Sociale medier, innovation og entreprenørskab. Modul: Sociale medier i og uden for skolen Opsamling + idegenerering

Transkript

1 Sociale medier, innovation og entreprenørskab Modul: Sociale medier i og uden for skolen Opsamling + idegenerering

2 IKT (IT) i skolen mange spørgsmål, få svar The confusion is partly over the nature of media technologies. Are these simply learning tools, in which case the task is to train children in their use and to evaluate the benefits for a range of learning outcomes? Or do they herald a more fundamental transformation in learning infrastructure, in which case the task is to rethink the relations between pedagogy and society, teacher and pupil, knowledge and participation. Livingstone, 2011

3 IKT (IT) i skolen mange spørgsmål, få svar So, should one expect ICTs to enhance the efficient delivery of a pre-defined curriculum by authoritative teachers evaluated by standardised assessment? Or should one hope they will enable alternative, student-centred, peer-based, variable and creative forms of knowing? Livingstone, 2011

4 Hvorfor innovation og entreprenørskab i skolen? Hvad er det vigtigste, børn skal lære i dag? Opstil en prioriteret liste med jeres top 5. Hvorfor? Hvordan? Skriv individuelt i 5 min, del så med gruppen i bordet rundt. Hvordan kan jeres undervisningsfag bidrage til denne læring? Diskutér i

5 Innovation og entreprenørskab hvorfor? Rolle-tombola omkring samme spørgsmål: Hvad ville hippien sige it-entreprenøren osv. Øvelse på gulvet: grupper med 3, skiftevis brainstorm omkring spørgsmålet Hvem har ret? Hvad kan øvelsen give?

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15 Et par begrundelser I et samfund, der forandrer sig med stor hast (Rosa 2014), som vores senmoderne samfund gør det, er der brug for at uddanne og danne mennesker, der kan og vil have indflydelse på forandringens karakter - så forandringen ikke sker tilfældigt eller udtænkt og implementeret af de meget få, der kan. I skolen betyder det, at eleverne skal være designere eller meddesignere af deres egne læreprocesser (læringsdesign), og læreren fungerer som didaktisk designer (undervisningsdesign). Uddybende betyder det, at eleverne skal bringes i situationer, hvor de skal: 1. lære at designe deres egne læreprocesser, så de selv er med til at vælge indhold og sætte mål for deres læring (Kress & Selander 2012), og: 2. anvende deres skabende færdigheder til at designe produkter og artefakter, der er udtryk for deres intenderede handlinger samt viljen og troen på, at de kan bidrage til en demokratisk designet evolution (Nelson & Stolterman, 2003).

16 Et par begrundelser Ask Google viden er tilgængelig lagring af viden er ikke nødvendig, det gøres for os, vi skal kunne finde relevant viden og vide, hvad vi skal bruge den til samt være i stand til at bruge den intenderet! Men: det betyder ikke, at vi ikke skal lære at forstå grundlæggende faglige sammenhænge færdigheder i fagene! Eks. matematik, dansk, engelsk, samfundsfag Hvad skal eleverne, og I som lærere, eks. vide og kunne ift. den lingvistik og grammatik? Eller matematikfærdigheder? Udfordringer: hvordan prioritere i undervisningen?

17

18

19 Modeller for entreprenøriel undervisning

20 1. rammesætning 2. produktion 3. handling 4. Refleksi iscenesættelse instruktion rammesætning målafklaring overordnede beslutninger omkring det didaktiske design evt. valg af platform for læring valg af læringsstier valg af medier, materialer, software, apps, platforme udarbejdelse af skitser, idegenerering produktdesign produktet indgår i en innovativ handling produktet anvendes/ bruges i en kontekst produkterne n vurderes ud fra kriterier samtale om læring og potentielle erkendelser samtale om mulige fremtidige perspektiver

21 Kort om KIE-modellen 1. Det kreative rum 2. Det innovative rum 3. Det entreprenante rum Fra idegenerering til udvælgelse og konkretisering til gennemførelse af projekt/ undervisningsforløb I en kollaborativ proces

22 Eksempel på design Undervisningsdesignet bygges op omkring digitalt understøttede konkretiserede læringsmål samt tegn på læring relateret til de 4 ikke-kognitive entreprenørielle kompetencer i fokus og flg. målpar fra FFM for dansk (7): Kommunikation, sprog og kultur, fase 3 efter 9.klassetrin. se her Fremstilling, fremstilling, fase 3 efter 9.klassetrin. se her Målpilen (24) (se også bilag c) anvendes som værktøj. Eleverne skal gruppevist producere en blog, der løser kommunikationsopgaver for en institution/ en virksomhed i lokalområdet, som eleverne selv vælger og tager kontakt til. Det kan være idrætsklubben, den lokale bager el.lign. Efter indgået aftale producerer eleverne ugentlige indlæg igennem en 3-ugers periode. Hertil skal de holde møder, udvikle ideer til blogindlæg, researche (interviewe relevante personer, videooptage m.m.) og producere deres indlæg. Elevernes arbejde stilladseres af læreren ved hjælp fra entreprenørskabsundervisningsaktiviteter (35-38) samt løbende feedback (23). Til sidst præsenterer eleverne deres blogs for hinanden, lærerne og relevante personer fra institutionerne/ virksomhederne. Elevernes blogs vurderes ud fra tydelige kriterier relateret til læringsmålene. Skal rettes til, skrives ud og vinkles så it kommer i centrum!

23 Opgaven: En film om hvorfor og hvordan læreren kan arbejde med sociale medier i folkeskolens ældste klasser Studiegrupper

24

25 Energizer formålet er at træne deltagerne i at sige ja : ud på gulvet! Gå sammen med dem fra jeres team. Den med det mørkeste hår skal nu komme med skøre ideer til emnet Dit land skal have den bedste folkeskole i verden! de andre skal efter hver ide komme med positive tilkendegivelser (både kropsligt og højlydt)

26 Tombola med billeder (ca. 15 min.) Én skal være sekretær får post-its og skriver hele tiden På skift trækkes der kort (vi bruger PP med billeder) og man har 45 sekunder til at associere frit sekretæren skriver de andre lytter, kommenterer ikke, men kommer med positive tilkendegivelser ideerne samles

27 Idestafet (ca. 25 minutter) 1. Individuelt tænke/skrivearbejde (5 minutter) 2. Ideen sendes videre til sidemanden, der læser om ideen og uddyber/ tilføjer (3 + 3 minutter) 3. Ideen sendes videre (3 + 3 minutter) 4. Alle ideerne sendes rundet til alle i teamet 5. Alle ideerne gives en overskrift, og denne skrives på post-it (i en anden farve end ved tombola-øvelsen) Styrker samarbejdet og teamidentitet giver deltagerne en form for medejerskab til alle ideer

28 Stikord i det innovative rum: ideudvælgelse Value Fra ide til faglig dybde Flerfaglighed og tværfaglighed

29 Idekonkurrence (alle) Formål: en midtvejstjek, hvor ideerne, som de foreløbigt lyder, bliver vurderet ift. hinanden. Tjener også til fælles inspiration 1. alle får et postkort, som de skal skrive én ide på: min bedste ide til en film om sociale medier i undervisningen er 2. Med bagsiden af kortet opad går vi rundt imellem hinanden og bytter kort i ca. 1 minut. 3. Ved fløjt finder man sammen med en makker. De to ideer vurderes, så 7 point fordeles imellem dem, eks. 2-5 el Pointene skrives på kortet, kortene byttes. Man går videre til en ny makker, og øvelsen gentages (i alt 5 gange) 4. Opsamling RABO tæller nedad fra 35 og hører, hvilke ideer, der har fået flest point.

30 Alle ideerne lægges fysisk på planche (værdikompas) Gruppen diskuterer de forskellige ideer og kommer frem til et bud på En film om hvorfor og hvordan læreren kan arbejde med sociale medier i folkeskolens ældste klasser Den udvalgte ide skrives ned skal formuleres præcist De udvalgte ideer præsenteres for de andre Værdikompasset

31

32 Lærerens forberedelse i fællesskab Samarbejde med kolleger KIE-modellen i folkeskolen Hvorfor kreativitet og innovation? Hvordan undervise i og med tekster på SNS (multimodale tekster) På LIAA: dialektikken mellem undervisning og læring /formen i dag har fokus på læring!? De studerendes egne synteser hvad betyder disse? Opsamling på processen