kistebunden efter at have sparet op de seneste år. Samlet forventer vi derfor, at bankernes udlån vil stige svagt de kommende år. Dette materiale henvender sig til Sydbanks kunder og må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Materialet er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Eventuelle anbefalinger i materialet er udtryk for bankens forventninger på grundlag af markedsmæssige forhold, men er ikke baseret på fundamentale analytiske forhold. Materialet kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, men kan medtages i forbindelse med rådgivning i Sydbank, hvor tillige kunders individuelle forhold skal indgå. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af materialet. Banken kan forinden udbredelsen af materialet have handlet på baggrund af dette. Sydbank A/S er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 11, DK-21 København Ø. 5/5