Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer

Transkript

1 Virkeliggørelse af Natura 2000-planerne kommunernes opgaver og værktøjer Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL tlf Plantekongres 13. januar 2011 i Herning

2 Baggrund: EU-direktiver om natur Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver At sikre/genoprette gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter med særlig betydning Implementeres af kommunerne pba. statslige planer Over tre 6-årige planperioder fra og med 2010 Natura 2000 består af 246 områder 9 % af landarealet, 12 % af havarealet

3 Præmis: Grøn Vækst aftale juni 2009 Længerevarende politiske forhandlinger Markant fokus på omkostningseffektivitet Størstedelen af indsatsen finansieres via landdistriktsprogrammet (LDP) Ingen lovændringer, dvs. ingen nye lovhjemlede virkemidler til natur-indsatsen. Frivillighed er afgørende

4 Tidsplan Første planperiode Januar 2010: Statens planer i 8 ugers forhøring 4. okt. 2010: Statens planer i 6 måneders høring 4. okt. 2011: Statens planer vedtaget 4. april 2012: Kommunale handleplaner i høring 4. okt. 2012: Kommunale handleplaner vedtaget : Den konkrete indsats MEN statens planer er forsinket ca. 2 år Tilskudsordninger begynder allerede i 2011 før handleplaner

5 Grøn Vækst Opgaven ha naturpleje (græsning/høslet) ha hydrologi-proj. og ha skov beskyttes Virkemidler: Budget og finansieringskilde MVJ 736 mio. kr. (LDP) Hedepleje 42 mio. kr. (kommuner 18, stat 24) Hydro.proj. 606 mio. kr. (kommuner 135, resten stat/ldp) Life-proj. 150 mio. kr. (kommuner 75, EU 75) Skovbesk. 252 mio. kr. (stat/ldp)

6 Værktøjer Kommunale værktøjer Kommuneplanlægning og myndighedsudøvelse Handleplaner understøttet af bl.a. PRIOR (#) Synergimuligheder med vandindsatsen (#) Information fra FERV og dialog med lodsejere Frivillige tilskudsordninger til lodsejere (#) Udfordringen Implementeringen qua tilskudsordningerne spiller ikke p.t. sammen med de fire øvrige værktøjer

7 Natura 2000-handleplaner Lov om Miljømål Kommuneplanen må ikke stride mod en Natura plan eller handleplan. Dvs. kommuneplanen underlægges handleplanerne Bekendtgørelse for Natura 2000-handleplaner Bredt formuleret udkast udsendt primo 2010 Endnu ikke vedtaget OBS: Handleplanerne er ikke implementerende i sig selv

8 Natura 2000-handleplaner Delt ansvar for Natura 2000-indsatsen Kommunerne: Lysåbne arealer + skov ej er fredsskov Naturstyrelsen: Fredsskov + egne arealer Det delte ansvar medfører Indsats indenfor hinandens geografiske ansvarsområder Opfølgning på Natura 2000-indsatsen for arter vil ofte medføre indsats både i lysåben natur og skov

9 Natura 2000-handleplaner Fællesoffentligt samarbejde NST, KTC og KL i samarbejde om minimumskrav til fællesoffentligt paradigme Tidshorisont Første halvår 2010: Udkast udarbejdet Sept jan. 2011: Pilotprojekt Himmerland og Fyn Første halvår 2011: Vedtagelse i forskellige fora

10 Synergimuligheder kommunernes samlede vand- og naturindsats 1. Naturindsatsen (Natura 2000): Statsestimat 1,8 mia. kr. 2. Vandindsatsen: Statsestimat 2,7 mia. kr. Spildevandsindsats, grundvand, 7300 km vandløb m.m. 3. Vådområde- og ådalsindsatsen: Statsestimat 1,0 mia. kr. Etablering af op til ha vådområder og ha ådale Synergien er afhængig af lovgivning for spildevand og tilskudsordninger til Natura 2000

11 Natura 2000-tilskudsmodeller ha skovbeskyttelse (LDP) Sikre 10 forskellige skovnaturtyper Under udarbejdelse af NST i dialog med EU-KOM ha græsning/høslet (LDP) Bekendtgørelse sendt i høring 10. jan Kortgrundlag udarbejdet af NST Tilskudsbetingelse: Mindst 50 % af marken skal være i de i bekendtgørelsen nævnte hovedgrupper

12 Natura 2000-tilskudsmodeller X ha rydning og hegning (LDP) Under udarbejdelse af FERV og NST Kortgrundlag forventes udarbejdet af NST X ha forbedring af vandstand (LDP) Under udarbejdelse af FERV og NST Kortgrundlag forventes udarbejdet af NST

13 Natura 2000-tilskudsmodeller KL s holdning Ordningerne skal fagligt hænge sammen med indsatsen Differentiering af tilskudsordningerne er nødvendig for at nå planernes mål Er tilskudsordningerne relevante og tilpas attraktive for lodsejerne? Målopfyldelse afhænger af lodsejerdialog og finansiering Ergo: Nye tilskudsordninger pr til implementering af handleplanerne

14 Natura 2000-økonomi Handleplaner, lodsejerdialog og projektledelse Staten: Omprioritering af kommunale naturmidler Hedepleje samt hydrologi- og Lifeprojekter Staten: Kommuner bidrager med 228 mio. kr. qua omprioritering af kommunale naturmidler Kommunerne fik 63 mio. kr./år til natur ved reformen KL: Hvilke naturopgaver skal ikke længere varetages? KL: Kompensation, opgaven er ny og bindende

15 KL s fortsatte fokus: Vand- og naturplanernes triangel MÅL FINANSIERING VIRKEMIDLER

16 KL s information og aktiviteter Generelt Vand Natur og vådområder Tilmelding til KL-nyheder Kommunernes Vand- og Naturnetværk Desuden løbende kurser og temadage

17 Indsatsen skal løftes i samarbejde Kommunerne prioriterer indsatsen højt Tværkommunal indsats Synergier ift. forvaltning af det åbne land I KL er Grøn Vækst i top 5 vedr. velfærdspolitiske udfordringer Samarbejde er nødvendigt Landbrug og kommuner har fælles interesser Hvordan sikres samarbejdet ml. landbrug og kommuner?