Rebild Kommune. Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE

Transkript

1 Rebild Kommune Juli 2016 VURDERING AF HØJE STØVRING II LOKALPLANOMRÅDE FOR OSD OG BYUDVIKLING I REBILD KOMMUNE

2 PROJEKT Vurdering af Høje Støvring II lokalplanområde for OSD og byudvikling i Rebild Kommune Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af ABI, MLG Kontrolleret af SSO, GLA Godkendt af GLA NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Baggrund og beskrivelse af lokalplanområdet Den planmæssige nødvendighed / begrundelse for placering Grundvandsforhold Håndtering af regnvand i Høje Støvring samt tiltag til beskyttelse af grundvandet Øvrige bindinger Vurdering Referencer... 8

4 1 BAGGRUND OG BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET Rebild Kommune planlægger, at udlægge området Høje Støvring II til boligformål med en blanding af tæt, lav bebyggelse og fritliggende énfamilieshuse. Området ligger lige syd for det allerede lokalplanlagte område Høje Støvring I, og vest for Hobrovej, se figur 1. Området er i dag beliggende i landzone, der ændres til byzone ved gennemførelsen af nærværende projekt. Størstedelen af området ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), og ligeledes indenfor indvindingsoplandet til Støvring Vandværk, Kildeplads Syd. Området skal derfor vurderes grundvandsmæssigt, jf. de statslige udmeldinger til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 /1/. Ifølge bilag til de statslige udmeldinger skønnes plantypen i området at være på Tilladelseslisten, dvs. området kan anlægges, såfremt tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse i NFI. Figur 1: Placeringen af det nye boligområde ved Høje Støvring II i forhold til NFI, OSD, Støvring Vandværk, Kildeplads Nord og Syd samt Lundehusvej Vandværk. 1.1 Den planmæssige nødvendighed / begrundelse for placering Området er delvist omfattet af et perspektivområde, der udvides i forbindelse med den ønskede planlægning. 1

5 Figur 2 viser de forskellige planlægningsmæssige interesser i lokalplanområdet. Figur 2: Placeringen af det nye boligområde ved Høje Støvring II i forhold til eksisterende planer. Dispositionsplanen for Høje Støvring /2/ redegør for områdets placering i forhold til Støvrings overordnede struktur, hvad angår infrastrukturelle forhold, natur- og bymæssige kvaliteter og bindinger. Fokus er især rettet mod mulighederne for at etablere et attraktivt beliggende boligområde ud mod ådalen, der slynger sig gennem Støvring by omkring Mastrup Bæk, og som udgør en grøn kile, der binder byen sammen. Dertil kommer planer om en ny omfartsvej syd for byen, der sammen med boligområdet vil skabe en ny afrunding af byen. Det er vurderingen, at Dispositionsplanen for Høje Støvring /2/ udgør en stærk planmæssig begrundelse for områdets placering i den sydlige del af byen, foruden at planen lokalt forholder sig til et bredt spekter af interesser fra grundvand til bevaring og natur. 1.2 Grundvandsforhold Lokalplanområdet ligger indenfor den østlige del af Støvring-Torsted Grundvandskortlægningsområde, og er delvist indeholdt i indvindingsoplandet til Støv- 2

6 ring Vandværk, Kildeplads Syd /1/. Indvindingsoplandet planlægges sløjfet indenfor de næste 10 år, da kildepladsen ønskes flyttet på grund af nitratforurening af grundvandet. Under lokalplanområde er tre sandmagasiner, hvoraf især det mellemste udgør et regionalt, sekundært grundvandsmagasin. Under sandmagasinerne findes et lag af Danien Kalk og skrivekridt, der udgør det primære grundvandsmagasin. Det primære kalkmagasin og det nedre sandmagasin udgør et sammenhængende magasin. Det mellemste, sekundære grundvandsmagasin er indenfor området i hydraulisk kontakt med det øvre sandlag, kun adskilt af spredte lerlag. Inden for området er det primære magasin (kalk) overlejret af et lerdække på samlet m i den nordlige del af området og 0-5 m lerdække i den centrale og sydlige del af området. Disse samlede lerdække kaldes den akkumulerede, ikke iltede (reducerede) lertykkelse over det øverste primære grundvandsmagasin. /3/Støvring Vandværk, Kildeplads Syd, har tre indvindingsboringer placeret øst for lokalplanområdet, hvoraf kun de to er i brug. Boringerne indvinder alle fra det primære magasin (kalk). Den samlede indvinding til kildepladsen udgjorde i 2015 ca m 3 /4/. Kildepladsens boring DGU.nr indvinder fra kalkmagasinet i dybden 45,3-85 m under terræn og boring DGU nr indvinder i dybden m.u.t. Boring DGU nr er filtersat i dybden m.u.t., men denne boring er taget ud af drift. Kalkens overflade træffes i indvindingsboringerne i intervallet 5-14 m.u.t., og overlejres af smeltevandssand /5/. Kildepladsens boringer ligger alle inden for ca. 770 meters afstand til lokalplanområdet, hvor nærmeste boring er DGU nr i ca. 740 meters afstand. Den samlede lertykkelse over det primære magasin er for de tre boringer vurderet at være ens, mellem 0 og 5 m. Området omkring vandværksboringerne vurderes derfor at have stor sårbarhed, jf. Naturstyrelsens definitioner /3/ og afgrænses som NFI /3//3/. I lokalplanområdet varierer terrænoverfladen mellem kote 40 og 54 m DVR90. Hele lokalplanområdet hælder mod sydvest ned mod Mastrup Ådal med undtagelse af det norøstligste hjørne, der hælder ned mod Lindenborg Ådal. Potentialekurver for grundvandsstanden er optegnet for det primære magasin (kalken) og det mellemste sandmagasin (sand 2). Potentialekurverne er sammenfaldende for de to magasiner i området, og grundvandsstanden ligger i magasinerne i omtrent kote m DVR90. Det vil sige, at der er en umættet zone på over 20 meter i området. På grund af den store umættede zone i lokalplanområdet vil der være grundvandsdannelse til de øvre magasiner i hele området, men kun en del af dette vil trænge videre ned til det primære magasin (kalken). I grundvandskortlægningen er grundvandsdannelsen til de øvre magasiner ikke beregnet, men der er beregnet grundvandsdannelse til det kalken. Der er beregnet en stor variation på grundvandsdannelsen til kalken i lokalplanområdet. I dele af området (primært 3

7 langs kanten af området) er der beregnet grundvandsdannelse til kalken på mellem 0 og 500 mm/år, og i den centrale del ingen grundvandsdannelse fordi der er opadrettet trykgradient mellem kalkmagasinet og det overliggende lag /3/. Udbygningen af boligområdet medfører en øget befæstelsesgrad indenfor lokalplanområdet på omkring 40 % (anslået). Ændring af befæstelsesgraden vil have indvirkning på den lokale grundvandsdannelse. Det betyder, at grundvandsdannelsen til grundvandsmagasiner under lokalplanområdet vil blive formindsket. Dette vil ændre på det lokale afstrømningsmønster til Mastrup Å, og formindske grundvandsdannelsen til kalken. Dette afhænger dog også af valg af metode til håndtering af regnvand i lokalplanområdet. Vandtypen i det primære magasin er vandtype A, stærkt oxideret. Grundvandskvaliteten i området er præget af fund af nitrat over grænseværdien for drikkevand i de to indvindingsboringer, og vandværket blander med vand fra andre kildepladser for at overholdet drikkevandskravet. Seneste måling er foretaget i 2016 /5/. Der er endvidere truffet lavt indhold af sulfat, opløst jern og mangan i det primære magasin. Det lave indhold af sulfat tyder på, at nitratreduktionskapaciteten i sedimenterne er lav, og nitrat derfor kan nedsive til den dårligt beskyttede kalk uden at blive omdannet. Der er tidligere påvist spor af pesticider og andre miljøfremmede stoffer i flere boringer tilknyttet Støvring Vandværk, Kildeplads Syd. De detekterede stoffer havde alle et indhold under grænseværdien for drikkevand. I 2016 er påvist BAM i boring DGU nr (0,03 µg/l) og bentazon (0,03 µg/l). I boring DGU nr er påvist BAM (0,05 µg/l) og bentazon (0,03 µg/l) /4/. BAM er et nedbrydningsprodukt fra pesticidet dichlobenil og bentazon er et udbredt herbicid. Der er ikke kortlagt nogle forurenede grunde (V1 eller V2) indenfor lokalplanområdet eller indvindingsoplandet. 1.3 Håndtering af regnvand i Høje Støvring samt tiltag til beskyttelse af grundvandet I forbindelse med planerne for det nye boligområde har bygherren udarbejdet forslag til en række tiltag til sikring af beskyttelsen af drikkevandsressourcen indenfor lokalplanområdet /6//6/. Området pålægges en servitut, der udsteder forbud mod anvendelse af sprøjtemidler og gødning i den periode, hvor der indvindes drikkevand fra Støvring Vandværk, kildeplads Syd. Der etableres en fælles vaskeplads for områdets beboere med opsamling af spildevand fra bilvask. Regnvand fra befæstede arealer på de private grunde håndteres via LAR løsninger (lokal nedsivning), så vidt muligt på egen matrikel. Tag- og vejvand separe- 4

8 res, og sidstnævnte forsinkes i tætte regnvandsbassiner og renses inden udledning til vandløb. Der anvendes ikke bly, zink eller kobber til tage eller nedløbsrør. 1.4 Øvrige bindinger Det nye boligområde vil ligge i nærheden af områder med beskyttede naturtyper under Naturbeskyttelseslovens 3. Disse udgør arealer med eng, mose, overdrev og sø langs den ligeledes beskyttede Mastrup Bæk vest for området, se figur 3. Se også /5/. Figur 3: Placeringen af det nye boligområde ved Høje Støvring i forhold til eksisterende arealmæssige bindinger. 5

9 2 VURDERING Da en stor del af arealet ligger i NFI, er det ifølge de statslige udmeldinger på trin 2 i trinmodellen, hvor det ikke er muligt at foretage byudvikling, med mindre der ikke er alternative beliggenheder udenfor NFI, og der er meget vægtige planlægningsmæssige hensyn /1/ For boliger gælder det at: Kommunens argumentation og samlede redegørelse muliggør, at kommunen kan planlægge for nedenstående aktiviteter i NFI, hvis de nævnte tekniske tiltag som minimum indarbejdes. Disse skal indskrives i kommuneplanens rammer, jf. Planlovens 11 b og følges op ved bestemmelser i de kommende lokalplaner. Det er vigtigt at påpege, at kommunen i hvert tilfælde skal vurdere, om der bør ske yderligere tiltag - end de nedenstående - til sikring af grundvandet. Disse tekniske tiltag er følgende for boliger: Parkeringspladser og kørearealer skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning med videre. Indskrives i Spildevandsplan. Regnvandsbassiner kan etableres, såfremt de udføres med en tæt membran. Befæstelsesgraden skal forsøges minimeret og som minimum afstemmes med behovet for grundvandsdannelse i forhold til vandplanernes angivelse af grundvandsforekomster med ringe kvantitativ tilstand pga. overudnyttelse ved vandindvinding samt grundvandsforekomsternes ringe kvantitative tilstand pga. manglende vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper. Tage kan anlægges som grønne tage, og stier kan etableres med permeable belægninger. I projektet er indarbejdet hensyn til afvanding fra befæstede arealer, herunder indkørsler og villaveje. Vejvand planlægges at blive samlet i regnvandsbassiner med tæt belægning og renset inden forsinket udledning til vandløb. Tagarealer, herunder inddækninger, kviste og nedløbsrør planlægges anlagt uden brug af materialer med bly, zink eller kobber. Tagvand i denne kategori er rent nok til direkte nedsivning uden rensning. De lokale jordbundsforhold kan gøre området mere eller mindre egnet til etablering af nedsivningsanlæg (LAR løsninger). Såfremt der ønskes LAR-anlæg, skal der foretages supplerende, lokale undersøgelser af grundvandsstand og jordbundsforhold. Kan LAR-anlæg ikke anlægges skal regnvand fra befæstede area- 6

10 ler håndteres på anden vis, f.eks. ved anlæggelse af et regnvandsbassin med fast bund (forsinkelse før udledning) og/eller ved rensning og udledning til overfladerecipient. Rensning af vejvand fra mindre trafikerede veje som mindre villaveje kan fx ske ved brug af filtrering og sandfang og evt. olieudskiller. Denne rensemetode har en forventet god tilbageholdelse af SS (suspenderet sediment), PAH (aromatiske kulbrinter) og bly (> 60 %) /7/. I projektet er planlagt etablering af en fælles vaskeplads for beboere med opsamling af spildevand fra bilvask. Pladsen skal etableres med tæt belægning og afvandes til det offentlige spildevandssystem efter de forskrevne regler og vejledninger. Et forbud mod anvendelse af sprøjtemidler og gødning vil minimere en risiko for grundvandsforurening., Det skønnes, at den planlagte aktivitet, ikke vil påvirke grundvandskvaliteten eller vandforsyningen kvantitativt eller kemisk på trods af, at store dele af lokalplanområdet ligger indenfor NFI og et indvindingsopland. Det er endvidere vurderingen, at der er en stærk, planmæssig begrundelse for områdets placering i den sydlige del af byen. Såfremt de udarbejdede regn- og spildevandshåndteringsregler og servitutter for pesticider og gødning overholdes, vurderes det, at der ikke er forureningsrisiko for grundvandet i forbindelse med anlæggelsen af det nye boligområde. På den baggrund er det den samlede vurdering, at der kan planlægges for aktiviteten, idet placeringen vurderes velbegrundet, og der dermed ikke gives anledning til alternative placeringer. 7

11 3 REFERENCER /1/ Naturstyrelsen, 2012: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Notat og bilag 1. /2/ Rebild Kommune, 2014: Dispositionsplan for byudvikling. Høje Støvring. Rapport. /3/ Naturstyrelsen, 2012: Redegørelse for Støvring-Torsted - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Rapport. /4/ (fanebladet Data og kort og efterfølgende valg af National boringsdatabase (Jupiter) ). /5/ Orbicon, 2016: Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI, Høje Støvring. Rapport. /6/ ATRA arkitekter A/S, 2016: 1528 Input til beskyttelse af grundvand. Mail af 17. maj 2016, stilet til Rebild Kommune. /7/ Københavns Kommune, 2016: Bilag 1. Notat om principper for rensning af hverdagsvand (version 2). Notat. 8