Transkript

1 0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf Initialer: tsan Dato: Beskyttede naturområder ( 3)Naturområder ( 7) Sø Grænser Bufferzone Mose Eng Overdrev Strandeng Internationalt beskyttet natur Region Kommunegrænse

2

3

4

5

6

7 Odense Kommune v. Tine Skyttegaard Andreasen Sendt pr. mail Miljø- og Kulturforvaltningen Hans Schacksvej Kerteminde Tlf Fax natur-miljo@kerteminde.dk Høringssvar - vilkår til udbringningsareal i Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune har den 22. juni 2015 modtaget en anmodning fra Odense Kommune om at udarbejde vilkår for et udbringningsareal i forbindelse med ansøgning om godkendelse af dyrkningsarealer tilhørende Kertemindevejen 250, 5240 Odense SØ, idet 2,74 ha af bedriftens arealer er beliggende i Kerteminde Kommune. Det ansøgte projekt omfatter i alt 134,20 ha. Der søges om godkendelse til at udbringe svinegylle, svarende til 124,34 DE/år, og dybstrøelse, svarende til 39,16 DE/år. Dette svarer til 1,22 DE/ha. 22. juni 2015 Sagsnr Dokumentnr Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealet. Næringsstofudvaskning Generelt Udbringningsarealet i Kerteminde Kommune er beliggende syd og øst for Munkebo. Der er tale om et udbringningsareal på 2,74 ha (mark. nr. 54-0) se kort nedenfor. Kort over udbringningsarealet i Kerteminde Kommune. Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på

8 Arealet er drænet og består af sandblandet lerjord, JB 5. Arealet afvander til Kertinge Nor. Side 2 af 4 Der søges om godkendelse til udbringning af husdyrgødning på arealerne, svarende til 1,22 DE/år i svinegylle og dybstrøelse, hvilket svarer til kg N og kg P. Alle arealerne dyrkes økologisk, inkl. mark nr beliggende i Kerteminde Kommune, og der må ikke anvendes handelsgødning på arealerne. Det er derfor meget vigtigt, at arealerne tilføres næringsstoffer fra andre husdyrbrug. Et økologisk landbrug har muligheden for at modtage op til 70 kg total N/ha/år fra et konventionelt landbrug. For at tilføre næringsstoffer til ejendommen ønsker ansøger, at benytte sig af denne mulighed. Der modtages konventionel husdyrgødning fra to leverandører. Derudover fremgår det af ansøgningen, at det planlægges, at modtage husdyrgødning fra yderligere to leverandører konventionel dybstrøelse, svarende til 21 DE/år, og svinegyllen fra økologisk produktion, svarende til 55,0 DE/år. Således udbringes der konventionel husdyrgødning, svarende til 70 kg N/ha/år. Leverandøren af svinegylle, svarende til 55,0 DE/år, skal derfor være økologisk, som oplyst. Kerteminde Kommune stiller derfor vilkår herom. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedrørende nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet. Nitrat til overfladevand Hovedvandopland 1.14 Storebælt Kertinge Nor hører i de statslige vandplaner til Hovedvandopland 1.14 Storebælt. Tilstandsvurderingen for Hovedvandopland Storebælt viser, at tilstanden i samtlige vandområder er moderat eller dårligere. Ingen af de marine områder forventes at nå målopfyldelse i år, uden at der iværksættes tiltag. Det fremgår desuden af Miljøministeriets Vandplan for Hovedvandopland 1.14 Storebælt, at miljømålslovens miljømål god tilstand ikke er opfyldt i området bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet. Ifølge Miljøstyrelsens kortværk afvander arealerne i oplandet til Kertinge Nor til et meget sårbart Natura 2000-område. Arealerne har et reduktionspotentiale på 0-50 % (middelreduktion 25 %) og ligger i nitratklasse 3. Det gennemsnitlige reduktionspotentialet for alle arealer er 52,02 %, hvilket betyder at der skal ske en reduktion af nitratudvaskningen, hvis der udbringes mere husdyrgødning end 0,73 DE/ha. Udvaskningsberegningen i ITansøgningssystemet viser, at den maksimalt tilladte nitratudvaskning ved et dyretryk på 0,73 DE/ha er 55,3 kg N/ha. Der er ansøgt om at udbringe 1,22 DE/ha med en reduceret kvælstofnorm på 100 % pga. økologisk drift, hvilket giver en nitratudvaskning på 35,7kg Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på:

9 N/ha. Der skal derfor ikke foretages en reduktion i nitratudvaskningen. Beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand er således overholdt. Side 3 af 4 Dyretrykket i oplandet til Kertinge Nor er faldet fra 758 DE i 2007 til 526 DE i 2014 (se figur 2), hvorfor det i henhold til vejledningen må lægges til grund, at udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne set i sammenhæng med andre kilder til kvælstofudledning i oplandet, dvs. kumulativt ikke forringer tilstanden i Kerteminde Nor. Figur 2. Her ses udviklingen i antal DE i oplandet til Kertinge Nor fra 2007 til Antal dyreenheder i oplandet til Kertinge Nor fra 2007 til Kerteminde Kommune finder herefter, at kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealet i det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Kertinge Nor. På baggrund af ovenstående er det Kerteminde Kommunes vurdering, at udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af overfladevand. Nitrat til grundvand Arealet beliggende i Kerteminde Kommune ligger ikke inden for et nitratfølsomt indvindingsområde. På baggrund af ovenstående er det Kerteminde Kommunes vurdering, at beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er overholdt. Fosfor Risikoen for udvaskning af fosfor fra udbringningsarealer afhænger blandt andet af jordens fosfortal. Fosfortallet (Pt) er et udtryk for jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor. Ved fosfortal på 2-4 er jordens fosforindhold tilstrækkelig højt til, at det ikke vil være nødvendigt at tilføre mere fosfor, end der fraføres med planterne. Jord har generelt en høj kapacitet for at tilbageholde fosfor. Med stigende fosfortal øges dog risikoen for, at jorden mættes, og fosfor i stedet føres til vandmiljøet via eksempelvis dræn eller overfladeafstrømning. Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på:

10 Udbringningsarealet ligger ikke på skrånende eller stærkt skrånende areal, og der er derfor ikke forøget risiko for overfladeafstrømning af næringsstoffer til naturområder, søer eller nærliggende vandløb. Side 4 af 4 Mark nr ligger i fosforklasse 3. Ved udbringning af 1,22 DE/ha vil arealerne få tilført 25,9 kg P/ha/år. De sædskifter, der ligger til grund for ansøgningssystemets beregninger, frafører gennemsnitligt 19,6 kg P/ha. Med det ansøgte vil arealerne derfor blive tilført et fosforoverskud på 6,3 kg P/ha/år, udover hvad der fraføres med afgrøderne. Dette svarer til en årlig udvaskning på 845,46 kg/år til overfladevand. Ifølge ansøgningen er kravet til fosforoverskud dog overholdt på arealerne. På den baggrund er der Kerteminde Kommunes vurdering, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af overfladevand med fosfor og der skal derfor ikke stilles krav til fosforreduktion. Følsom natur Ved udbringning af gylle på arealerne vil der forekomme ammoniakfordampning, der kan påvirke beskyttede naturområder, hvis disse er kvælstoffølsomme. Der er ingen beskyttede naturområder, som grænser op til de ansøgte udbringningsareal i Kerteminde Kommune. Nærmeste beskyttede naturområde er en strandeng beliggende ca. 20 m fra mark nr Der er ingen internationale naturbeskyttelsesområder indenfor m af udbringningsarealet. På baggrund af ovenstående er det Kerteminde Kommunes vurdering, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af naturområderne med ammoniak og der skal derfor ikke stilles særlige vilkår vedrørende udbringningen af husdyrgødning. Venlig hilsen Trine Baier Jepsen Miljøsagsbehandler Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: