Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Transkript

1 Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne i tilsynsrapporten skal, jf. 22 i Lov om socialtilsyn, fremgå af Tilbudsportalen. Disse oplysninger er markeret med * Socialtilsynets bedømmelse af kvaliteten foretages med udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en 5- trins skala jf. 6 i Lov om socialtilsyn. Kvalitetsbedømmelsen indgår i en kvalitetsvurdering, hvor socialtilsynet, afhængig af tilbudstype og målgruppen, har mulighed for at inddrage andre relevante forhold, der ligger inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier. Socialtilsynet indhenter og vurderer endvidere øvrige oplysninger, der har betydning for godkendelsen, herunder økonomiske og organisatoriske forhold jf i Lov om socialtilsyn. Oplysningerne indgår i vurderingen af, om tilbuddet samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Tilsynsrapporten og konklusionerne heri indgår i socialtilsynets feedback og opfølgning i forhold til tilbuddet. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. 1. Stamoplysninger Side 1 af 21

2 *Tilbuddets navn: *Adresse: *Kontaktoplysninger: *Tilbudstyper: *Målgrupper: BOFÆLLESSKABET SKOVVÆNGET Skovvænget Kolding Tlf.: Hjemmeside: Kolding Kommune ABL 105, stk. 2 (almen ældrebolig/handicapvenlig bolig) til år () 22 til 61 år (udviklingshæmning) til år (udviklingshæmning) til år () 22 til 61 år (udviklingshæmning) Pladser i alt: 20 Tilsynsrapporten er udarbejdet af: Dato for tilsynsrapport: Kamilla Mercado (Socialtilsyn Syd) Side 2 af 21

3 2. Samlet vurdering (jf. 6 og i Lov om socialtilsyn) *Samlet vurdering: *Afgørelse: Tilsynets indsamlede informationer om tilbuddet tages til efterretning og vil indgå i den lovbestemte regodkendelsesvurdering, der skal have fundet sted inden udgangen af Godkendelse afventer Påbud: Opmærksomhedspunkter: Side 3 af 21

4 3. Oplysninger om datakilder Dokumenter: Observation Interview Interviewkilder Oversigt over medarbejdere Leder CV Opgørelse over sygefravær Resultat af APV og trivselsmåling Vikaroversigt Interview af daglig leder Interview af to medarbejdere Interview af to borgere Beboere Ledelse Medarbejdere Side 4 af 21

5 4. Oplysninger om tilsynsbesøg Dato Oversigt over tilsynsbesøg Tilsynskonsulenter Kamilla Mercado Afdelinger Besøgstype Anmeldt Særligt fokus på udvalgte temaer, kriterier eller indikatorer Side 5 af 21

6 5. Bedømmelse og vurdering af kvalitet (jf. 6 i Lov om socialtilsyn) Nedennævnte figur illustrerer tre centrale elementer, der indgår i socialtilsynets vurdering af hvorvidt tilbuddet har fornøden kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Dette afsnit omhandler bedømmelse og vurdering af kvalitet. Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes: For at kunne træffe en afgørelse indhenter og vurderer Socialtilsynet øvrige oplysninger, der har betydning for fortsat godkendelse, herunder oplysninger om økonomiske og organisatoriske forhold jf. Lov om socialtilsyn ( 12-18) samt relaterede lovgivninger fx Lov om social service, retssikkerhedsloven m.m. Kvalitetsvurdering: Socialtilsynet laver en samlet vurdering af kvaliteten ud fra kvalitetsmodellens syv temaer ( 6). I den samlede vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, kan det være relevant at inddrage forhold, der falder inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Kvalitetsbedømmelse: Socialtilsynet bedømmer tilbuddet ud fra kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Side 6 af 21

7 - 5.1 Kvalitetsmodellen I kvalitetsmodellen er både 'Gns. bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. Tema *Organisation og ledelse Gns. bedømmelse * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4,7 Tilsynet vurderer, at bofællesskabet er hensigtsmæssigt organiseret med en daglig leder, som har flere års ledelseserfaring og relevant faglig baggrund. Tilsynet vurderer ligeledes, at bofællesskabet har en hensigtsmæssig normering, hvor borgerne oplever, at medarbejderne både har tid og kompetencer til at varetage deres behov. Tilsynet påpeger, vigtigheden af at bofællesskabet fortsætter samarbejdet med myndighedsafdeling omkring udarbejdelse af handleplansmål, for at sikrer tydelighed omkring rollefordeling, så medarbejdere og borgere ikke begrænses af for konkrete handleplansmål fra myndighedsafdelingen. At bofællesskabet sikrer, at deres vurderinger af den pædagogiske indsats ikke begrænses af borgernes 141 handleplaner, men er rammen for borgernes ophold. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Organisation og ledelse Kriterium 08: Tilbuddet har en faglig kompetent ledelse Bofællesskabet Skovvænget er organiseret med en daglig leder, som også er leder af et andet støttecenter og et dagscenter/kulturhus. Lederen har en baggrund som pædagog, og har deltaget i ledelseskurser samt fagrelevante Side 7 af 21

8 kurser relateret til bofællesskabets målgruppe. Bofællesskabets medarbejdere oplever en tilgængelig og nærværende leder, som løser de ledelsesmæssige opgaver hensigtsmæssigt og har en god fornemmelse af medarbejdernes trivsel og behov for ledelse. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Organisation og ledelse Indikator 08.a: Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet Indikator 08.b: Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og 5 (i meget høj grad opfyldt) 5 (i meget høj grad opfyldt) Bofællesskabet Skovvænget er organiseret med en overordnet leder, som er leder af "Organisationen hjemmestøtten", og en daglig leder, som leder 2 støttecentre med 85 støtte og et dagscenter/kulturhus. Bofællesskabet Skovvængets daglige leder har en baggrund som socialpædagog, hun har arbejdet som leder siden 1998, og har gennemført kursus i ledelse via Kolding Kommune, taget to moduler i diplomuddannelsen i ledelse og har ligeledes deltaget i de forskellige kurser, som bofællesskabets medarbejdere har deltaget i, fx KRAP og neuropædagogik. Lederen oplyser, at hun sidder på kontor på et af de andre tilbud, hun er leder af, hvor hun kommer fast på Bofællesskabet Skovvænget hver torsdag, hvor der er personalemøde. Lederen oplyser, at hun deler sin tid nogenlunde lige mellem de tre tilbud, hvor hun løbende vurderer, hvor meget og hvor lidt behov for hendes fysiske tilstedeværelse de enkelte steder har. Lederen oplyser, at tilbuddene til en hver tid kan kontakte hende på eller på telefon. Medarbejderne oplyser, at bofællesskabet har en flad ledelsesstruktur, hvilket stemmer fint overnes med behovet for ledelse, idet medarbejderne oplever i høj grad at være selvkørende, og opmærksomme på, hvornår en opgave kan varetages af medarbejderne, og hvornår en opgave skal varetages af en leder. Medarbejderne oplyser, at de er hurtige til at tage kontakt til lederen, hvis de støder på opgaver, som bør løses af lederen, hvor de oplever, at lederen er god til at tage ledelsesansvaret på sig. Lederen oplyser, at medarbejderne modtager ekstern supervision fra en psykolog fire gange om året. Supervisionen kan både være en borgerrelateret problemstilling eller en problemstilling i personalegruppen. Foruden supervision benytter medarbejderne personalemøder, overlap og skriftlig dokumentation i it-systemet til faglig sparring. Lederen oplever, at medarbejderne er Side 8 af 21

9 medarbejdere tilfredse med supervisionen, og at medarbejderne får et godt udbytte af supervisionen. I forhold til ledelses sparring oplyser lederen, at hun sidder med i et ledernetværk, hvor hun får faglig sparring, ligesom hun anvender organisationens leder til at spare med. Lederen oplyser endvidere, at hvis behovet for ekstern ledelsessupervision opstår, vil hun kunne efterspørge dette. Medarbejderne oplyser, at de får supervision af ekstern supervisor fire gange om året. Det kan både være problematikker omkring borgere, eller omkring personalets rolle, pædagogik mv. Medarbejderne oplyser, at de finder antallet og kvaliteten af supervisionen passende, og mener ligeledes, at ledelsen vil være lydhør overfor ændringer i fx antallet af supervision, hvis behovet opstår. Medarbejderne oplever, at ledelsen generelt vægter medarbejder trivsel og faglighed højt, hvor lederen har en god fornemmelse af, hvad medarbejderne har behov for. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Organisation og ledelse Kriterium 09: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Både borgere, medarbejdere og leder oplever, at tilbuddets normering og medarbejdernes ressourcer er samstemmende med borgernes behov. Hverken borgere eller medarbejdere oplever, at borgernes behov for støtte ikke varetages, men medarbejderne oplever forskellige fortolkninger af borgernes 141 handleplaner, som i nogle tilfælde ikke lægger op til, at pædagogerne løbende vurderer behovet for den pædagogiske indsats. Ledelsen oplever, at der er et godt samarbejde med myndighedsafdelingen, men at det er et fokusområde i kommunen, at sikre samarbejde og italesætte rollefordeling omkring handleplansmål mellem myndighed og udfører, hvorfor sagsbehandlere og medarbejdere på botilbuddene skal på samme kursus i SMART modellen. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Organisation og ledelse Indikator 09.a: Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer 5 (i meget høj grad opfyldt) Lederen oplyser, at normeringen på bofællesskabet er passende og samstemmende med borgernes behov for støtte. Hun oplyser, at borgerne er indvisiteret med forskellige støttebehov, som myndighedsafdelingen har vurderet ud fra VUM metoden, hvor medarbejderne har været involveret omkring beskrivelse af borgernes behov for støtte. Lederen oplyser, at der er personalet i bofællesskabet fra kl.7-22 i hverdagene og fra kl.8-22 i weekenderne. Ofte er der mellem 2-3 Side 9 af 21

10 medarbejdere på arbejde. Lederen oplyser, at alle medarbejdere har relevante kompetencer, alle har en faglig baggrund som pædagog, og at alle medarbejdere har deltaget i kursus omkring førstehjælp, medicinhåndtering, KRAP faktorerne og neuropædagogisk grundkursus. Desuden skal tre medarbejdere på efteruddannelse i neuropædagogik, en medarbejder skal på seksualvejleder uddannelse og hele personalegruppen skal på kursus i SMART modellen. Medarbejderne oplever, at de er tilpas normeret, idet de kommer omkring alle borgere, og oplever at udfører hjemmevejledning på en fleksibel og elastisk måde, hvor de differentiere deres tid efter borgernes behov. Medarbejderne oplyser, at de fx er to i vagt om aftenen, da der er behov for dette, når der er fællesspisning i fælleshuset, idet borgerne skal støttes i at være sammen. Medarbejderne oplever, at de er gode til at aflæse borgernes behov, og derfor har mulighed for at forebygge konflikter, og siger i den forbindelse; "Vi er her, for at beboerne kan være her". Medarbejderne oplever ligeledes, at de fagligt er klædt på til at varetage borgernes behov, da alle medarbejdere har en relevant faglig baggrund og modtaget de samme kurser, som er samstemmende med borgernes problematikker. Medarbejderne oplever dog enkelte udfordringer omkring borgernes 141 handleplaner (VUM bestilling fra myndighedsafdelingen), hvor handleplansmålene kan blive hæmmende for det pædagogiske arbejde, da nogle sagsbehandlere har givet udtryk for, at personalet udelukkende skal udføre/arbejde pædagogisk med borgerens 141 handleplansmål, som i nogle tilfælde er meget konkrete, og ikke lægger op til at afstemme borgernes behov for intervention. Indikator 09.b: Personalegennemstrømningen 4 (i høj grad opfyldt) Borgerne oplyser, at personalet altid kommer i deres bolig som aftalt, og oplever i øvrigt, at de altid kan få fat i personalet enten ved at gå over i fælleshuset eller på medarbejdertelefonen. Borgerne oplever, at medarbejderne har tid til dem, og oplever også at medarbejderne kan hjælpe med de ting, de nu skal. Lederen oplyser, at der inden for de senere år har været en stor udskiftning af personalet, da flere medarbejdere er gået på efterløn efter 25 års ansættelse i bofællesskabet. Dette betyder, at der er Side 10 af 21

11 på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser Indikator 09.c: Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau i forhold til sammenlignelige arbejdspladser 4 (i høj grad opfyldt) kommet tre nye medarbejdere til, så medarbejdergruppen nu er står af 4 "gamle" og 3 "nye" medarbejdere, som skal fusionere og lærer hinanden og arbejdsopgaverne at kende. Lederen oplever, at medarbejdergruppen arbejder godt sammen, og at de er ved at blive et team, som har forståelse og respekt for hinanden. Lederen oplyser endvidere, at bofællesskabet har planlagt en personaledag med fokus på værdier, kultur mv., for at skabe fokus på, at medarbejderne får fælles fodslag. Medarbejderne oplyser, at der har været "stor" udskiftning i personalegruppen, og at dette skyldes efterløn, og ikke er et udtryk for "personaleflugt". Medarbejderne oplyser, at det går fremad med at lære hinanden og arbejdsopgaverne at kende, og at der er en stor respekt for hinandens forskellighed. Lederen oplyser, at sygefraværet på bofællesskabet ligger under gennemsnittet i kommunen, hvilket er tilfredsstillende. En enkelt medarbejder har været langtidssygemeldt som følge af fysisk skade opstået i fritiden. Lederen oplever, at medarbejdernes sygefravær ikke skyldes arbejdsrelateret sygdom, og at det psykiske arbejdsmiljø i bofællesskabet er godt. Tema Gns. bedømmelse Af fremsendt materiale fremgår det, at medarbejdernes sygefravær i 2.halvår af 2013 er på 5,61 % og i 1.halvår af 2014 på 3,29 %. Hverken borgere eller medarbejdere oplever, at der er meget sygdom i personalegruppen, ligesom der heller ikke anvendes mange vikarer. * Vurdering af tema Udviklingspunkter *Kompetencer 4,5 Tilsynet vurderer, at bofællesskabet har stor fokus på at sikre, at medarbejderne har relevante uddannelser og er fagligt kompetente til at varetage borgernes behov. Side 11 af 21

12 Bofællesskabet har en klar procedure for kompetenceudvikling, hvor alle medarbejdere løbende modtager undervisning i tilbuddets metoder, ligesom bofællesskabet er opmærksomme på, at medarbejdernes kompetencer afspejler borgernes behov. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Kompetencer Kriterium 10: Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Tilbuddet har fokus på, at ansætte medarbejdere med fagrelevante uddannelser og erfaring med målgruppen, ligeledes har tilbuddet fokus på, at medarbejderne har kendskab til tilbuddets metoder, hvorfor alle medarbejdere har været på kursus i relevante metoder. Ligeledes har tilbuddet fokus på, at medarbejdernes kompetencer afspejler borgernes behov, som løbende kan ændre sig, hvorfor en medarbejder skal uddannes seksualvejleder, som tilbuddet oplever, der er et behov for. Side 12 af 21

13 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Kompetencer Indikator 10.a: Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder 4 (i høj grad opfyldt) Lederen oplyser, at personalegruppen udelukkende består af pædagoger, nogle har mange års erfaring med målgruppen, andre er nyansatte med erfaring fra f.eks. andre botilbud for udviklingshæmmede eller har erfaring fra praktikophold under uddannelsen. Alle medarbejdere har været på kursus i KRAP faktorerne og på grundkursus i neuropædagogik, som bofællesskabet anvender som metode. Ligeledes har alle medarbejdere førstehjælpskursus og medicinhåndteringskursus, og hele gruppen skal sidst på året på kursus i SMART modellen sammen med myndigsagsbehandlerne for at blive bedre til at udarbejde mål og handleplaner. Lederen oplyser, at tre medarbejdere har været på efteruddannelse i neuropædagogik, som giver dem kompetencer til at udføre neuropædagogiske screeninger, som bofællesskabet vil implementere, som en del af tilbuddets metoder til udarbejdelse af metodebeksrivelser. Endvidere skal en medarbejder uddannes som seksualvejleder. Indikator 10.b: Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer 5 (i meget høj grad opfyldt) Medarbejderne oplyser, at der i organisationen er fokus på, at medarbejderne modtager kurser, som er relevante for tilbuddets metoder, hvorfor størstedelen af medarbejderne har været på kursus i KRAP faktorerne og neuropædagogisk grundkursus. Medarbejderne oplyser, at de er ved at implementere de forskellige værktøjer fra KRAP faktorerne, de er ikke kommet helt så langt med at anvende redskaberne, men flere elementer i KRAP faktorerne anvender de allerede. Enkelte medarbejdere mangler kurset i KRAP faktorerne, men er tilmeldt et kursus, som snart skal afholdes. Medarbejderne oplever, at alle er kompetente til at udføre deres arbejdsopgaver, men at det i nogle situationer er et stort ansvar at stå med borgernes medicin, når læge eller sygeplejerske fx har lavet en fejl. Medarbejderne oplyser, at de oplever de har relevante kompetencer f.eks., når de forebygger konflikter mellem borgere. De oplever, at de aflæser borgernes behov og signaler, og på den måde afvejer og vurderer situationen og behovet for pædagogisk intervention. Medarbejderne oplyser, at der generelt opstår få konflikter, som de tilskriver deres kompetencer og evner til at forebygge Side 13 af 21

14 Tema Gns. bedømmelse konfliktsituationer. Borgerne oplyser, at medarbejderne er gode til, at hjælpe med de ting der er svære. F.eks. at skulle ringe til lægen, hvor medarbejderne støtter borgerne i at træne, så borgerne selv på sigt kan ringe til lægen. En borger oplyser, at der er nogle ting i hverdagen, hun er blevet bedre til, og at hun er blevet mere tryg, efter indflytning i tilbuddet. * Vurdering af tema Udviklingspunkter *Fysiske rammer 3,7 Tilsynet vurderer, at bofællesskabets fysiske rammer opfylder langt de fleste borgeres behov, hvor både borgernes lejligheder, fælleshus og faciliteter anses som egnet. Tilsynet vurderer endvidere, at bofællesskabet har fokus på at kompensere for eventuelle mangler, og er opmærksomme på, at borgerne trives i de fysiske rammer. Bofællesskabet er beliggende i et område, hvor der i perioder er uro, som påvirker nogle borgeres tryghed, bofællesskabet har skærpet opmærksomhed på, at borgerne ikke udsættes for chikane og har i den forbindelse et godt samarbejde med SSP. At tilbuddet sikrer, der ikke er mus eller lignende i borgernes boliger Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Fysiske rammer Kriterium 14: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Borgerne giver generelt udtryk for tilfredshed omkring de fysiske rammer i tilbuddet, og oplever ikke, at de mangler noget. Bofællesskabet har fokus på at kompensere for de mangler, der eventuelt er i de fysiske rammer, blandt andet er der blevet opsat en døråbner til hjælp for en kørestolsbruger, og lavet et ekstra lokale til spisning, for borgere med behov for ro under fællesspisning. Bofællesskabets beliggenhed skaber i perioder utryghed hos borgerne, idet bofællesskabet er placeret i et område med belastede familier, hvor borgerne i perioder har været Side 14 af 21

15 chikaneret af nogle fra området. Bofællesskabet har fokus på dette, og har et godt samarbejde med SSP, som der tages kontakt til, hvis borgere eller medarbejdere oplever, at der er optakt til uro i området. Tilbuddet har fokus på, at integrere nye borgere i fællesskabet i fælleshuset, hvor medarbejderne er opmærksomme på, hvordan alle borgeres behov tilgodeses til fællesskabets bedste. Side 15 af 21

16 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Fysiske rammer Indikator 14.a: Borgerne trives med de fysiske rammer 4 (i høj grad opfyldt) Borgerne oplyser, at de er glade for deres lejligheder, som de mener, har en passende størrelse og indeholder det, de har behov for. Borgerne oplyser endvidere, at fælleshuset er passende, og har ikke oplevet, at der mangler noget. En borger oplyser, at området tilbuddet ligger i, skaber utryghed, fordi der er nogle "farlige typer" i området, som laver ballade. Borgeren oplyser, at hun nogle gange er utryg om aftenen, når personalet er gået hjem, borgeren ønsker dog ikke at flytte. En borger oplyser, at der er meget lydt i lejlighederne, og at hun bliver generet af naboens larm. Ligeledes oplever hun, at der er mus i lejligheden om vinteren, og at radiatoren larmer. Lederen oplever, at borgerne generelt trives i de fysiske rammer i tilbuddet, som i høj grad imødekommer borgernes behov. Fælleshuset er med til, at borgerne har mulighed for at dyrke fællesskabet, og have nogle at spise med om aftenen. Lederen oplyser, at en stor del af borgerne anvender og har gavn af fælleshuset, samt at ingen borgere har givet udtryk for at mangle noget. Lederen påpeger dog, at området er udsat, og at nogle borgere har været udsat for chikane og indbrud, men at bofællesskabet har et godt samarbejde med SSP, og at det er flere år siden, der har været nogen episoder. Lederen oplyser endvidere, at ingen borgere er flyttet ud af tilbuddet på grund af mistrivsel i de fysiske rammer eller utryghed ved området. Lederen oplyser, at en borger har oplevet, at der er mus i lejligheden, og at der er fokus på at afskaffe problemet. Indikator 14.b: De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige 4 (i høj grad opfyldt) Medarbejderne oplyser, at borgerne er glade for og stolte af deres lejligheder, som de i høj grad trives i. Medarbejderne oplever, at borgerne ligeledes trives i nærmiljøet, som indeholder grønne områder, har gode bus forbindelser og ligger tæt på Storcentret, som mange borgere er glade for at komme i. Borgerne oplyser, at deres lejligheder og fællehuset indeholder de faciliteter, de har behov for. En borger oplever, at der er lydt i lejligheden, og at dette kan være generende, da det kræver, at hun skal tage meget hensyn til sin nabo. Side 16 af 21

17 behov Medarbejderne oplever, at borgerne anvender fælleshuset meget, og at det er vigtigt for deres trivsel, at fælleshuset er der. En enkelt borger sidder i kørestol, hvilket hverken borgerens lejlighed eller fællesarealerne helt er egnet til, men bofællesskabet har kompenseret for dette, ved at lave ændringer i boligen og lavet døråbner i fællesarealerne. Medarbejderne oplyser ligeledes, at en borger er særligt følsom omkring lyd, og derfor kan være generet af lyde fra de andre boliger, medarbejderne oplever ikke, at borgerne ellers klager over, at der er lydt i lejlighederne. Medarbejderne oplyser, at fælleshuset er indrettet efter borgernes behov, hvor de blandt andet har prioriteret, at have to spisesteder, da nogle borgere foretrækker at sidde i et andet lokale med mindre støj, på den måde kan alle borgere deltage i fællesspisning. Indikator 14.c: De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem 3 (i middel grad opfyldt) Medarbejderne oplyser, at der er fællesspisning hver aften i fælleshuset, hvor de borgere der ønsker at deltage melder sig til. Maden kommer ude fra. Nogle borgere deltager fast i spisningen, andre nogle dage om ugen/måneden, og nogle borgere har helt fravalgt fællesspisningen. Medarbejderne oplever, at mange borgere har stor glæde af fællesspisningen, dels fordi de får et godt måltid mad, og dels fordi de får socialt samvær. Lederen oplyser, at fælleshuset er åbent for alle borgere som er tilknyttet stedet og alle har mulighed for at komme i huset. Borgerene er ikke ens og har forskellige behov og der er derfor også forskel i hvordan vi samarbejder med den enkelte borger i forhold til anvendelsen af fælleshuset. I forbindelse med at nye borgere integreres i tilbuddet, er der behov for at lære borgeren bedre at kende, give plads og være opmærksom på hvad borgeren kan rumme. Derfor arbejder tilbuddet løbende med, hvordan vi bedst muligt kan inkludere borgeren i fællesskabet. Tilsynet observerer, at borgernes lejligheder er indrettet med møbler, billeder/malerier, personlige nips mv. Borgerne oplyser i den forbindelse, at de selv har valgt, hvordan der ser ud i deres lejligheder. Men at det nok er medarbejderne, der har valgt, hvordan fælleshuset ser ud, men at det nok er ok. Borgerne oplyser, at de selv bestemmer, hvordan der skal se ud i lejligheden, men at man Side 17 af 21

18 selvfølgelig skal passe på væggene mv., for det er jo boligforeningens og dyrt at reparere. Medarbejderne oplyser, at det udelukkende er borgernes valg, hvordan de indretter lejlighederne, men at fælleshuset er indrettet af personalet, da fælleshuset egentlig er lejet af kommunen, hvor borgerne ikke betaler husleje. Medarbejderne oplyser, at tilbuddet har en borger med en adfærd som påvirker de andre borgere, hvorfor tilbuddet har valgt at denne borger blandt andet ikke kan deltage i fællesspisning. Tilsynet bemærker, at denne borger ikke har samme muligheder, som tilbuddets øvrige borgere i forbindelse med anvendelse af fælleslejlighed. Side 18 af 21

19 Side 19 af 21

20 6. Økonomiske og organisatoriske forhold (jf i Lov om socialtilsyn) *Bemærkninger til bestyrelsesvedtægter Beskrivelse af tilbuddets bestyrelse *Budgetforudsætninger Årlig omsætning Soliditetsgrad Overskud Ejendomsudgifter Lønomkostninger Omkostninger, særlig ekspertise Omkostninger, leder Personaleomsætning Lønomkostninger, fast personale Omkostninger, kompetenceudvikling Omkostninger, bestyrelseshonorarer Sygefravær Revisionspåtegning Nej Dato for revisionspåtegning Tilbudstype: ABL 105, stk. 2. Takster Tilbudstype: ABL 105, stk. 2. Side 20 af 21

21 Tilbudstype: ABL 105, stk. 2. Side 21 af 21