Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI
|
|
- Birgit Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004 hyrede Vejdirektoratet Niels Damm fra Amphi Consult som rådgiver omkring padder. Første del af opgaven var en grundig registrering af padder i alle vandhuller langs linjeføringen. Dernæst at anlægge erstatningsbiotoper til størst mulig gavn for padderne. Af Niels Damm, Amphi Consult nd@amphi.dk Motorvejen er en kraftig barriere I en stor del af det danske landskab er naturen opdelt i små enheder, der har ingen eller ringe kontakt til andre naturområder. Mange levesteder er forsvundet eller er af dårlig kvalitet, fordi vi udnytter landskabet så intensivt. Det er derfor væsentligt, hvis de tilbageværende levesteder ødelægges eller opdeles i små enheder af en stærkt trafikeret vej. Ved anlæg af motorvejen mellem Odense og Ringe er enge blevet nedlagt og en række vandhuller er blevet fyldt op. En række steder adskiller motorvejen naturområder som enge, skove, moser og vandhuller. Spredning af padder og en række andre dyrearter forringes eller forhindres dermed. Vejdirektoratet skal tage hensyn til naturen ved anlæg af nye motorveje. Navnlig til de arter der er omfattet af den særlige beskyttelse under EF s Habitatdirektiv. Vejdirektoratet er forpligtet til at oprette erstatningsbiotoper, dvs. nye enge og nye vandhuller, indbygge faunapassager under og over motorvejen og opstille ledehegn, der fører dyrene hen til passagerne. Vandhuller er oaser i landskabet Sammenlignet med søer og åer giver velfungerende vandhuller med deres ringe størrelse et meget stort bidrag til biodiversiteten i naturen. Vandhuller rummer samlet set et stort antal arter af vandplanter, invertebrater og padder, hvoraf mange er sjældne arter. Nogle dyr lever hele deres liv i vandhuller, Eftersøgning af larver af salamandre i vandhul. Foto: Cecilie Damm. 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI
2 mens andre bruger vandhullet i en kortere eller længere periode til at yngle i eller til at søge føde i. Hvis vores vandhuller forsvinder, mister vi også en lang række af de dyr og planter, vi glædes ved at se i naturen, men måske regner med bare er der uanset hvad. Undersøgelser af padder før motorvejen I 2004 og 2005 er padder kortlagt omkring Stor vandsalamander han i den flotte yngledragt med takket ryg- og halekam. Foto: Wouter de Vries. Springfrøen lever i løvskove og skjuler sig ved at have samme farve som et vissent bøgeblad. Foto: Niels Damm. linjeføringen for motorvejen. Padderne er undersøgt grundigt, fordi en række paddearter er særligt beskyttede af EF s Habitatdirektiv, som foreskriver en streng præventiv beskyttelse af bestemte dyrearter og deres yngle- og rastesteder. Kortlægningen har givet detaljeret viden om, hvor de forskellige arter forekommer, og hvor der vil opstå konflikter mellem padder og trafikken på motorvejen. Denne viden gør det muligt at placere erstatningsbiotoperne og ledehegn, hvor der er størst behov for spredningsveje. På den måde opnås optimal effekt af Vejdirektoratets investering for naturen. Alle vandhuller og moser m.v. er undersøgt langs hele linjeføringen for motorvejen i et én km bredt område nord for Ringe og i et to km bredt område syd for Ringe. Det er nødvendigt at undersøge vandhuller i en afstand fra vejen svarende til de forekommende arters aktionsradius. Hvis et smallere område undersøges, vil der sandsynligvis blive overset bestande, som påvirkes af motorvejen. Samtlige vandhuller er besøgt i april for at optælle ægklumper af de brune frøer samt ægstrenge af skrubtudse. Vandhullernes fysiske tilstand blev beskrevet med henblik på en vurdering af vandhullerne som levested og ynglested for salamandre. Vandhuller med så dårlige forhold, at stor vandsalamander ikke ville kunne yngle i dem, blev sorteret fra og ikke undersøgt yderligere. Ved det TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI 11
3 Gravning af nyt erstatningsvandhul til springfrø og stor vandsalamander på udyrket mark. Foto Niels Damm. fisk i enkelte vandhuller, hvilket udelukker de fleste paddearter fra at yngle pga. fiskenes prædation på paddernes yngel. Kvaliteten af de undersøgte vandhuller svarer desværre meget godt til det generelle billede i resten af landet. andet besøg i juli-august er det undersøgt, om stor og lille vandsalamander ynglede i de egnede vandhuller ved at fiske med ketsjer efter salamandrenes larver. Beskyttede padder yngler nær motorvejen Der forekommer 14 arter af padder i Danmark, og heraf er 8 arter omfattet af beskyttelsen i Habitatdirektivet. Af de særligt beskyttede arter blev stor vandsalamander og springfrø fundet ynglende omkring linjeføringen syd for Ringe. Langs hele strækningen blev de almindelige paddearter; butsnudet frø, lille vandsalamander og skrubtudse fundet. Grøn frø er endvidere fundet udbredt syd for Ringe. Undersøgelsen viste, at springfrø og stor vandsalamander er udbredte omkring de store skove mellem Ringe og Svendborg om end i små bestande. Stor vandsalamander trives bedst i skove, krat og tilgroede haver, men benytter også vandhuller som levesteder. Springfrøen er primært knyttet til løvskove, men kan også træffes på græsmarker og enge. Da springfrø og stor vandsalamander er særligt beskyttede af EF s Habitatdirektiv, skal der fokuseres på gode spredningsveje for padder navnlig mellem Ringe og Svendborg. Kortlægningen viste også, at enkelte af de vandhuller, der skulle fyldes op ved anlæg af motorvejen, var vigtige ynglesteder for springfrø og stor vandsalamander. Ved Langkilde syd for Kværndrup blev to ud af tre ynglevandhuller for springfrø og stor vandsalamander fyldt op ved anlæg af motorvejen. Ved Sørup nord for Svendborg blev to ud af tre ynglevandhuller for en lille isoleret bestand af springfrø fyldt op. For at redde de små og truede bestande mod at Ægklump af springfrø. Hver hun lægger én ægklump bestående af omkring æg. Foto Niels Damm. uddø er der ved begge lokaliteter gravet og oprenset i alt knap 20 erstatningsvandhuller som støtte og som spredningsveje til større bestande. Der er også flyttet æg af stor vandsalamander og springfrø fra de vandhuller, der skulle nedlægges, til de nye erstatningsvandhuller. Målet med flytningen var, at de små bestande hurtigt skulle kolonisere de nye vandhuller for at sikre deres overlevelse efter anlæg af motorvejen. De fleste vandhuller i undersøgelsesområdet var i en ringe eller meget ringe tilstand. Vandhullerne fungerede derfor dårligt som yngle- og levesteder eller var slet ikke koloniseret af padder. Årsagerne til vandhullernes dårlige tilstand var i de fleste tilfælde tilgroning af bredderne med skyggende træer og buske, tagrør og bredbladet dunhammer, og generelt meget stejle brinker. Det medfører, at den meget vigtige zone med lavt vand, hvor padder og insekter lægger deres æg, ikke var til stede i vandhullerne. Mange steder var vandkvaliteten dårlig og bunden meget mudret, fordi der føres drænvand til vandhullet eller fodres for ænder i vandkanten. Der er også fundet Faunapassager under motorvejen Motorvejen opsplitter landskabet mellem Odense og Svendborg, fordi den tætte trafik er en næsten komplet barriere for øst-vest gående spredning af dyr. Uden passager vil bestande øst og vest for motorvejen blive opdelt med ingen eller kun ringe udveksling af individer og dermed genetisk materiale. Padder er meget sårbare over for isolation og trafikdrab ved anlæg af stærkt trafikerede veje nær deres yngle- og levesteder. Hovedvej A9 havde næsten den samme trafiktæthed som motorvejen, men på en del strækninger ligger motorvejen i en anden linjeføring end den gamle hovedvej og dermed påvirkes nye områder af trafikken. Vejdirektoratet har anlagt en række passager under motorvejen. Nogle er små cementrør som ræv og grævling kan bruge til at sprede sig på tværs af vejen. Andre er større tunneler til underføring af mindre veje, markveje og cykelstier. Nogle af cykelstierne har også et bredt faunabælte i den ene side. Underføringer af vandløb er udført som et stort rør med plads til både vandløb og tørre banketter. Endelig er der anlagt store tunneler til rådyr og en 50 m bred faunabro mellem de store skove nord for Svendborg. Tunnellerne til underføring af markveje, cykelstier og vandløb med tørre banketter er velegnede passager for padder. De store rådyrspassager og faunabroen er endnu bedre. De vigtigste passager monteres med paddehegn for at lede vandrende padder og andre dyr som mus og pindsvin hen til passagerne. Funktionen af paddehegn er både at undgå trafikdrab på dyr og at maksimere brugen af passagerne. Faunapassagerne med paddehegn skaber sammen med spredningsveje af erstatningsbiotoper og eksisterende natur muligheder for at padder og andre dyr kan spredes på tværs af motorvejen. Erstatningsbiotoper skaber spredningsveje til faunapassager Erstatningsengene og en lang række af erstatningsvandhullerne er placeret i nærheden af de bedste faunapassager for at skabe gode spredningsveje til og fra passagerne. Strategien er at skabe nord-syd gående 12 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI
4 spredningsveje mellem skove (på langs af motorvejen) på strækninger uden passager og øst-vest gående spredningsveje til og fra passagerne. Ved at etablere en række gode yngle- og levesteder med kort indbyrdes afstand vil padderne og en række andre dyr få meget bedre muligheder for at sprede sig i landskabet. De øvrige erstatningsvandhuller skal støtte bestande, der har mistet ynglevandhuller og lede dyrene til andre levesteder. Syd for Ringe sigter erstatningsvandhullerne primært mod at gavne springfrø og stor vandsalamander. De øvrige paddearter; skrubtudse, grøn frø, butsnudet frø og lille vandsalamander stiller mindre krav til deres ynglevandhul og levested end de sjældnere arter. Når der anlægges et vandhul til en sjælden art, får de mere almindelige arter også stor gavn af indsatsen. Nord for Ringe er erstatningsvandhullerne primært anlagt som generelle spredningsveje i landskabet i områder, hvor stor vandsalamander er kendt eller formodes at forekomme. Efter at en række egnede steder til oprettelse af erstatningsbiotoper var udpeget, blev lodsejere kontaktet med henblik på at indgå aftaler om etablering af eng og vandhuller. Alle erstatningsbiotoper er aftalt frivilligt med lodsejere, og Vejdirektoratet har afholdt alle anlægsudgifter inkl. omlægning af dræn. Der er endvidere betalt en økonomisk kompensation til lodsejere, der har accepteret udlægning af eng på landbrugsjord. Lodsejerne har underskrevet en kontrakt, der bl.a. stiller som vilkår, at erstatningsbiotoperne ikke må nedlægges, at der ikke må fodres på og nær biotoperne, at der ikke må udsættes dyr eller plantes skyggende træer, og at der ikke må ledes drænvand til. Alt sammen vilkår der skal sikre, at erstatningsbiotoperne gavner naturen bedst muligt og i mange år fremover. Der er anlagt to erstatningsenge i nærheden af større faunapassager og øvrige naturområder, dels ved Vindinge Å vest for Aarslev og dels syd for Højes Riis skoven syd for Kværndrup. Engene græsses af kreaturer og heste for at skabe de bedste muligheder for at opnå en varieret, lysåben vegetation. Der er gravet vandhuller på de nye enge, der på den måde bliver til bedre levesteder for en lang række dyr. Padder yngler i erstatningsvandhullerne I august 2008 og april 2009 er det undersøgt, om padder er begyndt at yngle i erstatningsvandhullerne. Over halvdelen af erstatningsvandhullerne syd for Ringe er blevet koloniseret af de to målarter; spring- frø og stor vandsalamander. Grøn frø er fundet i de fleste vandhuller syd for Ringe, og lille vandsalamander er fundet ynglende i stort set alle erstatningsvandhullerne. Efterhånden som vandhullerne modnes, og en varieret vegetation breder sig, vil endnu flere af erstatningsvandhullerne blive koloniseret af springfrø og stor vandsalamander. Mergelgrave og nye vandhuller Der er gravet og oprenset 50 vandhuller som erstatningsbiotoper fra 2004 til Halvdelen har været oprensninger af gamle vandhuller, primært mergelgrave, og den anden halvdel har været gravning af nye vandhuller. Mergelgrave forekommer som regel spredt ud i landskabet, én eller flere mergelgrave på samme mark. Det har gjort det Erstatningsbiotop: biotop er en rumligt afgrænset, mindre enhed af et økosystem (vandhul, skov, eng osv.), hvor de ydre vilkår (klima, jordbund, fugtighed osv.) sætter grænserne. På en biotop findes et livsfællesskab mellem bestemte plante-, svampe-, bakterie- og dyrearter. Erstatningsbiotoper betyder, at der nyskabes levesteder, f.eks. en eng eller et vandhul til gengæld for natur, der er gået tabt ved anlægsarbejde. Når der erstattes eksisterende natur med erstatningsbiotoper, skal der oprettes dobbelt så stort et areal, som det der forsvinder. Årsagen er, at nyanlagte enge og vandhuller generelt rummer færre arter end ældre og modnet natur. Der er nedlagt 24 vandhuller med et areal på m 2, og til erstatning skal der graves mindst 48 nye vandhuller med et areal på m 2. Der er nedlagt i alt knap m 2 eng og mose. Som erstatning er der oprettet to engstykker på i alt m 2. EF s Habitatdirektiv: Et direktiv der forpligter alle medlemsstater til at beskytte en række arter mod forstyrrelse og ødelæggelse af deres yngle- og rastesteder og forsætligt drab. Et ynglested er defineret som det sted, hvor parring, lægning af æg og udvikling af yngel foregår. Et ynglested er også beskyttet uden for yngletiden. Et rastested er defineret som steder, hvor dyrene kan hvile og gemme sig samt overvintre. Samlet set er yngle- og rastestederne de områder, der understøtter et dyr/en bestand gennem sin livscyklus, men omfatter ikke områder til fødesøgning. Otte af de 14 danske paddearter er under Habitatdirektivets særlige beskyttelse. TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI 13
5 lettere at skabe spredningsveje for padderne over dyrkede marker. Desuden har mergelgravene en bund bestående kun af ler, hvilket som oftest giver en god vandkvalitet. I de oprensede mergelgrave er en række forskellige blomsterplanter fremspiret fra den gamle frøpulje ofte allerede efter et år. Vandplanterne er vigtige som skjulested for æg, larver og de voksne padder. En stor del af mergelgravene har dermed allerede første sæson efter oprensning kunne fungere som ynglested for stor vandsalamander. Mergelgrave har dog næsten altid stejle brinker. Det har kun i få tilfælde været muligt at få lodsejeres accept af at lægge brinkerne ned, fordi det dyrkbare areal af marken derved indskrænkes. Arealet af det meget vigtige lavvandede område (0-50 cm) til æglægning og opvækst af små larver er dermed uforholdsmæssigt lille i mange af mergelgravene. Desuden har det som hovedregel ikke været muligt at få landmændene til at acceptere mere end de lovbefalede 2 m udyrket zone omkring vandhuller i dyrkede marker. De fleste af nygravningerne er gravet på udyrkede/braklagte arealer, hvor der er plads nok til at anlægge svagt skrånende brinker til sikring af et stort lavvandet område. I de fleste tilfælde er der opnået aftaler om en udyrket zone på 10 m eller mere omkring de nye vandhuller, fordi jorden alligevel ikke er dyrkbar og dermed ikke så værdifuld. Nygravede vandhuller koloniseres langsommere af planter og dyr end oprensede vandhuller. Ofte tager det et par år og i nogle tilfælde fem år før vegetationen er tilstrækkeligt udviklet. Udbredt forekomst af mosejord på de våde, ikke dyrkbare jorder, hvor landmænd tillader gravning af nye vandhuller, er også en ulempe. Mosejorden bevirker, at vandhullets brinker meget let gror kraftigt til med dominerende planter som Bredbladet Dunhammer og pilebuske. Den tætte vegetation bortskygger den lavere sumpvegetation, som salamandrene er afhængige af til at fæstne deres æg på. Det har dog været muligt at nygrave en række velegnede vandhuller på god lerjord hos fritidslandmænd. < Erstatningsvandhul på erstatningseng første sæson efter nygravning. Vegetationen var stadig sparsom den første sæson og uden yngel af padder. Foto Niels Damm. Haletudse af grøn frø fra oprenset mergelgrav. Foto Niels Damm. Erstatningsvandhul i dyrket mark første sæson efter oprensning. En række forskellige vandplanter var spiret frem, og vandhullet var koloniseret af stor vandsalamander og springfrø. Foto Niels Damm. 14 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI
Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen
v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereAktionsplan. Pamhule Skov DK92
Aktionsplan Pamhule Skov DK92 Udarbejdet af Niels Damm Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver de nødvendige aktioner i projektområdet for at opnå målsætningen
Læs mereVURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereUndersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016
Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2017
Overvågning af padder Randers kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2017
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2015
Overvågning af padder Randers kommune 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereOvervågning af padder - baseline 2012
Overvågning af padder - baseline 2012 66 Herning Århus, Etape 6620 og 6625 Funder Låsby Notat 11. november 2012 (1. udgave) Af Per Klit Christensen og Martin Hesselsøe AMPHI Consult er et landsdækkende
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2015
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2016
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2016 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2016 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2014
Overvågning af padder Randers kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereVANDHULLER. oprensning og nyanlæg ARHUS AMT NATUR OG MILJØ
VANDHULLER oprensning og nyanlæg O ARHUS AMT NATUR OG MILJØ VANDHULLER GIVER NYT LIV Et vellykket nyt eller oprenset vandhul pynter i landskabet, og beriger din ejendom med nyt liv. I sommerhalvåret går
Læs mereLøgfrøen ved Sevel Skovby
Afrapportering for projektet Løgfrøen ved Sevel Skovby Pleje af eksisterende vandhuller og etablering af nye vandhuller i området ved Sevel Skovby og Ryde Bavnehøj Reference nr.: 2014-A-68 Projektansvarlig:
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2010
Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereBeskyttelse af bækken
Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt
Læs mereNordiske Cykelbyer. En ny vej frem. Aalborgs nye rekreative ansigt mod fjorden. Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes
En ny vej frem Aalborgs nye rekreative ansigt mod fjorden Nordiske Cykelbyer Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes INDHOLD N0. 6/7 2009 KOLOFON ISSN 1903-7384 Nummer 6/7 2009 - årgang 86 Udgivet af
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2011
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereNOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.
NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2009
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereLøvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017
Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Fredericia Kommune Trafik & Natur 2017 Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune, 2017 Moniteringen er gennemført
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN
LØRDAG DEN 31. MARTS 2012 ÅBNER VEJDIREKTORATET. KORT OM MOTORVEJEN 26 kilometer firesporet motorvej mellem Kliplev og Sønderborg 7 tilslutningsanlæg 10 kommuneveje føres over eller under motorvejen 2
Læs mereNatur og miljø i højsædet
Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4
Læs mereAlmindingen DK186. Aktionsplan. Udarbejdet af: Niels Damm, Lars Lønsmann Iversen. Sidste revisions dato: 14. maj 2018
Aktionsplan Almindingen DK186 Udarbejdet af: Niels Damm, Lars Lønsmann Iversen Sidste revisions dato: 14. maj 2018 Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver
Læs mereLandzonetilladelse til etablering af vandhul
Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2014
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereDato: 2. oktober Skovbrugerrådet Naturstyrelsen Hovedstaden Dyrehaven Klampenborg
DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 30 57 42 17, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 2. oktober 2016 Skovbrugerrådet Naturstyrelsen Hovedstaden Dyrehaven
Læs merePadderne i Odsherred Kommune. En sammenfatning af vores nuværende viden om arterne
Padderne i Odsherred Kommune En sammenfatning af vores nuværende viden om arterne Limno Consult Odsherred Kommune Ny viden om Odsherreds frøer, tudser og salamandre Frøers og tudsers kvækken fylder stadig
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereUndersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009
Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009 I foråret 2009 undersøgte jeg på vegne af DN Køge vandhuller for paddeforekomster på Svenstrup Gods arealer. Ét væsentligt
Læs mereDispensation til restaurering af vandhuller ved Jejsing
Ravnhøj Consult - v/jesper Tofft Ravnhøjvej 5 6200 Aabenraa Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929280 Mail: lisc@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-16 Ks: cb 22. august 2016 Dispensation til restaurering
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2009
Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereEtablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro
Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling
Læs mereSådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune
Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets
Læs mereDispensation til oprensning af 3 sø
Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereBirgitte Finks Tegnestue Nybyvej Tølløse Nordmarks Alle Att: Birgitte Finkt.: Keld Andersen
Birgitte Finks Tegnestue Nybyvej 45 4340 Tølløse Nordmarks Alle Att: Birgitte Finkt.: Keld Andersen NOTAT Titel: Bidrag til miljøscreening af lokalplanområde syd for Tølløse vedrørende bilag IV arter.
Læs mereStrandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind
Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind For 10 år siden regnede man med, at der var maks 170 lokaliteter for strandtudser fordelt over hele landet. Af dem var de 20 såkaldte indlandslokaliteter,
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2010
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mere2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.
RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,
Læs mereAnnie Sørensen Nordvej 6 3400 Hillerød Sendt pr. mail til: nordvej6@gmail.com. Dispensation til oprensning af sø og tilladelse til etablering af ny sø
Annie Sørensen Nordvej 6 3400 Hillerød Sendt pr. mail til: nordvej6@gmail.com Dispensation til oprensning af sø og tilladelse til etablering af ny sø Ejendommen på matr. nr. 8e, Alsønderup By, Alsønderup,
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereDato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR
Berit Boserup Nakkedamsvej 83 4070 Kirke Hyllinge Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars 019370-2013 BYGGERI OG NATUR Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af 2 mindre vandingsvandhuller
Læs merePadder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth
Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:
Læs mereRegistrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2017
Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2017 Effektovervågning i forbindelse med projektet Sikring af den midtfynske bestand af strandtudser 2013-2015 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1 Indhold
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2013
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereRegistreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park
Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,
Læs mere2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.
RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereEksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer)
Eksempler på en præsentationer ved borgermøder Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Tendenser (miljø) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder VVM-redegørelsens
Læs mereJakob Olsen Plejeltvej Hornbæk. Mail: Dispensation til etablering af sø i kanten af mose/eng.
Jakob Olsen Plejeltvej 22 3100 Hornbæk Mail: ravnegaard@hotmail.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato
Læs mereEtablering og pleje af søer og vandhuller
Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre
Læs mereOvervågning af padder 2011
NATURA 2000 INDSATSPLAN Lars Hansen Overvågning af padder 2011 Lars Hansen:U Overvågning tekst] D A R B E J D E Taf Apadder F N A Ti UKerteminde R K O N S U L Kommune E N T. D K Fi O2011[Skriv R KERTEM
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2015 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereA4 Basisregistrering af padder og markfirben på de danske projektområder
Rapport A4 Basisregistrering af padder og markfirben på de danske projektområder Version nr. 4, 1. juni 2017 Udarbejdet af Niels Damm og Peer Ravn Ansvarlig partner: Amphi International ApS Baggrund Denne
Læs mereUndersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park og i tre nærliggende småsøer i 2012 for Gladsaxe Kommune
Undersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park og i tre nærliggende småsøer i 2012 for Gladsaxe Kommune Orbicon, oktober 2012 Rekvirent Gladsaxe Kommune Naturteam Rådhus Alle 7 2860 Søborg
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereOvervågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010
Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereOvervågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011
Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune Indhold Indledning 4 Stor Vandsalamander 5 Strandtudse 8 Grønbroget
Læs merePeter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.
Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk
Læs mereSøen placeres som angivet på figur 1 med en afstand på mindst 2 meter til skel og med et areal på op til ca. 650 m 2.
Til Jens Jørgen Abildskov, Fredskovvej 10, 5883 Oure Sendt med email: abildskov@vetnet.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 arne.bruun@svendborg.dk
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Dispensation til at pleje en sø på matr.nr. 15dr, beliggende i Værløse. Furesø Kommune påtænker at pleje en sø på et grønt
Læs mereEtablering og pleje af vandhuller
Etablering og pleje af vandhuller Vandhuller er levested for mange dyr og planter, og kan være til stor glæde for mennesker. Det er derfor forståeligt, at mange jordejere ønsker at etablere et vandhul.
Læs mereRegistrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018
Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1 Indhold Introduktion og baggrund... 3 Undersøgte levesteder og registreringer... 3 Forslag til pleje af de enkelte
Læs mereN15-2 Hvordan beskyttes arterne i praksis? Medindehaver af Amphi Consult, Lars Christian Adrados
N15-2 Hvordan beskyttes arterne i praksis? Medindehaver af Amphi Consult, Lars Christian Adrados Min baggrund: Medgrundlægger af Amphi Consult i 1992; Formidlingserfaring rådgiver på en TV serie om padder
Læs mereOrtofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.
LiebhaverSkovfogeden I/S Skibetvej 40 7100 Vejle Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Birgitte Mogensen Dir: +4579755675 Mob: 21130536 e-mail: Birgitte.Mogensen @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-153-15
Læs mereTeknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt
Læs mereLovliggørende dispensation til ændring af vandhul
John Bock Knudsen Byvej 2 Hjerpsted 6280 Højer Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929197 Mail: grbr5@toender.dk Sags id.: 01.05.08-K08-2-17 Ks:LVN 8. marts 2017 Lovliggørende dispensation til ændring af
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Ulvshale. Periode: Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Ulvshale 1. Lokalitetsbeskrivelse 1 Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk Ulvshale er projektområde nr. 13 i LIFE BaltCoast projektet og er en
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Dispensation til at pleje en sø på matr.nr. 12cø, beliggende i Værløse. Furesø Kommune påtænker at pleje en sø og mose på et
Læs mereVURDERING OG ANBEFALINGER...
Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge
Læs mereOvervågning af padder 2010
NATURA 2000 INDSATSPLAN Lars Hansen Overvågning af padder 2010 Hansen Lars U DARBEJDET AF NATURKONSULENT. DK FOR K ERTEMINDE K OMMUNE 1 Indhold Indledning.. 2 Anbefalinger overvågning.. 3 Anbefalinger
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereDispensation til oprensning af bredvækst af tagrør og dunhammer
Borupgaard Gymnasium Lautruphøj 9 2750 Ballerup Sendt den 3. oktober 2018 til rådgiver Christian Engelhard Olsen på adressen: christian.engelhard.olsen@gfadm.dk MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750
Læs mereAfrapportering af løgfrøprojekt ved Lidsø
Afrapportering af løgfrøprojekt ved Lidsø Baggrund for projektet Lolland Kommune besluttede i 2010, at foretage en grundig undersøgelse af udbredelsen af padder opført på habitatdirektivets bilag IV. Undersøgelsen
Læs mereRapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn
Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina, i Næstved og Slagelse Kommune i forbindelse med gennemførelse af EU-LIFE projekt SemiAquaticLife, 2018. Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereFlagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereHalsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Læs mereEjendommen matr.nr. 12e Plejelt by, Tikøb, Nørrerisvej 6, 3230 Græsted.
Modtag din post digitalt - Tilmeld dig via NemBorger på www.helsingorkommune.dk Hans Christian Heidensleben Nørrerisvej 6 3230 Græsted mail: Hans.Heidensleben@lactalis.dk Center for Teknik og Miljø Natur
Læs mereCharlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk
Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereNye metoder til undesøgelse af vandhuller www.amphiconsult.dk
Nye metoder til undesøgelse af vandhuller Amphi Consult Naturstyrelsen nye metode til bilag II arter i N2000. Eksempel på andre metoder Novana-metoden Nye metoder under udvikling Hvad betyder fund af bilag
Læs mere