Magasin Projekt. redesign.indd :51:53

Transkript

1 Magasin Projekt redesign.indd :51:53

2 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd :51:55

3 Brænd op i reklamebranchen Hver fjerde medarbejdere på danske reklamebureauer lever et liv med farlig stress. Det er primært de unge kvinder på bureauerne som tilhører gruppen af medarbejdere med negativ stress. Det viser den første samlede undersøgelse af arbejdsforholdene på landets reklamebureauer. Undersøgelsen er lavet af Research International i samarbejde med Markedsføring, som her bringer første del af resultaterne. Et af de almindeligste stressbilleder benyttet af stressforskere handler om, hvad der sker, når man putter en frø ned i gryde med vand og tænder for varmen. Frøen hopper ikke op. Den bliver siddende i vandet, indtil den eksploderer. Stress udvikler sig på samme måde. Mange ser først symptomerne, når det er for sent. I reklamebranchen lever en stor gruppe af medarbejderne et liv som en frø i kogende vand i overhængende fare for at eksplodere af stress. Eller sagt på en anden måde. Hver fjerde medarbejder har et stresset arbejdsliv uden at have energi tilbage, når de kommer hjem fra arbejde. Det viser den første offentlige undersøgelse af arbejdsforholdene på danske reklamebureauer, som Markedsføring her bringer de første konklusioner af. Undersøgelsen af gennemført af analyseinstituttet Research International, og er foretaget blandt DRRB bureauer, der repræsenterer knap 80 procent af alle danske bureauer. I alt deltog 156 personer fra 81 bureauer i undersøgelsen. Drænet for energi Efter et par hårde år med nedskæringer på bureauerne og pressede krav fra annoncørerne sender undersøgelsen et alarmerende signal om, at der hersker store interne problemer blandt medarbejderne på reklamebureauerne, som er så psykisk belastede, at det også får betydning for det kreative output. Ligesom i andre kreative og pressede brancher er stress blevet en naturlig del af arbejdslivet på reklamebureauerne. Kun 15 procent eller hver knap hver sjette medarbejder føler sig sjældent eller aldrig stresset. På spørgsmålet: Hvor ofte føler du dig stresset i dit arbejde? Svarede 2 % altid, 30 % ofte, 53 % af og til, 14 % sjældent og 1 % aldrig. Der er tale om er højt stressniveau, når hver fjerde medarbejder enten er på nippet til at brænde ud eller rent faktisk er brændt ud. Det er blandt den resterende store gruppe af stressede medarbejdere, at problemerne ser ud til at belaste bureauerne. Mest alarmerende er det, at en fjerdedel af medarbejderne er i den situation, at de er meget bekymrede, mens de er på arbejde, og ikke nok med det, så har de ikke energi tilbage, når de kommer hjem. Det er specielt kvinderne og de yngre medarbejdere som er mest stressede, samtidig med at stressniveauet er en del højere blandt personer uden børn. Stressen på de danske bureauer udmønter sig også fysisk blandt medarbejderne. Knap 40 procent har inden for de sidste tre måneder oplevet ildebefindende i forbindelse med deres arbejde uden at kunne forklare det med sygdom eller feber. Der er tale om er højt stressniveau, når hver fjerde medarbejder enten er på nippet til at brænde ud eller rent faktisk er brændt ud. Det svarer til, hvad vi desværre ofte ser i andre pressede brancher - specielt i brancher, hvor kreativitet og innovation er nøgleord, uden at jeg dermed vil normalisere resultatet, konstaterer Søren Engelhardt, account director i Research International. Han mener, at problemerne i reklamebranchen bliver mere alvorlige af, at de stressede medarbejdere set over en bred kam også skaber mindre kvalitet i deres arbejde end deres mindre stressede kolleger. Sammenholder man de ansattes vurdering af deres evne til fx at være kreativ, deres tro på fremtiden og arbejdshastighed med deres vurdering af om de AD-spiranten 19 redesign.indd :51:55

4 har stress og energi tilbage efter arbejdsdagen, tegner undersøgelsen endnu engang et billede af en branche i store problemer. Der er nemlig store forskelle på, i hvor høj grad gruppen af personer med håndterbart stress og gruppen med negativ stress evner at være innovativ og have en tro på fremtiden. Medarbejdere med negativ stress er ikke kun disponible for at deres sygdom kan eksplodere. De er også dårligere til deres arbejde, idet de ikke er så kreative eller effektive som den gruppe, der har energi tilbage, når de går hjem, siger Søren Engelhardt. Det er lidt den samme tendens, man ofte ser i parforhold, hvor en del efter tre år vælger at gå fra hinanden, fordi de ikke lige synes den anden eller parforholdet som helhed stod mål med deres drømme Blackout på kreativitet For Simon Svegaard, adm. dir. i Research International, taler tallene deres eget tydelige sprog. Medarbejdernes store problemer med stress viser, at der er tale om en branche med alvorlige problemer og problemer, som ikke kun skader branchen, men også branchens kunder. Reklamebureauerne skal leve af at skabe kreative løsninger til kunderne, men en fjerdedel af medarbejderne er så påvirkede af stress, at de ikke har energi og overskud til at være innovative. Man kan sammenligne det med musikeren eller forfatteren som er så drænet for energi, at de kun kan producere elendig musik og dårlige bøger, siger Simon Svegaard, der mener, at undersøgelsen bør resultere i. at, man på bureauerne tager situationen alvorligt. Vores virksomhed er ligesom reklamebureauerne afhængig af medarbejdernes energi og engagement. Hvis jeg oplevede, at der på min arbejdsplads var en så stor del af medarbejderne, der led med negativ stress, ville det med øjeblikkelig virkning blive et indsatsområde, siger han. Parforhold og job Selvom undersøgelsen viser, at en stor del af de ansatte har energi tilbage, når de kommer hjem fra arbejde, er stress et stort problem blandt de yngre medarbejdere under 30 år. Og specielt blandt kvinderne. Der er også er en tendens til, at det er de projektstyrende, som oplever stressen i højere grad end de kreative. Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder. Da det ofte er kvinderne, der skaber og vedligeholder de sociale netværk med familie og venner, er manglende energi og overskud i den gruppe et særlig stort problem. Kvinderne kommer til at føle, at de hverken professionelt eller privat slår til, fordi de heller ikke har overskuddet til at vedligeholde deres netværk, siger Simon Svegaard. Søren Engelhardt, tror også fænomenet med de stressede unge kvinder vil give bureauerne problemer med 20 AD-spiranten redesign.indd :51:56

5 Undersøgelser På spørgsmålet: Hvor ofte føler du dig stresset i dit arbejde? Svarede 2 % altid, 30 % ofte, 53 % af og til, 14 % sjældent og 1 % aldrig. Tallene i undersøgelsen viser at på spørgsmålet: Er du bekymret for at din arbejdsoplads bliver reorganiseret? Svare 38 % aldrig, 51 % nogle gange og 11 %aldrig. På spørgsmålet: Er du bekymret for om du kan beholde dit arbejde i fremtiden? Svarer 33 % aldrig, 58 % nogle gange og 9 % ofte. På spørgsmålet: Er du bekymret for at du ikke kan klare dit arbejde fordi du har for meget at lave? Svare 46 % aldrig, 49% Nogle gange og 6 % ofte. På spørgsmålet: Er du er bekymret for at du ikke kan klare dit arbejde pga. manglende kompetence? Svarer 59 % aldrig, 38 % nogle gange og 3 % ofte. Og på Spørgsmålet: Er du bekymret for at lave fejl? Svarer 29 % aldrig, 62 % nogle gange og 8 ofte. personer, der forbliver enlige i en relativ høj alder. De har ikke tid til at finde en mand med mindre han arbejder på bureauet, og pludselig står de i midten af 30 erne uden at have stiftet familie, for der har simpelthen ikke været tid til den slags. Det kan blive et problem for kvinderne, men også for bureauerne, at de har en række medarbejdere, som ikke er tilfredse med deres privatliv, siger Søren Engelhardt, der understreger, at selvom balancen mellem arbejds og privatliv generelt opleves positivt er der en markant tendens til, at medarbejdere efter tre år i branchen ønsker en bedre balance. Ifølge undersøgelsen er det først efter ni år i branchen, at balancen er fundet. Det er lidt den samme tendens, man ofte ser i parforhold, hvor en del efter tre år vælger at gå fra hinanden, fordi de ikke lige synes den anden eller parforholdet som helhed stod mål med deres drømme. Jeg ser det som endnu et sygdomstegn, at tendensen går igen i reklamebranchen. Efter de første par år i branchen har eurofurien lagt sig, og den dårlige balance mellem privat og arbejdsliv kan blive en del af de daglige bekymringer. Det er netop efter tre år i branchen, at ens medarbejderne skal begynde at være selvkørende, men på det tidspunkt har bureauerne altså de mindst balancerede af slagsen, siger Simon Engelhardt, account director i Research international. Arbejde i fremtiden? Undersøgelsen viser, at der blandt branchens medarbejderne er en del bekymringer, specielt når det drejer sig om reorganisering og om man kan beholde sit arbejde i fremtiden. Det er specielt de helt unge som bekymrer sig for om de kan beholde deres job, men også personer over 40 år, som i reklamebranchen hører til blandt de ældre, har den slags bekymringer. Igen er det kvinderne der synes at være lidt mere bekymrede end mændene. Ifølge undersøgelsen eksisterer der dog et misforhold mellem medarbejdernes bekymringer. Branchen tvivler nemlig ikke på egne kompetencer i forhold til at skulle klare arbejdsopgaver. Derimod er det at lave fejl en af de ting som bekymrer medarbejderne i branchen og igen specielt blandt de yngre medarbejdere. Tallene i undersøgelsen viser at på spørgsmålet: Er du bekymret for at din arbejdsoplads bliver reorganiseret? Svare 38 % aldrig, 51 % nogle gange og 11 %aldrig. På spørgsmålet: Er du bekymret for om du kan beholde dit arbejde i fremtiden? Svarer 33 % aldrig, 58 % nogle gange og 9 % ofte. På spørgsmålet: Er du bekymret for at du ikke kan klare dit arbejde fordi du har for meget at lave? Svare 46 % aldrig, 49% Nogle gange og 6 % ofte. På spørgsmålet: Er du er bekymret for at du ikke kan klare dit arbejde pga. manglende kompetence? Svarer 59 % aldrig, 38 % nogle gange og 3 % ofte. Og på Spørgsmålet: Er du bekymret for at lave fejl? Svarer 29 % aldrig, 62 % nogle gange og 8 ofte. Reklamebranchen bliver ofte anklaget for at være selvfed og nok ikke uden grund. I hvert fald er misforholdet mellem egne kompetencer og frygten for at lave fejl nok et udtryk for en meget indadvent branche, siger Simon Svegaard. Jesper Jürgensen jj@markedsforing,dk AD-spiranten 21 redesign.indd :51:56