Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på vej til Grækenland Største stigning i detailsalget i mere end fem år Markant fald i antallet af tvangsauktioner i april 21 Danmark havde det 6. laveste offentlige underskud i EU i 29 Færre medlemmer i lønmodtagerorganisationerne i 21 Stort set uændret tilgang til ledighed i januar I januar 21 påbegyndte knap 22. personer et ledighedsforløb. Det er knap 5 flere personer end i december 29, når der tages højde for sæsonudsving, jf. figur 1. Tilgangen til ledighed toppede i marts 29 Tilgangen til ledighed har generelt været faldende de seneste måneder. Siden tilgangen til ledighed i marts 29 toppede med godt 29.5 personer, er antallet af nye ledighedsforløb faldet med 7.5 frem til januar 21. Figur 1. Tilgangen til ledighed har ligget omkring 22.5 det seneste halve år Personer jan-4 maj-4 sep-4 jan-5 maj-5 sep-5 jan-6 maj-6 sep-6 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 Anm.: Jan. 26 jan. 21. Inklusiv aktiverede. Sæsonkorrigeret. Tallene er korrigeret for at kalendermånederne kan have hhv. 4 og 5 uger. Modtagere af dagpenge eller kontanthjælp (matchkategori 1-3) er tilgået ledighed, hvis de ikke har modtaget enten dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge fra ledighed eller revalidering de seneste 3 måneder. Kilde: Egne beregninger på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. I januar 21 påbegyndte knap 17.5 dagpengemodtagere og knap 4.5 kontanthjælpsmodtagere et nyt ledighedsforløb Personer Antallet af nystartede ledighedsforløb steg kraftigt, da den økonomiske afmatning satte ind i efteråret 28. Før krisen påbegyndte omkring 12-

2 15. personer et nyt ledighedsforløb hver måned. Tallet blev mere end fordoblet som følge af krisen og toppede i marts 29. Her påbegyndte tæt ved 3. et nyt ledighedsforløb i dagpenge- eller kontanthjælpssystemet. Tilgang til ledighed reduceret med ¼ siden marts 29 Tilgangen til ledighed er efterfølgende opbremset, og i januar 21 er tilgangen reduceret med godt 1/4 siden den toppede. På trods af dette fald, ligger tilgangen fortsat højere end før krisen. Som nævnt steg tilgangen til ledighed kraftigt, da den økonomiske afmatning satte ind i efteråret 28. Virksomhederne tilpassede antallet af ansatte og deres produktion efter den faldende efterspørgsel og den ændrede økonomiske situation. Opbremsningen i tilgangen til ledighed kan derfor tages som et tegn på, at den værste tilpasning er overstået og kan være en del af forklaringen på, at ledigheden har været svagt faldende siden november 29. Ugens tema: Grækenlands parlament har godkendt lån på 11 mia. kr. Stor hjælpepakke på vej til Grækenland Eurolandene og den Internationale Monetære Valutafond (IMF) har udfærdiget en hjælpepakke til Grækenland bestående af lån til en værdi af 11 mia. euro eller godt 8 mia. kr. Pakken er godkendt af det græske parlament. Lån svarende til 8 mia. euro ydes af eurolandene, mens IMF yder et lån på 3 mia. euro. Hjælpepakkens overordnede rammer er forhandlet på plads og er betinget af godkendelse af IMF s bestyrelse og Eurolandene. For at kvalificere sig til lånet har Grækenland forpligtet sig til at gennemføre store reformer, der skal reducere Grækenlands offentlige underskud fra knap 14 pct. af BNP i 29 til under 3 pct. i 214. Hjælpepakke indebærer forpligtelse til store besparelser Den græske reform består af en spareplan kombineret med strukturelle reformer. På længere sigt skal reformen sikre, at Grækenland igen lever op til den Europæiske Centralbanks målsætning for eurolandene om holde det offentlige underskud på under 3 pct. af BNP, og at gælden ikke overstiger 6 pct. af BNP. Den græske reform består bl.a. af: Det offentlige forbrug reduceres: Offentlige lønninger og pensioner fastfryses eller reduceres, mens en lang række helligdagsbetalinger samt bonusordninger afskaffes. Desuden hæves pensionsalderen, og de militære udgifter reduceres. Besparelser i det offentlige forbrug udgør 5¼ pct. af BNP over de næste 3 år. De offentlige indtægter øges: De to generelle momssatser øges med hhv. 2 og 1 procentpoint, mens afgifter på luksusvarer såsom cigaretter, benzin og alkohol øges. Merindtægterne svarer til 4 pct. af BNP over de næste 3 år. Strukturelle reformer gennemføres: Mere effektiv skatteopkrævning, modernisering af den offentlige administration, generel styrkelse af arbejdsmarkedspolitikken og en lang række andre reformer skal spare 1,8 pct. af BNP over de næste 3 år. Græsk underskud på 14 pct. samt gæld på 11 pct. af BNP Grækenland havde i 29 et offentligt underskud på knap 14 pct. af BNP og en offentlig gæld på godt 115 pct. af BNP jf. figur 2. Til sammenligning havde Danmark i 29 et underskud på knap 3 pct. af BNP og en offentlig

3 gæld på knap 42 pct. af BNP. Figur 2. Mange lande i EU har betydelig offentlig gæld Ugens tendenser: Detailhandlen steg med 2,9 pct. i marts Estland Luxembourg Bulgarien EU-27 Rumænien Litauen Tjekkiet Slovakiet Slovenien Letland Danmark Sverige Finland Polen Spanien Cypern Holland Irland Østrig Storbritannien Malta Tyskland Portugal Frankrig Ungarn Anm.: EU-landenes ØMU-gæld i pct. af BNP for 29. Belgien Grækenland Italien Største stigning i detailsalget i mere end fem år Den samlede detailhandel steg med 2,9 pct. fra februar til marts 21, når der tages højde for sæsonudsving. Det er den største månedlige stigning i mere end fem år. Niveauet for den samlede detailhandel er nu det højeste siden september 28, jf. figur Figur 3. Markant stigning i detailsalget i marts Indeks (25=1) jan-5 apr-5 jul-5 okt-5 jan-6 apr-6 Detailhandel i alt Fødevarer mv. jul-6 okt-6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 Andre forbrugsvarer Beklædning mv. Anm.: Sæsonkorrigeret mængdeindeks (25=1) for det samlede detailsalg, samt for de tre varegrupper: fødevarer mv., beklædning mv. og andre forbrugsvarer, jan. 25 mar Indekset for den samlede detailhandel kan deles op i tre varegrupper: Fødevarer og andre dagligvarer, beklædning mv. og andre forbrugsvarer. I marts 21 var der markante stigninger indenfor alle tre varegrupper Indeks (25=1) Den største månedlige stigning i salget af beklædning siden september 27 Den største stigning blev registreret i varegruppen beklædning mv., som steg med 4,9 pct. fra februar til marts 21. Det er den største månedlige stigning i varegruppen siden september 27. Salget af fødevarer og andre dagligvarer steg i marts 21 med 2,5 pct., mens salget af andre forbrugsvarer steg med 2,8 pct.

4 Med detailhandlens fremgang er der således endnu en indikator, der antyder, at Danmark er på vej ud af den økonomiske krise. Markant fald i antallet af tvangsauktioner i april 21 Antallet af tvangsauktioner faldt med knap 24 pct. i april 21 I april 21 var der i alt 38 tvangsauktioner, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er et fald på knap 12 tvangsauktioner eller knap 24 pct. i forhold til måneden før, hvor antallet var tæt på 5. Til trods for det markante fald i april er antallet af tvangsauktioner fortsat på et relativt højt niveau sammenlignet med de seneste 1 år, jf. figur 4. Niveauet er dog betydeligt lavere end i årene omkring slutningen af 198 erne og begyndelsen af 199 erne. Figur 4. Færre tvangsauktioner, men flere konkurser i april Erklærede konkurser 5 Antal Antal Stigning i antallet af konkurser i april jan- jul- Bekendtgjorte tvangsauktioner jan-1 jul-1 jan-2 jul-2 jan-3 jul-3 jan-4 jul-4 jan-5 jul-5 jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 Anm.: Udvikling i antallet af konkurser og tvangsauktioner, sæsonkorrigeret, jan. 2 april 21. Antallet af konkurser nåede i april 21 op på 58, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er en stigning på godt 6 pct. i forhold til marts 21, og antallet er hermed fortsat på et rekordhøjt niveau sammenlignet med tidligere år, jf. figur De virksomheder, der blev ramt af konkurs i april 21, havde i alt godt 1.5 ansatte og en omsætning på 1,4 mia. kr. Til sammenligning beskæftigede de konkursramte virksomheder i marts 21 godt 2. personer og havde en samlet omsætning på omkring 2,3 mia. kr. Det var således gennemsnitligt mindre virksomheder, der gik konkurs i april.

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Økonomisk vækst -3,4 4. kvt. 9 Handelsbalance (mio. kr.) feb-1 Inflation 2,2 pct. mar-1 Figur A. Danmark havde det sjette laveste offentlige underskud i EU27 i Årlig lønstigningstakt 1) 2,3 pct. 4. kvt Antal ledige mar-1 Ledighedsprocent 4,2 mar-1 Lønmodtagerbeskæftigelse 2) kvt. 9 * Økonomisk vækst, Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af ATP indbetalinger. og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 8 apr-1 - Bygge og anlæg -32 apr-1 - Servicesektoren apr-1 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 972 mar-1 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige mar-1 - Dagpengemodtagere 99.7 mar-1 - Kontanthjælpsmodtagere 17. mar-1 Aktiverede 44.7 mar-1 - Dagpengemodtagere 29.8 mar-1 - Kontanthjælpsmodtagere 14.9 mar-1 Bruttoledighed mar-1 -- faktiske tal -- Starthjælp mar-1 Introduktionsydelse mar-1 Ikke arb.parate kth (brutto) mar-1 Revalidering mar-1 Forrevalidering 2.73 mar-1 Sygedagpenge mar-1 Ledighedsydelse mar-1 Fleksjob mar Irland Grækenland Storbritannien EU-27 Spanien Portugal Letland Litauen Rumænien Frankrig Polen Slovakiet Cypern Tjekkiet Slovenien Holland Italien Ungarn Bulgarien Malta Østrig Tyskland Danmark Anm.: Offentlig ØMU-underskud i pct. af BNP i 29.. Finland Estland Luxembourg Belgien Sverige Figur B. Fald i antallet af medlemmer i lønmodtagerorganisationerne fra 29 til 21 Medlemmer Landsorganisationen i Danmark, LO Funk. og tjenestemændenes fællesråd, FTF Ledernes hovedorganisation Akademikernes centralorganisation, AC Uden for fællesorganisationerne Lønmodtagerorganisationer i alt Anm.: Ændringen i medlemstallet for de 5 store hovedorganisationer fra 29 til 21. Medlemmer Førtidspension mar-1 Efterløn 1) mar-1 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet.