Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Transkript

1 Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU

2 Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste samlende sted for en demokratisk national offentlighed i Danmark Oplysende for alle (offentlighed) Demokrati understøttende Nationalt integrerende

3 Den demokratiske offentligheds forfald? Tja før havde vi partipresse, kedeligt TV, og loyale vælgere med lavere uddannelsesniveau Men måske er udfordringerne i dag større? Individualisering og politisk tilbagetrækning Integration af fællesskabet sammenhængskraft Opdragelse til demokratisk medborgerskab Så hvorfor er politikerne ikke

4 The good news % af den danske befolkning ser en public servicekanal hver dag Nyheder og aktualitet er efterspurgt Mange (ikke unge) kan godt lide at se det om aftenen når de har spist De vil se danske nyheder, på dansk Nyheder og aktualitet er dyrt og DR og TV2 klarer sig godt i konkurrencen DRs konkurrence med TV2 på mere underholdende nyheder er moral panic

5 Tre spørgsm rgsmål Hvad er det offentlige i public service og hvordan serviceres denne offentlighed? Hvordan understøttes en demokratisk offentlighed? Og hvad indebærer det at offentligheden er national?

6 I: Hvad er der offentlige i public service? Det gamle (D)DR Eliten forklarer befolkningen det den bør vide Public good = det der bare er godt for folk at forstå

7 Den oprindelige kritik af DR Befolkningen (kunderne) skal have det de vil se Summen af umiddelbart udtrykte præferencer Mere af det populære (flertallet) Noget for alle slags præferencer

8 TV2s folkevilje (?) Møde danskerne der hvor de er (Bo Damgaard, tidl. DR og TV2) Seernes dagsorden er altid i bevægelse. Men i et konsensus-samfund som det danske forandrer vi os i stort omfang sammen! Vi skildrer og skaber fællesskaber Interessen for samfundets fælles værdier vore børns skole, vores DSB, vores udfordring med integratio-nen, vores boliger er større end nogensinde. TV 2s opgave er at skildre denne dagsorden. ( ) At reflektere samtiden og sætte den i perspektiv. At respektere seernes adfærd og ønsker om at opleve det samme samtidigt være modtagerorienteret. Det ligger nærmest selvfølgeligt i selve begrebet public service. Derfor taler vi

9 Udbredelse versus kvalitet De nye leninister: Public service er det, der er godt (svært, vigtigt, urentabelt), uanset hvor mange der ser det Der er ikke noget dilemma: Godt fjernsyn (og nyheder) er også sjovt og underholdende Fra torvet ind i kirken (Nissen): Der skal være noget sjovt og populært for at lokke husarerne ind i kirken

10 Første bud Public service = alle skal kunne se og høre de vigtigste nyheds/ aktualitetsprogrammer men de skal ikke ind i kirken for enhver pris = Medborgerskabs-TV: Instansen for saglighed, troværdighed og kvalitet hvor man kan henvende sig for at kvalificere sig; også selvom man ikke gør det hele tiden

11 Det folk godt ved de har brug for (engang imellem) når de reflekterer over det: Præsenteret på en måde så de ikke løber skrigende væk, når de søger det

12 Og hvad er sås det?.nyhedsbranchen[s] udøvere er i slægt med samfundets traditionelle førerhunde af litterater, politikere, universitetsuddannede ( ) Man begynder at se samfundet oppefra og ned; at interessere sig for de generelle, perspektivrige, globale eller i det mindste nationale bevægelser og holdninger. Derfor er det så meget om f.eks drivhuseffekten om politiske forlig om EU s udvidelse mod øst ( ) om netop de ting man kun kan gå op i fordi man fra sin høje udkikspost og via sin levestandard har overskud til at interessere sig for store begreber og principielle udviklinger. Derfor fremstår så megen journalistik så intellektuel Jens Gaardbo (2002)

13 Når udviklingen i verden bliver tilstrækkelig kompliceret stiger efterspørgslen på troværdige, uafhængige nyheder med kvalitet, eftertanke og perspektiv. Vi [DR] afvejer væsentlighed over for nærhed og relevans. Det er vores opgave at bevare proportionssansen på et nyhedsmarked, der lader sig drive med af det voldsomme billeddrama, banal underholdningsværdi, eller dyrkningen af det særegne, det ekstreme eksempel, den kunstigt skabte konflikt eller den sensationsprægede journalistik Lisbeth Knudsen (2002)

14 II: Hvordan understøttes ttes en demokratisk offentlighed?

15 Oplyse borgerne om politikken og samfundet Kanalisering af politikernes budskabet Referat og reportage Oplysninger om samfundsforhold Nemt, billigt, og ikke særligt engagerende eller kritisk de dårlige gamle dage (?)

16 Kommentator, medorganisator og dommer i politisk spil Passer til nyhedskriterierne: konflikt, personer, præstationer Man behøver ikke sætte sig ind i sagen Eksperter = spindoktorer og vælgerforskere Passer til PS-kriteriet om neutralitet (fokus på

17 PS skal stille kritiske spørgsm rgsmål l til, og diskutere politikkens substans (2. bud) Hvordan er det i virkeligheden? Er dette her egentlig en sag eller er det noget andet man heller skulle kigge på? Er det her egentlig noget nyt (kontekst, historie)? Har han ret i det?

18 Og hvad kræver sås det?

19 Ressourcer, både økonomiske, organisatoriske og tidsmæssige, til mere og bedre kritisk og undersøgende journalistik Mindre fokus på/præmiering af dramaturgisk effekt og stil mere på research og indhold Mindre manipulerbare, mere autonome journalister Mere faglig specialisering

20 Nyhederne er også med til at give os et fællesskab, en national ramme om vores liv. Gennem nyhederne får vi en forsikring om at der findes en slags III: Hvad indebærer det at offentligheden er national? Det ny kulturelle PS-begreb Programmer der har.. udgangspunkt i danske værdier, oplevelser, sprog og kultur baseret på dansk identitet ( ) så længe vi ønsker at beholde et samfund præget af danske værdier, er det vigtigt at der er nogen, der fortæller den danske historie (C. Nissen, 1999)

21 3. bud Public service er ikke kun at bevare det eksisterende nationale værdifællesskab (kultur som sprog og kulturarv); men også at skabe et skabe et nyt (kultur som kommunikation og fælles oplevelsesrum)