MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Transkript

1 Europa-Parlamentet Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1563/2014 af D. G., polsk statsborger, om den praksis, der Andragende nr. 1618/2014 af D. G., polsk statsborger, om den praksis, der Andragende nr. 1716/2014 af M. Ś., polsk statsborger, om den praksis, der 1. Sammendrag Andragende nr. 1563/2014 Andrageren klager over den praksis, der anvendes af operatører af visse onlinespilplatforme. Han hævder, at der indføres ulovlige kontraktvilkår, og at der forelægges vilkår og betingelser, der skal accepteres af brugeren, selv om de ikke foreligger på det officielle sprog i det land, hvor brugeren befinder sig. Andragende nr. 1618/2014 Andrageren klager over den praksis, der anvendes af operatører af visse onlinespilplatforme. Han hævder, at de anvender ulovlige kontraktvilkår, og at de vilkår og betingelser, der skal accepteres af brugeren, ikke foreligger på det officielle sprog i det land, hvor brugeren befinder sig. Andragende nr. 1716/2014 Andrageren klager over den praksis, der anvendes af visse operatører af onlinespilplatforme. Han hævder, at de anvender ulovlige kontraktbestemmelser og kræver, at brugere underskriver vilkår og betingelser, som ikke altid foreligger på det officielle sprog i de lande, hvor de individuelle brugere er bosiddende. CM\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 2. Opfyldelse af betingelserne for behandling Andragende nr. 1563/2014 Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 18. maj 2015). Andragende nr. 1618/2014 Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 18. maj 2015). Andragende nr. 1716/2014 Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 3. juni 2015). Kommissionen anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 216, stk. 6). 3. Kommissionens svar, modtaget den 27. januar 2016 Andragende nr. 1563/2014, 1618/2014 og 1716/2014 Andragende nr. 1563/2014 vedrører den praksis, der anvendes af visse operatører af onlinespilplatforme. Andrageren hævder, at disse operatører anvender ulovlige kontraktbestemmelser og kræver, at brugerne accepterer vilkår og betingelser, og han giver nogle eksempler på sådanne vilkår og betingelser. Desuden klager han over, at det er nødvendigt at have en internetforbindelse for at spille disse spil, og over, at virksomhederne ofte ikke sælger spillene, men kun giver adgang til disse mod en lejeafgift. Andragende nr. 1618/2014 og 1716/2014 vedrører den praksis, der anvendes af visse operatører af onlinespilplatforme. Disse andragender ligner meget andragende nr. 1563/14. Desuden hævdes det i andragende nr. 1618/2014, at beskyttelsen af personoplysninger og datasikkerheden er blevet overtrådt. Andragerne henviser til flere problemer med databeskyttelse og IT-sikkerhed, bl.a. at erklæringen om behandling af personoplysninger ikke foreligger på det officielle sprog i det land, hvor brugeren befinder sig, samt til tyveri, eksponering og alt for omfattende indsamling af personoplysninger på spilplatforme. Andragerne hævder desuden, at anvendelsen af nye computerspil med onlinelinks undergraver IT-sikkerheden for de computere, der bruges til at spille på, navnlig for så vidt angår anvendelsen af sikkerhedssoftware (antivirus og detektion af malware). Andragerne ønsker, at spillene bliver solgt i et fysisk format, f.eks. på DVD og Blue-ray, så det ikke er nødvendigt permanent at være koblet til internettet. Kommissionens bemærkninger EU's forbrugerlovgivning sikrer et højt beskyttelsesniveau for forbrugere, der køber computerspil. For det første og for så vidt angår vilkår og betingelser i kontrakter vedrørende computerspil anses kontraktvilkår for urimelige ifølge direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler 1, hvis de bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren, og de er således ikke bindende. Kontraktvilkår skal være affattet klart og forståeligt. Medlemsstaterne skal sikre tilstrækkelige og effektive midler til at forhindre den fortsatte anvendelse af urimelige kontraktvilkår. For det andet og for så vidt angår de oplysninger, der skal leveres forud for indgåelsen af en kontrakt, skal den erhvervsdrivende ifølge artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 6, stk. 1, litra a), 1 Direktiv 93/13/EØF, EFT L 95 af 5. april 1993, s. 29. PE v /2 CM\ doc

3 i direktivet om forbrugerrettigheder 1 (2011/83/EU) inden købets afslutning på en klar og forståelig måde oplyse forbrugeren om varernes eller tjenesteydelsernes vigtigste egenskaber i et omfang, der svarer til kommunikationsteknikken og til varerne eller tjenesteydelserne. Er der tale om en fjernsalgsaftale, der skal indgås elektronisk, skal oplysningerne om de vigtigste egenskaber desuden gives på en klar og tydelig måde, lige før forbrugeren afgiver sin ordre, f.eks. på den webside, hvor betalingen foretages. For så vidt angår kontrakter om computerspil vil oplysninger om software, herunder den omstændighed, at det kræver registrering eller permanent internetopkobling at bruge spillet, sandsynligvis skulle henregnes blandt produktets væsentligste egenskaber. Disse oplysninger er navnlig vigtige i tilfælde, hvor en forbruger ikke nødvendigvis ville forvente, at det var nødvendigt at lade sig registrere eller være permanent online. Desuden er den erhvervsdrivende ifølge artikel 5, stk. 1, litra g), og artikel 6, stk. 1, litra r) forpligtet til at oplyse om funktionsmåden, herunder relevante tekniske beskyttelsesforanstaltninger, af det digitale indhold, som f.eks. et computerspil. Artikel 5, stk. 1, litra h), og artikel 6, stk. 1, litra s), foreskriver desuden, at den erhvervsdrivende, hvor det er relevant, skal oplyse om det digitale indholds interoperabilitet med hardware og software. Endelig udgør den praksis, der anvendes af operatører af onlinespil, "en virksomheds handelspraksis over for forbrugerne", jf. direktivet om urimelig handelspraksis 2 (direktiv 2005/29/EF). Direktivet foreskriver, at erhvervsdrivende skal handle i overensstemmelse med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt og ikke forvride den økonomiske adfærd hos forbrugeren ved at foranledige denne til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet. I artikel 7 i direktivet fastslås det, at det bl.a. betragtes som vildledende, hvis en erhvervsdrivende udelader væsentlige oplysninger, som forbrugeren har behov for at træffe en informeret transaktionsbeslutning, herunder oplysninger om de væsentligste egenskaber ved produktet og prisen, eller hvis disse oplysninger præsenteres på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. Hvad angår den handelspraksis, som der her er tale om, kan oplysninger om software, herunder den omstændighed, at den kræver registrering og permanent internetopkobling, betragtes som en del af produktets væsentligste egenskaber. Ifølge artikel 5, stk. 2, i dette direktiv kan en bestemt handelspraksis desuden betegnes som urimelig, hvis den er i strid med kravet om erhvervsmæssig diligenspligt. For at nå frem til en sådan konklusion vedrørende adgang til computerspil gennem en permanent internetopkobling er det nødvendigt at fastslå, hvorvidt denne praksis afviger fra standarden for de særlige færdigheder og den omhu, som en erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at udvise over for forbrugerne, og som skal stå i et rimeligt forhold til hæderlig markedspraksis og/eller det generelle princip om god tro for softwareudviklere eller operatører af onlinespil. I denne sammenhæng bør det bemærkes, at computerspil som regel tilbydes gennem en licensaftale; forbrugeren ejer ikke spillet, selv om det er blevet købt på et fysisk lagringsmedium, som f.eks. en DVD. Under forudsætning af, at informationen gives til forbrugeren på en klar og forståelig måde og 1 Direktiv 2011/83/EØF, EUT L 304 af 22. november 2011, s Direktiv 2005/29/EF, EUT L 149 af 11. juni 2005, s. 22. CM\ doc 3/3 PE v01-00

4 ikke er aggressiv eller vildledende forhindrer EU's forbrugerlovgivning ikke erhvervsdrivende i at anvende de forretningsmodeller, som tjener dem bedst, f.eks. kan virksomheder beslutte at tilbyde computerspil mod en lejeafgift i stedet for at sælge dem. For så vidt angår de problemer med databeskyttelse og IT-sikkerhed, som fremhæves af andragerne, henviser Kommissionen til direktivet om databeskyttelse 95/46/EF 1 og direktiv 2002/58/EF 2. Direktiv 95/46/EF finder især anvendelse på behandlingen af personoplysninger, der foretages som led i en virksomheds aktiviteter inden for den medlemsstats område, hvor den registeransvarlige er etableret (artikel 4, stk. 1, litra a)); og hvor den registeransvarlige ikke er etableret på Fællesskabets område, og som med henblik på behandling af personoplysninger anvender midler, det være sig elektroniske eller ikke-elektroniske, som befinder sig på den pågældende medlemsstats område, medmindre disse midler kun benyttes med henblik på forsendelse gennem Det Europæiske Fællesskabs område (artikel 4, stk. 1, litra c)). Ifølge direktiv 95/46/EF skal personoplysninger bl.a. i) behandles rimeligt og lovligt, ii) være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil de indsamles, og til de formål, hvortil de senere behandles, iii) ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de indsamles (jf. artikel 6). Sikkerheden i forbindelse med behandling af personoplysninger behandles både i direktiv 95/46/EF (artikel 17) og direktiv 2002/58/EF (artikel 4). Artikel 4, stk. 3, i sidstnævnte direktiv foreskriver, at udbyderen af offentligt tilgængelige kommunikationstjenester i tilfælde af et brud på persondatasikkerheden uden unødig forsinkelse skal underrette den kompetente nationale myndighed og i visse tilfælde også abonnenten eller den relevante fysiske person om bruddet. Det er de nationale databeskyttelsesmyndigheder, der er kompetente organer, og som skal sikre overholdelse af databeskyttelseslovgivningen. De har beføjelse til at modtage og undersøge klager vedrørende behandlingen af personoplysninger. De nationale databeskyttelsesmyndigheder kan således kontrollere spiludbyderne, hvis sagens faktiske omstændigheder gør det nødvendigt. En afgørelse truffet af en databeskyttelsesmyndighed kan anfægtes ved en national domstol. En sag kan også indgives direkte for de nationale domstole. Uden at det berører Kommissionens beføjelser som traktaternes vogter, gennemføres overvågningen og håndhævelsen af databeskyttelseslovgivningen af de nationale tilsynsmyndigheder for databeskyttelse og de nationale domstole i medlemsstaterne. Kommissionen er imidlertid klar over, at nye computerspil kræver, at brugerne er koblet til forskellige onlineplatforme for at kunne spille spillene. Operatørerne af disse platforme befinder sig i hele verden. Mobilt kommunikationsudstyr gør det desuden muligt at spille hvor som helst og når som helst, så længe man er koblet til internettet. Den nylige integration af computerspil i de sociale netværk gør sagen endnu mere kompliceret. 1 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af , s. 31). 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (EFT L 201 af , s. 37). PE v /4 CM\ doc

5 Det er grunden til, at Kommissionen har medtaget artikel 3, stk. 2, i forslaget til en generel forordning om databeskyttelse 1. Ifølge denne bestemmelse, som for øjeblikket drøftes, skal forordningen finde anvendelse på behandlingen af personoplysninger om registrerede, der er bosiddende i Unionen, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unionen, hvis behandlingsaktiviteterne vedrører a) udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i Unionen eller b) overvågning af sådanne registreredes adfærd. EU's reformpakke på databeskyttelsesområdet befinder sig i den sidste fase af forhandlingerne mellem Unionens medlovgivere, Europa-Parlamentet og Rådet. Når den generelle forordning om databeskyttelse finder anvendelse, vil EU's databeskyttelseslovgivning finde anvendelse på behandling af personoplysninger af onlineplatforme, som forvaltes af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unionen, og som vedrører computerspil, der sælges til enkeltpersoner i medlemsstaterne. Konklusion EU's forbruger- og databeskyttelseslovgivning indeholder klare bestemmelser, i henhold til hvilke virksomhedernes nævnte praksisser kan imødegås. Hvorvidt der er tale om en overtrædelse af disse direktiver, skal vurderes fra sag til sag af de kompetente nationale myndigheder og domstole. For så vidt angår eventuelle urimelige vilkår og betingelser i kontrakter vedrørende computerspil er det op til de nationale myndigheder at forhindre deres fortsatte anvendelse. Da det lader til, at de pågældende operatører af onlinespil ikke er etableret i Polen, bør andrageren opfordres til at kontakte Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre i Polen ( for at finde den bedste måde, at indgive en klage på. 1 CM\ doc 5/5 PE v01-00