Afrapportering delprojekt 3,

Transkript

1 Afrapportering delprojekt 3, Delprojekt 3. Karakterisering af nye innovative mælkeproduktionssystemer med særlig fokus på miljøpåvirkning og husdyrvelfærd. 1. Formål med delprojekt 3 Projektets formål har været, at karakterisere en gruppe mælkeproduktionssystemer som repræsentanter for fremtidens mælkeproduktionssystemer. Efter midtvejsevalueringen i 2005 blev fokus flyttet til at afdække data på en typisk bedrift, og hvorledes disse kan udnyttes på bedriften til at give et overblik, indenfor styringen af driftsøkonomi, miljøpåvirkning, sundhedstilstand og husdyrvelfærd. Målgruppen er alle kvægbrugere og i første omgang afprøves prototypen i de 28 studielandbrug. 2. Formål med Temperaturmåleren Formålet med Temperaturmåleren var at lave en sammensætning af de vigtigste nøgletal, der på én A-4 side giver landmanden et overblik over hele bedriften 4 gange årligt. Overblik kræver, at der er prioritering i mellem de mange mulige nøgletal, samt at man hurtig og enkelt kan aflæse informationerne. En stor del af de valgte nøgletal stammer fra kendte værktøjer: Nøgletalsudskriften, Nøgletalstjek, Markplan, EFK, foderplan, Centralt Husdyrbrugsregister samt Studielandbrugsdatabasen. Derudover har der været afprøvet nye nøgletal både fra delprojekt 5 og 6 i Kvægproduktion Temperaturmåleren blev opbygget i 3 hovedområder: Pulsen Tema Indsatsområder Pulsen skal give et overordnet her og nu billede af bedriften. Nøgletallene ligger fast fra gang til gang inden for områderne; økonomi, produktion, miljø og ressourcer, sundhed og velfærd og fødevaresikkerhed. Nøgletallene i pulsen skal være "pulserende", dvs. at de skal kunne give information om, hvad der er sket siden udsendelsen af den forrige Temperaturmåler, altså indenfor de sidste 3 måneder. Nøgletallene bliver i pulsen både vist som tal og illustreret som en udvikling siden sidst i spindeldiagrammet. Temaet indeholder et nyt hovedtema hvert kvart, dvs. et tema pr. kvartal. Temaerne skal inden for kvartalet vise de nøgletal, som er centrale for kvægbrugeren i den pågældende periode. Temaerne, med dertil knyttede nøgletal, blev afprøvet inden for de samme fem delområder som i pulsen. Indsatsfaktorer kan indeholde op til to indsatsområder, som vælges af landmanden/rådgiveren før udskrivning af hver rapport. De bedrifter, som deltog i Rådgivning med fremdrift,(delprojekt 1) og hvor der ligger handlingsplaner i forlængelse af, føres ind her. Er der ingen indsatsfaktorer, skal området stå tomt og på den måde indikerer overfor landmanden og rådgiver, at bedriften ikke har nogen indsatsfaktorer.

2 3. Delprojekt 3 og 4 samarbejde nøgletal omkring ledelse Delprojekt 3 og 4 har samarbejdet omkring udviklingen af nøgletal til perspektivet Ledelse (læring og vækst perspektivet) i Balanced Scorecard (BSC). Årsagen har været, at det er vigtigt at få fastsat nogle retningslinier for nøgletallene i perspektivet fra centralt hold, således at der er struktur på dem. Da der ikke fandtes nogen nøgletal for kvalitative mål for ledelse på landbrugsbedrifter, blev et regneark udviklet med spørgsmål indenfor områderne: Ledelseskraften og evnen til at kommunikere med medarbejderne Forandringsparatheden på bedriften Evnen til at være strategisk tænkende Evnen til at arbejde systematisk Evnen som beslutningstager Selvudviklingen Arket udregner en samlet score ud fra en sammenvejning af landmandens selvvurdering af relevansen og enigheden af spørgsmålene for et af de seks områder. Regnearket blev efterfølgende afprøvet på primært to af de centre, som deltog i BSC. Regnearket (Måling af kvalitative variabler) er tilgængeligt på adressen: 4. Nøgletalsprotokollen For bl.a. at kunne dokumentere de nøgletal vi benyttede i Temperaturmåleren, blev nøgletalsprotokollen oprettet. Protokollen fungerede som en slags facitliste, hvor de ændringer og tilføjelser, der er lavet i nøgletallene hhv. i puls og tema gennem de fem versioner af Temperaturmåleren, er blevet opdateret. Protokollen har været opdelt i de 5 områder: økonomi, produktion, miljø og ressourcer, sundhed og velfærd og fødevaresikkerhed. Hvert enkelt nøgletal har været beskrevet i protokollen mht. informationsværdi, formel/beregning, datagrundlag, niveau, tidsperspektiv og kilder. 5. Resultater fra projektet a. Erfaringer fra arbejdet med Temperaturmåleren På Kvægproduktion 2010 hjemmeside under er alle fem versioner af Temperaturmåleren lagt ud. Til hver version ligger der også en folder indeholdende en beskrivelse af alle nøgletal, som var med i Temperaturmåleren. Desuden findes bilag fra workshoppen den 28. marts omkring Temperaturmåleren og nøgletal generelt. Overordnet har der været stor tilfredshed med Temperaturmåleren. De enkelte dele, som Temperaturmåleren er opdelt i (Puls, Tema og Indsatsfaktorer), er blevet godt modtaget. Landmændene har været meget begejstret for opdelingen med nøgletal og spindeldiagram/grafer på kun én A4-side, samt at nøgletallene har dækket et bredt udsnit af bedriftens berøringsflader. Landmændene vil sammenlignes med de bedste (75% og 25% fraktilen) og ikke på et gennemsnitsniveau. Desuden skal bedrifterne være sammenlignelige. Det passer landmændene fint, at Temperaturmåleren har været udsendt hvert kvartal - enkelte ville gerne have den oftere. I Pulsen har der ikke været tvivl om, at nøgletallene var baseret på bedriftsniveau. Især spindelvævet er blevet godt modtaget, da det formidler viden til eksterne interessenter, f.eks. medarbejdere. Ønsker til hvilke nøgletal, der skulle være i Pulsen, har været meget afhængig af, hvilke områder der har haft fokus (kalvedødelighed, reproduktion etc.)

3 I Temaet, hvor nøgletallene er mere dybdegående, har udmeldingerne været, at det var rart at kunne gå et niveau dybere ned end i Pulsen. Der har været stor tilfredshed med den grafiske præsentation. Dette ønskede de fleste meget mere af. Indsatsfaktorer blev ikke den store succes. Det var kun muligt i få tilfælde at få indsatsområder fra Delprojekt 1. De resterende landmænd brugte ikke felterne til at notere deres egne fokusområder, bl.a. fordi de fandt det for bøvlet, samt savnede sparring på området fra bl.a. deres konsulent. Disse har dog ikke fra Delprojekt 3 side været inddraget aktivt i arbejdet b. Erfaringer samt udvikling af de fem udsendte versioner af Temperaturmåleren Version Tema emne Erfaringer (generelt) Temp 1. dec 05) Temp 2 marts 06) Temp 3 (juli 06) Grovfoderproduktion (evalueret via telefoninterview af 24 værter, samt besøg hos 5) Produktion (Evalueret på workshoppen 28. marts) Økonomi (evalueret ved besøg hos 5 landmænd) Temaet grovfoder var meget relevant for værterne, idet styringen af grovfoderomkostninger har stor prioritet. Informationsværdien var dog allerede forældet (2004-tal). Næste gang flyttes temaet, så det kan sendes ud marts mdr. i stedet og derfor indeholder sidste grovfoderhøst. I Pulsen blev der udskiftet tre nøgletal samt tilføjet startydelser for 1, 2 og øvrige efter bl.a. evaluering af version 1. Temaet "produktion" fandt landmændene også meget relevant. Vigtigt at de har mulighed for at vælge det til, når det passer dem. Overordnet for Temperaturmåleren så blev "mål" udskiftet med 25 og 75 fraktilerne efter ønske fra landmændene. I Pulsen blev "Opnået for sidste kvartal" indført i spindelvævet, som en stiplet linie. Desuden blev der indført en maksimum og minimum grænse for prognose, således en overskridelse på f.eks. 108% i kvoteudnyttelse, resulterede i en "ikke opfyldelse af målet. For nøgletallet blev startydelse angivet med, hvor mange dyr der er i hver gruppe. Desuden blev reproduktionseffektivitet udskiftet med dage efter kælvning" til "1 inseminering. Temaet økonomi var der stor interesse for. Landmændenes kommentarer var flere nøgletal inden for kapacitetsomkostningerne, f.eks. vedligeholdelse og arbejdskraft. Desuden savnede de information om spredningen på nøgletallene, f.eks. beskrives ved maksimums- og minimumsværdier. En hierarkisk sammenhæng i nøgletallene bør tilstræbes, således at der startes med at vise nøgletal for krav til den løbende indtjening på bedriften og derefter vises nøgletal for eksempelvis DB pr. årsko og så f.eks. produktionsomkostningerne på FE etc. På sigt er det afgørende, at de nøgletal, som landmanden modtager, er gjort individuelle.

4 Temp 4 oktober 06) Temp 5 december 06) Miljø og natur (Evalueret kort under Temp 5) Sundhed og velfærd (Evalueret hos tre landmænd) Nøgletallene i Tema Natur og Miljø handlede meget omkring bedriftens relationer til omverden. Mange af landmændene udtrykte at de ikke kunne se nytteværdien, da de ikke mente, at informationerne kan bruges direkte i produktionsstyring. Nøgletallene i Tema sundhed og Velfærd var dels til egen oplysning for landmanden og dels for at sætte fokus på dyrevelfærd i stalden gennem nye nøgletal. De fleste af nøgletallene var special-registreringer foretaget af eksterne personer. Landmændene viste stor interesse for disse nøgletal og var positive overfor på sigt evt. medtage nøgletallene som et eksempel på nøgletal, der ikke leveres automatisk, men forudsætter en særlig indsats fra ejeren/anden person. Pris blev ikke diskuteret. Landmændene gjorde os dog opmærksomme på problematikken omkring, hvor sættes grænsen for hvad der er velfærd og hvad der ikke er. Grænserne skal også være opnåelige for landmanden. c. Nøgletalsprotokollen Det har været tidskrævende at holde den opdateret, men samtidig nødvendigt for at vi kunne dokumentere og beskrive nøgletallene. Nøgletallene, som er blevet beskrevet, er dog kun de nøgletal, som ligger i regi af Temperaturmåleren, samt enkelte fra Delprojekt 4. Det er dog stadig meget vigtigt, at der bliver sat fokus på koordinering af nøgletal og beskrivelse af en protokol generelt for Dansk Kvæg. Hermed ønskes en fælles referenceramme, hvori samtlige nøgletal udvikles og holdes ajour. Ellers mistes overblikket, samt vigtig dokumentation. d. Resultater fra samarbejdet i Delprojekt 3 og 4 nøgletal omkring Ledelse En af de store svagheder ved nøgletallene indenfor dette område var, at der ikke findes nogen arkiver eller databaser med registreringer på området i forvejen. Meningen var, at vurderingerne i det udviklede regnearket på sigt kunne danne baggrund for en effektmåling af rådgivningsindsatsen over perioden, hvor faktoren er blevet monitoreret. Da regnearket ikke blev brugt tilstrækkeligt, er det ikke muligt at evaluere funktionen og dets værdi. Problemstillingen omkring brugen af nøgletal indenfor ledelse vil der blive søgt midler til igennem projektansøgningen "Udvikling af kvægbrugerens adfærd som rådgivningsstrategi" under område 06 Bæredygtige produktionssystemer. Et af de andre resultater i forbindelse med møderne, var udformningen af Strategimåleren, som er et værktøj kraftig inspireret af Temperaturmåleren. Værktøj er en light version af Balanced Scorecard og kan opfattes som et varslingssystem, der giver oplysninger om behovet for at justere den valgte strategi. Dette værktøj afprøves nu fremover og markedsføres som en del af BSC konceptet. 6. Det videre forløb a. Udgivelse/fremtiden Produktet skal ligge som et brugerbaseret IT-produkt, hvor programmet automatisk trækker data fra Kvægdatabasen, Dyreregistrering og en fremtidig afløsning for Bedriftsløsning/Nøgletalstjek. Værktøjet skal give landmanden mulighed for selv eller i samspil med sin konsulent, at vælge de nøgletal i Pulsen og i Temaet, som er relevant for ham på det givne tidspunkt. Det anbefales at brugeren i pulsens 5 områder, f.eks. i økonomiområdet, skal kunne vælge i mellem et maksimum og et minimum antal af nøgletal. Således at alle områder er re-

5 præsenteret i pulsen og pulsen kan give et overordnet her og nu billede af bedriften. Dermed gøres værktøjet individuelt og landmandens nytteværdi øges. I den forbindelse skal værktøjet præsenteres overfor konsulenten, således landmanden kan få sparring på nøgletallene. Potentielle kunder vil bl.a. være landmænd, som gennem rådgivningsproduktet KvægNøglen allerede nu får fulgt op på produktionen kvartalsvis. Fra den afholdte workshop i marts 2006 under delprojekt 2 anbefales det, at papirudgaven fortsat skal være tilgængelig og kunne sendes automatisk ud til alle. Papirudgavens funktion er at gøre opmærksom på de tal, man egentlig helst vil undgå. Det virker bedre end kun på en computerskærm. Det skal endvidere være muligt at indtaste egne mål - f.eks. i pulsområdet - samt at koble en kritisk værdi i forhold mål/normer. Udslag udover normen markeres med en stjerne *, som er kendt fra nøgletalsudskriften. Dermed behøver landmanden ikke være opmærksom på alle nøgletal, men kan have en slags overvågning på disse. b. Koordinering i forhold til andre programmer/projekter Det overordnede mål er, at værktøjet skal koordineres ind i et fremtidigt Farm Management system. Det kunne også med fordel placeres om en del af Nøgletalstjek, hvormed brugerne kunne få et overblik/orientere sig på en side, men ikke specifikt kunne udpege et indsatsområde. Dertil kræves en analyse af de underliggende nøgletal, f.eks. i information fra Nøgletalstjek. c. Involverede personer i Delprojekt 3 De personer, som har deltaget i arbejdet med Temperaturmålere, var: Gruppe Personer Virksomhed/afdeling Indikatorgruppe (Udvælgelse af nøgletal til Temperaturmåleren, samt den generelle sparring på værktøjet) Arbejdsgruppen bag Temperaturmåleren (Indhentning samt udformningen af Temperaturmåleren) Jens Hindhede Lisbeth Mogensen Troels Kristensen Ole Kristensen Ann Louise Kristensen Ulrik Toftegaard Jensen Jakob Vesterlund Olsen Ann Louise Kristensen Mette Høst Ulrik Toftegaard Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet (DJF) Dansk Kvæg, Landscentret Økonomi og jura, Landscentret Dansk Kvæg, Landscentret Skejby, februar 2007 Projektleder Ulrik Toftegaard Jensen, Dansk Kvæg