Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC

Transkript

1 Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC

2 Oversigt over oplægget Intro og teoretisk udgangspunkt En dansk undersøgelse af komponenter i læseforståelse fra klasse fordelt på tre studier. Forskningsspørgsmål og metode Overordnede resultater fra de tre studier Hvad kan vi bruge resultaterne til?

3 Hvad er det for en læsekompetence vi ønsker, børn skal udvikle? færdigheden til at forstå og anvende de skriftsproglige udtryksformer, der kræves af samfundet og/eller værdsættes af den enkelte person. Unge læsere kan danne sig en forståelse fra vidt forskellige tekster. De læser for at lære, for at deltage i fællesskaber med andre, der læser i skolen, eller i fritiden samt for deres egen fornøjelses skyld. PIRLS 2011

4 Læseforståelse er et samspil mellem flere faktorer! TEKSTEN Læseforståelse FORMÅLET (krav) LÆSEREN Snow, 2002

5 Overordnede forskningsspørgsmål Hvorfor er der forskel på, hvor godt børn forstår tekster på mellemtrinnet? Er det fordi børns viden om ord varierer? Hvilke komponenter i 3. klasse forklarer udviklingen i læseforståelse fra 3. til 4. klasse? Har sprogforståelse og ordlæsefærdigheder lige stor indflydelse på udviklingen?

6 Hvad gør du for at forstå det, du læser? Jeg prøver at lave billeder inde i hovedet af det, jeg læser. Dreng 2. klasse Jeg prøver at forestille mig det, jeg læser inde i hovedet. Nogle gange er der billeder i bogen, og så opdager jeg, at jeg har tænkt noget helt anderledes. Pige 4. klasse

7 Hvad er læseforståelse så? Læseforståelse kan beskrives som en proces, hvor man konstant er i gang med at opbygge og revidere forestillingen om det man læser ved aktivt at forholde sig til tekstens informationer og det man ved i forvejen (Snow, 2002; Kintsch & Kintsch, 2005).

8 Læseforståelse Sprogforståelse Ordforråd baggrundsviden inferenser syntaktisk viden Overvågning af forståelse Ordlæsefærdigheder kan læse vha lydstrategi kan genkende morfemer kan læse vha analogi kan genkende hele ord

9 Kategorisering læseforståelsesvanskeligheder Elever med svag ordlæsning Normal sprogforståelse Elever med normal ordlæsning Normal sprogforståelse Svag sprogforståelse Svag sprogforståelse (Aaron, Joshi, Gooden, Bentum, 2008; Catts, Adlof, & Weismer, 2006)

10 Tre studier i ph.d.-projektet Studie 1: Fokus på elever med specifikke læseforståelsesvanskeligheder Studie 2: Fokus på hvilke komponenter der betinger udvikling i læseforståelse Studie 3: Fokus på læseforståelseshastighed

11 En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Metode Deltagere kl. Hvem? Tretten 3. klasser fra seks skoler i Ballerup kommune Undervist efter samme læsebogsmateriale første to år med systematisk undervisning i at læse ord sikkert. 224 elever i 3. klasse 105 drenge 119 piger (32 andetspr.) 232 elever i 4. klasse 112 drenge 120 piger (33 andetspr.)

12 En dansk undersøgelse af udvikling i læseforståelse: Metode Testmaterialer Læseforståelse: IEA-RL + PIRLS Ordlæsning: fonologisk + ortografisk kodning Sprogforståelse: ordkendskab (bredde), skriftligt ordkendskab (dybde) (nyudviklede) Nonverbal problemløsning: CHIPS Kendskab til teksttyper (nyudviklet) Spørgeskema om læsevaner og bøger i hjemmet

13 Studie 1: Fokus på elever med specifikke læseforståelsesvanskeligheder Studie 1: 224 elever i slutningen af 3. klasse Er der %, som har specifikke vanskeligheder med sprogforståelse dvs. er dårlige forståere? Har dårlige forståere en automatiseret ordlæsning og er deres læseerfaring den samme som normale læseres?

14 Studie 1 Læseforståelse IEA-RL IEA-RL 6 info og skønlitterære tekster Varierende længde ord 26 multiple choice spørgsmål og et åbent Max score tekstbaserede spørgsmål 9 inferentielle spørgsmål Tid 35 minutter 14

15 Studie 1 Læse nye ord: fonologisk kodning Find det, der lyder som et ord 38 opgaver Score: antal rigtige på 5 minutter Parasaurolophus Tak til

16 Studie 1 Genkende ord: ortografisk kodning Find det ord, der er rigtigt stavet Langeland, læbestift, sluge, show, stillads, tango, nihalet, abe, minutter varme, gro, bjæverskov, tilløbsstykke, skiløber, ansvar, mariekiks, hønsegård, forhåndenværende, jamen, altså, på, når, får, ja, sylespids, professor, vælge varmepude, skidt, argumentere, jordbærplukker, status, videncenter, læsehest, havehandske, 70 opgaver Score: antal rigtige på 2 pynde

17 Studie 1 Læsning efter skole Hvor ofte læser du historier og romaner (skønlitteratur) - Hver dag eller næsten hver dag gange om ugen gange om måneden - Aldrig eller næsten aldrig

18 Studie 1 Hvad er dårlig læseforståelse? Elever der scorer blandt de 25 % svageste (M =14 rigtige) Elever der scorer blandt de 16 % svageste (M = 12 rigtige) 18

19 Kategorisering af læsere alæseforståelsesvanskeligheder Elever med svag ordlæsning Normal sprogforståelse Elever med normal ordlæsning Normal sprogforståelse Svag sprogforståelse Svag sprogforståelse (Aaron, Joshi, Gooden, Bentum, 2008; Catts, Adlof, & Weismer, 2006)

20 Definition af specifikke forståelsesvanskeligheder i denne undersøgelse Elever der lå: Blandt de 16 eller 25 % svageste på læseforståelse + blandt de 40 % bedste på fonologisk kodning definerede vi som dårlige forståere.

21 Studie 1 Resultater studie 1 Hvor mange dårlige forståere? 3-6% har dårlig læseforståelse og samtidig fonologisk kodning over gennemsnittet Hvad med ordgenkendelse? Er den også over gennemsnittet? Blot 0,4-2,2 % har dårlig læseforståelse og samtidig god fonologisk og ortografisk kodning.

22 Studie 1 Ortografisk kodning Fonologisk kodning Jeg læser historier og romaner hver dag Normallæsere score % 8 % Dårlige forståere score

23 Studie 1 Sammenfatning De fleste elever i slutningen af tredje klasse med dårlig læseforståelse har heller ikke en automatiseret afkodning. Kun få dårlige forståere Undersøgelsen tyder på, at en del af de dårlige forståere mangler daglig erfaring med tekster. Refleksion.

24 Studie 2: Fokus på hvilke komponenter der betinger udvikling i læseforståelse Studie 2: 164 elever med dansk som 1. sprog Hvilke komponenter i 3. klasse har betydning for udvikling i læseforståelse i 4. klasse? Betyder læsning i fritiden og kendskab til teksttypers træk noget?

25 Studie 2 Resultater: Hvad forudsiger læseforståelse i 4.kl. Læseforståelse i 3.klasse 3. kl. Ordkendskab Tekstypekendskab Daglig frilæsning Nonverbal problemløsning Ordlæsefærdigheder?? Læseforståelse i 4. klasse (antal rigtige)

26 Test af læseforståelse i 4. klasse PIRLS-test En informerende tekst om små dyr 796 ord 17 multiple choice og åbne spørgsmål 6 tekstbaserede 9 inferentielle spørgsmål Tid 40 minutter Louise Rønberg, roenberg@dpu.dk Tekst fra PIRLS 2006

27 Test af læseforståelse i 4. klasse PIRLS-test En informerende tekst om små dyr 796 ord 17 multiple choice og åbne spørgsmål 6 tekstbaserede 9 inferentielle spørgsmål Tid 40 minutter Louise Rønberg, roenberg@dpu.dk Tekst fra PIRLS 2006

28 Studie 2 Receptivt mundtligt ordkendskab Sæt streg over vred Sæt streg over kok 30 opgaver Score: Antal rigtige

29 Studie 2 Kendskab til teksttypers træk 1. Hvem skal have invitationen? 2. Hvem er den fra? 8 teksttyper 29 opgaver i alt

30 Studie 2 Læsning efter skole Hvor mange minutter læser du ca. om dagen?

31 Studie 2 Resultater Studie 2 Læsning i fritiden: Gennemsnitligt 30 minutter Variation: 0 minutter til 3 timer Læseforståelse i 3. klasse hænger stærkt sammen med læseforståelse i 4. klasse. Derudover.

32 Studie 2 Resultater: Hvad forudsiger læseforståelse i 4.kl. Læseforståelse i 3.klasse 3. kl. Ordkendskab Tekstypekendskab Daglig læsning Læseforståelse i 4. klasse (antal rigtige)

33 Studie 2 Sammenhæng mellem ordlæsefærdigheder og læseforståelse over tid Der er forskning, der tyder på, at ordlæsefærdigheder får mindre betydning jo ældre og mere erfarne læserne er Men der er også forskning, der tyder på, at ordlæsefærdigheder fortsat hænger stærkt sammen med læseforståelse (se García & Cain, 2014)

34 Skiftende sammenhæng kan hænge sammen med valg af læseforståelsestest Genre: Skønlitterær informerende Format: udfyldningsopgave (cloze-test) længere tekster med spørgsmål Spørgsmål til tekst: tekstbaserede inferentielle spørgsmål Administration: Læser eleven højt for en lærer? Læser eleven stille for sig selv? Tid: Er prøven på tid? Er der rigeligt tid?

35 Studie 3 Har ordkendskab og ordlæsefærdigheder lige stor betydning for læseforståelse i 4. klasse? Louise Rønberg, roenberg@dpu.dk

36 Studie 3 Læseforståelse gjort op på to måder Præcision Antal rigtige på læseforståelsesprøven Effektivitet Antal rigtige på læseforståelsesprøven pr. minut de bruger Er det forskelligt, hvad der har betydning for præcision og effektivitet? Fx 14 rigtige på 30 min. eller 14 rigtige på 15 min.??

37 Studie 3 To forskellige læseforståelsesprøver PIRLS-test En informerende tekst om små dyr 796 ord 17 multiple choice og åbne spørgsmål 6 tekstbaserede 9 inferentielle sp.mål Tid 40 minutter IEA-RL 6 info og skønlitterære tekster ord 26 multiple choice spørgsmål og et åbent 18 tekstbaserede 9 inferentielle sp.mål Tid 35 minutter

38 Studie 1 Genkende ord: ortografisk kodning Find det ord, der er rigtigt stavet Langeland, læbestift, sluge, show, stillads, tango, nihalet, abe, minutter varme, gro, bjæverskov, tilløbsstykke, skiløber, ansvar, mariekiks, hønsegård, forhåndenværende, jamen, altså, på, når, får, ja, sylespids, professor, vælge varmepude, skidt, argumentere, jordbærplukker, status, videncenter, læsehest, havehandske, 70 opgaver Score: antal rigtige på 2 pynde

39 Studie 2 Receptivt mundtligt ordkendskab Sæt streg over vred Sæt streg over kok 30 opgaver Score: Antal rigtige

40 Studie 3 Studie 3: Fokus på læseforståelseseffektivitet Studie 3: 221 elever i 4. klasse Betyder ordlæsning mere for niveauet af læseforståelse, hvis læseforståelse gøres op som rigtige pr. minut (altså effektivitet) i stedet for antal rigtige (altså præcision)? Test: To læseforståelsesprøver+ Receptivt ordkendskab + ortografisk kodning

41 Studie 3: Resultater Hvad forklarer forskelle i læseforståelse, når det er antallet af rigtige, vi kigger på? Ortografisk kodning Receptivt ordkendskab Hvad forklarer forskelle i læseforståelse, når det er antallet af rigtige pr. minut, vi kigger på? Ortografisk kodning Receptivt ordkendskab Læseforståelsespræcision Læseforståelses -effektivitet

42 Sammenfatning af resultater Korte svar på de tre studiers spørgsmål 1) Er der % dårlige forståere, dvs. elever som kun har problemer med læseforståelse og ikke også med ordlæsning i slutningen af 3. klasse? Nej, de fleste elever, der forstår tekster dårligt læser også ord mindre sikkert og hurtigt. 2) Hvilke komponenter i 3. klasse forklarer udvikling i læseforståelse fra 3. til 4. klasse? Det tidligere niveau af læseforståelse, ordkendskab, teksttypekendskab, daglig læsning 3) Har ordkendskab og ordlæsefærdigheder lige stor betydning for læseforståelse i 4. klasse? Ja stort set, når det er effektiviteten i læseforståelse (antal rigtige pr. minut), der undersøges. Receptivt ordforråd betyder mest, når læseforståelse vurderes som præcision (antal rigtige).

43 Og hvad så??

44 Og hvad så? Betydning for praksis Udvikling i læseforståelse. Ordlæsefærdigheder Sprogforståelse - ordkendskab Viden om teksttyper Fortsat læsning i fritiden!

45 Undervisning i ordkendskab Måder at fremme vækst i ordforråd (Sedita, 2005; Beck, McKeown, Kucan, 2002) Direkte måder - at lære ord (Undervis direkte i nye ord) - lære om ord (Frem ordbevidsthed - styrk leksikale repræsentationer) - at lære at lære ord (Undervis direkte i strategier til at lære ord, fx brug kontekst, brug orddele, brug ordbog) Indirekte måder Frem elevens selvstændige læsning lydbøger for ordblinde Udsæt børn for rigt og varieret mundligt sprog af høj kvalitet

46 for praksis Gavner stillelæsning i skolen?

47 Resultater fra National Reading Panel (2000) viser: at læseindsatser, der alene styrker mængden af stillelæsning er mindre effektiv for udvikling af læsefærdigheder end metoder, der fokuserer på at elever læser højt. Louise Rønberg,

48 Ulemper ved stillelæsning som metode til at styrke læsefærdigheder i skolen vejledning og feedback fra en lærer/makker mangler Vedr valg af bøger, samtale om indhold ingen kontrol med hvordan tiden bliver brugt Ingen kontrol med udbytte og mål med læsning

49 g for praksis Gavner stillelæsning i skolen?

50 Flydende læsning Rasinskis kriterier for oplæsning af tekst (forår klasse) 2. Klasse 100 rigtige ord i minuttet 4. Klasse 125 rigtige ord i minuttet 6. Klasse 135 rigtige ord i minuttet 8. Klasse 155 rigtige ord i minuttet Se Gertrud Brandts bog: Flydende læsning i praksis

51 Fælles Mål 2014 fokuserer mere på stillelæsning Men for at stillelæsning kan blive flydende, må oplæsningen også være det. Oplæsning styrker elevens fornemmelse for om læsningen giver mening Jævnlig oplæsning styrker lærerens fornemmelse for elevens forståelse.

52 Teksttypekendskab Viden om teksters træk -> udvikling i læseforståelse National Reading Panel (2000) viste at undervisning i narrative teksters struktur havde positiv betydning for læseforståelse Senere forskning tyder på, at undervisning i informerende teksters struktur (fx årsag-følge; sammenlign-modstil) har positiv betydning for forståelse af informerende tekster (NRTAC, 2010).

53 Betydning for praksis Bevidst arbejde med fortsat udvikling af ordlæsning og flydende læsning også efter begyndertrinnene Rammer om frilæsning og forventninger til den Udbygge og udvikle elevers ordkendskab Skærpe opmærksomhed på, om man forstår hvad man læser Strategier til at lære om ord, lære at lære ord og lære nye ord Læse, skrive, tale, lytte fra starten styrke elevernes kendskab til teksttyper (træk, struktur, funktion) Bredde i tekstgenrer i undervisningen Direkte undervisning i teksters træk

54 Publikationer om projektet Rønberg, Louise (2015). Gavner stillelæsning i skolen? Læsepædagogen. (i trykken) Rønberg, L. & Petersen, D. K. (2015). It matters whether reading comprehension is conceptualised as rate or accuracy, Journal of Research in Reading. (i trykken) Rønberg, L. & Petersen, D. K. (2015). How Specific are specific reading comprehension difficulties. An investigation of poor reading comprehension in nineyear-olds, Scandinavian Journal of Educational Research. Louise Rønberg, roenberg@dpu.dk

55 Tak for opmærksomheden! Tak til skoler, børn, lærere og læsevejledere i Ballerup kommune! Særlig tak til Læsekonsulent Marianne Thougaard og vejleder Lektor Dorthe Klint Petersen Mere info, skriv til: lour@ucc.dk