Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Transkript

1 Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

2 Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk forankret forskning Sundhedsfremme, rehabilitering, patientinvolvering Lene Seibæk, Forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

3 Kræft i tal ny tilfælde Ca mennesker lever med en kræftdiagnose 54 % mænd og 58 % kvinder lever efter 5 år (Cancerregisteret 2012) Hyppigste kræftformer for kvinder: Bryst Lunge Fordøjelsesorganer Underliv Hud

4 Kræft som biologi Kræftceller adskiller sig fra normale celler ved, at der er en række fejl i cellernes gener Man antager, at der skal være mere end fem genfejl i en celle for at den kan ændre sig til en kræftcelle

5 Behandling

6 Sygdomsopfattelser Kræft er andet og mere end en diagnose Sygdom som biologi og sygdom som oplevelse Disease (sygdom) Illness (lidelse) (Kleinmann ) Jeg bliver rask igen (Hansen 2012)

7 Sygdom som menneskelig erfaring Lene Seibæk, Forskningssygeplejerske, ph.d. AUH

8 Patientperspektivet Patienters førstehåndsberetninger om deres konkrete oplevelser og erfaringer - for eksempel om deres symptomer Lene Seibæk, Forskningssygeplejerske, ph.d. AUH

9 Kropsfornemmelse Symptom Lægesøgning Kropsfornemmelse Oplevelse symptom Lægesøgning Jeg skulle købe mig et par ny lange bukser - så opdagede jeg at jeg ikke kunne passe den sædvanlige størrelse Jeg har en knude lige her. Du kan selv mærke den. Da jeg opdagede det gik jeg omgående til læge. Jeg var overbevist om at det var alvorligt. Det med min mave begyndte for mindst 3 måneder siden. Jeg talte med min svigerdatter om det. Vi blev enige om at det nok var brok Og heldigvis så stolede han på mig og sendte mig på sygehuset. I sådan en situation er det måske en fordel at være veluddannet og i en vis position også.

10 Kvindernes erfaring med symptomernes opståen Måden patienterne præsenterer deres kropslige fornemmelser for lægen på får indflydelse på det videre forløb Symptombeskrivelser i et patientperspektiv Selv om forløbene er standardiserede har patienterne individuelle forløb (Seibaek et al 2011)

11 Patientperspektivet Patienterne er sundhedsvæsenets største, vigtigste og mindst udnyttede ressource (Rasmussen, E. Den dag du får kræft, 2003) Lene Seibæk, Forskningssygeplejerske, ph.d. AUH

12 Hvad vil det sige at være patient? En position til forhandling Den gode patient er karakteriseret ved at: Sygdommen skal kunne påvises biomedicinsk Patienten skal godtage (og påskønne) iværksat behandling Patienten skal tale sandt (Holen 2009) Lene Seibæk, Forskningssygeplejerske, ph.d. AUH

13 Hvad vil det sige at være patient? Ingen patienter er kun patienter Vi spørger ikke men vi ser på Køn Klassetilhørsforhold Etnicitet Seksuel orientering (Holen 2009) Lene Seibæk, Forskningssygeplejerske, ph.d. AUH

14 Patienter er mennesker Krop Person Deltager ICF: Funktionelt helbred (WHO 2001)

15 Krop

16 Person Viden Erfaringer Drømme Håb Tro Tvivl Angst Hemmeligheder

17 Deltager

18 Er der en særlig feminin måde at være kræftpatient på? (Kilde: TV Midt-Vest )

19 Patientens perspektiv Nikoline Werdelin: Homo Metropolis Lene Seibæk, Forskningssygeplejerske, ph.d. AUH

20 Partneren som unik ressource Man kan være helt sig selv Så slukkede han for computeren, internet og mobiltelefon blev slukket, gardinerne for, døren låst og så var det kun os og vi lagde os ned på sengen. Man kan holde sygdomsfri sammen Vi gider ikke snakke så meget om det. Øh ikke for at det skal være et tabu, men simpelthen bare fordi vi har brug for den der mere normale hverdag (Seibaek et al 2012)

21 Partneren som belastning Angst for at blive forladt Noget af det første jeg tænkte da jeg kom hjem det var - jamen hvad så, vælger han så at gå fra mig? Bekymringer for familien Men jeg har en mand, der drikker Jeg kan ikke regne en skid med ham. Og så skal man jo åbne sin mund og sige: men der er heller ikke så godt derhjemme, men man vil jo heller ikke genere sit hjem (Seibaek et al 2012)

22 Gynækologisk sygepleje til mænd Kvindens nærmeste støtte Angst for at miste Skyldfølelse Ensomhed Krisereaktioner (Hansen og Tishelmann 1997, Seibæk 1999) Lene Seibæk, Forskningssygeplejerske, ph.d. AUH

23 Færdigbehandlet Det kan tage år at genvinde den fysiske styrke og gennemleve den psykiske smerte Typiske senfølger er Træthed/ koncentrationsbesvær Nedsat mobilitet Lymfødem Fordøjelsesproblemer Blødninger Seksualitet og fertilitet

24 Hver 3. kræftpatient har problemer med seksualitet Lyst Påvirkes af hormonproduktionen Ophidselse Påvirkes af cirkulationen Orgasme Påvirkes af neurotransmissionen Body image, fatique, kvalme, smerter m.m.

25 Det er en kæmpe bedrift at nåfrem til sydpolen. Men det er en endnu større bedrift at komme hel hjem (Anne Wolden-Ræhtinge 2008)

26 Håb og livsmod Håb og livsmod mobiliseres allerede ved diagnosetidspunktet Håb og livsmod er til stede samtidig med dødsbevidsthed og fortvivlelse Håb og livsmod kan understøttes og fremmes gennem opmærksomhed på personen, almentilstanden og hverdagslivet (Seibaek et al 2013)