Familiær Shar-pei Feber - et gådefuldt sygdomskompleks hos Shar-pei. Skrevet af Søren Holt
|
|
- Rune Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Familiær Shar-pei Feber - et gådefuldt sygdomskompleks hos Shar-pei Skrevet af Søren Holt Familiær Shar-pei Feber er en arvelig sygdom, der rammer dele af immunsystemet. Da symptomerne kan tage sig meget forskelligt ud, kan man tale om et sygdomskompleks, hvor det ofte kun er nogle af symptomerne der viser sig hos den enkelte Shar-pei. Sygdomskomplekset omfatter først og fremmest feberanfald og amyloidose. Sjældnere er immunbetingede nyresygdomme, blodprop i krøs, milt og lunger, spredte koagulationer i blodkar, systemic inflammatory respons syndrome, multiple organ dysfunction syndrome, streptococcal toxic shock syndrome. Chronic inflammatory bowel disease hører måske også med i sygdomskomplekset, ligesom nogle tilfælde af sukkersyge, kronisk dermatitis, degenerative ledlidelser og allergi måske også har deres årsag i komplekset? Hvis genets udbredelse kan begrænses, er der udsigt til at mindske hyppigheden af mange af de lidt specielle "Shar-pei-sygdomme", hvoraf de fleste dog ser ud til at være sjældne i forvejen. Tingene er imidlertid lidt komplicerede, idet mange af symptomerne også kan skyldes andre sygdomme. Sukkersyge, allergi, hudsygdomme, degenerative ledlidelser og blodpropper vil jo ofte have andre årsager. De karakteristiske feberanfald og episoder af Swollen Hock Syndrome skyldes dog altid dette sygdomskompleks. Amyloidose må også regnes for et sikkert tegn, medmindre der er tale om en ældre Shar-pei. Med de andre symptomer må vi indtil videre lade tvivlen nage vort sind. Shar-pei feber hos mennesker Den parallelle sygdom hos mennesket er Familiær Middelhavs Feber (FMF). Den forekommer næsten udelukkende i bestemte befolkningsgrupper omkring Middelhavet. Symptomerne er primært tilbagevendende feberanfald med mavesmerter. Der kan også forekomme hævelser omkring store led, typisk ankelleddet (svarer til hundens haseled). Der er fundet mange mutationer af genet. Flere mutationer har et ret harmløst forløb uden amyloidose, men én mutation er kendt for et alvorligere forløb, hvor 61% får amyloidose før 20 år, hvis de ikke får Colchicin. Der er ikke sammenhæng mellem hyppighed og alvor af feberanfald, og risiko for at udvikle amyloidose. Ja, nogle får aldrig feberanfald, men udvikler alligevel amyloidose. Hvis der er risiko for at udvikle amyloidose, kan det med ret godt resultat forebygges med colchicin, der dog er et ubehageligt medikament med alvorlige bivirkninger. Det er ikke tilladt i Danmark. Der findes dog varianter af middelhavsfeber, hvor colchicin ikke har nogen virkning. Hvordan ser de vigtigste symptomer ud? En så uoverskuelig sygdom kræver lidt systematik, så jeg vil beskrive de vigtigste symptomer hver for sig. De sjældnere symptomer vil jeg ikke komme ind på, men oplever din Shar-pei dem, så hav Familiær Shar-pei Feber i baghovedet som en mulighed. Husk også, at Shar-pei kan få alle de sygdomme andre hunde får.
2 Feberanfald Feberanfald der kommer uden anden årsag, er nok det mest entydige tegn på familiær Shar-pei feber. Anfaldene starter som regel før hunden er 18 måneder gammel, det er dog ikke usædvanligt at de først starter i voksenalderen. Feberen når typisk op på 39,5-41,5 C. Et anfald varer som regel 12 til 36 timer. Det er meget individuelt hvor ofte de kommer. Nogle får kun ét anfald i livet, andre får hyppigt og regelmæssigt anfald. Som regel falder antallet af anfald når hunden bliver ældre. Symptomer der kan ses ved feberanfaldene: - Feber, når typisk op på 39,5-41,5 C - Hurtig overfladisk vejrtrækning. - Utilbøjelighed til at bevæge sig, går forsigtigt, som på æggeskaller. - Spændt maveskind på grund af smerter, let krumning af nederste del af ryggen. - Hævelser omkring og i store led, især haseleddet (Swollen Hock Syndrome). Halvdelen af shar-pei med disse feberanfald oplever dette. Hævelserne rammer som regel kun det ene haseled. Også mulen kan hæve og blive øm. - Let opkastning - Let diarre. Man må sikre sig, at om der er en årsag til feberen. Hvis der er det, skal der naturligvis gøres noget, og så er det ikke Familiær Shar-pei Feber. Familiær Shar-pei Feber er ikke en infektion. Antibiotika hjælper ikke. Man skal blot pleje sin hund kærligt, imens anfaldet står på. Feberanfaldene er normalt ufarlige, men ubehagelige. Der er dog sjældne tilfælde, hvor feberen bliver meget høj, så febernedsættende midler og væsketerapi er påkrævet. Så må man have fat i en dyrlæge, også selvom det er lørdag nat. Når diagnosen skal stilles, handler det om at udelukke andre muligheder. Men da hunde praktisk taget aldrig får gentagne feberanfald, er det måske ikke så svært i praksis, når først der har været flere anfald, og dyrlægen har lidt erfaring med Shar-pei. Familiær Shar-pei Feber er en fejl i immunsystemet, og forekomsten af feberanfaldene giver en øget risiko for andre sygdomme. Mellem 40% og 50% udvikler nyresygdomme, op imod halvdelen i form af amyloidose i nyrerne, resten udvikler andre typer af nyrelidelser som følge af immunreaktioner. Men der er trods alt 50-60% af Shar-pei med feberanfald der går fri. Feberanfald uden anden årsag havde ved en undersøgelse af privatejede Shar-pei i USA tilbage i 1991 en hyppighed på 23%, hvorimod forekomsten blandt hunde generelt er på 1%. Andre samtidige opgørelser fra den periode giver tal på 28% for Shar-pei. Health Survey er den nyeste information (marts 2000) om Shar-pei's sygdomme. Her angives hyppigheden af familiær Shar-pei feber til 17,8%. Der har altså været en god udvikling i avlsarbejdet, selv om det går langsomt. Amyloidose Amyloidose er sygdomme, hvor der ophobes amyloid rundt om i kroppen. Ophobningen af amyloid er harmløs, indtil den dag der er samlet så meget, at det klemmer cellerne. Cellerne dør af at blive
3 klemt, og efterhånden som mange celler dør, ophører organet med at fungere. Hos Shar-pei er det først og fremmest nyrerne, hvor der ophobes så meget amyloid, at de til sidst ophører med at fungere, men hos hver tiende er det leveren der bliver ramt, og amyloidet kan også sætte sig andre steder i kroppen. Mange har i forvejen feberanfald uden anden årsag, mens enkelte tilsyneladende har været sunde og raske indtil den dag amyloidosen giver symptomer. Blandt dem der har feberanfald før de får amyloidose, er der ingen sammenhæng mellem hyppigheden/symptomerne og deres risiko for at udvikle amyloidose. Når det er nyrerne der svigter, vil man opleve vægttab, madlede, øget tørst, hyppigt tisseri, opkastning, nedtrykt adfærd og eventuelt en dårlig lugt fra de urinstoffer, der ophobes i kroppen. Når symptomerne viser sig, er amyloidosen allerede svært fremskredet. Hunden skal have fri adgang til vand, og det kan være lettere for den at spise ris med fisk og æg, fremfor tørfoder eller andet med kød. Det går ofte meget hurtigt i denne fase. Ingen helbredelse er mulig, og den naturlige død er meget pinefuld. Man kan blive nødt til at tilkalde vagtdyrlægen i week-enden for at afslutte lidelserne. Det er chokerende at stå med en Shar-pei med amyloidose i nyrerne. Der er ikke tid til selvmedlidenhed, det er den elskede hunds velfærd det gælder, så den kan blive aflivet i tide. Er det leveren der giver symptomer, kan der være mulighed for overlevelse i flere år. Symptomerne fra den nedsatte leverfunktion, vil få en til at søge dyrlæge. Uanset om amyloidose rammer nyrer eller lever, kan den endelige diagnose først stilles, når prøver fra det aktuelle organ undersøges med congo-rødt på et laboratorie. Det kan normalt først ske når hunden er død. Shar-pei rammes af amyloidose i 3-5 års alderen, dog sådan at der kan ses tilfælde fra 1½ til 12 års alderen. Tæver rammes lidt tidligere end end hanner. Det ser også ud til, at tævers hvalpefødsler øger risikoen for at udvikle amyloidose. Amyloidose for de tekniske APP (acute phase reactant proteins) er en del af immunsystemet og produceres normalt ved inflammation, men nedbrydes og udskilles når hunden er rask igen. Interleukin-6 er også en del af immunsystemet. Det regulerer kroppens feberreaktion, og aktiverer produktionen af APP. Shar-pei med familiær shar-pei feber har unormalt højt niveau af interleukin-6, således at også niveauet for APP bliver for højt. Sålænge APP kan nedbrydes og udskilles, er der ikke noget farligt i det. Kan APP derimod ikke nedbrydes normalt, eller overstiger produktionen af APP kroppens evne til at nedbryde og udskille det, så ophobes nedbrydningsproduktet amyloid. Amyloid lægger sig så imellem cellerne, hvilket kan ske i store dele af kroppen. Når der efterhånden er ophobet meget amyloid, begynder presset på cellerne at blive så stort, at de dør. Mest udsat er naturligvis de organer hvor ophobningen er størst og/eller regenerationsevnen mindst. Hos Shar-pei er det hyppigst nyrer der svigter. De kan ikke regenerere. Men det ses også, at leveren trods sin store regenerationsevne må give op først.
4 Forebyggelse Det er vigtigt ikke at lade sin Shar-pei få unødig stress, da stress er en forværrende faktor. Det gælder både psykisk og fysisk. Den skal leve i fred og fordragelighed, med god kontakt til sin elskede ejer, og den skal ikke have for mange infektioner og fødsler. Ingen hårdhændet opdragelse eller underlødigt foder. I USA bruger man forsøgsmæssigt colchicin til at dæmpe familiær Shar-pei feber og forebygge at det udvikler sig til amyloidose. Det er en gammelkendt, men ret giftig medicin, med mange bivirkninger. Derfor ikke aktuel for vores hunde. En eventuel gunstig virkning hos Shar-pei er ikke dokumenteret. I udlandet har man også prøvet at sinke udviklingen af amyloidose i nyrerne ved at give lavproteinfoder fra unghundealderen. Det har vist sig at være uden virkning. Der er først behov for diæt, når nyrerne giver symptomer på nedsat funktion. Den vigtige forebyggelse retter sig derfor udelukkende mod defektgenet. Hvordan nedarves dette sygdomskompleks? Sygdommene skyldes et defektgen med autosomal recessesiv arvegang. Er genet nedarvet fra begge forældre (optræder dobbelt) kan vores Shar-pei få et eller flere af sygdomkompleksets lidelser, herunder dø af amyloidose. Men den kan også være heldig at gå fri. Har den et rask gen fra den ene og et defekt gen fra den anden forældre, vil den ikke blive syg, men kan få sygt afkom. Feberanfald og Swollen Hock Syndrome er om nødvendigt til at leve med, men amyloidose må absolut bekæmpes. Ideelt set, bruger vi kun dem i avl, der er fri for genet. Reelt ser det jo noget anderledes ud, for ingen på denne jord kan indtil videre se forskel på en Shar-pei med og uden genet, hvis den i øvrigt er rask. Reelt handler det om at mindske brugen af de hunde der har genet, i særlig grad dem der har genet dobbelt. Når vi skal vælge strategi, er det væsentligt at vide, om genet er udbredt eller sjældent. Hvor udbredt er genet for familiær Shar-pei feber? Da vi ikke kan teste for genet, må vi bruge indirekte metoder for at gætte på hyppigheden. Health Survey er den nyeste information om Shar-pei's sygdomme. Her angives hyppigheden af familiær Shar-pei feber til 17,8%. Hvis vi udfra dette regner med, at 20% Shar-pei har defektgenet dobbelt, så er der plads til at lægge til for dem, der ikke viser symptomer. Måske er tallet endda højere. Hvis vi holder fast ved de 20%, så når jeg frem til, at 50% bærer genet enkelt, og kun 30% er helt fri for genet. Men hvordan ser det ud, hvis vi sætter udgangstallet til 30%, svarende til situationen i slutningen af 1980'erne? Regner jeg på det tal, når jeg frem til at der stadig er omkring 50% bærere, men kun 20% som er fri for genet. Genet har altså en voldsom stor udbredelse, men er i langsom tilbagegang. Det er forståeligt på baggrund af, at vi i det seriøse avlsarbejde, både herhjemme og i USA, har været omhyggelige med at avle væk fra tilfælde af amyloidose, men har overset de ganske harmløse feberanfald. Når vi nu, med den nye viden, forstår den avlsmæssige alvor ved feberanfaldene, skal det nok sætte sig spor i kommende generationer af Shar-pei.
5 Hvordan forbedrer vi vores avlsstrategi Det er et voldsomt udbredt gen vi skal begrænse. Det er altså ikke enkelte opdrættere der har problemet, men racen som helhed. Vi kan ikke udelukke enkelte blodlinier, og dermed fjerne problemet. Det vi skal igennem er et langt sejt træk, hvor mange Shar-pei vil dø af amyloidose. Men flere og flere Shar-pei vil få et langt og sundt liv. På et tidspunkt kommer muligheden for at genteste, og så kan problemet løses definitivt. Men i ventetiden må vi gøre hvad vi kan. Vi må gøre os klart, at vi ikke kan skelne mellem en rask bærer af genet og en der er fri for genet. Der er omkring 2 raske bærere (hvoraf enkelte har genet dobbelt!!) for hver der er helt fri for genet. Vi må altså udvide horisonten til forældre og søskende, ja gerne videre ud i de familiære forgreninger. Vi kan dog bruge alderen som et "filter". Første filter er 18 måneder, hvor de fleste er begyndt at få deres feberanfald. Efter denne alder er det ret få de debuterer med feberanfald. Det næste filter er 5 års alderen (man kan godt argumentere for, at det skal være 4 år for tæver), hvor de fleste har fået amyloidose, hvis de vil få det. Det er altså vigtigt, at vi bruger disse "filtre" i avlsarbejdet. De bedste avlshanner er over fem år, fri for feberanfald, amyloidose og nyresygdomme, ligesom forældre og søskende er fri for feberanfald, amyloidose og nyresygdomme. Men husk, også disse kan vise sig at have sygdomskomplekset. Tæver bør nok ikke vente med avl til de er fem år, men ellers gælder det samme for dem. Hvis også alle bedsteforældre og forældres søskende er fri for feberanfald, amyloidose og nyresygdomme, ser det rigtigt godt ud. Næstbedst er det, blot hunden er over 18 måneder, og den selv, forældre og søskende er fri for feberanfald, amyloidose og nyresygdomme. Hvis også alle bedsteforældre og forældres søskende er fri for feberanfald, amyloidose og nyresygdomme, ser det endnu bedre ud. Problematisk bliver det, når hunden selv er fri for feberanfald, amyloidose og nyresygdomme, men den er under 18 måneder, eller der hos blot én forældre eller blandt søskende er feberanfald, amyloidose eller nyresygdom. Det kræver alvorlige overvejelser, hvorvidt hundens øvrige kvaliteter er risikoen værd. Desuden bør den parres med en fra en af de foregående grupper. Udelukkes fra avl bør enhver Shar-pei, der har feberanfald, amyloidose eller nyresygdomme, eller hvis begge forældre har enten feberanfald, amyloidose eller nyresygdom. Vi har ikke vidst det før, men feberanfaldene er desværre ligeså alvorlige, som amyloidose og nyresygdom i avlssammenhæng. Man må samtidig huske alle de andre overvejelser der skal indgå i et fornuftigt avlsarbejde. Da sygdomskomplekset har den specielle karakter, er vi i høj grad henvist til at bruge vores øjne og nære en rimelig tillid til hinanden. Biopsirapporter med fund af amyloidose, er det nærmeste vi kommer en brugbar dyrlægeattest. Men den er til gengæld også meget værdifuld, når man i planlægningen af avlen studerer stamtavler.
6 Ingen har lovet os at det skal være let, og det er det heller ikke ;-) Kilder Linda J.M. Tintle, D.V.M., Amyloidosis - Familial Reactive Systemic Amyloidosis of Chinese Shar-Pei, The Barker Linda J.M. Tintle, D.V.M., Familial Shar-Pei Fever and Familial Amyloidosis of Chinese Shar-Pei Dogs, The Barker march/april 1997, side Jeff Vidt, D.V.M., Commiteereport - Health through education, The Barker november/december 1997, side 5-6. Jeff Vidt, D.V.M., Commiteereport - Health through education, The Barker march/april 2000, side 14. Chinese Shar-Pei: A Guide For The Veterinarian, Chinese Shar-Pei Club of America, Inc., P.O.Box , Anchorage, AK Trykt år 199?. Mimouni A, et al., Familial Mediterranean fever: effects of genotype and ethnicity on inflammatory attacks and amyloidosis, Pediatrics 2000 May;105(5):E70. Databasen "MedLine" kan søges på internettet. Der findes omtale af alle nyere medicinske artikler fra videnskabelige tidsskrifter. (Bragt i Molossernyt nr. 3/4 2000)
www.pediatric-rheumathology.printo.it
www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereMDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1
MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er
Læs mereAvlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO)
Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO) Generelt Lidelse PK-Def (Pyruvate Kinase Deficiency) Arvelig form for anæmi, dvs. en sygdom i blodet. Symptomerne
Læs mereEpisodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK
Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK EFS / CCS Beskrivelse af sygdommene Symptomer Behandling Arvegang DNA tests Hvad ved
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereUrinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center
Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereAVLSARBEJDET FREMOVER
AVLSARBEJDET FREMOVER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest dk 6000 Kolding (45)61 66 83 03 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf.
Læs mereKære medlem, patient og familie
Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereInformation om CTD (Carnitin Transporter Defekt)
Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereHvorfor skal hunden. vaccineres?
Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et
Læs mereHS er en hjernesygdom, ikke?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereCryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereForord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.
Ny med nyresygdom Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereOplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer
Læs mereNyrerne kroppens to banditter
Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mere1. Lactase tilhører enzymklassen hydrolase
Arvelig immundefekt a. Immundefekt skyldes en arvelig gendefekt eller mutation i generne. Det kan ramme begge køn, som et slags usynligt handicap, og kan, hvis det ikke bliver behandlet, være dødeligt.
Læs mereASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.
Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereAstmamedicin. lungesygdommen KOL.
Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereTræn dit blodtryk sundere - sådan gør du
Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den
Læs mereBørn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen
Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn
Læs mereDOMS - Delayed onset muscle soreness
DOMS - Delayed onset muscle soreness Vi kender det alle. Man vågner om morgenen efter en omgang hård arm træning, og ens arme føles som om de er blevet kørt over af en damptromle. Fænomenet kaldes DOMS,
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereGuide til mindfulness
Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04
Læs mererosacea Information om et voksen-problem
rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært
Læs mereRenal Dysplasi en kronisk nyresygdom
Katarina Tengvall og Maria Hurst Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom Renal dysplasi er en medfødt nyresygdom som rammer unge hunde. Sygdommen er uhelbredelig og hundene dør oftest af kronisk nyresvigt
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereVejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub
Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereLUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96
Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs merePer-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet
Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges
Læs mereMigræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark
Migræne Få indsigt på 60 sekunder igræne danmark Forord "Migræne er en af de skjulte folkesygdomme, og der verserer mange myter herom. Nogle tror, det er en psykisk lidelse, der kun rammer kvinder, og
Læs mereOsteoarthritis i haseleddet (spat)
Osteoarthritis i haseleddet (spat) Hvad er spat? Først og fremmest er det vigtigt at understrege at et haseled på hest udgøres af flere forskellige led, det består altså af 4 forskellige led (se figur
Læs mereKennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk
Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det beh k høver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereHIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder
Læs mereHVALPEKØB. Lidt om avl
Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være
Læs mereNovember 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret
November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereKennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45)
Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45) 61 66 83 03 Friis Lara DKK 07962 1R.CACIB (Lorenzo v. Isidora - Friis Hetta) Nogle personer har skrevet til mig om jeg ikke
Læs mereTab dig 20-25 kg uden kirurgi
Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereHøjt blodsukker hyperglykæmi
Højt blodsukker hyperglykæmi Side 2 Hvorfor får man hyperglykæmi? Man får hyperglykæmi pga. insulinmangel. Årsagen kan være: Insulindosis er for lille Mere mad end sædvanligt i flere dage Mindre mad end
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereBARSEL og hvad deraf følger
BARSEL og hvad deraf følger Gode råd fra erfarne opdrættere, der selv har haft brug for dem! BARSEL OG HVAD DERAF FØLGER Gode råd er dyre, siger man især når man står og har brug for dem! Derfor har jeg
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs mereHvorfor vil jeg avle?
Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.
Læs mereRACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI
SHAR PEI KLUBBEN RACESPECIFIK AVLS STRATEGI FOR RACEN SHAR PEI Juni 2011 Bestyrelsen 1 SUNDHEDSSCREENING 2009 og 2011 INDLEDNING Som en del af arbejdet med RAS i 2009 besluttede klubbens bestyrelse, at
Læs mereGrundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens
Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereSYMPTOMER OG BEHANDLING
Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt
Læs mereGuide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen
Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Guide til naturligt helbred i brevduer Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of
Læs mereSlidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mere