Region Syddanmark. Sygefravær 2012 De sociale institutioner

Transkript

1 Region Syddanmark Sygefravær 2012 De sociale institutioner 1

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 3 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper 5 Sygefravær fordelt på alder 6 Sygefravær opdelt på køn 8 Andre former for fravær 10 Bilag 11 2

3 Sammenfatning Dette notat indeholder en nærmere analyse af sygefraværet på de sociale institutioner i 2012 dels sammenlignet med tidligere år og dels hvordan det er fordelt på forskellige parametre som f.eks. alder, køn og faggrupper. Tallene bag graferne kan ses i bilaget bagerst i notatet. Sygefraværet 1 på de sociale institutioner udgjorde i ,2% svarende til gennemsnitlig 16,2 dage pr. fuldtidsstilling. Sammenlagt svarede sygefraværet til 88,6 fuldtidsstillinger. Nedenstående tabel viser sygefraværet på de sociale institutioner i perioden Sygefravær i % ,1% 7,2% 6,3% 6,2% Af tabellen fremgår det, at det samlede sygefravær fra 2009 til 2012 er faldet med 0,9 procentpoint. Måltal For at nedbringe sygefraværet har regionen valgt at fastlægge måltal for sygefraværet i 2012 og Nedenstående tabel viser sygefraværet i 2012 sammenlignet med resultatet i 2011 og måltallene for 2012 og 2013 på de sociale institutioner og hele regionen. Sygefravær i % Måltal 2012 Måltal 2013 De sociale insitutioner 6,3% 6,2% 6,6% 6,3% Region Syddanmark 4,7% 4,3% 4,3% 4,1% Af tabellen fremgår det, at måltallet for de sociale institutioner er nået i Sygefraværet sammenlignet med hele regionen Sygefraværet har udviklet sig på følgende måde: 1 Definition af sygefravær Sygefraværet er beregnet som antal sygefraværstimer i forhold til antal normtimer. Sygefraværet er opgjort for overenskomstansatte, reglementsansatte og tjenestemænd, dvs. eksklusivt ansatte i fleksjob, servicejob, skånejob, løntilskud og elever. Sygefraværet dækker fraværet i forbindelse med sygedage, arbejdsskader, delvis sygdom og 56 (aftale med kommunen om refusion fra første sygedag. Aftalen kan indgås, når en ansat lider af en langvarig eller kronisk sygdom, som giver en øget fraværsrisiko). Fravær i forbindelse med barsel og graviditetsgener indgår altså ikke i tallene. Alle oplysninger er hentet hos Silkeborg Data. 3

4 Sygefravær i % 8,0% 7,0% 5,0% De sociale tilbud Region Syddanmark Grafen viser, at sygefraværet samlet set er faldet i regionen og på de sociale institutioner. Desuden kan man se, at sygefraværet på de sociale institutioner er noget højere end i regionen samlet set. Sygefraværet fordelt på varighed Nedenstående graf viser udviklingen i henholdsvis det korte og lange sygefravær på de sociale institutioner. Kortvarigt fravær er defineret som under 29 dage og langvarigt som over eller lig med 29 dage. Sygefravær i % De sociale institutioner 7,0% 5,0% Sygefravær i alt Korttidssygefravær Langtidssygefravær

5 Det er kun det korte sygefravær, der er faldet. Det lange sygefravær er steget fra 2011 til Desuden kan man se, at det korte sygefravær udgør den største del af det samlede sygefravær. Sygefravær fordelt på faggrupper Nedenstående graf viser sygefraværet fordelt på de største faggrupper. Sygefravær i % De sociale institutioner 8,0% 7,0% 5,0% Administrativt personale Plejepersonale Øvr. Sundhedspersonale Service/teknisk personale Pædagogisk personale Undervisningspersonale I alt Sygefraværet er faldet for halvdelen af faggrupperne og steget for den anden halvdel. Sygefraværsprocenten varierer meget mellem faggrupperne. Højst er sygefraværet blandt det pædagogiske personale, som udgør langt den største faggruppe lavest blandt undervisningspersonalet. Sygefraværet er faldet mest for undervisningspersonalet. Nedenstående graf viser sygefraværet på de viste faggrupper opdelt i kort- og langtidssygefravær. 5

6 Sygefravær i % De sociale institutioner 4,5% 3,5% 2,5% 1,5% 0,5% Administrativt personale Plejepersonale Øvr. Sundhedspersonale Service/teknisk personale Pædagogisk personale Undervisningspersonale I alt Kort Lang Af grafen fremgår det bl.a., at det korte sygefravær er højst for det pædagogiske personale og plejepersonalet, og det lange sygefravær er højst for det servicetekniske personale og det pædagogiske personale. Det service/tekniske personale og øvrigt sundhedspersonale har den største relative forskel mellem det korte og det lange sygefravær. Sygefravær fordelt på alder Udviklingen i sygefraværet opdelt i aldersgrupper kan ses i nedenstående graf. 6

7 Sygefravær i % De sociale institutioner 9,0% 8,0% 7,0% 5,0% Under 24 år år år år år år år år 60 - I alt Sygefraværet er faldet for de fleste aldersgrupper i 2012 på nær de årige, de årige og årige. Som grafen viser, var sygefraværet i 2012 størst for de årige. Lavest sygefravær havde de under årige og over 60 årige. Nedenstående graf viser korttids- og langtidssygefraværet opdelt på aldersgrupper. Sygefravær i % De sociale institutioner 5,0% Under 24 år år år år år år år år 60 - I alt Kort Lang 7

8 Som figuren viser, varierer det lange sygefravær mere med alderen end det korte. Der er en tendens til, at det lange sygefravær stiger med alderen, og at det korte sygefravær falder med alderen. Sygefravær opdelt på køn Nedenstående graf viser udviklingen i sygefravær opdelt på køn. Sygefravær i % De sociale institutioner 7,0% 5,0% Kvinder Mænd I alt Sygefraværet er faldet for kvinder og uændret for mændene. Sygefraværet for kvinder er højere end for mænd. Samtidig udgør kvinderne langt den største gruppe af medarbejderne på de sociale institutioner, så deres fravær vægter højt. Forskellen i sygefraværet mellem kønnene hænger dog i høj grad sammen med kønnenes fordeling på faggrupper. Som tidligere beskrevet er sygefraværet nemlig meget afhængigt af fagområde. Nedenstående viser sygefraværet opdelt på faggrupper og køn. 8

9 Sygefravær i % De sociale institutioner 1 1 8,0% Administrativt personale Plejepersonale Øvr. Sundhedspersonale Service/teknisk personale Pædagogisk personale Undervisningspersonale I alt Kvinder Mænd Af figuren fremgår det bl.a., at sygefraværet for kvinder er højere end for mænd i alle faggrupper på nær blandt det administrative personale (der er dog kun ganske få mænd i denne gruppe). Det er blandt det administrative og service/tekniske personale, at der er størst forskel på sygefraværet mellem kønnene. Nedenstående figur viser korttids- og langtidssygefravær opdelt på køn: Sygefravær i % De sociale institutioner 3,5% 2,5% 1,5% 0,5% Kvinder Mænd I alt Kort Lang 9

10 Det fremgår af grafen, at det korte sygefravær er noget større end det lange sygefravær for begge køn, og at det lange sygefravær er relativt større for kvinder. Andre former for fravær Fokus har i 2012 været meget på at nedbringe sygefraværet i regionen. Derfor er det vigtigt også at holde øje med de andre former for fravær, dels hvor store de er, dels hvordan de udvikler sig. Man kunne godt have en formodning om, at der er en vis sammenhæng mellem eget sygefravær og fraværet i forbindelse med børns sygdom. Nedenstående tabel viser fraværet i forbindelse med barnets første og anden sygedag i 2010, 2011 og 2012 på de sociale institutioner. Fravær i % ,2% 0,2% 0,2% Tabellen viser, at fraværet i forbindelse med børns sygdom er uændret fra 2010 til 2012, selv om sygefraværet er faldet. Nedenstående tabel viser udviklingen i fraværet i forbindelse med graviditetsgener. Fravær i % ,3% 0,4% 0,5% Fraværet i forbindelse med graviditetsgener er steget lidt fra 2010 til

11 Bilag Nedenstående viser tallene, der ligger bag graferne i notatet. Antal fuldtids- Sygefravær i % stillinger Måltal De sociale institutioner 7,1% 7,2% 6,3% 6,2% 6,6% 1.429,2 Region Syddanmark 5,1% 4,7% 4,7% 4,3% 4,3% ,4 Antal fuldtidsstillinger Sygefravær i alt 6,3% 6,2% 1.429,2 Korttidssygefravær 3,4% 3,3% 1.429,2 Langtidssygefravær 2,9% 1.429,2 Antal Sygefravær i % fuldtidsstillinger Administrativt personale 3,8% 4,1% 58,6 Plejepersonale 6,6% 6,4% 145,0 Øvr. Sundhedspersonale 4,4% 4,9% 77,5 Service/teknisk personale 5,2% 6,6% 90,3 Pædagogisk personale 7,0% 6,9% 921,2 Undervisningspersonale 4,3% 3,3% 132,0 I alt 6,3% 6,2% 1.429,2 11

12 Antal Sygefravær i % 2012 fuldtidsstillinger Kort Lang 2012 Administrativt personale 2,1% 58,6 Plejepersonale 3,5% 2,9% 145,0 Øvr. Sundhedspersonale 1,9% 77,5 Service/teknisk personale 2,6% 3,9% 90,3 Pædagogisk personale 3,6% 3,2% 921,2 Undervisningspersonale 1,5% 1,7% 132,0 I alt 3,3% 1.429,2 Antal Sygefravær i procent fuldtidsstillinger Under 24 år 6,6% 6,1% 25, år 5,3% 4,5% 87, år 6,8% 6,1% 157, år 7,0% 7,8% 195, år 7,0% 178, år 6,4% 5,8% 199, år 6,4% 6,1% 224, år 5,4% 6,1% 257,3 60-6,8% 5,0% 105,2 I alt 6,3% 6,2% 1.429,2 Antal Sygefravær i procent 2012 fuldtidsstillinger Kort Lang 2012 Under 24 år 5,0% 1,1% 25, år 3,7% 0,9% 87, år 3,8% 2,4% 157, år 3,9% 3,9% 195, år 3,2% 3,8% 178, år 2,9% 2,9% 199, år 3,1% 3,1% 224, år 3,1% 257,3 60-2,2% 2,8% 105,2 I alt 3,3% 1.429,2 12

13 Sygefravær i % Antal fuldtidsstillinger Kvinder 6,6% 6,5% 1.029,4 Mænd 5,5% 5,5% 399,8 I alt 6,3% 6,2% 1.429,2 Sygefravær i % 2012 Antal fuldtidsstillinger Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt Administrativt personale 10,5% 4,1% 50,2 8,4 58,6 Plejepersonale 6,5% 5,6% 6,4% 129,0 16,0 145,0 Øvr. Sundhedspersonale 5,4% 3,1% 4,9% 62,4 15,1 77,5 Service/teknisk personale 8,5% 1,5% 6,6% 65,1 25,1 90,2 Pædagogisk personale 7,2% 6,2% 6,9% 628,8 292,4 921,2 Undervisningspersonale 3,3% 3,1% 3,3% 92,7 39,3 132,0 I alt 6,5% 5,5% 6,2% 1.029,4 399, ,2 Sygefravær i % Antal fuldtidsstillinger Kort Lang 2012 Kvinder 3,4% 3,1% 1.029,4 Mænd 2,8% 2,7% 399,8 I alt 3,3% 1.429,2 13