Sammenfatning Sammenfatning af Sundhedskoordinationsudvalgets visionskonference: Ny sundhedsaftale ny vision, den 2.

Transkript

1 Sammenfatning Sammenfatning af Sundhedskoordinationsudvalgets visionskonference: Ny sundhedsaftale ny vision, den 2. september

2 Indledning Sundhedskoordinationsudvalget i Syddanmark afholdt den 2. september 2013 en konference for at få en første drøftelse af den politiske vision, som vil være udgangspunktet for arbejdet med den kommende sundhedsaftale. Konferenceprogrammet var fastlagt ud fra, at deltagerne skulle medvirke aktivt og bidrage med konkrete input, der kunne indgå i grundlaget for sundhedsaftalens vision. Dels gennem to runder af gruppedrøftelser, dels gennem den afsluttende plenumdebat. I den første runde af gruppedrøftelser skulle deltagerne i forhold til et konkret emnefelt drøfte, hvordan de hver især kunne gøre det lettere for deres samarbejdspartner at løse dennes opgaver på dette felt. Emnefelterne, som blev diskuteret på denne vis, var implementering, samarbejdet med almen praksis, planlægning og kapacitetsstyring, elektronisk kommunikation i psykiatrien og brugerinvolvering. I anden runde af gruppedrøftelser skulle deltagerne drøfte, hvordan kommuner, region og almen praksis i fællesskab kunne styrke arbejdet med ulighed i sundhed, sammenhæng i sundhed og den aktive patient (empowerment). Den afsluttende plenumdebat havde to overordnede temaer. For det første: hvilke af eftermiddagens mange input er det særligt vigtigt at få med i en ny politisk vision for det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet? For det andet: hvordan lægges den kommende sundhedsaftaleproces til rette, således at alle relevante parter kommer til at føle ejerskab til aftalen? Der blev udarbejdet skriftlige opsamlinger på note-/stikordsniveau af samtlige gruppedrøftelser og af plenumdebatten. Disse opsamlinger er efterfølgende blevet gennemgået nøje for at identificere nogle hovedtemaer, som kan være gennemgående, når målene i en ny sundhedsaftales politiske vision skal formuleres. Resultatet er blevet de følgende fem hovedtemaer: - samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis - borger-/patientinddragelse - lighed i sundhed - prioritering - velfærdsteknologi Med udgangspunkt i disse temaer er nærværende sammenfatning af konferencedagen blevet udarbejdet i et samarbejde mellem Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat samt Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet med inddragelse af Lægeforeningen Syddanmark. Sundhedskoordinationsudvalget har drøftet og godkendt sammenfatningen på sit møde den 23. oktober I de følgende afsnit vil der blive givet nogle eksempler dels på emner, der kan indgå under det enkelte hovedtema, dels på citater fra konferencens skriftlige opsamlinger, som kan give et indtryk af de 2

3 synspunkter, der blev fremsat på dagen. Endelig vil der som afslutning på denne opsamling blive trukket nogle perspektiver op for det videre arbejde med formuleringen af en politisk vision i sundhedsaftalen. Konferencedagens hovedtemaer rejser en række dilemmaer enten hver især eller fordi flere hovedtemaer kan trække i forskellige retninger. Ved formuleringen af sundhedsaftalens vision vil der være brug for at træffe nogle politiske valg i forhold til sådanne dilemmaer. Samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis Ønsket om en forpligtende aftale blev flere gange understreget på konferencen. Dette taler for en aftale, som fastlægger klare rammer for samarbejdet mellem parterne, og som opstiller tydelige mål, der muliggør en præcis opfølgning typisk ud fra kvantitative data. Omvendt blev der også i flere sammenhænge peget på, at et fælles værdigrundlag har stor betydning for, at det tværsektorielle samarbejde kan fungere godt i dagligdagen. Uanset hvor præcist aftaler formuleres og kvantitative mål fastlægges, vil der stadig være brug for, at hverdagens grænseproblematikker kan afklares i god dialog mellem samarbejdsparterne. Det gøres lettest, hvis alle deler og arbejder ud fra et fælles sæt af værdier, og den grundlæggende tillid mellem parterne er på plads. Citater om samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis Hvis en sektor kalder, så stiller den anden med det stærkeste hold Fra forretnings- til samarbejdspartnere Konkrete mål, vi holdes op på Tydelighed om mål, struktur og ressourcer/forventninger ift. almen praksis rolle Mere forpligtende Sundhedsaftale (der skal ikke stå tilstræbe i aftalen, men vi vil ) Implementér den indgåede aftale (snarere end at aftale en masse nyt, men samtidig også et ønske om at være endnu mere ambitiøse i den nye Sundhedsaftale). Inddragelse Sundhedsvæsenet bliver i disse år mødt med en stadig større forventning om inddragelse af patienterne, de pårørende og borgerne generelt. Inddragelsen kan ske på i hvert fald to forskellige niveauer. Dels i forhold til den enkelte patients forløb med behandling, pleje, genoptræning etc. Dels i forhold til de mere overordnede beslutninger om, hvordan sundhedsvæsenet skal indrettes fremover. 3

4 Inddragelsen indebærer et nyt syn på borgeren, som ikke alene er patient, klient eller pårørende, men også en ressourceperson, der har noget at bidrage med, både i sit eget, konkrete forløb og på det mere overordnede plan. Citater om inddragelse Borgeren er med til at sætte mål for pleje og behandling Borger/patientoplevet perspektiv, frem for systemet Skal alle have ret til alt hvornår starter borgerens ansvar? Et spørgsmål om tillid. Metoder f.eks. jobrotation, arbejdspraksisfællesskab mellem behandler og patient Udgangspunkt i, hvad patienten oplever som problemet Målet: hvad mærker borgeren? Selvoplevet kvalitet Patienten/borgeren skal have handlekompetence til at bruge sundhedsvæsnet rigtigt. Lighed i sundhed Fri og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel viser statistikkerne, at sundheden er ulige fordelt på forskellige befolkningsgrupper. En konkret problemstilling er f.eks., at middellevetiden for psykiatriske patienter er meget lavere end for somatiske patienter. Kan sundhedsvæsenet indrettes, så uligheden mindskes? Et mål om større lighed i sundhed kan betyde, at der er behov for at behandle patienter forskelligt afhængigt af deres forudsætninger. Citater om lighed i sundhed Se forbi den psykiatriske diagnose- se på det hele menneske Fokus på netværk, mestringsstrategier og vidensdeling Fokus på håndholdte konkrete projekter med borgere Fokus på de svage og ikke aktive patienter tidlig indsats og opsporing Bedre sammenhæng mellem psykiatri og somatik Understøtte livsstilsændringer på væresteder med videre Forløbskoordinator på det psykiatriske område. 4

5 Prioritering I en prioritering fordeles begrænsede ressourcer til forskellige formål ud fra en analyse af, hvad alternative anvendelser af disse ressourcer kan føre til. Kommuner, region og almen praksis har en fælles opfattelse af, at det økonomiske råderum i sundhedsvæsenet på baggrund af de senere års lavkonjunktur er stærkt begrænset. Samtidig betyder den sundhedsfaglige udvikling, at det er muligt at tilbyde stadig mere behandling til flere. Dette understreger behovet for prioritering, der kan ske ud fra mange forskellige hensyn, herunder økonomi, kvalitet, kapacitet, værdimæssige standpunkter m.v. Citater om prioritering Vi skal have kendskab til de særlige syddanske sundhedsudfordringer, herunder økonomi, kapacitet, kvalitet, mv. Vi skal turde en skarp prioritering Mere prioriteret sundhedsaftale. Intensiveret og målrettet på udvalgte områder Helhedsperspektiv er vores grundfilosofi. F.eks. ved at prioritere projekter med et sammenhængsperspektiv, eksempelvis Shared Care Platformen Regionen behandler de rigtige og kommunerne løfter deres del Gennemsigtighed i ressourcetrækket på forløbet. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologisk innovation er et satsningsområde i Syddanmark. I de kommende år må der bl.a. derfor forventes at komme et stigende behov for at implementere nye velfærdsteknologiske løsninger i sundhedsvæsenets hverdag. Ny velfærdsteknologi kan betyde, at behandlingen af den enkelte borger kommer til at forløbe helt anderledes end hidtil. F.eks. fordi telemedicinske løsninger bevirker, at borger og sundhedsvæsen kan mødes på en helt ny måde, eller fordi der udvikles nye behandlingsredskaber og hjælpemidler, der kan lette hverdagen for borgeren. Velfærdsteknologien kan også have form af nye it-systemer, der kan gøre lettere for sundhedsvæsenets samarbejdsparter at kommunikere på tværs af sektorgrænser. 5

6 Der er brug for en strategi for telemedicin Citater om velfærdsteknologi Udvikling af it-løsninger, der kan gå på tværs med henblik på at skabe lettere kommunikation på tværs af sektorer Fælles elektronisk vandrejournal for alle patienter [med indbyggede] skrive/læse rettigheder for patienterne Kommunikation kommunikation kommunikation [Skabe et system, der kan give] early warning [om hvilke teknologiske muligheder der er på vej]. Perspektiver for det videre arbejde Som tidligere nævnt rejser konferencedagens hovedtemaer en række dilemmaer, som kan afklares gennem politiske valg. I dette afsluttende afsnit gives nogle eksempler på sådanne dilemmaer for at illustrere, hvilke typer af spørgsmål, det kan være relevant at søge svar på i det videre arbejde med at formulere en politisk vision i den kommende sundhedsaftale. Det skal understreges, at afsnittets eksempler langt fra er udtømmende. Mange andre eksempler kunne anføres i denne sammenhæng Samarbejdstemaet rejser bl.a. spørgsmålet om, hvor der skal opstilles helt præcise, kvantificerbare mål for det tværsektorielle samarbejde på tværs af sektorgrænser ud over dem, som bekendtgørelse og vejledning forventes at indebære. Samtidig kan det være relevant at overveje, om et fælles værdigrundlag for samarbejdet i en ny vision kan gøres endnu tydeligere og lettere at formidle til frontmedarbejderne. Inddragelsestemaet rejser flere dilemmaer. I hvor høj grad er sundhedsvæsenet parat til at træde et skridt tilbage og overlade mere til den enkelte borgers beslutninger? Hvordan hænger det sammen med indsatsen for at tilbyde standardiserede behandlingsforløb, pakkeløsninger på udvalgte områder etc.? Betyder inddragelse også, at der er behov for at tydeliggøre, hvor grænserne for sundhedsvæsenets og borgerens eget ansvar går? Og hvordan inddrages borgerne mere i sundhedsvæsenets mere overordnede beslutninger hvilke mål skal der f.eks. sættes for samspillet mellem Sundhedskoordinationsudvalget og det nye Patientinddragelsesudvalg? I forhold til lighedstemaet skal det afklares, hvilke ulighedsproblemer, der skal gøres til genstand for en særlig indsats. Psykiatriske patienters somatiske sundhed fremhæves i denne sammenhæng ofte som et særligt problemfelt, men kunne det i en ny sundhedsaftales vision også være relevant at se på andre ulighedsdimensioner, eksempelvis forskellene i mænds og kvinders sundhedstilstand? Med hensyn til prioriteringstemaet er der brug for en nærmere afklaring af, hvilke hensyn, der skal prioriteres ud fra: sundhedsøkonomiske, kvalitetsmæssige, kapacitetsmæssige etc. og hvordan forskellige 6

7 hensyn i givet fald skal sammenvejes. Herudover vil det være relevant at overveje, hvordan en prioritering rent praktisk kan ske i sundhedsaftaleregi. Skal der eksempelvis i en sundhedsaftale udpeges særlige indsatsområder ud over de fire nye obligatoriske indsatsområder: Forebyggelse, Behandling og pleje, Rehabilitering, herunder træning, samt Sundheds-it og digitale arbejdsgange? Og skal sundhedsaftalen opdeles i henholdsvis en politisk aftale og en teknisk-administrativ aftale? Skal vi i Syddanmark også have særlige mål for, hvordan vi vil bruge velfærdsteknologien i det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet? Kan sundhedsaftalen understøtte, at samarbejdsparternes kommunikationsløsninger kommer til at spille sammen på en hensigtsmæssig måde? Og hvordan skal velfærdsteknologien bruges i nye løsninger, der også af borgerne opleves som bedre og mere omsorgsfulde end de eksisterende? Ud over de dilemmaer, som det enkelte hovedtema indebærer, kan afvejningen mellem forskellige hovedtemaer også give anledning til dilemmaer. Inddragelse og lighed er et oplagt eksempel herpå. På forhånd kan de mest ressourcestærke borgere også forventes at være dem, som drager størst fordel af øget inddragelse hvilket kan bidrage til øget ulighed i sundhed på tværs af befolkningsgrupper. I det videre arbejde med formuleringen af en politisk vision i sundhedsaftalen vil der også være brug for at træffe valg i forhold til sådanne dilemmaer. 7

8 Yderligere oplysninger Har du spørgsmål vedr. sammenfatningen, kan du kontakte: Vibeke Andersen, strategisk analytiker ved Fælleskommunalt Sundhedssekretariat, på tlf / mail: vian@vejenkom.dk eller Arne Vesth Pedersen, specialkonsulent fra Region Syddanmark, på tlf / mail: Arne.Vesth.Pedersen@rsyd.dk 8