NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014

Transkript

1 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr Brevid Ref. THP/TKK Dir. tlf NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014 Sammenfatning Der er i alt indarbejdet merindtægter på 22,1 mio. kr. i forhold til sidste års selvbudgetterede skøn for indtægterne i Årsagen til merindtægterne er en kombination af færre indkomstskatter og et højere tilskuds- og udligningsbeløb, herunder et likviditetstilskud på 30 mio. kr. som følge af økonomiaftalen mellem KL og regeringen for Endvidere viser det nye indtægtsskøn stigende indtægter fra selskabsskat og omvendt faldende indtægter fra ejendomsskatter og beskæftigelsestilskud. Det er det statsgaranterede skattegrundlag, som er indarbejdet i budgettet, idet forskellen mellem statsgarantien og selvbudgettering på nuværende tidspunkt ligger forholdsvis tæt set i relation til den usikkerhed, der er jf. nedenfor. Det selvbudgetterede skattegrundlag ligger på nuværende tidspunkt 12,1 mio. kr. over statsgarantien. Der er tale om et foreløbigt skøn for selvbudgetteringen, og det endelige valg mellem det selvbudgetterede og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag træffes ved 2. behandlingen af budgettet. Overblik over skønnet for de samlede indtægter fra skat, tilskud og udligning Tabellen nedenfor viser det indarbejdede skøn over indtægterne i årene I forhold til sidste års skøn over indtægterne i budget 2015 viser de nye indtægtsskøn samlet set, at kommunen ved valg af statsgaranti kan indarbejde merindtægter på i alt 22,1 mio. kr. i På skatterne er der isoleret set tale om en forværring på 88,4 mio. kr. på indkomstskatten, en forbedring på 0,5 mio. kr. vedrørende medfinansiering af det skrå skatteloft og en forbedring på 22,5 mio. kr. på selskabsskat, mens der er tale om forværringer vedrørende grundskyld og dækningsbidrag på i alt 26,2 mio. kr. (jf. nedenfor). På tilskud og udligning er der tale om en forbedring på 113,8 mio. kr., som blandt andet skyldes det etårige finansieringstilskud i 2015 svarende til 29,9 mio. kr. for Roskilde Kommunes vedkommende, men som også skal ses i sammenhæng med de lavere skatteindtægter. I resultatet er der indregnet, at det betingede balancetilskud kommer til udbetaling i 2015 på driften. Ifølge reglerne kan op til 3 mia. kr. af bloktilskuddet tilbageholdes, hvis kommunerne under ét ikke overholder den samlede udgiftsramme for serviceudgifter i budgetlægningen. Roskilde Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 45 mio. kr. vedrørende service, som kommunen således kan miste ved manglende kommunal overholdelse af økonomiaftalen. Der indgår ikke et betinget balancetilskud vedrørende anlæg i 2015, da der ikke er fastsat en anlægssanktion. Endelig er beskæftigelsestilskuddet nedjusteret med 4,4 mio. kr. fra 2014 til 2015, og den forventning er også indarbejdet på udgifterne til de forsikrede ledige i forbindelse med udarbejdelsen af Roskilde Kommunes konjunkturvurdering.

2 Side2/7 Statsgaranti SELVBUDGETTERING Selvangivet indkomstskatteprovenu* Medfinansiering af skrå skatteloft Dødsboskat Forskerskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat fast ejendom (dækningsafgift) Beskæftigelsestilskud Efterregulering af beskæftigelsestilskud Tilskud og udligning* Regionalt udviklingsbidrag I ALT Samlet skøn ved vedtagelsen af budget Samlet ændring * = På disse poster udmeldes der statsgaranti for budgetåret Tabellen viser dog det selvbudgetterede indtægtsgrundlag, da de seneste skøn viser, at det er mest fordelagtigt for Roskilde Kommune Nedenfor gennemgås indtægtsposterne enkeltvis, hvor der redegøres for udviklingen siden budgetvedtagelsen 2014 for Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2015 Kommunerne har valgmulighed mellem 2 metoder til budgettering af kommunens indtægter vedrørende skat, tilskud og udligning. Man kan vælge enten statsgaranti eller selvbudgettering. Det er alene indtægtstyperne vedrørende indkomstskatteprovenu og tilskud/udligning, der indgår i statsgaranti-ordningen, som kun udmeldes for ét år i overslagsårene anvendes kommunens selvbudgetteringsskøn. Kommunen foretager begge beregninger som led i budgetlægningen, og valget mellem statsgaranti og selvbudgettering træffes endeligt ved 2. behandlingen af budgettet. Hvis kommunen vælger statsgarantiens indkomstskatte- og tilskud/udligningsskøn, så er det ensbetydende med, at der er fuldstændig sikkerhed for, hvilket indtægtsgrundlag kommunen vil modtage fra disse indtægtstyper i det pågældende år. Statsgarantien udmeldes fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af de landsdækkende vækstskøn, og der efterreguleres ikke for den faktiske indkomstudvikling. Ved selvbudgettering foretager kommunen en fremskrivning af de senest kendte skattedata baseret på kommunens faktiske skattebetalende borgere. Hvis man vælger at selvbudgettere, vil kommunen i budgetåret modtage et indtægtsprovenu svarende til kommunens skøn for indkomståret. Når året så bliver endelig opgjort 3 år senere (dvs. er slutlignet hos SKAT), vil der blive foretaget en efterregulering, hvis kommunens skøn var højere eller lavere end det faktiske resultat. Valg af selvbudgettering rummer dermed en risiko for et efterfølgende tilbagebetalingskrav, og derfor bør der ved valg af selvbudgettering være en betydelig margin til statsgarantiens indkomstvurdering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering af indkomstskatteprovenuet tydeliggøres i nedenstående tabel. Det fremgår, at valget af selvbudgettering under de nuværende forudsætninger samlet set vil give en merindtægt på

3 Side3/7 12,1 mio. kr. i 2015, mens efterreguleringen ved valg af selvbudgettering vil betyde, at valget af selvbudgettering overstiger statsgarantien med 23,6 mio. kr. set over hele perioden Alligevel er det statsgarantien, der er indarbejdet i de nuværende samlede økonomiske balancer, fordi nettoskatteprovenuerne ligger så tæt i de to modeller, og fordi der er knyttet betydelig usikkerhed til selvbudgetteringen. Ved statsgaranti (1) Ved selvbudgettering (2) Forskel (2)-(1) Indkomstskatteprovenu Foreløbigt tilskud og udligning Beskæftigelsestilskud Nettoprovenu Skøn over efterregulering af udligning vedr i I alt inkl. efterreguleringer Forvaltningen har ved udarbejdelsen af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag anvendt KL s landsdækkende vækstskøn og kommunens egen befolkningsprognoses skøn på befolkningen pr. 1. januar 2015, som ligger over det skøn, der indgår i statsgarantien. Statsgarantiens skøn stammer fra Danmarks Statistik og indeholder fx ikke Roskilde Kommunes planer for boligudbygning. De landsdækkende vækstskøn, der indgår i beregningsmodellen, justeres løbende på baggrund af officielle vurderinger af Danmarks økonomiske situation i fx regeringens økonomiske redegørelser, vurderinger fra Nationalbanken og Det økonomiske Råd. Her er der i de seneste skøn foretaget en lille nedjustering af forventningerne til væksten i 2014, mens der er foretaget en marginal opjustering af væksten i Det er dog vurderingen, at kommende ændringer af vækstskønnene kan forventes at være i nedadgående retning, da der stadig er usikkerhed om væksten på flere vigtige markeder. På baggrund af den kommende økonomiske redegørelse kommer der reviderede vækstskøn for udskrivningsgrundlaget primo september. Forvaltningen vil på baggrund heraf lave nye beregninger for skat, tilskud og udligning, og komme med en endelig anbefaling vedr. valget mellem selvbudgettering og statsgaranti til budgetvedtagelsen. I de foreliggende tabeller er både statsgarantien og Roskilde Kommunes data baseret på indkomstdata fra 2012, som på nuværende tidspunkt er slutlignet fra SKAT. I løbet af sensommeren vil skatteberegningerne overgå til at være baseret på de næsten slutlignede indkomstdata fra Indkomstskatteprovenuet Udgangspunktet for det selvbudgetterede skatteskøn tages p.t. i indkomståret 2012, som korrigeres for ikkeslutlignede og derefter fremskrives til 2015-niveau. På et tidspunkt i løbet af sensommeren skiftes der til skattestatistik for indkomståret 2013, fordi antallet af slutlignede da er højt nok til at udgøre et validt beregningsgrundlag. Der er både i fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og KL s skøn over udskrivningsgrundlaget korrigeret for de lovgivningsmæssige ændringer, der har været siden 2012 med konsekvens for borgernes skattebetaling og som dermed påvirker beregningen af det forventede provenu i Væksten i det selvangivne indkomstskatteprovenu afhænger af, hvordan Roskilde Kommunes udskrivningsgrundlag udvikler sig. Der er i vurderingen taget udgangspunkt i de landsdækkende vækstskøn, jf. afsnittet vedr. valget mellem statsgaranti og selvbudgettering ovenfor.

4 Side4/7 Skøn over selvangivet indkomstskatteprovenu Selvbudgetteret indtægtsskøn i budget Selvbudgetteringsskøn pr. august Ændring Skøn jf. statsgarantien I 2015 er Roskilde Kommunes selvbudgetterede indkomstskatteprovenu på 3.885,3 mio. kr., hvilket er i alt 56,0 mio. kr. lavere end sidste års skøn. Statsgarantiens indkomstskatteprovenu er i 2015 på 3.852,9 mio. kr., hvilket er 32,4 mio. kr. lavere end det selvbudgetterede indkomstskatteskøn. Statsgarantien fastsættes uafhængigt af Roskilde Kommunes prognoser. I 2015 er det skønnede befolkningstal fra Danmarks Statistik pr. 1. januar, der danner grundlag for statsgarantien, på indbyggere, hvilket er 177 lavere end befolkningsskønnet på borgere med betalingskommune i Roskilde i kommunens egen befolkningsprognose. Dette er en af de væsentlige grunde til, at skattevurderingen i det selvbudgetterede skatteskøn ligger højere end statsgarantien. Kommunen har månedligt foretaget en kontrol på befolkningsudviklingen i indeværende år, idet netop befolkningsudviklingen har en betydning for antallet af skattepligtige borgere og dermed for både udskrivningsgrundlaget og de beløb, kommunen modtager i tilskud og udligning. Befolkningsudviklingen ser på nuværende tidspunkt overordnet ud til at være i overensstemmelse med det udgangspunkt, der ligger i den udarbejdede befolkningsprognose pr. 1. januar På grund af usikkerheden om den økonomiske konjunkturudvikling er det dog statsgarantien, der er indarbejdet i budgettet. Tilskud og udligning Flere ting har indvirkning på størrelsen af det samlede bloktilskud, som er fastsat i aftalen mellem regeringen og KL samt på fordelingen heraf blandt landets kommuner gennem tilskuds- og udligningssystemet. Der er i udligningssystemet tale om en nettoudligning, og det betyder, at en kommunes indtægter via udligningssystemet påvirkes af ændringer både på beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Skøn over tilskud og udligning, ekskl. regionalt udviklingsbidrag og beskæftigelsestilskud Selvbudgetteret skøn over T/U i vedtaget budget Selvbudgetteret skøn over T/U pr. august Ændring Skøn jf. statsgarantien I forhold til det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag ved sidste års budgetlægning for 2015 vil der ved selvbudgettering være tale om merindtægter på 97,8 mio. kr. Årsagerne til merindtægterne skal findes i det ekstraordinære finansieringstilskud på ca. 29,9 mio. kr. i 2015 samt i de lavere skatteindtægter end forudsat i 2015 ved budgetvedtagelsen for I statsgarantien vil der være indtægter vedrørende tilskud og udligning på i alt 344,8 mio. kr., dvs. 5,5 mio. kr. højere end ved valg af selvbudgettering.

5 Side5/7 Medfinansiering af det skrå skatteloft Skatteloftets øvre grænse for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag), udgør 51,7 pct. (det skrå loft). Hvis summen af de forskellige statslige indkomstskatter og kommuneskatten overstiger denne grænse, betaler staten et nedslag i skatten, så borgeren bliver friholdt for skat over 51,7 pct. Der er kommunal medfinansiering af dette skattenedslag, såfremt den enkelte kommune opfylder to kriterier: 1) at den kommunale udskrivningsprocent er sat op siden 2007 og 2) at udskrivningsprocenten overstiger 24,87 pct. Roskilde Kommune medfinansierer således ordningen, idet Roskilde Kommunes udskrivningsprocent blev sat op i 2008 til de nuværende 25,2 pct. Medfinansieringsbeløbet beregnes ud fra Roskilde Kommunes topskattegrundlag og forskellen mellem de 24,87 pct. og kommunens faktiske udskrivningsprocent på 25,2 pct. Som det fremgår af nedenstående tabel falder Roskilde Kommunes udgifter til medfinansieringen med 0,5 mio. kr. Skøn over medfinansiering af det skrå skatteloft Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Selskabsskat Provenuet af selskabs- og fondsskat vedr. indkomståret 2012 afregnes i år Tallet er endeligt opgjort til 53,2 mio. kr., og ligger fast. Det er en forbedring på 22,5 mio. kr. i forhold til sidste års skøn. Forbedringen ses også på landsplan og skyldes begyndende økonomisk fremgang i indkomståret Siden indkomståret 2007 er selskabsskatten blevet opkrævet med opkrævningsprocent på 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 er der besluttet en gradvis nedsættelse til 22 pct. i Første nedsættelse sker i indkomståret 2014 (til 24,5 pct.), hvilket dermed først får konsekvenser for kommunernes selskabsskatteprovenu i Kommunerne kompenseres for de faldende selskabsskatteindtægter ved at den kommunale andel af selskabsskatterne øges. Skøn over selskabsskat Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Tallene for overslagsårene er baseret på KL s skøn, der bygger på procentvise fremskrivninger, og forvaltningen har valgt at nedjustere skønnet, da en stor virksomhed er fraflyttet Roskilde Kommune i Grundskyld og anden skat på fast ejendom Det forventede provenu af grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) nedjusteres med hhv. 17,8 mio. kr. og 8,5 mio. kr. for 2015.

6 Side6/7 Skøn over grundskyld Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Skøn over anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Grundskyld beregnes på baggrund af de skattepligtige grundværdier, og på grund af skattestoppet er der et loft over, hvor meget disse grundværdier må stige fra år til år. Stigningen reguleres med væksten i udskrivningsgrundlaget plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. For 2015 er reguleringsprocenten fastsat til 6,4 pct. En del kommuner herunder Roskilde har for mange boligers vedkommende ramt dette vækstloft. Når der alligevel sker en nedjustering, skyldes det blandt andet, at der sker store individuelle nedjusteringer af grund- og ejendomsvurderinger efter behandling af borgeres og virksomheders klagesager. Det indregnede skøn afspejler derfor en vurdering af det samlede beskatningsgrundlag vedrørende grund- og ejendomsværdier baseret på de senest tilgængelige opgørelser, som tager højde for de pt. kendte fald i grund- og ejendomsvurderingerne blandt andet som følge af klagesagsafgørelserne. Som udgangspunkt er denne klageadgang imidlertid suspenderet pr på grund af beslutningen om at videreføre ejendomsvurderingerne for 2011 og 2012 indtil et nyt og mere retvisende vurderingssystem er udviklet i Der kan dog stadig komme afgørelser på tidligere indgivne klagesager. Beskæftigelsestilskud I forbindelse med at kommunerne fra 2010 overtog udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige, ydes der årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Beskæftigelsestilskuddet består af 2 dele; et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Skøn over beskæftigelsestilskud Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring

7 Side7/7 Beskæftigelsestilskuddet for 2015 bliver midtvejsreguleret i 2015, og i 2016 sker der en efterregulering af det udbetalte beskæftigelsestilskud. Det udmeldte skøn, som tilfalder Roskilde Kommune som en indtægt i 2015, udgør 140,6 mio. kr., mens der ikke indgår nogen efterregulering vedr. tidligere år. Dette beløb er 4,7 mio. kr. lavere end skønnet til budgettet for 2014 i budgetoverslagsåret 2015 og et tilsvarende fald er indarbejdet på udgiftssiden i budgettet vedrørende udgifter til forsikrede ledige. Regionalt udviklingsbidrag Kommunerne betaler et lovfastsat udviklingsbidrag til regionerne vedrørende regionernes arbejde med regional udvikling. Bidraget opkræves i 2015 med 127 kr. pr. indbygger. I alt udgør Roskilde Kommunes udviklingsbidrag i ,7 mio. kr., hvilket også var skønnet ved budgetlægningen for 2014 vedrørende overslagsåret Efterregulering af skat, tilskud og udligning I 2012 valgte Roskilde Kommune at basere sin skatteudskrivning på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dermed er der ingen efterregulering i 2015 vedrørende 2012.