Handleplan for inklusion 2014

Transkript

1 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er i sin udvikling - og dér støttes og udfordres, så de kan blive så dygtige, de kan. Alle børn skal opleve, at der er brug for dem, og de gør en forskel. Alle er ligeværdige medlemmer af samfundet - skolen er det lille samfund i det store. Mål Medarbejdere, forældre og børn skal vide, hvor de kan få hjælp og sparring. Italesættelsen af børn der er i vanskeligheder skal være inkluderende. Problemer/ udfordringer skal forstås i fællesskabets sammenhæng - ikke i individets. Sikre det enkelte barns trivsel. Værdsætte mangfoldighed - at alle er forskellige og skal behandles forskelligt

2 Skolebestyrelsens princip for inklusion: 2

3 Aktører: Ledelsen Ledelsen skal tydeliggøre inklusion som et værdigrundlag - vi gør, tænker og handler inkluderende. Ledelsen er ansvarlig for: at sikre, at skolens inklusionsstrategi er i overensstemmelse med Skanderborg kommunes strategi for inklusion, at skolens inklusionspolitik er tydelig for såvel forældre, elever som ansatte, at redskaber, viden og ressourcer er kendte og tilgængelige, at medarbejderne mødes, hvor de er i inklusionsarbejdet med sparring og støtte, at der arbejdes for, at den enkelte lærer modtager de fornødne kurser/uddannelse for at kunne løfte opgaven, at inklusionsopgaven er i fortsat udvikling. Succeskriterier: Tydelighed Tilgængelighed At medarbejderen og teamet får den fornødne sparring og støtte At der er god trivsel for alle 3

4 Pædagogisk personale Højboskolens pædagogiske personale kender mål og retning i inklusionsindsatsen. Det pædagogiske personale er ansvarlig for: at forholde sig refleksivt, og i teamet diskutere de muligheder der er til stede, når man møder en vanskelig udfordring, at nye redskaber og organiseringer tages i brug, hvis/når det er nødvendigt, at sørge for faglig inklusion, hvilket vil sige, at eleven mødes med et undervisningsindhold, en undervisningsform og en didaktik, der passer den enkelte, at være udviklingsparat, at have en anerkendende tilgang, at møde den enkelte elev med indsigt, forståelse og ambitioner. Succeskriterier: at man taler og handler anerkendende og inkluderende, at teamets elever ses som et fælles ansvar, at man er udviklingsparat, at vanskelige udfordringer løses. 4

5 Forældre Forældrene skal være bekendt med Højboskolens inklusionsstrategi, og de skal bidrage til fællesskabet, så godt de hver især kan. Forældrene er en aktiv del af skolens liv. Højboskolens mål for forældrene er: at forældre på skift deltager i klasse-trivselsråd (nuværende forældreråd), som skal arbejde for klassetrivsel. at trivselsrådene skal være koordinatorer i klassetrivsels-arrangementer og de skal være ansvarlige for, at kontakten til forældre, der ikke har kunnet deltage i forældremøder sikres, så alle klassens forældre er orienteret om beslutninger, arrangementer, tiltag m.m. at forældrene er opmærksom på, at alle bidrager til i klassefællesskabet, som de kan! Succeskriterier: at forældre indgår i et ligeværdigt samarbejde med det pædagogiske personale, at der tales inkluderende forældrene imellem, at der tales anerkendende om børn og voksne, at forældre hjælper med til at se mulighederne frem for begrænsningerne, at der bakkes op om god trivselskultur, at forældre tør fortælle om deres børns særlige udfordringer i klasserne, 5

6 Elever Elever skal forholde sig til og respektere kammerater, der er anderledes end dem selv. Eleverne er medansvarlige for klassens trivsel, og de skal kunne samarbejde på tværs af forskelligheder. Succeskriterier: at der er god trivsel i klassen, at der samarbejdes på kryds og tværs i klassen, at man respekterer hinanden. 6

7 Inklusionsprojekter der er i gang: Projekt Spot on - Et inklusionsprojekt, der har særlig fokus på overgange, sprog og faglighed. Projektet mål er at skabe forandringer i kultur og praksis for det enkelte barn og fællesskabet, på en sådan måde, at det enkelte barn lærer det bedste det kan. O. kasses sprogscreening - Alle børn i 0. klasse sprogtestes - I samarbejde med læsevejleder laves tiltag, der støtter den enkelte elev i det store fællesskab, og der følges op. Tal ordentligt - Et projekt i 0.C. Legegrupper og Spis med dine venner - To projekter der introduceres i 0. klasse, af det pædagogiske personale og styres videre af forældre i de enkelte klasser. 4 Læringsforsøg under den innovative folkeskole: Det digitale klasseværelse, et elektronisk klasseværelse, hvor omdrejningspunktet er en elektronisk tilgang til undervisningen (7. 9. klasse). It-støttet inklusion af elever med særlige behov. Det undersøges om it-støttet undervisning via ipads vil kunne understøtte den fortsatte inklusion af denne gruppe af elever. Den røde tråd. Et ønske om at opkvalificere samarbejdet mellem skole og hjem, hvor eleven inddrages i aktiv målsætning og reflekterende processer. Inklusion - en ordentlig portion, at skabe et bæredygtigt inkluderende læringsmiljø. Lillegrupper på mange årgange - med støtte og fleksibel holddannelse som en mulighed. Faste inklusionsmøder hvor skolens ledelse, læsevejleder og AKT-personalet deltager. Dannelsesfag i 0. klasse. Kom Nu - til Højbo - Et projekt for ensomme børn og unge fra Hørning, der har vanskeligt ved fællesskabet. Her arbejder man medstrategier i relationsarbejdet og øver sig sammen med andre. Drama - Det kreative som middel for inklusion og samhørighed. 7

8 Ideer der arbejdes videre med: At der oprettes trivselsråd med trivselsagenter i alle klasser. Ændringen italesættes af ledelsen - med hvorfor og hvordan. Der oprettes en trivselskoordinator på skolen næste skoleår, som de valgte "trivselsagenter" kan søge ideer til blandt andet arrangementer hos. Koordinatoren samler de valgte en gang om året på tværs af årgange til fælles inspirationsmøde. Her kunne der være gæstelærere på besøg eller bare diskussion om, hvad der foregår på årgange. Alle 0. klasses elever får en "store ven", når de starter i skole. Inklusion som punkt på alle forældremøder næste skoleår. Akt personale evt. gæstelærere. Team- supervision/intervention skal være en løbende teamforpligtigelse. Hvordan man tænker forebyggende frem for indgribende. Udvikling af teammøder. Klasserumsledelse. Hvordan man sætter læringsmål. Tydelige individuel læringsmål - Både sociale og faglige. Elevplanen som et dynamisk værktøj - som en løbende portefølje børn/forældre/lærere imellem. Hvordan får man forældre introduceret bedst mulig til skoleverdenen ved skolestart. Hvordan forældrene kan blive mere løbende involveret i deres børns skoledag. 8