Notat. Team Midt Projekt 45. Projekt nr. 45. Anne Foged Søndergaard. Dato for afholdelse. 18. september Godkendt d.

Transkript

1 Notat Projekt nr. 45 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Anne Foged Søndergaard 18. september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: Direkte tlf: Fax: dasb@r-m.com Team Midt Projekt 45 Deltagere Ingrid: Projektkoordinator Rikke: Ansat ved driftområdet for omsorg I Århus kommune Lucy: Projektmedarbejder Anders: Kirkens Korshær ansat på Fællesgården Kenneth: Projektmedarbejder Lissy: Kirkens Korshær ansat på Fællesgården Birgitte: Kirkens Korshær ansat i Varmestuen Ovar: Leder af Varmestuen og Nattjenesten. Richard Pedersen: Daglig leder af Kirkens Korshær Århus. Birgitte: Repræsentant for Servicestyrelsen Dato Ref Problemstillinger De væsentligste problemstillinger for projektet knytter sig i høj grad til, hvordan man kan forbedre aktivitetsudbuddet på stedet, samt hvordan man kan få de forskellige aktiviteter til at spille bedre sammen. Der er allerede i dag mange brugere at Team Midts forskellige aktiviteter og varmestuer. Men ressourcerne har indtil videre ikke tilladt, at man kunne tilbyde alle disse brugere aktiviteter, der var relevante/passende for den enkelte bruger. Formålet med projektet er derfor overordnet at udvide aktivitetsrepertoiret og få flere ressourcer til at holde folk i hånden. Hermed menes både, at man ønsker mere tid til at snakke med brugerne, men også flere ressourcer til at lette overgangen mellem de forskellige tilbud Team Midt udbyder. Samspillet mellem de forskellige aktiviteter er derfor centralt.

2 Det er personalets erfaring, at det er vigtigt, at der er nogle der kan hjælpe brugerne fra det ene tilbud til det andet, efterhånden som de bliver klar til det. Udviklingen kan fx gå fra, at en bruger starter med at komme i varmestuen og så efterfølgende bliver klar til at deltage i aktiviteterne på Fællesgården. Med projektet håber man også på at kunne udvide den gruppe, der kan indgå på fx Fællesgården, da projektet muliggør, at der kan blive taget lidt mere hånd om den enkelte. Det er ifølge personalet meget vigtigt at brugerne ikke risikerer et nederlag ved at blive stillet overfor store udfordringer eller forventninger. Derfor er det også centralt, at der er ressourcer til at følge op på de aktiviteter den enkelte bruger deltager i, og anerkende dem for deres indsats. Side 2 Målgruppe Team Midts målgruppe er relativt bred, da teamet tilbyder en række forskellige aktiviteter, der appellerer til forskellige grupper. Man er derfor ked af at skulle indsnævre målgruppen for meget, og det understreges, at der er meget forskellige individuelle behov inden for gruppen. Målgruppen er dog overordnet set karakteriseret ved at være: Misbrugere (både alkohol og stofmisbrugere) Psykisk syge Uden netværk Socialt utilpassede Lavt selvværd Langt fra arbejdsmarkedet (matchgruppe 4 og 5). Bred aldersgruppe (gennemsnit omkring 32-35). Ca. 70% Mænd 30% kvinder Hvem har projektet valgt til, og hvem har de valgt fra? Grundholdningen er, at der er ingen som Team Midt ikke tror på. Det betyder, at også de meget tunge behovsstyrede narkomaner er velkomne og kan deltage i fællesskabet.

3 Forandringsteori Side 3 Aktiviteter Resultater Virkninger mellemlang sigt Virkninger lang sigt Arbejdsaktiviteter Daglejeropgaver med støtteperson Flytte arbejdsopgaver ind til brugerne Have simple og alsidige opgaver. Også have flerdagsopgaver (for at fastholde). Jobrotation. Struktur og genkendelighed i arbejdsopgaverne. Sociale aktiviteter Fællesspisning Lejr, kanoture, fisketure mv. Overskuelige og relevante arbejdsopgaver Fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og valg af kontaktperson Møde op Fastholde kontakt Opbygning af social inklusion og fællesskab Tryghed og tillid til arbejdsgruppen Oplevelse af, at det giver mening både for mig og de andre. Opbygning af sundere livsvaner Kunne tilsidesætte/udsætte sit misbrug sætte noget andet i stedet. Bedre døgnrytme Bedre mad Fysisk fremgang og stabilitet Struktur Social inklusion og fællesskab Følelse af værdi at man oplever, at der er brug for en. Opleve nærvær og fællesskab Mod på at tilhøre gruppefællesskab Tage ansvar for hinanden også i fritiden Ejerskabsfornemmelse for fællesskabet Tilhørsforhold Sundere livsvaner Forbedret: Livsrytme (søvn, Øvrige aktiviteter og tiltag Besøge dem i varmestuen Holde pauser - skabe broer. Bisidderfunktion Tilpasning af åbningstider så tilbuddene spiller sammen. Usynlige handleplaner Tillid til Kirkens Korshær Flere kan deltage i kraft af flere aktiviteter. Øget ansvarsfølelse Opbygning af selverkendelse Mod: turde sig se selv Vide at det er ok, at jeg også kommer på mine dårlige dage. Se de små værdier i tilværelsen. Tillid/tryghed. mad, hygiejne) Boligforhold Økonomi Mindre misbrug Øget selverkendelse Bevidst om egne ressourcer Motivation for forandring Ejerskab over eget liv Generhvervelse af kompetencer Håb Øget brug af civilsamfundet Opbygning af tillid til autoriter Positiv oplevelse i og andre etablerede tilbud uden for Kirkens mødet med systemet Evnen til at kunne Korshærs regi RØD BOKS = indikator bede om hjælp til at ringe til autoriteter og læse breve Tillid til autoriteter

4 Forklaring af forandringsteori Der er overordnet fire spor i Team Midts forandringsteori. De fire spor udspringer af de langsigtede målsætninger for indsatsen og er: 1) Social inklusion og fællesskab 2) Sundere livsvaner 3) Øget selverkendelse 4) Øget tillid til autoriteter Side 4 Social inklusion og fællesskab: Det første langsigtede mål drejer sig om, at få brugerne til at opleve fællesskab og føle, at der er brug for dem. Dvs. give dem en følelse af, at der er noget at stå op til hver morgen, og at det gør en forskel om de kommer eller ej. Derudover skal fællesskabsfølelsen være med til at styrke brugernes oplevelse af egne ressourcer, give dem et større netværk samt få dem til at tage mere ansvar for sig selv og hinanden. På mellemlang sigt forudsætter dette, at brugerne har tillid og oplever tryghed i samvær med arbejdsgruppen, samt at de oplever, at deres indsats giver mening for både dem selv og de andre i gruppen. De resultater, der er nødvendige for at komme dertil er for det første, at brugerne har tillid til stedet (Kirkens Korshær) og til medarbejdere. Det er dog også nødvendigt, at brugerne rent faktisk møder op og fastholdes i aktiviteterne. Det kan blandt andet fremmes ved at stedet tilbyder en høj grad af fleksibilitet i arbejdsopgaverne - samt opgaver der både opfattes som overskuelige og relevante for den enkelte. Disse forandringer kræver fokus på både aktiviteter og metoder i det daglige. For at brugerne motiveres til at komme på stedet er det vigtigt, at der ikke stilles for høje krav, så brugerne skræmmes væk. Det skal være helt accepteret ikke at udrette noget. Hvis man har mest lyst til bare at være passager i genbrugsbilen hele dagen, så skal der også være plads til det. I forhold til at skabe tillid er det vigtigt at medarbejderne står til rådighed, giver sig tid (også til at holde pauser), samt er velforberedte både fagligt og etisk. Overskuelige og relevante arbejdsopgaver søges skabt ved at have et meget varieret arbejdsudbud, der passer til alle niveauer. Der skal være simple daglejeropgaver med en tilknyttet støtteperson for de svageste, men også flerdages opgaver med lidt større krav til de lidt mere ressourcestærke. Derudover bruges jobrotation for at skabe størst mulig fleksibilitet. For at styrke fællesskabet tilbyder stedet desuden en række sociale aktiviteter, der både er interne i huset (fx fællesspisning) og eksterne (fx lejr, fisketure mv.). Sundere livsvaner: Det andet spor handler om veje til et sundere liv for stedets brugere. De langsigtede mål er her, at stedets brugere får generelt sundere livsvaner i form af bedre mad, mere stabil søvnrytme, bedre hygiejne og et mindsket misbrug. Men derudover drejer det sig også om bedre økonomi og forbedrede boligforhold. På mellemlang sigt kræver dette, at brugerne får en mere fornuftig døgnrytme, mere struktur på deres dagligdag, oplever fysisk frem-

5 gang/stabilitet samt lærer at tilsidesætte deres misbrug - måske bare nogle få timer. De resultater der er nødvendige for at nå disse mål er i lighed med spor 1, at brugerne møder op og fastholdes af Team Midt. Derudover er tilliden mellem medarbejdere og brugere også vigtig. Centrale aktiviteter og metoder til at nå resultaterne er blandt andet struktur og genkendelighed i arbejdsopgaverne, således at der bliver et fast holdepunkt i hverdagen. De forskellige aktiviteter som brugerne tilbydes deltagelse i er desuden et middel til at flytte fokus fra trangen til alkohol eller stoffer for en tid og dermed bidrage til at mindske misbruget. Derudover er det helt centralt, at åbningstiderne for Team Midts forskellige tilbud (varmestue, nattjeneste, dagtilbud mv.) koordineres. Herved vil man kunne bidrage til en bedre døgnrytme for brugerne, samt i højere grad forhindre, at nogle drikker sig meget fulde/tager stoffer i den periode hvor ingen af tilbudene er åbne. Endelig er fællesspisning en konkret aktivitet, der direkte bidrager til en øget sundhed blandt brugerne. Side 5 Øget selverkendelse: Det tredje spor i forandringsteorien sætter fokus på vigtigheden af øget selverkendelse. De langsigtede mål er her at brugerne opnår bevidsthed om egne ressourcer, øget håb og motivation for forandring, en større følelse af ejerskab over eget liv, generhvervelse af kompetencer samt mod på også at bruge andre etablerede tilbud udenfor Kirkens Korshærs regi. På mellemlang sigt forudsætter dette, at brugerne oplever, at der er brug for dem, og at det værdsættes i arbejdsfællesskabet, at de deltager. Derudover er det vigtigt at turde se sig selv og erkende, at der er forskel på gode og dårlige dage og at man derfor ikke skal lade sig slå ud af en dårlig dag. Det er desuden vigtigt, at der kommer fokus på de små værdier i tilværelsen. De resultater der er nødvendige på lidt kortere sigt er både oplevelsen af gensidig tillid og overskuelige og relevante opgaver, således at nederlag så vidt mulig undgås. Der er en række aktiviteter og metoder, der kan bidrage til at nå målene. Udover en række af de tillidsskabende forhold, der er nævnt i beskrivelsen af spor 1 ovenfor, er det også meget vigtigt, at medarbejderne husker at rose brugerne for deres indsats (uanset hvor lille den er). Man har også overvejet at oprette en støtte/kontaktpersonsordning, således at brugerne kan følges lidt tættere og derved støttes mere i deres udvikling. I forhold til arbejdsopgaver og sociale aktiviteter er det vigtigt, at disse er tilrettelagt således, at de i videst muligt omfang bidrager til at skabe succesoplevelser. Tillid til autoriteter: Det sidste spor er mere afgrænset i forhold til de andre og knytter sig til den problemstilling, at mange af stedets brugere har et anstrengt forhold til offentlige autoriteter. Det kan betyde, at de ikke tør kontakte fx kommunen om selv små ting, som måske kunne lette eller forbedre deres hverdag. Det langsigtede mål er derfor at der skabes mere tillid til disse autoriteter, således at de bliver opfattet som en hjælp i stedet for en klods om benet.

6 På mellemlang sigt forudsætter det, at brugerne får en positiv oplevelse i mødet med systemet, men også at de tør bede om hjælp til at ringe til fx kommunen eller hjælp til at læse breve fra offentlige institutioner. For at kunne bede om hjælp kræver det på lidt kortere sigt at brugerne har tillid til medarbejderne i Team Midt. De metoder og aktiviteter der kan bidrage til at opbygge et tillidsforhold mellem brugere og medarbejdere er beskrevet ovenfor. Mere konkret i forhold til at skabe et bedre forhold til autoriteter tilbyder Team Midt en bisidder funktion, hvor formålet er, at det gøres nemt og helt legalt at spørge om hjælp til sådanne praktiske ting. Side 6