DANSK KVINDESAMFUNDS ARKIV

Transkript

1 DANSK KVINDESAMFUNDS ARKIV Registrant over Dansk Kvindesamfunds Arkiv i Kvindehistorisk Samling Statsbiblioteket Udarbejdet af Eva Lous.. Statsbiblioteket 1996

2 Dansk Kvindesamfunds Arkiv Registrant over Dansk Kvindesamfunds Arkiv i Kvindehistorisk Samling, Statsbiblioteket Marts 1996 Udarbjdet af Eva Lous Udgivet af Statsbiblioteket i Århus Tryk: SB-Tryk ISBN Forsideillustration: Mathilde Bajer Kvindehistorisk Samling Statsbiblioteket Universitetsparken DK 8000 Århus C Tel.: Fax:

3 Indhold Indledning Dansk Kvindesamfunds struktur 7 Kilder og litteratur 15 Kvinden og Samfundet 15 Småskrifter og rapporter udgivet af Dansk Kvindesamfund 16 Andre arkiver 19 Litteratur 20 Liste over Dansk Kvindesamfunds forkvinder 23 Hovedkontorets styrelsesmateriale 27 Forhandlingsprotokoller 27 Forhandlingsprotokoller for fællesmøder/landsmøder samt formandsmøder 28 Afskrifter af protokoller 29 Bilag til protokollerne 30 Korrespondance 32 Håndbøger i foreningsarbejde 33 Love 33 Forretningsorden 34 Medlemslister 34 Regnskaber 36 Varia 37 Udvalgsprotokoller, sagsmapper og udvalgsmateriale 39 Ældre række udvalgsprotokoller 40 Ny række udvalgsprotokoller 41 Sagsmateriale 43 Udvalgsmateriale 53 Varia 61 Distrikts- og kredsmateriale 63 Hovedkontorets distrikts- og kredsmateriale 63 Distrikts materiale 65 Kreds materiale 68 Fotos 91 Film 103 Interviews og andre lydoptagelser 105 Dansk Kvindesamfunds arkivalier i lokalhistoriske arkiver 109

4

5 Indledning Dansk Kvindesamfund er Danmarks ældste kvindeforening og har nu i 125 år arbejdet med utallige sager, der på en eller anden måde berører kvinders liv. Søger man materiale om et kvindesagligt eller -politisk område, er Dansk Kvindesamfunds arkiv et godt sted at starte. Dansk Kvindesamfund har siden starten i 1871 "blandet" sig i næsten alle spørgsmål, der har berørt kvinders liv. Det betyder, at man i arkivet som regel vil kunne finde indgange til givne sager af kvindesaglig art. Dette er også gældende for sager, hvor Dansk Kvindesamfund ikke har været hovedaktøren. Dansk Kvindesamfunds berøringsflade med andre kvindeforeninger og -organisationer og med myndighederne har været, og er, meget bred. Det betyder, at arkivalierne til en given sag ofte må findes i forskellige foreningsarkiver. I Kvindehistorisk Samling er vi behjælpelige med at søge arkivmateriale også i andre arkiver, ligesom vi hjælper med litteratursøgning. Dansk Kvindesamfunds arkiv, som nu beror i Kvindehistorisk Samling, har indtil 1964 været opbevaret hos Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund har i tidens løb haft forskellige beva-ringspolitikker og forskellige arkiveringsmåder. Det betyder, at mængden af bevaret materiale fra forskellige perioder er meget varierende, og at det bevarede materiale er arkiveret i forskellige systemer. Registraturen følger - så vidt muligt - Dansk Kvindesamfunds egne arkiveringssystemer, hvilket ikke altid gør søgearbejdet lettere for brugerne. Afsnittet om Dansk Kvindesamfunds struktur samt kommentarerne.til hver hovedgruppe af arkivalier giver forhåbentlig et begreb om, hvilke typer materiale der findes i de forskellige grupper, og hvordan Dansk Kvindesamfund på givne tidspunkter har arkiveret det. I afsnittet om kilder og litteratur findes en liste over småskrifter udgivet af Dansk K vindesamfund, samt jubilæumsskrifter fra Dansk Kvindesamfunds kredse. Desuden en litteraturliste hvor der kun er medtaget større værker, der har Dansk Kvindesamfund som hovedemne. Artikler er ikke medtaget, ligesom fremstillinger hvor Dansk Kvindesamfund er en blandt flere aktører også er udeladt. Endelig bringes en fortegnelse over nogle få arkiver beroende i Kvindehistorisk Samling, der har det til fælles, at de på væsentlige områder supplerer Dansk Kvindesamfunds arkiv. Arkivet er pakket i kapsler og arkivæsker. Hvor intet andet er nævnt, er der tale om en kapsel/æske. Dog findes der i gruppen 'sagsmateriale' ofte flere sager i samme kapsel. M.h.t. interviewene stammer de ikke fra Dansk Kvindesamfunds arkiv, men er tæt knyttet til Dansk Kvindesamfunds arbejde, idet de interviewede kvinder alle har været aktive i Dansk K vindesamfund. For at lette søgearbejdet er der bagest i registraturen en liste over Dansk Kvindesamfunds arkivmateriale, der beror i lokalhistoriske arkiver. Listen er udarbejdet på grundlag af de udgivne amtsregistraturer over foreningsarkiver. Økonomisk støtte fra Kulturministeriets forskningspulje har muliggjort udarbejdelsen af nærværende registratur. Tak til mine kolleger forskningsbibliotekar Britta Skovgaard og cand.mag. Hanne Rimmen Nielsen Ph.D. De støttede og bar undervejs. Eva Lous Marts 1996

6

7 7 Dansk Kvindesamfunds struktur "Comite local de!'association internationale des femmes" blev stiftet d. 24. februar 1871, den dag, som siden er blevet fejret som Dansk Kvindesamfunds stiftelsesdag. Som forstanderske valgtes Matilde Bajer, og Caroline Testman blev valgt til sekretær og kasserer. Inspirationen var en tilsvarende svejtsisk forening, som den danske Comite var søsterorganisation til. Det var Frederik og Matilde Bajer, der var initiativtagerne. Tilslutningen til komiteen var det første år meget begrænset. Ordet internationale blev sat i forbindelse med 'kommunen' i Paris, og i november 1871 besluttede man at løsrive sig fra den svejtsiske organisation. Med det nye navn Dansk Kvindesamfund understregede man, at der var tale om en dansk forening. Matilde Bajers periode som forstanderske blev kort, idet hun ikke ønskede at blive genvalgt ved medlemsmødet i december Severine Casse blev valgt til forstanderske, men".. er hindret i at modtage valget," 1 hvorefter Caroline Testman overtog ledelsen. Formålsparagraffen fik følgende ordlyd: Dansk Kvindesamfunds Formaal er at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige at gøre hende til et selvstændigere og virksommere Medlem af Familie og Stat navnlig ved at aabne hende Adgang til Selverhverv. Frem til århundredeskiftet var Dansk Kvindesamfunds arbejde især rettet mod den sidste del af formålsparagraffen. En række fagskoler blev oprettet, og kvinders muligheder inden for forskellige erhverv blev grundigt undersøgt. Dette praktiske arbejde med umiddelbart at give kvinder mulighed for uddannelse og dermed at blive selverhvervende skabte stor respekt om kvindesamfundet, og medlemsskaren voksede. Det var især kvinder og mænd fra kredse inden for borgerskabet, der tilsluttede sig. Også medlemsskaren, der ikke var bosiddende i København, voksede. Indtil 1886 var de registreret som udenbys medlemmer. Behovet for at arrangere foredrag og iværksætte initiativer a la fagskoler eller fæstekontorer medførte, at den første lokalkreds blev dannet i Århus i Landsorganisationen Hermed begyndte et nyt kapitel i Dansk Kvindesamfunds organisatoriske historie. F oreningen, der hidtil havde været en københavnsk forening - ganske vist med medlemmer bosiddende uden for byen -, skulle have en struktur, der kunne indoptage kredse rundt i landet. I 1884 var det besluttet, at der skulle afholdes et årligt fællesmøde, hvortil alle medlemmer_ kunne møde op og vælge det kommende års styrelse. Styrelsen, der tidligere havde bestået af 4 personer, blev udvidet til 7, der skulle vælges på fællesmødet. 1 Bajer, Frederik: Dansk Kvindesamfunds Stiftelsesår Kbh S.50

8 Dansk Kvindesamfunds struktur 8 Året efter startede udgivelsen af Kvinden og Samfundet, hvori det årlige fællesmøde refereres. Ligeledes i 1884 havde man i Dansk Kvindesamfund forudset, at der ville opstå lokale kredse, og havde forberedt lovændringer, så foreningen ikke fortsat skulle styres udelukkende fra København. Konkurrencen fra flere nye kvindeforeninger kunne mærkes. Det var bl.a. K vindelig Fremskridtsforening og ikke mindst Kvindelig V algretsforening. Ved fælle~mødet i 1889 drøftede man nye love for organisationen. De skulle kunne rumme lokalkredsene uden samtidig at forhindre de aktiviteter, der var sat i værk i København. Man fastholdt det årlige fællesmøde. De lokale kredse kunne sende en delegeret, for hver 25 medlemmer, der havde stemmeret. Alle medlemmer kunne møde op og havde taleret. Den tilvækst, man havde håbet på af lokale kredse, lod vente på sig, og forslaget blev først endelig vedtaget ved fællesmødet i Det første egentlige fællesmøde for landsorganisationen Dansk Kvindesamfund fandt derfor sted i 1893, hvor der var 7 lokale kredse. Fællesstyrelsen holdt kun møde ra gange om året og.klarede arbejdet ved.hjælp af rundskrivelser ~ Når der skulle tages stilling til hastesager, udarbejdede kontoret flere eksemplarer af skrivelsen og sendte disse rundt til fællesstyrelsens medlemmer, der så i rundskrivelsen skrev deres synspunkter og videresendte den til den næste i rækken. København havde stadig flest medlemmer, og det var de i København bosiddende, der varetog arbejdet med rigets myndigheder. Det betød, at de to københavnske repræsentanter blev overbebyrdede, og ved fællesmødet i 1904 blev fællesstyrelsen udvidet til 9 personer, hvoraf de 4 skulle komme fra København og nærmeste omegn. På det første møde i fællesstyrelsen (i daglig tale kaldet styrelsen) blev det besluttet at nedsætte forskellige udvalg, der skulle varetage hver deres område. Der blev straks nedsat et forretningsudvalg, et valgretsudvalg, et foredragsudvalg samt et udvalg, der skulle komme med forslag, som kunne hindre de mange barnemord 2 Det er fra disse udvalg, rækkerne af sagsmapper og udvalgsmateriale stammer. Formålsparagraffen I 1906 vedtog fællesmødet en lovændring, der fik vidtrækkende betydning for Dansk Kvindesamfund. Man besluttede, at den politiske valgret -og valgbarhed skulle optages i 1, der indtil 1915 lød: Dansk Kvindesamfunds Formaal er at arbejdefor Kvinders kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed, samt at virke til Fremme for Kvindernes almene Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv ogfor at forbedre deres stilling i Familie, Samfund og Stat. 2 Enlige kvinder der blev gravide havde meget dårlige muligheder for at forsørge sig selv og deres barn. Barnefaderen havde ingen forpligtelser hverken overfor moder eller barn. Resultatet var, at nogle kvinder fødte i dølgsmål, hvorefter de dræbte barnet.

9 9 Dansk Kvindesamfunds struktur Allerede i 1887 havde man drøftet spørgsmålet, om valgretten skulle ind i formålsparagraffen, men uenigheden var for stor. Man frygtede, at mere konservative kredse ville tage afstand fra Dansk Kvindesamfund. Ved fællesmødet i 1893 blev spørgsmålet rejst igen. Nu var det kredsene, der forespurgte, om de kunne tage valgretten på deres lokale program, selv om det ikke var udtrykt i moderforeningens formålsparagraf. Efter en længere drøftelse fandt man, at kredsene havde lov til at tage valgretten på programmet. I mellemtiden var valgretsspørgsmålet blevet det centrale kvindespørgsmål i Danmark, og Dansk Kvindesamfund måtte se til, mens tilslutningen til Danske Kvindeforeningernes Valgretsudvalg voksede, og der blev dannet lokale kredse af V algretsudvalget i hele landet. Spørgsmålet om valgretten var til diskussion hvert år på fællesmødet, men Dansk K vindesamfund havde svært ved at finde sine ben, og havde i årenes løb opfordret medlemmerne til både at samarbejde og trække sig ud af V algretsudvalget. Så sent som i 1904 opfordrede Dansk Kvindesamfund på fællesmødet sine kredse til at udmelde sig af V algretsudvalget, hvor mange kredse havde været aktive medlemmer. Nogle kredse meldte sig ud, andre gjorde det ikke. Dansk Kvindesamfund forsøgte så at danne sit eget valgretsudvalg, men det lykkedes aldrig. Da Københavns K vindevalgretsforening i 1907 sluttede sig sammen med en række andre valgretsforeninger til Landsforbundet for Kvinders Valgret, stod Dansk K vin4esamfund uhjælpeligt udenfor. Landsforbundet fik i løbet af få år 160 lokalforeninger med mere end medlemmer, mens Dansk Kvindesamfund på samme tidspunkt havde 112 kredse med 7000 medlemmer. Det er på baggrund af denne udvikling, at de følgende ændringer i Dansk Kvindesamfunds organisatoriske struktur skal ses. Dansk Kvindesamfund skulle markere sig som en forening, der dækkede hele landet og samtidig havde en stærk og arbejdsdygtig.ledelse i København. Ved fællesmødet i Odense i 1908 blev det besluttet, at fællesstyrelsen skulle udvides til 15 personer. Heraf skulle de 7 være fra København eller omegn, og disse 7 skulle udgøre forretningsudvalget, der skulle have mulighed for at holde jævnlige møder og tage sig af de løbende sager, og som kunne indkaldes med kort varsel. De 8 øvrige medlemmer skulle vælges, så samtlige landsdele var repræsenteret i fællesstyrelsen. Der skulle afholdes 4 styrelsesmøder hvert år. Denne ændring foregik ikke uden en større diskussion, idet medlemmerne fra de lokale kredse mente, at københavnerne ville få en alt for dominerende indflydelse. Distriktsordningen Allerede i 1906 var der fremsat forslag om, at kredsene kunne samarbejde, hvilket nogle også gjorde. Det var hovedsagelig samarbejde om at engagere fælles foredragsholdere og arrangere større møder. Der var ikke vedtaget nogle love for, hvordan og inden for hvilke geografiske områder dette skulle foregå. Først i 1915 blev en egentlig distriktsordning vedtaget. Den indebar, at landet blev inddelt i 8 distrikter. Disse skulle holde et årligt møde, hvor distriktsbestyrelsen skulle vælges for 3 år ad gangen. For at alle landsdele skulle være repræsenteret i fællesstyrelsen, vedtog man at udvide denne fra 15 til 17 medlemmer, hvor de 8 skulle være valgte repræsentanter for hvert sit distrikt. Af de øvrige medlemmer skulle fortsat 7 være fra

10 Dansk Kvindesamfunds struktur IO København og omegn og udgøre forretningsudvalget. De sidste to medlemmer skulle vælges uanset bosted. I 1920 tilføjedes endnu et distrikt - det sønderjyske - og fællesstyrelsen blev udvidet til 18 medlemmer. Dansk Kvindesamfund var nu fuldt udbygget som organisation og bevarede i store træk denne struktur indtil Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf, der var ændret i 1906, hvor valgretten og valgbarheden kom ind, måtte med den nye grundlov ændres. Det blev den på fællesmødet i kom herefter til at lyde: Dansk Kvindesamfunds Formaal er: a) at udvikle og dygtiggøre Kvinden til denfuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde b) at arbejde for gennemførelsen af Kvinders fulde Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat c) at forbedre Kvinders og Børns Kaar, særlig ad Lovgivningens Vej. Efter 1915, hvor kvinderne havde opnået valgret og valgbarhed, fik Dansk Kvindesamfund stor medlemstilgang. Mange valgretsforeninger meldte sig nu ind i Dansk Kvindesamfund. Fremgangen for Dansk Kvindesamfund både i aktiviteter og i medlemstal varede indtil slutningen af 1940'erne. Herefter kom der en stagnationsperiode, der efterfulgtes af en nedgang fra slutningen af 1960'erne. Fra 1915 til slutningen af 1960'erne var Dansk Kvindesamfund 'kvindesagsforeningen' i Danmark, forstået på den måde, at det var Dansk Kvindesamfund, der gang på gang pegede på områder i lovgivningen, der diskriminerede kvinder, eller på områder, der slet og ret var forsømte. Foreningen nedsatte et hav af udvalg, ofte i samarbejde med andre organisationer, der arbejdede med lignende sager. Dansk Kvindesamfund opfordrede medlemmer med specialviden inden for forskellige områder til at træde ind i udvalgene, der udførte et grundigt undersøgelsesarbejde, og ofte fremkom udvalgene med lovforslag eller fulgte undersøgelserne op med massivt politisk lobbyarbejde. Af 'store' udvalg, der har arbejdet kontinuerligt med forskellige problemstillinger inden for hver deres område, kan nævnes Familiepolitisk udvalg, Politisk Oplysningsudvalg, Internationalt udvalg og Arbejdsmarkedsudvalget. Da K vindekommissionen blev nedsat i 1965, overtog den en stor del af arbejdet med at undersøge kvinders stilling på forskellige områder og komme med lovforslag, der skulle sikre en højere grad aflige-stilling mellem kønnene. Ligestillingsrådet, hvor Dansk Kvindesamfund har en plads, blev oprettet som et af resultaterne af Kvindekommissionens arbejde. Den viden om kvinders forhold, som medlemmer af Dansk Kvindesamfund har, er ofte blevet anvendt i offentlige råd, udvalg og kommissioner.

11 11 Dansk Kvindesamfunds struktur Kredsene Lokal kredsen i Dansk Kvindesamfund har altid haft selvstyre inden for fælleslovenes rammer. Kredsenes arbejde har været uhyre forskelligartet. I Dansk Kvindesamfunds regi har der været afholdt kurser og studiekredse i næsten alle discipliner fra kjolesyning og madlavning over moderskabshygiejne og sexualundervisning til skattelovgivning og kommunalpolitiske forhold. Nogle kredse startede selvstændige virksomheder som børnehaver, kvindehuse og pølsevogne. Andre kredse udviklede sig i retning af studieceller, hvor man lavede læsegrupper af skønlitteratur og besøgte lokale virksomheder. Ligesom moderorganisationen arbejdede politisk i forhold til rigsdag og folketing, har kredsen i vidt omfang arbejdet politisk i forhold til amts-, by- og sogneråd. Næsten alle kredse har op til folketings- og byrådsvalg arbejdet ihærdigt for at få kvinder opstillet på listerne og for at få kvinder til at stemme kvinder ind i de parlamentariske organer. ANTAL MEDLEMMER /[\ I J /\ V \ I \ /\ I 'V \ ' /\. I I/ I\ ~ ' \ ' I -- I \ I ' \ I \ I ' \ I \ '( J ~ - ~...- I.,_.! I, \ ' ' l "' ' / ÅR Kurven viser udviklingen i Dansk Kvindesamfunds medlemstal.

12 Dansk Kvindesamfunds struktur 12 Antallet af kredse voksede stærkt, efter at Dansk Kvindesamfund havde optaget kravet om kvinders valgret på sit program. I 1903 var der 14 kredse, og allerede i 1907 var der 56. Indtil 1915, hvor der var 131 kredse, voksede antallet støt, hvorefter det var stabilt en årrække for derefter at falde. I 1930 var der 118 kredse og i kredse. Fem år senere var der 36 kredse, og i dag er der 18 kredse. Ovenstående kort viser kredsenes udbredelse over Danmark i 1912, gengivet fra Gyrithe Lemche: Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 år. Med tillæg , Gyldendal 1939.

13 13 Dansk Kvindesamfunds struktur Ungdomskredsene I blev den første ungdomskreds oprettet i Århus. Initiativet blev fulgt af flere kredse, og i 1934 var der ca. 20 ungdomskredse. Ungdomskredsene var underlagt 'moderforeningen' med samme love som kredsene. I 1930'erne og 40'erne var ungdomskredsene særdeles aktive. I 1930 startede Dansk Kvindesamfunds sommerlejre, der først og fremmest henvendte sig til unge ugifte kvinder. Senere blev sommerlejrene udvidet til alle aldersklasser, og fortsatte til slutningen af 1980'erne. Formen var et ugeophold på en højskole, hvor foredrag vekslede med udflugter og gymnastik. I 1956 blev den sidst overlevende ungdomskreds - den i København - nedlagt. Knap ti år efter, i 1963, opstod en ny ungdomskreds - også i København. Medlemmerne af Ungdomskredsen var især unge kvinder og mænd under uddannelse, der ville påvirke Dansk Kvindesamfund i en mere radikal kvindepolitisk retning, hvilket også lykkedes, forstået på den måde, at vigtige spørgsmål som tidligere havde været tabu i Dansk Kvindesamfund blev taget op. Det var for eksempel spørgsmålet om fri abort og Dansk Kvindesamfunds holdning til hjemmearbejdende hustruer. Størstedelen af Ungdomskredsens medlemmer forlod Dansk Kvindesamfund i 1968 i protest mod, at de ikke kunne få fri udtaleret overfor offentligheden. De dannede umiddelbart efter foreningen Individ og Samfund, der blev en forløber for Rødstrømpebevægelsen, med den forskel, at der ikke var mænd med i den sidstnævnte. I begyndelsen af l 970'erne blev en lang række kredse nedlagt. De unge kvinder gik ikke ind i Dansk Kvindesamfund, men valgte Rødstrømpebevægelsen eller andre af de nye kvindeorganiseringer. I Dansk Kvindesamfund forsøgte man at tiltrække den nye generation. Blandt andet blev Thildes Børn oprettet i 1970, kun to år efter at den 'gamle' ungdomskreds var gået ind. Det gik med Thilderne som med Ungdomskredsen, de trak sig ud af Dansk K vindesamfund i 1978 i protest mod den bureaukratiske struktur. Tilpasning til de nye tider Formålsparagraffen, der var vedtaget i 1915, blev først ændret i 1968, hvor ordlyden blev: Dansk Kvindesamfund arbejder for fuld ligestilling af kvinder og mænd, så de på lige vilkår kan gøre deres indsats i hjem, erhverv og det offentlige liv. I løbet af 1970'erne blev en vægtig del afdansk Kvindesamfunds oplysningsvirksomhed lagt om fra aftenskolekurser og foredrag i de enkelte kredse eller distrikter til weekendkurser og seminarer for medlemmer fra hele landet. Dansk Kvindesamfund blev en lille forening, men arbejdede - og arbejder - stadig i ligestillingens navn. Det direkte lovforberedende arbejde er der ikke længere kræfter til, men det politiske lobbyarbejde for at forbedre kvinders vilkår på forskellige områder fortsætter. I de senere år er det spørgsmål som barselsorlov, især til fædrene og forældremyndighedslovgivningen

14 Dansk Kvindesamfunds struktur 14 samt det internationale ligestillingsarbejde specielt i forhold til kvinder i 3. verdens lande, der har været prioriterede områder. I 1975 blev Dansk Kvindesamfunds struktur tilpasset foreningens størrelse. Hovedstyrelsen blev skåret ned fra 18 til 5 personer, alle valgt direkte på landsmødet. Distrikterne blev nedlagt, og nedskæringen i hovedstyrelsen var bl.a. en konsekvens af dette, da størstedelen af hovedstyrelsen tidligere var valgt af distrikterne. Kravet om, at alle landsdele skulle repræsenteres i hovedstyrelsen, bortfaldt også. For fremtiden skulle kredsene repræsenteres på landsmødet med en delegeret for hvert 10. medlem. Forretningsudvalget blev afskaffet, og styrelsen behandlede sagerne og traf afgørelserne med ansvar over for landsmødet. Ud over det årlige landsmøde skulle der afholdes et årligt arbejdsmøde, hvor alle medlemmer havde stemmeret. På arbejdsmødet behandlede man indkomne forslag, og det fungerede i denne henseende som supplement til landsmødet. Desuden havde arbejdsmøderne ofte et tema, eksempelvis Kvinder i U-lande og I-lande, der havde aktualitet i forhold til Dansk Kvindesamfunds øvrige arbejde. I I 1992 blev styrelsen udvidet, så den nu består af 9 personer. Desuden afskaffede man det årlige arbejdsmøde. Disse ændringer skyldtes dels, at tilslutningen til arbejdsmødeme blev mindre, og at mødernes indhold nærmede sig styrelsesmødernes. Udvidelsen af styrelsen var en konsekvens af praksis, der havde udviklet sig, så også suppleanterne deltog i styrelsesmøderne.

15 15 Kilder og litteratur Kvinden og Samfundet I 1885 startede Dansk Kvindesamfund udgivelsen af Kvinden og Samfundet. Maanedsskrift for Kvindesagen. I nr. 1, 1885 oplyses læserne om, at bladet skulle 1) give Oplysninger om Kvindens Stilling herhjemme, 2) bringe Breve og Meddelelser fra alle civiliserede Lande om Sagens Stilling der, 3) underkaste Spørgsmaalene en alsidig Drøftelse, - og endelig 4) bringe Forslag til Reformer, der paa bedste Maade kunne stemme med vore hjemlige Forhold. Man følte, der var behov for et blad, der behandlede kvindespørgsmålet i den offentlige debat, og et blad der kunne formidle Dansk Kvindesamfunds virke ud i hele landet og samtidig bringe en betydelig medlemsfremgang for Dansk Kvindesamfund. Først i 1905 blev Kvinden og S~det medlemsblad. Det skete først og fremmest af økonomiske grunde. Bladet var - og har gennem alle årene været - en økonomisk belastning for Dansk Kvindesamfund. Ved at gøre det til medlemsblad opkrævede man en krone årligt af hvert medlem. Kvinden og Samfundet overlevede, og er nu verdens ældste kvindeblad. Kvinden og Samfundet har gennem tiden været et af de allervigtigste fora for den kvindesaglige debat i Danmark. Kvinden og Samfundet er den absolut bedste kilde til Dansk Kvindesamfunds historie. Desuden er det en fremragende kilde, hvis man søger oplysninger om, hvilke kvindesaglige spørgsmål der i bestemte perioder har været aktuelle. Kvinden og Samfundet bringer hvert år referat af fællesmødet, ligesom årsregnskabet er optrykt. Kredsene indsender med jævne mellemrum orientering om, hvad der er sket, og hvad der skal ske. I visse årgange er der korte referater af hovedstyrelsens møder. Dansk Kvindesamfunds udvalgsarbejde refereres i form af artikler, der omhandler de aktuelle sager, der arbejdes med. Der orienteres om, hvilke aktiviteter Dansk Kvindesamfund samarbejder med andre organisationer om. Internationale og nordiske kvindemøder og -konferencer refereres. Hvad angår personalstof, dækkede bladet indtil begyndelsen af 1970'eme Dansk K vindesamfunds fremtrædende medlemmer ved runde dage og med nekrologer. De første mange år var der ingen illustrationer i Kvinden og Samfundet. I 1907 begynder de første billeder at dukke op, og i de følgende år stiger antallet af fotos støt. Det er først og fremmest portrætter og gruppebilleder fra Dansk Kvindesamfunds persongalleri, der er bringes. Udgivelsesfrekvensen har gennem årene svinget fra at være et 14 dages blad til at udkomme 6 gange om året, hvilket bladet gør nu. Kvinden og Samfundet har naturligt skiftet redaktion og udseende flere gange. I langt de fleste årgange findes en indholdsfortegnelse, omend disse er meget forskellige i kvalitet og omfang. For de første 10 årgange findes en eksemplarisk indholdsfortegnelse, der både har en forfatterog emneindgang.

16 Kilder og litteratur 16 Småskrifter og rapporter udgivet af Dansk Kvindesamfund Elberling, Emil: Kvindens Stilling-i det offentlige Liv. Kbh Jiirgensen, Emil: Det uægte Barn og dets Moders Retsstilling. Kbh Rubin, Marcus: Om Kvindens Adgang til Erhverv. Kbh Stampe, Astrid: Kvindesagen, en kortfattet Redegørelse. Aalborg Frisch, J.: Sundheden og Kvindedragten. Og Forslag til en Dragtreform afh.d. (Henny Diderichsen) Kbh A.S. (Astrid Stampe Feddersen): Kan kvindesagen og sædelighedssagen skilles ad? Kbh Høgsbro, Svend: Kvinden og Ægteskabet efter gældende dansk Ret. Kbh Nielsen, Birgitte Berg: Om Hustruens Underdanighedspligt. Århus Nielsen, Birgitte Berg: Nyttig Haandgerning i Hjem og Skole. Kbh Svejstrup, Poul: Syersker. Et Bidrag til Belysning af de københavnske Syerskers Livsvilkaar. Kbh Nielsen, Birgitte Berg: Husøkonomi som Folkeoplysningssag. Rønne Larsen-Ledet: Menneskeværd og Menneskeret. Hjørring Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed Nykøbing F Bajer, Frederik: Dansk Kvindesamfunds Stiftelsesår Kbh Feddersen, Astrid Stampe: Om Kvindesagen. Et Foredrag. Kbh Elberling, Emil: Mindedage for danske Kvinder. Kbh Stampe, Astrid: Dansk Navneskik. Kbh Det 2. nordiske Kvindesagsmøde i København d. 10. og 11. Juni Program. Beretning fra det 2. nordiske Kvindesagsmøde i København den 10. og 11. Juni Red: Thora Daugaard. Kbh

17 17 Kilder og litteratur Befolkningsspørgsmaalet og Kvinderne. Uddrag af Kvindernes Indlæg ved Mødet d. 23. November 1937, arrangeret af Danske Kvinders Nationalråd og Dansk Kvindesamfund. Begtrup, B.M, Lis Groes og Else-Merete Ross: Den Gifte Kvinde i Hjem og Erhverv. Kbh Petersen, Margot: Husmoderferier. Kbh Dahlsgaard, Inga: Lige Løn for Mand og Kvinde. Kbh Dahlsgaard, Inga og Erik Ib Schmidt: Skat og Ægteskab. Kbh Groes, Lis: Kvindesagens mål. Kbh Ross, Else-Merete: Enlige Mødre. Kbh Fridericia, Lissie Elsass: Abortbetænkning. Kbh Tue legal Status ofmarried Women in Denmark. Red: Lizzi Moesgaard. Kbh Dahlsgaard, Inga m.fl: Gifte kvinders beskatning. Kbh Women's Social & Economic Status in the Changing Pattem offamily & Community. - Seminarrapport d. 23. august september Skatteudvalgets oversigt over skattelovgivningen Dansk K vindesamfundip kalatdlinik amanik kursusekartitsinera inutigssarsiomek tatigine Kautitutdlo suliagssissutit. 18.juli- 7. august "Minibetænkning" vedrørende P-planen. Perspektivplanlægning Aalborg Tue Danish Women's Society 3rd International Seminar. D august Industrien og U-landskvindeme. Red: Nina Lindholst m.fl. Kbh Kvinden og Valget. En undersøgelse over de kvindelige kandidater ved by- og amtsrådsvalget i Århus den 7. marts Århus Positiv særbehandling. Red: Harriet Betak m.fl. Leise Bogtryk Kvindernes deltagelse i beslutningsprocesser. Rapport fra Nordisk Kvindesagsforeningers Samorganisations Kollokvium Nørskov 1979.

18 Kilder og litteratur 18 Algreen-Ussing, Helle m.fl.: Vold i parforhold. Aalborg Women's participation in decision making processes. Red: Karin Arpe.. Kbh Kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet. Rapport fra seminar oktober 1982 om iværksættelse af netværksgrupper (støttegrupper) for kvinder, der er pionerer inden for utraditionelle kvindejobs. Kbh Ligestillingsaspekter i de sociale pensionslove. Red: Karen Arpe m. fl Kvinder i politik. Politisk Op lysningsudvalg. Århus Pigers ligestilling i skolen. Rapport fra seminar november Kbh Kvindemisbrug. Rapport fra nordisk konference d oktober 1984 om kvinder og misbrug. Red: Jesper Allentoft. Kbh ,;, Pige,iv i folkeskolen. Rapport fra seminar d februar Kbh Piger, vejledning & fremtidsmuligheder. Rapport fra seminar d oktober Kbh Hvad bestiller kvinderne i 90'erne? Dansk Kvindesamfunds Arbejdsmarkedsudvalg. Ar ~ejdsnotat fra Center for Samfundsvidenskabelig Kvindeforskning. Kbh Kvinder, job og samfundsliv. Seminarrapport, oktober Kbh Pigerne i gymnasiet. Undervisning, vejledning og fremtid. Rapport fra seminar d november Kbh Voksne kvinder, undervisning og fremtid. Rapport fra seminar april Nakskov Kvinderne og indflydelse i partipolitikken. Politisk Oplysningsudvalg. Viborg Det indre markeds indflydelse på kvinders beskæftigelse. Rapport fra seminar november Nakskov Som vi ser det. Kvinde i samfundet. Red: Benthe Stig. Nakskov Brikker til en pædagogik for voksne kvinder. Red: Lene Pind. Kbh CEDAW Report. Rapport fra Dansk Kvindesamfunds konference i Århus d oktober Red: Jette Dønvang og Leslie Larsen. Kbh

19 ., 19 Kilder og litteratur Kvinder og indflydelse i EF. Rapport fra seminar februar Kbh Kvinder på vej mod år Beretning fra Dansk Kvindesamfunds arbejde 1991/1992. Red: Rita Dekker Hansen. Kvinders reproduktive sundhed. Rapport fra temadag på Danmarks Jordemoderskole, i København d. 24. februar Red: Bente Holm Nielsen og Jytte Aagot Møller. Kbh Tue Girl Child - women of tomorrow. Gender Discrimination in South Asia. Red: Manja Hansen. Kbh CEDAW Konventionen. "Kvindernes Grundlov". Red: Charlotte Freslev Møller. Kbh Andre arkiver Der findes naturligvis kildemateriale til Dansk Kvindesamfunds historie i en lang række arkiver, både personarkiver og foreningsarkiver. I de nedenfor nævnte arkiver, som findes i Kvindehistorisk Samling, findes en del materiale der knytter sig direkte til Dansk Kvindesamfunds arbejde. Elberlings og Høgsbros arkiver er et vigtigt supplement til protokollerne for Dansk Kvindesamfunds første 30 år. Inga Dahlsgaard ( ) indkomstjournal Korrespondance, manuskripter, Kvinden og Samfundet, Dansk Kvindesamfunds organisation, svangerskabslovgivning, kvindekommissionen, skolebogsundersøgelse, Statens Husholdningsråd, Danmarks Radio. Emil Elberling ( ) kapsler Korrespondance mellem Dansk Kvindesamfunds ledende medlemmer, optegnelser vedr. Dansk Kvindesamfunds organisation, Kvindelig Frems~dtsforening, fredsspørgsmålet, Astrid Stampe Feddersens foredrag og taler. Lis Groes ( ) kapsler Korrespondance, diverse vedr. udstillingen Kvinde og Hjem Eva Remmer Hansen ( ) kapsler Korrespondance vedr. Dansk Kvindesamfund, Mødrehjælpen i Århus, Danske Kvinders Nationalråd.

20 Kilder og litteratur 20 Svend Høgsbro ( ) kapsler Korrespondance mellem Dansk Kvindesamfunds ledende medlemmer. Stella Kornerup (1905- ) kapsler og 11 udklipsmapper Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds nytårsenquete 1934 og Udenfor ægteskab fødte børns retsstilling, nordiske kvinders samarbejde, kvinders navn og nationalitet, erindringer. Margrethe Høst Neerup ( ) kapsler Korrespondance og notater vedr. Dansk Kvindesamfunds organisation, Medborgerhøjskolen, Dansk Kvindesamfunds ungdomsarbejde, Kvindernes Bygning, Den åbne Dør, Danske Kvinders Nationalråd. Len~"Pind (1943-) indkomstjournal Materiale vedr. Dansk Kvindesamfunds arbejde, ligestillingspolitik, Ligestillingsrådet, unge kvinders uddannelse, pædagogik. litteratur Kredsenes jubilæumsskrifter Dansk Kvindesamfunds Aalborg Kreds 100 års jubilæum. Historien og erfaringerne som afsæt for visioner om fremtiden. Red: Algreen-Ussing, Helle og Anna-Birte Ravn. Dansk Kvindesamfunds Aalborgkreds s. Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds Kolding s. Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds Kolding s. Dansk Kvindesamfund, Horsenskredsen. Et Tilbageblik over 50 Aar Horsens s. Dansk Kvindesamfund, Horsenskredsen Horsens s. Vi går fremtiden i møde. Dansk Kvindesamfund Horsens Kreds. Udgivet i anledning af Horsens Kredsens 100 års jubilæum. Red: Margit Lund Hansen. Horsens s. Dansk Kvindesamfund i Odder gennem 50 Aar. Hads Herreds Bogtrykkeri s.