MAKRO 1. DEN KLASSISKE MODEL for lukket økonomi, uden fordeling. Y = F ³ K, L Y = C + I + Ḡ C = C ³ Y T I = I (r) 2. årsprøve.

Transkript

1 MAKRO 1 2. årsprøve DEN KLASSISKE MODEL for lukket økonomi, uden fordeling Y = F ³ K, L Y = C + I + Ḡ C = C ³ Y T I = I (r) Forelæsning 3 Kausal struktur: Pensum: Mankiw kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro

2 LIGEVÆGTSDANNELSE over de finansielle markeder. Ȳ F ( K, L) S Ȳ C ³ Ȳ T Ḡ = h Ȳ T C ³ Ȳ T i + h T Ḡ i Eksperimenter i den klassiske model, fx ekspansiv finanspolitik (Ḡ eller T )? S = Ȳ C ³ Ȳ T Ḡ = I (r) Helt kompakt model: S = I(r). S = udbud af loanable funds, I(r) = efterspørgsel efter loanable funds. Opsparingen falder, realrenten stiger, investeringerne falder... og nøjagtig lige så meget,som Ḡ eller C(Ȳ T ) først steg: Fuld fortrængning af investeringerne. Effekt på Y? Effekt på C? NB: Langsigtsanalyse, naturlig kapacitetsudnyttelse før og efter eksperiment!

3 FORTOLKNING af den klassiske model Statisk model, der beskriver økonomien i én periode, hvor den er på kapacitetsgrænsen med naturlig udnyttelse af kapital og arbejdskraft: Pris- og løntilpasning har sikret, at de anvendte inputmængder er lig med de udbudte (K = K og L = L). I den forstand langsigtsanalyse. Men: Udbuddene K og L er ikke nødvendigvis på deres langsigtsniveauer. Ved eksperimeneter (fx Ḡ eller I( ) ) sespå effekterene efter at pris- og løntilpasning igen har sikret K = K og L = L, menuden en evt. langtidstilpasning af K. På kortere sigt, dvs. som led i tilpasningen, kan man forestille sig fx L> L (efter Ḡ ), men det beskrives ikke i langsigtsanalysen. Udsagn 1: Der bliver ikke højere beskægtigelse, fordi arbejdsstyrken stiger. Der bliver bare mere arbejdsløshed, fordi ledighed = arbejdsstyrke - beskæftigelse. Tænk på diskussionen omkring Velfærdsreformen! mio. mand Arbejdsstyrke og beskæftigelse, USA, Arbejdsstyrke 1978 år Beskæftigelse Jo, på langt sigt gør der pga. økonomiens selvregulerende kræfter. Udsagn 1 forkert! Arbejdsstyrke Beskæftigelse

4 Udsagn 2: Vi skal sænke skatterne, så folk får flere penge mellem hænderne. Så stiger forbruget og dermed produktion, indkomst og beskæftigelse. De øgede indkomster giver større skattebetalinger, og udgifterne til indkomstoverførsler falder, så skattelettelsen betaler til dels sig selv hjem. - Langt sigt: Forkert eller korrekt? - Kan være korrekt på kort sigt, særligt hvis økonomien er under kapacitetsgrænsen, dvs. hvis ledigheden ligger over naturligt niveau. -På langt sigt skal skattelettelsen alligevel finansieres 100%. Mao.: Den rene pengeudpumpningseffekt af en skattelettelse kan være en del af stabiliseringspolitikken, men ikke af strukturpolitikken. Udsagn 3: Viskallaveenstrukturelskattelettelse, fx en forøgelse af jobfradraget, så der kommer flere ud i arbejdsstyrken. Så stiger beskæftigelsen på langt sigt og dermed også produktionogindkomster. De øgede indkomster giver større skattebetalinger, og udgifterne til indkomstoverførsler falder, så skattelettelsen betaler til dels sig selv hjem - også på langt sigt. - Korrekt. Men der skal stadig findes finansiering på langt sigt for resten af skattelettelsen. Mao.: På langt sigt kan en skattelettelse kun øge produktion, indkomster osv., hvis den har et strukturelt indhold.

5 KAPITEL 4: PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT Penge og inflation hører uløseligt sammen! Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring mellem: Nominel pris: Pris opgjort i penge, fx 5 kr. for en øl, kr. for en bil, 100 kr. for et gram sølv. Relativ pris: Pris opgjort i anden vare, fx én bil koster øl eller 1000 gram sølv. MIKRO handler om relative priser. INFLATION: Stigning i det generelle, dvs. gennemsnitlige, niveau af de nominelle priser. Hvad bestemmer det generelle prisniveau? Hvad bestemmer inflationen, altså vækstraten i det generelle prisniveau? Er inflation samfundsøkonomisk set skadeligt? Hvis det er, kan man så styreinflationen, og i givet fald hvordan? Den basale klassiske model fra kap. 3 gav ikke bud på disse spørgsmål. Den var helt real. For at besvare disse spørgsmål, må vi først forstå begrebet PENGE. Der kan ikke være inflation i de relative priser! Inflationeretmonetærtfænomen!

6 HVAD ER PENGE? Penge er ikke bare et andet ord for formue! Der er forskellige værdiopbevaringsmidler eller formueplaceringsmuligheder eller AKTIVER: (1) Jord, hus, kunst, diamanter, aktier... (2) Pantebreve, obligationer, bankkonto på opsigelse... (3) Bankkonto på anfordring (med check eller dankort), postgirokonto (4) Sedler og mønter. (3) og (4) er penge, fordi anbringelse i disse aktiver er fuldt likvid, dvs. umiddelbart omsættelig med varer. PENGE er fuldt likvide aktiver. En persons BEHOLDNING AF PENGE er den del af vedkommendes formue, der står i fuldt likvide aktiver (penge). PENGENES FUNKTIONER Værdiopbevaringsmiddel (penge er en form for aktiv). Transaktionsmiddel (indgår på den ene side i næsten alle transaktioner). Måleenhed/regneenhed (pga. ovenstående måles værdier altid i enheder af penge). TYPER AF PENGE Fiat money (betalingsmiddel), fx sedler og mønter: Har ingen (brugs-) værdi i sig selv, har kun værdi hvis det er generelt accepteret. Varepenge (byttemiddel), fx sølv, guld eller cigaretter: Har en (brugs-) værdi i sig selv.

7 HVORDAN OPSTÅR FIAT MONEY? 1. Ingen egentlig vareudveksling, fælles eje. Urkommunisme. 2. Direkte bytte = barter. Kræver double coincidence of wants (gensidigt sammenfald af behov). 3. Varepenge, et alment brugt byttemiddel, efterhånden som regel altid guld/sølv. Double coincidence of wantskrævesikkelængere. 4. Udmøntning af guld ved stat eller anden myndighed. Med mønter behøver man ikke længere at veje guldet af. (Lille sidehistorie: Når myndigheden snyder med guldindholdet i mønterne...). 6. Stat udsteder egentlige pengesedler (systematiserede veksler) med fuld indløselighed i guld. Kaldes guldfod. Man behøver ikke længere slæbe rundt på guldet og staten er (som regel) en stærk garant for sedlernes værdi. 7. Guldindløseligheden droppes, hvorved fiat money opstår. Guld bliver irrelevant, da ingen indløser sedlerne mere, og alle bare accepterer deres værdi. Der behøver ikke længere at være ædelmetaldækning for det fulde seddelomløb. 8. Anfordringsindskud osv. Man behøver ikke engang at slæbe rundt på sedlerne længere. (Anden sidehistorie: Veksler på mængder af guld, private eller statslige).

8 PENGEMÆNGDEN M = samlet beholdning af likvide aktiver hos borgerne (husholdninger og virksomheder) = sedler og mønter hos borgerne, C, plus beholdningen af likvide indskud i pengeinstitutter, D. M = C + D Forskellige pengemængdemål afhængigt af definitionen af likvide indskud : M1 M2 M3. Danmarks pengemængde, december 2005: Seddel og mønt Indlån på anfordring M1 Indlån på tidsindskud mm. M2 Obligationer med opr. løbetid < 2 år M3 47,3 mia. kr. 596,3mia.kr. 643,6 mia. kr. 146,7 mia. kr. 790,3 mia. kr. 8,2 mia. kr. 798,5 mia. kr. HVORDAN KONTROLLERES PENGEMÆNGDEN? Love sikrer at staten har monopol på udstedelsen af sedler og mønter. Myndighed delegeres til centralbank! Centralbanken styrer direkte seddel- og møntomløbet og har dermed indirekte kontrol over M. (Vi kommer til hvordan). Pengepolitik: Centralbankens styring af M. Men: I virkeligheden styrer Nationalbanken på nogle rentesatser for dens mellemværender med penge- og realkreditinstitutter:

9 Foliorenten: Renten på anfordringsindskud på foliokonti i Nationalbanken. Udlånsrenten: Rente på 7-dages ind- og udlån. Instrumenter Nationalbankens pengepolitiske modparter består af pengeog realkreditinstitutter. De pengepolitiske modparter har adgang til de pengepolitiske instrumenter, dvs. til at placere likviditet i Nationalbanken som dag-til-dag indskud (indskud på foliokonto) og deltage i Nationalbankens ugentlige markedsoperationer. I de ugentlige markedsoperationer kan modparterne låne i 7 dage mod sikkerhed i værdipapirer eller placere likviditet i 7 dage ved køb af indskudsbeviser. Indskud på foliokonti forrentes med foliorenten. Nationalbankens pengepolitiske udlån forrentes med udlånsrenten, der svarer til renten på indskudsbeviser. Herigennem kan NB styre det udestående seddelog møntomløb, men den interesserer sig mere for rentesatserne. KVANTITETSTEORIEN Hvordan påvirker størrelsen af pengemængden, M, økonomien? Emnet for MONETÆR ØKONOMI, som altså anlyserer virkningerne af PENGEPOLITIK. Kvantitetsteorien er et første bud på en teori for det lange sigt. KVANTITETS-LIGNINGEN: M V = P T, hvor M = pengemængden, V = omløbshastigheden (velociteten), gennemsnitligt antal gange én enhed af M bliver brugt i en transaktion i betragtet periode, P = gennemsnitlig pengepris i alle monetære transaktioner, T = antal monetaære transaktioner i betragtet periode. En identitet, eller en definition af V : Helt sikker rigtig, og ikke en teori.

10 Vi vil hellere arbejde med produktion og indkomst, Y,endmedtransaktioner,T : Antag: T Y. Så følger kvantitetsligningen på indkomstform: M V = P Y, hvor V = indkomst-omløbshastigheden, Y = BNP, P =BNP-deflatoren. Stadig en identitet/definition og ikke en teori. KVANTITETS-TEORIEN antager, at V er en given parameter V (uafhængig af M, P og Y ): M V = P Y. En problematisk antagelse..., men: NU haves en teori: Der er proportionalitet mellem M og PY,altså en teori for den nominelle indkomst, som bestemt af pengepolitikken! HvorforerantagelsenomfastV problematisk? Se på M V = PY sådan her: Pengeefterspørgslen er proportional med transaktionsomfanget: M d = kpy. Ligevægt mellem udbud og efterspørgsel af penge, M = kpy M 1 k = PY M V = PY,når 1/k V. Bag anvendelsen af kvantitetsligningen med V = V ligger: Pengeefterspørgslen afhænger kun af transaktionsomfanget, PY. Men renten (og det er den nominelle) er alternativomkostning ved pengehold! Hvorfor bruges kvantitetsligningen alligevel ofte? Giver som regel samme resultater for det lange sigt som rigtig teori med rentefølsomhed for pengeefterspørgslen: Short cut-model.

11 Kvantitets-ligningen med antagelsen V = V er stadig ikke (hele) kvantitets-teorien. Kvantitetsteorien, en langsigts-forudsigelse om nominelt prisniveau og inflation, kombinerer følgende elementer: 1) Klassisk makromodel implicerer, at BNP er bestemt fra udbudssiden: Y = F ³ K, L Ȳ, Men også en teori for inflationen. Indskriv afhængigheden af perioden t: ( M t V t = P t Ȳ t ln M t +ln V t =lnp t +lnȳ t ln M t 1 +ln V t 1 =lnp t 1 +lnȳ t 1 [ln M t ln M t 1 ]+ h ln V t ln V t 1 i =[lnp t ln P t 1 ]+ h ln Ȳ t ln Ȳ t 1 i 2) Kvantitetsligningen: M V = P Y og 3) Antagelsen om fast velocitet: V = V Kvantitetsteorien siger: M V = P Ȳ. Nominelt prisniveau er proportionalt med pengemængden og således bestemt af pengepolitikken. vækstraten i pegemængden + vækstraten i velo. = inflationsraten + vækstraten i BNP. Vækstraten i velociteten eksogen (evt. = 0), og vækstraten i BNP udbudsbestemt På langt sigt er inflationsraten bestemt én-til-én af vækstraten i pengemængden og centralbanken har kontrol over inflationen via pengepolitikken. Hvad siger empirien?

12 Samlet klassisk makromodel med monetær del: Y = F ( K, L) Y = C + I + Ḡ C = C(Y T ) I = I(r) M V = PY Kausal struktur: (2)-(4) bestemmer C, I, r (1) bestemmer Y (5) bestemmer P og: Vækstraten i M over tid bestemmer inflationen. Klassisk dikotomi og pengeneutralitet. Empirisk: Reale variable uafhængige af monetære variable holder på langt sigt, men ikke på kort: In the long run... Money growth and inflation display a correlation of one; the correlation between money growth or inflation and real output growth is probably close to zero..., men Klassisk dikotomi og pengeneutralitet gældende for det lange sigt.... the short run effects of money is that exogenous monetary policy shocks produce hump-shaped movements in real economic activity. The peak effects occur after a lag of several quarters (as much as two or three years in some of the estimates) and then die out. (Carl E. Walsh: MonetaryTheory and Policy).