HAM4343 Nørre Å, Sommersted sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb. 117.

Transkript

1 HAM4343 Nørre Å, Sommersted sogn, Gram herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb. 117.

2 Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Tidstavle med udgravningen indplaceret 2012 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning.

3 Resumé Ved udgravningen blev et felt på 295 m 2 åbnet, ud for de fund af pæle der var gjort i 2004 i forbindelse med gensnoningen af åen. Ved udgravningen fandtes fire tildannede planker samt mange, mindre tilspidsede pæle. 2 planker blev dendrokronologisk dateret til germansk jernalder. Genstandene lå forstyrrede. I feltets sydøstlige del fandtes flere lodretstående pæle, der mindede stærkt om pælene dateret til ældre bronzealder, fundet i En af pælene fra denne udgravning forsøgtes dateret, dette var dog ikke muligt. Plankerne kan stammen fra en form for overgang som en plankevej i vådområdet. Fundet af den mulige ris/grenvej peger dog i retning af, at det er den oprindelige placering for anlægget. Undersøgelsens baggrund I 2002 kom et forslag fra Sønderjyllands Amt om gensnoning af Nørre Å til gennemsyn på daværende Haderslev Museum, nuværende Arkæologi Haderslev. En besigtigelse af området blev foretaget i november Konklusionen var, at der talrige steder på strækningen ville være risiko for at støde på jordfaste fortidsminder. I forvejen var der registreret flere fortidsminder i området. Haderslev Museum anbefalede, at der blev knyttet en arkæolog til den del af projektet, hvor der skulle graves nye slyngninger. Herved fandtes pælekonstruktioner tre steder på strækningen. Pælene var tilspidsede ved hjælp af en smal økse. Flere pæle blev overraskende dateret til ældre bronzealder. Funktionen er endnu uvis, med fundene tolkes i retning af en form for overgang i et fugtigt område. I foråret 2006 blev et område på 950 m 2 omkring fundene fra 2004 afsøgt med metaldetektor af medlemmer fra Sønderjyske amatørarkæologer ved forkvinde Amy Lewring. Her fandtes dog ikke genstande, der kunne lede på sporet af anvendelsen af de fundne trægenstande. Arealet der blev undersøgt lå indenfor koordinaterne: / (nø) til / (nv) / (sø) til / (sv) Indmålt med håndholdt gps. Foto: Gunvor Christiansen Amatørarkæologer fra Sønderjylland i gang med metaldetektorer. I forgrunden Gustav Jensen. Deltagere var Gustav Jensen, Jørgen Ravn, Amy Lewring, Allan Honoré og Eigild Dyrmose.

4 I april 2006 blev området undersøgt via geomagnetisk metode ved Dr. Harald Stümpel, Kiel Universitet. Med denne undersøgelse kunne der ses anomalier i undergrunden, der muligvis kunne sættes i forbindelse med anlægget fundet i Arbejdsfoto under opmåling. Foto: Gunvor Christiansen Print af det opmålte område. Udarbejdet af Dr. H. Stümpel. Undersøgelsens resultat Det arkæologiske undersøgelsesområde androg 295 m2. Der blev fundet flere planker, der tydeligvis ikke lå in situ, muligvis skal de ses som planker, der er smidt i et vådområde efter at være udtjent i en anden funktion. Mere sandsyndligt at det dog at de blev forstyrret ved åens udretning i forrige århundrede. De optagne genstande ses nedenfor. Flere af plankerne havde naglehuller og andre forarbejdningsspor. De var koncentreret i feltets nordøstlige del, og dermed den del der lå tættes på åen. To planker blev dendrokronologisk dateret til germansk jernalder. Den mest oplagte tolkning er, at de oprindeligt stammer fra en plankebygget vej (Hansen & Nielsen 1977:74f). I kraft af naglehullerne der på både planke x220 og x224 findes i enderne, kan dette tyde på at plankerne var lagt på tværs af vejforløbet, hvilende på langsgående strøer. En sådan strø skal muligvis forstås ved planke x206, der er smallere og har to borede huller. Der lå flere tilspidsede pæle forskellige steder på feltet, men de var tydeligvis ikke i deres oprindelig position. De skal muligvis også ses i sammenhæng med plankevejen. En enkelt tilspidset pæl stod endnu nedrammet i fladen x226, formentlig el. Det forsøgtes at få foretaget en dendrokronologisk prøve fra denne pæl, men det var ikke muligt. Om denne ene pæl, sammenholdt med de nedrammede pæle fra undersøgelsen i 2004, skal opfattes som sammenhørende er en mulighed, men det er ikke til at afgøre med sikkerhed. En næsten hel spade blev også fundet. Dog i et øvre lag i forhold til plankerne. Den kan være fra nyere tid og eventuelt brugt til tørvegravning.

5 De optagne trægenstande. I en tungeformet sti så der både i undergrund og fund ud til at løbe en form for sti fra tømmerkoncentrationen og skråt mod syd (TO-15). Tungen så ud til at være dækket med strå, smågrene og enkelte større stykker træ. Der kunne dog ikke spores noget mønster, ud over det faktum at det dannede en form for sti. Feltet fra 2006 med fund af planke og den tungeformede sti. Sammentegning af TO-10 og 12. Efter udgravningen i 2006 kan det konkluderes, at der på lokaliteten findes to særdeles interessante anlæg: Et anlæg bestående af mange lodretstående, tilspidsede pæle hvoraf flere er dateret til ældre

6 bronzealder. Dette anlæg blev primært afdækket i 2004, men det formodes at de to opretstående pæle der i 2006 kom frem, tillige skal opfattes som hørende til dette anlæg. Det anden anlæg der primært blev afdækket i 2006 og bestod af flere forarbejdede, svære planker med naglehuller, tolkes som rester fra en plankevej. Tillige tolkes den tungeformede grenfyldte sti dom en simpel risvej, der leder væk fra det mest fugtige område ved overgangen, som krævede en mere solid vej. Perspektivering Plankeveje kendes fra få steder i vikingetidens Danmark (Ravn 1999:229; Jensen 2004:331). Til gengæld er der en del eksempler fra især det nordvesttysk-hollandske lavland (Zabern 2011). Ris- og grenveje over fugtig jordbund kendes fra Ravning enge i Vejleådalen (Jensen 2004:396). Her fører risvejen videre fra selve broforløbet. Selv om plankerne ikke lå in situ er der stor sansynlighed for, at det er det oprindelige anlægssted for plankevejen. Det sandsynliggør fundet af risvejen. Plankerne kan meget vel være blevet forstyrret under udretningen af Nørre Å, der fandt sted i 1. halvdel af forrige århundrede. En form for overgang over Nørre Å her ved Mølby giver god mening. Ville man passer fugtige engflader som ved Mølby med hest og vogn, krævede det et stabilt underlag. Mindre end 10 km øst for denne lokalitet blev der i udgravet et vadested ved møjbøl. Her blev afdækket et område med et simpelt lag grene holdt sammen af et flethegn på begge sider. Hegnet blev dateret til sommeren 1081 E. Kr. Dermed er det yngre end overgangen ved Mølby, men metoden med et grendækket område er den samme. Lokaliteten blev udgravet af Tenna R. Kristensen (Møjbøl HAM 4078). Selv om der ikke er udgravet bebyggelse lige i nærheden af overgangen over Nr. Å så kendes der til lokaliteten Syvsig blot 5 km syd for Nr. Å (Eisenschmidt 2012:179ff), og 9 km mod syd findes bebyggelsen Uldal (Christiansen 2012:193ff). Begge pladser med dateringer fra germansk jernalder. Fra disse bosættelser kan der meget vel have været transport af varer over Nr. Å mod andre bebyggelser længere mod nord. Fremtidigt arbejde Hvis der bliver mulighed for yderligere undersøgelser, enten ved en regulær arkæologisk udgravning, eller i forbindelse med anlægsarbejder ved nr. Å, kan man være sikker på at støde på flere rester fra anlæggene fundet i 2004 og Cand. mag. Gunvor Christiansen, Arkæologi Haderslev 21/1-2013

7