ARBEJDSULYKKER 2010 PERSONALE
|
|
- Magnus Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PERSONALE ARBEJDSULYKKER 20 MINDRE FALD I ULYKKESFREKVENSEN FOR ARBEJDERE I 20 var antallet af arbejdsulykker for arbejdere 21,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Dette er et fald i forhold til 2009, hvor frekvensen var 23,1. For funktionærer og arbejdere samlet var ulykkesfrekvensen 14,7 i 20. Fraværet som følge af arbejdsulykker for arbejdere var 2,3 fraværstimer pr præsterede timer i 20 inden for DAområdet. Dette er et fald i forhold til 2009, hvor fraværet var på 3,2 fraværstimer pr præsterede timer. For funktionærer og arbejdere samlet var fraværet i 20 på 1,6 timer pr præsterede timer. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 20 var 12,9 dage pr. ulykke for arbejdere. Fraværsperioderne er dermed gennemsnitlig 0,4 dag længere i forhold til 2009, hvor den gennemsnitlige varighed var 12,5 dage pr. ulykke. For funktionærer og arbejdere samlet var det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 20 på 12,8. STATISTIKKEN OMFATTER NU OGSÅ FUNKTIONÆRER Statistikken Arbejdsulykker 20 er udvidet i forhold til tidligere års statistikker og omfatter nu også funktionærer. Resultaterne af årets statistik er opgjort både for arbejdere og for arbejdere og funktionærer samlet. Det er derved muligt at sammenligne med statistikker fra tidligere år samtidig med, at statistikken er udvidet, så den beskriver alle typer af ansættelsesvilkår under ét. Arbejdsulykker er en frivillig statistik, og den omfatter lønmodtagere svarende til ca fuldtidsbeskæftigede, hvilket betyder, at statistikken dækker ca. 15 pct. af beskæftigelsen inden for DA-området. Ud af de ca fuldtidsbeskæftigede er ca arbejdere, hvilket svarer til ca. 15 pct. af arbejderne på DA-området. 50 ULYKKESFREKVENS Ulykker pr. 1 million præsterede timer 5 ULYKKESFRAVÆR Fraværstimer pr præsterede timer
2 PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 2 NØGLETAL Antal Deltagende virksomheder Deltagende arbejdssteder Præsterede timer heraf arbejdere Helårsbeskæftigede heraf arbejdere Ulykker heraf arbejdere Tabte arbejdsdage heraf arbejdere Ulykker de sidste 5 år heraf arbejdere BRANCHER Ulykkesfrekvensen er steget inden for hovedbrancherne byggeog anlægsvirksomhed og handel samt transport- og servicevirksomhed, mens den er faldet inden for fremstillingsvirksomhed fra 2009 til 20, jf. figur nedenfor til venstre. Inden for fremstillingsvirksomhed er ulykkesfrekvensen faldet fra 20,5 i 2009 til 17,1 i 20. For bygge- og anlægsvirksomhed steg ulykkesfrekvensen fra 28,0 i 2009 til 33,2 i 20. Inden for handel, transport- og servicevirksomhed viser tallene en stigning i ulykkesfrekvensen fra 27,2 i 2009 til 28,4 i 20. De seneste års udvikling i ulykkesfrekvensen inden for de enkelte delbrancher fremgår af tabellen på side 3, som er opgjort både for arbejdere og for alle, dvs. arbejdere og funktionærer samlet. Variationenen mellem år inden for de enkelte delbrancher afspejler også den afgang og tilgang, som finder sted blandt de deltagende virksomheder/arbejdssteder fra år til år. Fraværet inden for DA-området som følge af arbejdsulykker var i 20 på 2,3 fraværstimer pr præsterede timer, hvilket er et fald i forhold til 2009, hvor fraværet var 3,2 timer pr præsterede timer. Fraværet faldt inden for fremstillingsvirksomhed fra 2,5 i 2009 til 1,7 i 20. For bygge- og anlægsvirksomheder faldt fraværet fra 5,2 i 2009 til 3,6 i 20. Inden for handel, transport- og servicevirksomhed steg fraværet fra 3,6 i 2009 til 3,8 i 20, jf. figuren nedenfor til højre. I tabellen på side 4 kan man se, at udviklingen i fraværsfrekvensen inden for de enkelte delbrancher har varieret en del fra år til år. Forskydninger mellem brancher Kredsen af virksomheder, der deltager i statistikken ændres fra år til år, og i kraft af, at Arbejdsulykker er en frivillig statistik, sker der derfor forskydninger i branchernes repræsentation i statistikken mellem år. De præsterede timer på de virksomheder, som har deltaget i statistikken i de sidste par år, fordelt efter branche, fremgår af tabellen på side 9. Til sammenligning vises fordelingen af præsterede arbejdstimer i DA s StrukturStatistik for året 20. Det fremgår af tabellen, at fordelingen på brancher i statistikken for arbejdsulykker i 20 afviger en del fra fordelingen på brancher i DA s StrukturStatistik for året 20. Samtidig fremgår det af tabellen, at den relative andel af præ ULYKKESFREKVENS HOVEDBRANCHER Ulykker pr. 1 million præsterede timer Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, transportog servicevirksomhed ULYKKESFRAVÆR HOVEDBRANCHER Fraværstimer pr præsterede timer Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, transportog servicevirksomhed Anm.: Linjer: Symbol: Anm.: Linjer: Symbol:
3 PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 3 sterede arbejdstimer for arbejdere ændrer sig over årene for de virksomheder, som har deltaget i statistikken. Forskydningerne mellem delbrancherne gør det relevant at se på beregningen af ulykkesfrekvensen for identiske virksomheder dvs. som har deltaget i statistikken i både 2009 og 20. Tendensen i ulykkesfrekvensen for de identiske virksomheder i de tre hovedbrancher er stort set i overensstemmelse med figuren på side 2, dog med lidt højere ulykkesfrekvens for bygge- og anlægsvirksomhed og for handel, transport- og servicevirksomhed. Fordelt på de tre hovedbrancher er ulykkesfrekvenserne hhv. 20,3 for fremstilllingsvirksomhed, 34,6 for bygge- og anlægsvirksomhed og 30,2 for handel, transport- og servicevirksomhed. BRANCHER Ulykkesfrekvens Antal fuldtidspersoner i statistikken 20 Sidste 5 år 09 Antal fuldtidspersoner i statistikken 20 Sidste 5 år 09 Råstofudvinding 3 6,5 3,6 11, ,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,1 26,7 24, ,1 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri ,4 19,6 9, ,3 Træindustri ,5 20,5 20, ,3 Papirindustri ,5 15,0 11, ,8 Grafisk industri 78 32,0 7,5 46, ,1 Kemisk industri ,3 17,2 20, ,0 Sten-, ler- og glasindustri ,4 36,2 20, ,8 Metalfremstilling ,8 73,4 38, ,5 Jern- og metalvareindustri ,7 23,5 34, ,8 Maskinindustri ,5 19,0 13, ,3 Elektronikindustri ,5 9,2 7, ,2 Transportmiddelindustri ,6 35,3 24, ,0 Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed ,7 11,6 11, ,2 El-, gas-, varme- og vandforsyning ,8 2,4 27, ,0 Bygge- og anlægsvirksomhed ,9 28,0 33, ,3 Handel og reparationsvirksomhed ,2 33,7 14, ,8 Hotel- og restaurationsvirksomhed ,4 53,6 14, ,7 Transportvirksomhed mv ,0 39,9 59, ,2 Anden servicevirksomhed ,0 26,5 34, ,0 I alt ,4 23,1 21, ,7
4 PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 4 BRANCHER Ulykkesfravær Antal fuldtidspersoner i statistikken 20 Sidste 5 år 09 Antal fuldtidspersoner i statistikken 20 Sidste 5 år 09 Råstofudvinding 3 1,3 1,7 0, ,0 Nærings- og nydelsesmiddelindustri ,6 2,9 1, ,1 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 254 1,4 1,7 0, ,4 Træindustri ,6 2,4 2, ,0 Papirindustri 921 1,9 1,5 0, ,0 Grafisk industri 78 6,7 2,0 2, ,3 Kemisk industri ,4 1,8 2, ,5 Sten-, ler- og glasindustri ,1 3,6 1, ,4 Metalfremstilling 826 6,7 7,4 3, ,5 Jern- og metalvareindustri ,9 5,6 4, ,7 Maskinindustri ,1 2,0 1, ,8 Elektronikindustri ,1 0,7 0, ,5 Transportmiddelindustri 581 4,3 3,3 0, ,6 Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed ,5 1,4 1, ,5 El-, gas-, varme- og vandforsyning ,6 0,1 4, ,4 Bygge- og anlægsvirksomhed ,1 5,2 3, ,7 Handel og reparationsvirksomhed ,2 12,0 3, ,9 Hotel- og restaurationsvirksomhed 165 1,8 0,9 1, ,3 Transportvirksomhed mv ,3 5,1 4, ,5 Anden servicevirksomhed 670 3,3 2,8 3, ,2 I alt ,1 3,2 2, ,6 ARBEJDSFUNKTIONER To tredjedele af arbejdsulykkerne skete i 20 inden for håndværkspræget arbejde samt inden for proces- og maskinoperatørarbejde, og ulykkerne er nær ved lige fordelt mellem de to hovedarbejdsfunktioner. Der var lidt færre ulykker inden for hovedarbejdsfunktionen andet manuelt arbejde - tæt på 20 pct. De sidste godt 15 pct. af arbejdsulykkerne skete inden for de øvrige seks mere funktionærtunge hovedarbejdsfunktioner, jf. tabellen på side 5. De tidligere års udgaver af statistikken omfattede alene de tre førstnævnte hovedarbejdsfunktioner, idet statistikken tidligere alene omfattede arbejdere, og den procentvise fordeling af ulykkerne mellem hovedarbejdsfunktioner (med fede typer i tabellen) kan derfor ikke sammenlignes med fordelingerne for tidligere år. Vær opmærksom på, at procenter opgjort for de detaljerede arbejdsfunktioner (uden fede typer i tabellen) beskriver ulykkernes relative fordeling inden for hver hovedarbejdsfunktion. Fordelingerne på arbejdsfunktioner er uvægtede og afspejler således den underliggende sammensætning i datamaterialet. Inden for hovedarbejdsfunktionerne håndværkspræget arbejde samt proces- og maskinoperatørarbejde er det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde steget svagt i forhold til Inden for håndværkspræget arbejde steg antallet af tabte arbejdsdage pr. ulykke til 11,1 i 20, hvor det lå på,6 i
5 PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 5 ARBEJDSFUNKTIONER Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde De sidste 5 år '09 De sidste 5 år '09 Ledelse Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og service Arbejde inden for landbrug m.v. Håndværkspræget arbejde Bygningsarbejde (Basis) Bygningsarbejde (Finish) Svejsearbejde m.m. Grovsmede-, værktøjsmagerarb. o.l. Mekaniker- og montørarbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Jern-, metalværks- og støberianlægsarbejde Kemisk procesanlægsarbejde Betj. af maskiner, metal- og mineraler Betj. af maskiner, gummi- og plastik Betjening af maskiner, træindustrien Betj. af mask., næringsmiddelind. m.m. Monterings- og samlebåndsarbejde Betj. af andre mask., kvalitetskontrol Last- og bustransportarbejde Andre mobile maskiner og køretøjer Andet manuelt arbejde Medhjælp i bygge- og anlægssektoren Manuelt arbejde, fremstillingsvirksomhed Manuelt transport- og lagerarbejde I alt Anm.: De detaljerede arbejdsfunktioner summer ikke nødvendigvis til 0 pct. 0,4-0,9-2,8-0,9 -,7-0,3-32,8 42,2 33,5 11,4,6 11,1 5,1 18,7 20,4 11,3 12,5,7 7,5 23,1 26,5 13,0 8,0 11,4 7,2 21,4 17,5,2 11,1 11,4 4,2 12,5 13,6 9,5 8,0,5 5,3 16,0 13,6 11,2,2,0 36,7 36,2 31,3 12,6 12,2 13,0 2,5 6,0-11,8 6, ,9 5,6 -,5 11,7 7,2 16,7 17,4,7 11,9 13,2 3,3 9,8,2 11,9,1 11,1 2,6 5,9 7,2 11,5 9,2 8,4 2,8 6,5 5,5 13,5 17,3,1 5,7 13,1 15,9 13,9 13,3 14,4 2,8 6,6 6,4 12,0 6,8,1 3,3 15,3 13,3 14,5 13,7 15,4 2,1 6,6 6,4 17,0 21,6 18,5 19,7 21,7 19,2 14,1 16,6 13,8 9,5 43,3 52,0 14,7 15,6 14,9 5,2 27,9 19,5 13,9 22,2 13,2 2,5 15,9,6 15,1 15,3 12,0 0,0 0,0 0,0 12,4 12,5 12,8 2009, og inden for proces- og maskinoperatørarbejde er antallet af tabte dage steget fra 12,2 i 2009 til 13,0 i 20. Inden for hovedarbejdsfunktionen andet manuelt arbejde faldt det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde fra 16,6 i 2009 til 13,8 i 20.
6 PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 6 HVORDAN SKADEN SKETE Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde De sidste 5 år '09 ' '09 De sidste 5 år '09 ' 09 ' Stødt imod gods o.lign Klemt af eller fanget i maskindele o.lign Fald i samme niveau Fald til lavere niveau Trådt på skarpe genstande Overbelastning Kontakt med høj eller lav temperatur Kontakt med el-spænding Kontakt med kemikaler Færdsel i arbejdstiden uden for fast arbejdssted Andet I alt 16,8 13,6 15,5 14,9,7,5,1,7 11,3,1,1 8,5 13,3 13,2 13,3 13,7 12,6 12,5 16,8 18,3 12,9 11,9 13,9 14,3 13,5 13,7 15,7 15,3 17,9 20,3 15,6 15,5 6,3 6,2 5,9 5,1 8,7 7,8 6,9 6,8 19,3 20,9 16,1 18,7 13,4 11,9 12,1 14,0 1,7 1,6 1,0 1,1 9,3 7,2 9,2 8,9 0,8 0,4 1,1 1,0 8,8,5 12,4 11,6 1,1 1,1 0,6 0,8 4,6 3,2 8,8 6,6 0,3 0,4 0,6 19,0,7 22,1 16,2 19,5 17,1 15,7,9 11,1,8 11,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,6 12,4 12,2 12,8 SKADET DEL AF LEGEMET Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde De sidste 5 år '09 ' '09 De sidste 5 år '09 ' 09 ' Hoved, undtagen øjne Øjne Hals Ryg, rygrad Brystkasse, brystorganer Bug, bugorganer Skulder, overarm, albueled Underarm, håndled Hånd, håndrod Fingre Hofteled, lår, knæskal Knæled, underben, knyster Fod, ankel Tæer Omfattende dele af legemet Anden skade I alt 6,1 5,3 6,4 6,3 8,6 7,7 9,8 9,0 5,5 5,1 5,9 5,1 3,9 2,9 3,7 3,6 1,0 1,2 0,8 1,5 13,4 15,2 8,3 9,2 15,3 17,3 16,6 19,9 14,6 13,9 15,1 15,6 2,1 1,9 1,5 1,6 11,3 8,7,4 13,8 0,4 0,3 0,1 0,1 16,7 20,9 15,0 12,7 9,8 9,5,3,2 17,1 18,2 16,2 16,4 2,4 2,4 2,4 2,3 15,0 15,0 18,9 16,6 7,8 8,3 7,2 6,6,5 8,0 11,5 11,1 20,0 17,9 17,7 15,7,6,6 9,4,0 1,0 0,9 1,1 1,4 12,9 8,4 7,6 12,0 9,7,9,2 9,9 16,1 19,6 13,1 13,6 12,6 13,0 12,9 12,2 11,1,0 9,4,7 1,1 0,7 1,0 0,8 15,5 11,1 14,2 14,2 3,0 3,1 4,0 4,0 20,0 15,3 20,7 22,9 2,1 2,4 1,9 2,3 16,0 13,9 19,9 17,3 0,0 0,0 0,0 0,0 12,6 12,4 12,2 12,8
7 PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 7 SKADET DEL AF LEGEMET SKADENS ART Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde, pct. Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde, pct. Andet 5,9 Hoved 13,0 Arm/hånd 37,7 Andet 6,4 Hoved 12,8 Arm/hånd 34,8 Andet 21,4 Forstuvning o.lign 38,7 Andet 21,4 Forstuvning o.lign 41,7 Krop 18,2 Krop 21,6 Sårskade 21,0 Sårskade 18,2 Ben 25,2 Ben 24,3 Knoglebrud,3 Bløddelsskade 8,6 Bløddelsskade 9,1 Knoglebrud 9,7 SKADENS ART Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde De sidste 5 år '09 ' '09 De sidste 5 år '09 ' 09 ' Bløddelsskade Hjernerystelse, indre kvæstelser Sårskade Mistet legemesdel Åbent knoglebrud Lukket knoglebrud Forskydning af led Forstuvning o.lign. Truende kvælning, drukning Forgiftning Varme og kuldeskade Ætsning Strålepåvirkning Kvæstelse ikke konstateret Andet I alt 11,0 8,9 8,6 9,1 7,2 5,1 8,9,0 2,0 1,8 1,9 2,2 14,4 7,1 23,6 18,8 23,1 21,1 21,0 18,2 8,0 7,0 7,0 7,0 0,3 0,5 0,2 0,2 33,2 29,1 28,3 32,6 0,9 0,8 1,0 0,8 40,6 40,6 33,8 34,9 8,4 7,8 9,3 8,8 27,9 28,7 27,1 28,3 2,6 3,0 2,2 2,8 23,2 20,8 33,7 31,9 39,0 39,8 38,7 41,7 12,4 12,6 9,8,9 0,0 1,0 0,7 0,6 1,2 1,2 5,0 3,5 4,0 4,1 2,7 2,4 2,2 2,1,4 9,1 16,4 14,8 0,5 0,2 0,5 0,5 7,5 4,6 9,3 7,8 0,0 0,1 0,0 2,6 2,0 30,0 0,8 1,0 0,6 0,7 9,1,2 14,5 17,4 8,1 11,9 12,6 11,7 12,4 13,8 12,0 12,5 0,0 0,0 0,0 0,0 12,6 12,4 12,2 12,8
8 PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 8 FRAVÆRETS LÆNGDE Antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage Relativ, pct. Kumuleret, pct. Relativ, pct. Kumuleret, pct. Relativ, pct. Kumuleret, pct. Relativ, pct. Kumuleret, pct. 1 dag 16,6 16,6 16,3 16,3 1,4 1,4 1,3 1,3 2 dage 15,4 32,0 14,6 30,9 2,5 3,9 2,3 3,6 3 dage 11,6 43,6,8 41,7 2,8 6,7 2,5 6,1 4 dage 8,6 52,2 8,0 49,7 2,8 9,5 2,5 8,6 5 dage 6,9 59,1 7,1 56,8 2,8 12,3 2,7 11,3 6 dage 4,3 63,4 4,4 61,2 2,1 14,4 2,1 13,4 7 dage 2,8 66,2 3,3 64,5 1,6 16,0 1,8 15,2 8 dage 3,2 69,4 3,1 67,6 2,1 18,1 1,9 17,1 9 dage 2,0 71,4 2,2 69,8 1,5 19,6 1,6 18,7 dage 3,4 74,8 3,3 73,1 2,8 22,4 2,6 21, dage 7,1 81,9 7,4 80,5 7,6 30,0 7,6 28, dage 3,3 85,2 3,6 84,1 4,9 34,9 5,0 33, dage 3,0 88,2 3,0 87,1 5,7 40,6 5,3 39, dage 8,5 96,7 9,3 96,4 27,7 68,3 28,8 68,0 66 dage eller flere 3,1 99,8 3,4 99,8 31,5 99,8 32,0 0,0 I alt 0,0 0,0 ALDER Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde De sidste 5 år De sidste 5 år ,1 3,4 2,9 6,3 7,1 7, ,5 7,2 7,1,7 7,8 8, ,7 8,2 8,1,0 7,6 8, ,8,3,8,9 14,1 13, ,5 13,7 13,8 13,1 12,8 14, ,9 14,3 13,6 12,1,9 11, ,0 17,1 16,6 12,5 11,1 11, ,1,9,9 14,2 14,1 14, ,9,1,8 16,4 17,8 17, ,0 4,4 4,7 16,4 15,0 14,2 65 eller mere 0,6 0,4 0,7 19,6 28,3 36,5 I alt 0,0 0,0 0,0 12,6 12,2 12,8
9 PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 9 PROCENTVIS FORDELING AF PRÆSTEREDE TIMER BRANCHER StrukturStatistik Ulykkestatistik StrukturStatistik Ulykkestatistik Råstofudvinding 0,8 2,5 0,2 0,7 0,2 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 7,2 4,4 4,6 5,1 4,2 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 0,5 0,3 0,5 0,5 0,6 Træindustri 1,8 3,4 3,6 1,2 2,6 Papirindustri 1,2 2,8 1,7 0,8 1,3 Grafisk industri 0,9 0,1 0,1 2,4 0,2 Kemisk industri 3,5 7,5 6,7 4,3 7,8 Sten-, ler- og glasindustri 2,1 3,6 4,4 1,6 3,8 Fremstilling af metal 0,9 0,6 1,5 0,6 1,1 Jern- og metalvareindustri 3,8 6,8 6,1 2,8 5,0 Maskinindustri 7,2 18,2 21,3 6,3 20,7 Elektronikindustri 2,7 5,9 9,9 3,1 9,6 Transportmiddelindustri 1,8 4,3 1,1 1,2 0,9 Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed 3,2 2,5 8,1 2,8 9,4 El-, gas-, varme- og vandforsyning 0,9 1,7 3,1 1,5 3,5 Bygge- og anlægsvirksomhed 19,6 19,7 18,3 12,6 14,5 Handel og reparationsvirksomhed 9,3 1,2 4,9 20,6 4,1 Hotel- og restaurantvirksomhed 3,3 0,1 0,3 2,4 0,3 Transportvirksomhed mv. 17,0 3,1 2,1 14,1 1,6 Anden servicevirksomhed 12,4 11,2 1,2 15,4 8,7 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 METODE OG BEGREBER Statistikken omfatter både arbejdere og funktionærer. Funktionærer indgår dog først i statistikken fra 20. Der er kun medtaget ulykkestilfælde, som har medført fravær fra arbejdspladsen på mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Ulykkesfrekvensen Ulykkesfrekvensen beregnes som antallet af tilskadekomster pr. 1 million præsterede arbejdstimer. Fraværet Fraværet beregnes som antallet af tabte fraværstimer pr præsterede arbejdstimer. I de tabte timer indgår fravær som følge af ulykker i 20 samt tabte timer i 20 på grund af ulykker indtruffet i Tabte arbejdsdage i 20 som følge af ulykker indtruffet i 2009 indgår dog alene i den totale opgørelse, samt i opgørelserne pr. branche, da disse oplysninger kun indsamles på virksomhedsniveau. For hvert ulykkestilfælde indberettes antal tabte arbejdsdage, hvorefter de tabte dage omregnes til tabte arbejdstimer. Omregningen af de tabte dage er foretaget på grundlag af oplysninger fra hver enkelt deltagende virksomhed om det ugentlige antal arbejdsdage samt en antaget ugentlig arbejdstid på 37 timer. Antal fuldtidspersoner i statistikken Antallet af fuldtidspersoner i statistikken er beregnet ud fra de indberettede præsterede arbejdstimer. En fuldtidsbeskæftiget uden fravær antages at arbejde 1.680,1 timer pr. år. Antallet af fuldtidspersoner er en god indikator for præcisionen af de beregnede frekvenser og fravær. Offentliggørelse Der offentliggøres kun ulykkesfrekvenser og fravær for brancher med mindst præsterede timer. I tabellen Arbejdsfunktion er kun vist tal for detaljerede arbejdsfunktioner, hvor der har været mindst 50 ulykkestilfælde.
10 PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE DA STATISTIK Statistikken Arbejdsulykker udkommer elektronisk en gang årligt og er gratis for medlemmer benyt adgangen til statistikkens abonnementservice i medlemsområdet på din arbejdsgiverorganisations hjemmeside. Redaktion: Fini Beilin (ansv.), Poul Erik Ellegaard og Lars Knudsen. Produktion: Henriette A. R. Petersen. Abonnement for ikke-medlemmer: 196 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Forlag, DAForlag@da.dk eller tlf
ARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2010
PERSONALE 29 ARBEJDSULYKKER ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET I 29 var antallet af arbejdsulykker 20,9 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Dette er et fald i forhold til 28, hvor frekvensen
Læs mereARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2009
PERSONALE 20 ARBEJDSULYKKER ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET I 20 var antallet af arbejdsulykker 25,1 pr. 1 million arbejdstimer inden for DA-området. Dette er et fald i forhold til 27, hvor frekvensen var
Læs merearbejdsulykker Fald i ulykkesfrekvensen ULYKKESFRAVÆR ULYKKESFREKVENS 28. september 2007 personale
arbejdsulykker 20 Fald i ulykkesfrekvensen I 20 var antallet af arbejdsulykker 27,9 pr. 1 million arbejdstimer inden for DAområdet. Dette er et mindre fald i forhold til 25, hvor frekvensen var 30,4. Ulykkesfrekvensen
Læs merearbejdsulykker Personale 2010 Baseret på 2009
arbejdsulykker Personale 2010 Baseret på 2009 ulykkesfrekvensen er faldet I 2009 var antallet af arbejdsulykker 20,9 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Dette er et fald i forhold til
Læs mereArbejdsulykker. lille stigning i ulykkesfrekvensen ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. august 2008
PERSONALE 27 Arbejdsulykker lille stigning i ulykkesfrekvensen I 27 var antallet af arbejdsulykker 31,2 pr. 1 million arbejdstimer inden for DAområdet. Dette er en lille stigning i forhold til 26, hvor
Læs mereArbejdsulykker 2013. Boks 1 Statistikken omfatter alle medarbejdere FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR. 1.
1. september 2014 Arbejdsulykker 2013 FaldENDE ulykkesfrekvens og ulykkesfravær I 2013 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 13,3 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Det
Læs mereARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS
11. SEPTEMBER 2015 ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR I 2014 var der 12,9 arbejdsulykker pr. 1 million præsterede arbejdstimer for alle medarbejdere
Læs mereArbejdsulykker Statistikken omfatter alle medarbejdere ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. 30. august 2013
30. august 2013 Arbejdsulykker 2012 Fald i ulykkesfrekvens og ulykkesfravær I 2012 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 14,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Det er
Læs mereARBEJDSULYKKER 2015 TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 12. SEPTEMBER 2016
12. SEPTEMBER 2016 ARBEJDSULYKKER 2015 MINDRE STIGNING I ULYKKESFREKVENS OG FALD I ULYKKESFRAVÆR For alle medarbejdere inden for DA-området var der 13,2 arbejds ulykker pr. 1 million præsterede arbejdstimer
Læs mereARBEJDSULYKKER 2016 TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 12. SEPTEMBER 2017
12. SEPTEMBER 2017 ARBEJDSULYKKER MINDRE FALD I ULYKKESFREKVENS OG UÆNDRET ULYKKESFRAVÆR På DA-området var der 13,1 arbejds ulykker pr. 1 million præsterede arbejdstimer i. Året før lå ulykkesfrekvensen
Læs mereARBEJDSULYKKER. Personale 2016 BASERET PÅ 2015
ARBEJDSULYKKER Personale 2016 BASERET PÅ 2015 MINDRE STIGNING I ULYKKESFREKVENS OG FALD I ULYKKESFRAVÆR For alle medarbejdere inden for DA-området var der 13,2 arbejds ulykker pr. 1 million præsterede
Læs mereARBEJDSULYKKER. Personale 2014 BASERET PÅ 2013
ARBEJDSULYKKER Personale 2014 BASERET PÅ 2013 FALD I ULYKKESFREKVENS OG ULYKKESFRAVÆR I 2013 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 13,3 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området.
Læs mereARBEJDSULYKKER. Personale 2013 BASERET PÅ 2012
ARBEJDSULYKKER Personale 2013 BASERET PÅ 2012 FALD I ULYKKESFREKVENS OG ULYKKESFRAVÆR I 2012 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 14,4 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området.
Læs merePERSONALEOMSÆTNING 2014
16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5
Læs mereFraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013
3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer
Læs mereStrukturStatistik 2003
17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør
Læs mereaf StrukturStatistik 2009.
StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere
Læs mere"Nær ved ulykke" undersøgelse
"Nær ved ulykke" undersøgelse Vejledning Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, dels hvordan og hvorfor "nær ved ulykken" skete, og dels hvad der kan gøres for at hindre, at en lignende situation
Læs merepersonaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009
Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere
Læs merepersonaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011
Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i
Læs merePERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012
Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIK 2014
24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det
Læs merefraværsstatistik Personale 2011 Baseret på 2010
fraværsstatistik Personale 2011 Baseret på 2010 sygefravær falder for andet år i træk et på DA-området er faldet fra 3,5 pct. til 3,3 pct. af den mulige arbejdstid fra 2009 til 2010. Det svarer til et
Læs mereLønStatistik 2. kvartal 2009
Statistik-Nyt. kvartal 9. november 9 LønStatistik. kvartal 9 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 79 København V Telefon: 9 Redaktion: Fini Beilin Stærkt aftagende lønudvikling - fra,
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014
FRAVÆRSSTATISTIK sstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET et på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det svarer
Læs mereKONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
1. FEBRUAR 216 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 UÆNDRET UDVIKLING I LØNOMKOSTNINGERNE PÅ DA-OMRÅDET Fra 4. kvartal 214 til 4. kvartal 21 steg lønomkostningerne inklusive lønreguleringer, er i pensionsbidrag,
Læs mereNyt om løn Februar
Nyt om løn Februar 211 21 BASERET PÅ. KVARTAL 21 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING FOR TREDJE KVARTAL I TRÆK... Timefortjenesten inkl. lønreguleringer og ændringer i pension, genebetalinger, fritvalgsordning m.v.
Læs mereNyt om løn, maj 2011
Nyt om løn, maj 211 BASERET PÅ 1. KVARTAL 211 1 AFDÆMPET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 211... Fortjenesten, der omfatter direkte løn, pensionsbidrag, ferie- og fraværsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder,
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995
Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994
Læs mereNyt om løn, august 2014
Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK
Læs mereStrukturStatistik 2010
StrukturStatistik 2010 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon: 33 38 90 00 Redaktion: Fini Beilin Detaljeret lønstatistik for året 2010 Dette nyhedsbrev sammenfatter
Læs mereNyt om løn, august 2011
Nyt om løn, august 211 BASERET PÅ 2. KVARTAL 211 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 211... Fortjenesten, der omfatter direkte løn, pensionsbidrag, ferieog fraværsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder,
Læs mereNyt om løn, juni 2015
Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold
Læs mereNyt om løn, august 2010 BASERET PÅ 2. KVARTAL2010
Nyt om løn, august 2010 BASERET PÅ 2. KVARTAL2010 1 LIDT DÆMPET LØNSTIGNINGS- TAKT I 2. KVARTAL 2010... Afdæmpningen i lønstigningstakten siden 2. kvartal 2009 var forventet i lyset af, at de lokale lønreguleringer
Læs mereNyt om løn, november 2014
Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS
Læs mereNyt om løn, august 2015
Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger
Læs mereNyt om løn, februar 2014
Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereNyt om løn, maj 2016
Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS
Læs mereNyt om løn, juni 2013
Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,
Læs mereNyt om løn, november 2015
Nyt om løn, november 2015 BASERET PÅ 3. KVARTAL 2015 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 2015 Lønomkostningerne er steget 2,2 pct. på et år Samme lønudvikling blandt arbejdere og funktionærer. DANSK LØNUDVIKLING
Læs mereNyt om løn, august 2016
Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal
Læs mereNyt om løn, februar 2012
Nyt om løn, februar 212 BASERET PÅ 4. KVARTAL 2112 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 211 Den samlede årlige stigning i timefortjenesten blev på 1,8 pct. for produktionsarbejde inden for fremstilling.
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002
ARBEJDSMARKED 2002:7 21. februar 2002 Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATPindbetalinger for 3. kvt. og foreløbig opgørelse for Antallet af offentligt beskæftigede er steget med 3.500 fuldtidspersoner
Læs mereNyt om løn, september 2013
Nyt om løn, september 2013 BASERET PÅ 2. KVARTAL 2013 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 2013 Fra 2. kvartal 2012 til 2. kvartal 2013 er lønomkostningerne til de ansatte inden for DA-området steget med
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2015
Lønudviklingen i. kvartal. august Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området Højere stigning for arbejdere end for funktionærer Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne til ansatte inden
Læs mereom løn, februar 2013
Nyt om løn, februar 213 BASERET PÅ 4. KVARTAL 212 1 FORTSAT AFDÆMPET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 212 2 DANSK LØNUDVIKLING LANGSOMMERE END UDLANDETS Tyske og svenske lønninger er på det seneste steget mere
Læs mere5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet
5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.
Læs mereFraværsStatistik dokumentation 12. september 2008
FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.
Læs mereNyt om løn, marts 2015
Nyt om løn, marts 21 BASERET PÅ 4. KVARTAL214 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL Siden 4. kvartal 213 er lønomkostningerne på DA-området steget med 1,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forrige kvartal.
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereFor en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.
Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning
Læs mereLØN- OG PRISSTATISTIK
LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27
Læs merepersonaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010
Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Faldet i tilgangen er stoppet Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2010 19,5 pct., mens afgangen var 24,3 pct. Sammenlignet med 2009 er tilgangsprocenten
Læs mereIndustristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling
1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi Nationalregnskabet Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. I figur 1 er udviklingen
Læs mereBESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007
7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods
Læs mereNyt om løn, februar 2016
Nyt om løn, februar 1 BASERET PÅ. KVARTAL 15 UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL 15 Lønomkostningerne inden for DA-området er steget med, pct. fra. kvartal 1 til. kvartal 15. Dette er uændret i forhold til
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs mereDE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN
19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen
Læs mereAnmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007
Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, juni 2008 ISBN nr. 87-7534-584-6 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 over anmeldte arbejdsulykker indeholder
Læs mere5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet
5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
10. SEPTEMBER 2018 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 LØNNEN STIGER FORTSAT MERE I UDLANDET END I DANMARK INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 2,7 pct. inden for fremstilling i 2. kvartal
Læs mereStabil lønudvikling på DA-området
Lønudviklingen 4. kvartal, DA-området 25. februar 2019 Stabil lønudvikling på DA-området I 4. kvartal var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,5 pct., hvilket er det samme som kvartalet før. Lønstigningstakten
Læs mereBeskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.
Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,
Læs mereSådan indberetter du arbejdsulykker
Sådan indberetter du arbejdsulykker Denne guide henvender sig til brugere, der skal indberette Arbejdsulykker. For at vi kan anvende indberettede data i statistikken er det afgørende at de er korrekte
Læs mereArbejdsulykker og sygefravær Opfølgning af 2010-handlingsplanen: Arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær
Arbejdsulykker og sygefravær Opfølgning af 2010-handlingsplanen: Arbejdsulykker indtruffet i 2005 og længerevarende sygefravær Hitomi Shibuya Ebbe Villadsen Christian Roepstorff Det Nationale Forskningscenter
Læs mereMetodebilag. Side. Analysens datakvalitet... 1
Metodebilag Side Analysens datakvalitet... 1 Undersøgelsens målgruppe og metode... 1 Dataindsamlingen... 3 Deltagelse og frafaldsanalyse... 4 Repræsentativitet... 5 Analysens datakvalitet I dette afsnit
Læs mereBeskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år
Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen
Læs mereUdviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg
Læs merefraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012
fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012 Markant fald i sygefravær på da-området et på DA-området er faldet fra 7,3 dage til 6,9 dage pr. beskæftiget fra 2011 til 2012. et svarer til 3,1 pct. af
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereForskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor
6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereVoldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher
25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mereSådan indberetter du arbejdsulykker
Vejledning til indberetning af arbejdsulykker 12. juni 2019 Sådan indberetter du arbejdsulykker 144213 Denne vejledning henvender sig til brugere, der skal indberette Arbejdsulykker til Ulykkesstatistikken.
Læs mereArbejdsskadestatistik bilag
Arbejdsskadestatistik 2015 - bilag Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller med generel statistik... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4 Afgørelser... 6 Godtgørelse
Læs mereSTATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2005 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 19. JUNI 2006
STRUKTUR 2005 STRUKTUR 2005 StrukturStatistik 2005 er baseret på lønoplysninger for ca. 634.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 585.000, hvoraf 240.000 er funktionærer,
Læs mereArbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010
ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 1 Forord Der er ændret på opbygningen af sstatistikken fra arbejdsskadestatikken i i forhold til tidligere. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden
Læs mereSTRUKTURSTATISTIK 2007
STRUKTURSTATISTIK 2007 STRUKTURSTATISTIK 2007 StrukturStatistik 2007 er baseret på lønoplysninger for ca. 676.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 616.000, hvoraf 257.000
Læs mereForsat stabil lønudvikling
Lønudviklingen 1. kvartal 2019, DA-området 24. maj 2019 Forsat stabil lønudvikling I 1. kvartal 2019 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,5 pct., hvilket er det samme som de to forgående kvartaler.
Læs mereA R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2017 sammenlignet med 2015 og 2016. Samtidigt
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereStrukturstatistik 2010
strukturstatistik 2010 Strukturstatistik 2010 StrukturStatistik 2010 er baseret på lønoplysninger for ca. 600.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 546.000, hvoraf 254.000
Læs mereMarkedsfokus på Litauen
Markedsfokus på Litauen Juni 2013 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur & nøgletal Markedsfokus
Læs mereArbejdsskader Bilag
Arbejdsskader 2014 - Bilag (Foto: Colourbox) Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller over den generelle udvikling... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus
Læs mereFigur 1: Udvikling i vækstskøn for Chile Løbende prognoser for real BNP-vækst for
Tabel 2: Økonomiske udsigter for Chile 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Historiske tal Konsensusskøn BNP (Realvæk st) -0,3 5,2 6,2 5,6 4,9 4,8 Husholdningers forbrug (Realvæk st) 0,9 10,4 8,0 6,1 5,3 5,0
Læs mereMarkedsfokus på Sverige
Markedsfokus på Sverige August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereSTATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2006 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 18. JUNI 2007
STRUKTUR 2006 STRUKTUR 2006 StrukturStatistik 2006 er baseret på lønoplysninger for ca. 674.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 618.000, hvoraf 254.000 er funktionærer,
Læs mereLønudviklingen i 2. kvartal 2016
Lønudviklingen i. kvartal. august Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området. Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne til ansatte inden for DA-området i gennemsnit steget med, pct. Det er
Læs mereØkonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,12-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1
Markedsfokus på USA December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereMarkedsfokus på Vietnam
Markedsfokus på Vietnam Juli 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereMarkedsfokus på Vietnam
Markedsfokus på Vietnam December 2017 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereMarkedsfokus på Finland
Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mere