Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016"

Transkript

1 Dato Dok.nr Sagsnr Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner: trivsel, læring og fremtidig uddannelse. Nedenfor præsenteres i uddrag af de pointer, der blev nævnt i grupperne. Trivsel Trivsel / bevægelse: Bevægelighed bør altid være en del af timerne indarbejdes som en del af undervisningsforløbene. Lærer man mere når man bevæger sig? Umiddelbart ja ifølge eleverne. Lærerspørgsmålet omkring forberedelsestid lærerne skal have tid til at forberede sig. For mange lærere prioriterer ikke bevægeligheden med begrundelse i, at frikvarterene skal gøre det ud for bevægelsen. Undervisningen skal være varieret, indeholde bevægelse og må gerne være sjov. Vi bør bruge de fine udefaciliteter mere til den daglige bevægelse. Trivsel / skole- og klassestørrelse: Vigtigt med rette antal elever i klassen. Store klasser kan være svære at finde rundt på. Små klasser kan være mere trygge, men med færre venner. God plads i klasserne. Skolen må ikke blive for stor. Fordelene ved små skoler: Tryghed, alle kender hinanden, Naturlige omgivelser, læreren ser mere eleverne. Små skoler er godt for elever med særlige behov og også for de yngste og fx meget generte børn. Store skoler er gode for de ældste elever så de kan få flere venner og flere at samarbejde med. I en fremtidig skole skal eleverne møde elever på tværs af matrikler og skoler. Man kunne tænke fremtidens skoler som 10iCampus, hvor de ældste årgange går sammen, de mellemste og de mindste. Det kunne være fedt. Fordele ved små skoler er, at man kender flere af de andre elever. For mange elever i eksempelvis én klasse på et klassetrin er for meget, fremfor opdelt eksempelvis i to klasser på et klassetrin elever vurderes som værende en acceptabel størrelse. I en stor skole, er der flere klasser, flere lærere, flere ressourcer, men mindre kendskab til andre elever. 1/5

2 Trivsel / lærere: Det er vigtigt med engagerede lærere, der VIL eleverne det bedste. Mere uddannede lærere skaber bedre trivsel blandt eleverne. Vigtigt med gode lærere. Lærere skal være engagerede. Lærere og pædagoger skal være gode at snakke med, der skal være tillid mellem dem og eleverne. En god voksen er skrap og forlanger en vis disciplin og respekt. De kan skabe den nødvendige ro til arbejdet. De skaber den gode stemning. Trivsel / kammeratskaber: Lærerne skal skabe dialogerne imellem eleverne. Lærerne skal sikre at kontakten mellem eleverne sker socialt og fagligt. Der skal skabes rum til at mødes i imellem klasserne, som kan facilitere kontakten til andre elever fra andre klassetrin/parallelklasser. Fællesrum til at møde de andre elever. Aktiviteter i disse fællesrum skabt af lærerne facilitere kontakten imellem eleverne/klassetrinene. Venskaber skabes fx ved at give de forskellige afdelinger frikvarterer/pause på forskellige tidspunkter. De små for sig, mellemgruppen for sig osv. Lærerne skal forstå og ville inklusion. De skal lade forskellige elever samarbejde på kryds og tværs bryde de sædvanlige grupper. Ældre elever har ikke noget imod at rykke ind på den store skole. Det er dejligt, når der er flere kammerater. Lejrture er gode for fællesskabet. Vi trives bedst, hvis vi kender hinanden. Vigtigt med sociale arrangementer. Det er en god idé at skabe flere samarbejdsfora på tværs af klasser, alder og årgange. Trivsel er noget forskelligt for hhv. unge og ældre elever. Læring Læring / undervisere: Mere information til vikarer. Vigtigt, at lærerne sætter mål op for elevernes læring. Lærerne bærer faget i vid udstrækning indholdsmæssigt og dialogmæssigt nødvendigt for at et fag er spændende, og for at man lærer af faget. Læreren udfordrer/provokerer ved aktiv inddragelse af eleverne. Forskellige undervisere godt. Vigtigt at der er plads til at tage hånd om de elever, der har brug for dette. Vikarer skal være godt orienteret inden de kommer ind i en klasse. Det er godt at have pædagoger i klassen især i forhold til elever, der har svært ved stoffet. Læring / fysiske facilieter: 2/5

3 Fysiske faciliteter, som virker. Store tavler og smartboards (IT) som virker. Computere til elever fra mellemskoletrinnet og videre. Programmer der er gode, lærerige og nemt anvendelige. Gode udearealer er godt. Læring / bevægelighed: Bevægelse kan med fordel indgå i den faglige læring, fx i tysk, matematik og engelsk. Fokus på bevægelighedens kobling med fagligheden. Vi i naturen lad os komme noget mere ud. Klassetrinopdelt i forhold til hvor meget man er ude yngre klasser mere ude end ældre klasser. Ønske om mere aktivitet indblandet i timerne. Mindre elever har brug for mere plads til leg og læring. Godt med aktive fag. Kreative aktiviteter skal mere ind i undervisningen som en naturlig del. Læring / indhold: Der skal være noget til alle - både dem der har det let og svært ved læring. Nogle elever finder skoledagen for lang og ønsker den afkortet. Lange skoledage kræver, at eleverne har mulighed for at få mad i en eller anden form. Klassens time forslag til særlig fordybelse i forhold til, hvilket forhold som specifikt ville kunne fokusere et emne betydeligt, skabe opmærksomhed om et emne. Opdelingen af tunge timer(boglige) og aktive timer(bevægelse) på forskellige tidspunkter af dagen. Valgfag om eftermiddagen selvvalgt interessefag sidst på dagen hjælper med koncentrationen. Eksperiment: Flere lærere om én klasse i en time. Mere tid til den enkelte elev. Dialog imellem elev og lærere bredere. Undervisningen er spændende. Varieret undervisning. Man bliver ikke udstillet, hvis man ikke forstår læringen. Mange forskellige fag på en dag det giver læring. Ikke så mange tunge fag sidst på dagen. Læringsmål for hver time. Varieret skoledag godt - godt med blanding af pauser og undervisning. Undervisningsdagen må ikke blive for lang. Det kunne være sjovt med en ugentlig temadag, hvor alle elever fx har filosofi i tistrup. Det skal være spændende at gå i skole. Underviserne skal udfordre eleverne hele tiden - man må gerne blive lidt "provokeret" af at gå i skole. Der skal være plads til forskellige aktiviteter. Emne eller temauger er rigtig godt. Lærerne skal opstille mål for dagen og for timen, og fortælle tydeligt, hvornår opgaven skal være løst (Kriterier). Otte timers skolegang om dagen kræver variation fx som bevægelse. Lærerne skal VILLE den varierede skoledag, og de skal have tid til at planlægge den gode undervisning. Undervisning man husker er fx emneuger og temadage (Fx da vi lavede skolen om til et minisamfund). 3/5

4 Projektuger med besøg på arbejdspladser og virksomheder er vigtige. Her kan forældre med fordel inddrages ved at vise deres arbejdspladser frem. Det er dejligt, at vi ikke har lektier for hjemme at det hele er klaret i skolen. Lærerne skal koordinere mængden og deadlines for lektier, så mængden er mere konstant. Læring / forældrenes rolle: Forældre støtte til lektiehjælp, og engagement ved arrangementer. Forældrene kan sørge for at eleverne får rette søvn og mad. Det er vigtigt at forældrene hjælper til og støtter op om eleven. Forældre er vigtige for elevers læring. De skal være positive og bakke op. Forældre skal være nysgerrige og aktive i forhold til barnets skolegang. Det er positivt, at forældre kan hjælpe med lektier. Lokalsamfund og fremtidig uddannelse Lokalsamfund og fremtidig uddannelse / uddannelsesinstitutionen: Det er vigtigt, at den modtagende skole (som modtager overbygningselever) har en positiv indstilling til de nye elever. Lokalsamfund og fremtidig uddannelse / UU Vejledning: UU vejlederne skal hjælpe eleverne med uddannelsen. Flere temadage om uddannelser. Lave forløb om uddannelserne for de små elever. Der må gerne være mere UU vejledning tidligt, så man hurtigere blev klar på hvad man evt. vil efter skole. Ikke alle har talt med deres skoler om hvad de skal efter skole (en del går i mindre klasser). Emneuger om fx uddannelsesmuligheder kunne være godt. De ældste elever har brug for en kvalificeret vejledning i forhold til ungdomsuddannelser. Det er vigtigt, at skolen forklarer eleverne, hvorfor uddannelse er vigtig så eleleverne motiveres. Ønske om en bedre og mere tilgængelig UU-vejledning. Elevens uddannelsesparathed vurdering af lærer videregives til UU-vejledning der er en tendens til at man skal være udfordret fagligt eller socialt, hvis man skal have en seriøs" adgang til UU-vejleder. Ønske om en skolehjemsamtale, hvor UU-vejlederen sidder med. Ønske om at UU-vejledningen kunne foregå sammen med hovedlæreren. Ønske om UU-vejledning til alle klassetrin ikke kun udskolingen. Lokalsamfund og fremtidig uddannelse / brobygning eller lign: Der er gode erfaringer med at køre fremtidstemaer, så eleverne kan lave scenarioer om dem selv som voksne se sig selv i et fremtidigt studie eller job osv. Brobygning til ungdomsuddannelserne gør en forskel. Lokalsamfund og fremtidig uddannelse / kontakt til andre skoler: 4/5

5 Varde Kommunes skoler kunne også hvert år planlægge x-uger på tværs af skoler, hvor elever kunne deltage der, hvor deres interesser og kompetencer bliver tilgodeset. Transport kunne godt blive en udfordring. Der er for lidt interaktion med lokalsamfundet. Det er vigtigt at komme ud og se. 5/5

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47526-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gennem tre forskellige processer drøftet

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Skolereform på Herstedvester Skole

Skolereform på Herstedvester Skole Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund

Læs mere

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier Sunds-Ilskov Skoles kerneværdier Faglighed På Sunds-Ilskov Skole gør vi os umage med, at fagligheden er til stede i alle aspekter af skolens virke. Faglighed forstået som den faglighed eleverne møder i

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17 MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17 Fakta boks om Lundergårdskolen og SFO Lundergårdskolen er en del af Nordvest skoledistrikt(bjergby og Højene) Lundergårdskolen er en

Læs mere

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 21 Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet fokusgruppeinterviews med elever

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016 På mødet den 15. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner: trivsel, læring

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

10. KLASSE. begyndelsen på noget nyt. 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring

10. KLASSE. begyndelsen på noget nyt. 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring 10. KLASSE begyndelsen på noget nyt 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring KÆRE FORÆLDER Rigtig mange har svært ved at træffe et valg om, hvad de vil i så ung en alder. Med 10. klasse får de unge et

Læs mere

Hvorfor lærer eleverne meget på Parkskolen?

Hvorfor lærer eleverne meget på Parkskolen? Parkskolen, 4. kvartal 2017 Udsagn fra eleverne, opsamlet af elevrådet Hvorfor lærer eleverne meget på Parkskolen? 5. klassetrin Eleverne er flittige. Lærerne er gode. Vi har "De gyldne 8" at forholde

Læs mere

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn

Pædagogisk indsats (skolen) - Skolens indsats for at udfordre dit barn Forældretilfredshedsundersøgelsen 2015 Søgårdsskolen Mellemtrin Undervisning - Dit barns faglige udbytte af undervisningen Undervisning - Undervisningsmaterialets kvalitet (dvs. relevans, aktualitet og

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Elevernes ønsker, Skolereform

Elevernes ønsker, Skolereform Elevernes ønsker, Skolereform Proces: De overordnede spørgsmål drøftet i de lokale elevråd og sidenhen Fælles Elevråd, d. 18-12-13: - Hvordan kan I lære bedst muligt? (På hvilken måde, hvilke steder, med

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...

Læs mere

Når dit barn starter i børnehaveklasse starter vi med sen klassedannelse. Med sen klassedannelse får vi. Faglige tiltag

Når dit barn starter i børnehaveklasse starter vi med sen klassedannelse. Med sen klassedannelse får vi. Faglige tiltag BAVNEHØJ SKOLE Bavnehøj Skoles profil er: Læring i bevægelse kundskaber, krop og kreativitet Vi kobler faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Det gør vi, fordi vi lærer mere og trives

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældretilfredshedsundersøgelsen Undersøgelse af forældrenes tilfredshed med skolerne i Hillerød Kommune Sophienborgskolen Antal beelser: 290 Svarprocent: 55,13% Hillerød

Læs mere

Ny brugertilfredshed skoler 2015 Report filters

Ny brugertilfredshed skoler 2015 Report filters Ny brugertilfredshed skoler 2015 Report filters 1 Hvilken skole går dit barn på? : Antvorskov Skole Side 1 Ny brugertilfredshed skoler 2015 Report filters 1 Hvilken skole går dit barn på? : Antvorskov

Læs mere

Hillerødsholmskolen. Fællesskab og faglighed. Et godt sted at være - et godt sted at lære...

Hillerødsholmskolen. Fællesskab og faglighed. Et godt sted at være - et godt sted at lære... Hillerødsholmskolen Fællesskab og faglighed Et godt sted at være - et godt sted at lære... Hvorfor vælge Hillerødsholmskolen? Velkommen til Hillerødsholmskolen Der er mange gode grunde til at vælge vores

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning

Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning Opsamling - dialogmøde mellem elevrådsmedlemmer og Udvalget for Børn og Undervisning Repræsentanter fra elevråd fra alle skolerne i Varde Kommune, med undtagelse af Outrup Skole, deltog i dialogmødet med

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Velkommen. Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er. tryghed, tolerance, fællesskab og

Velkommen. Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er. tryghed, tolerance, fællesskab og Velkommen Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er tryghed, tolerance, fællesskab og samarbejde med respekt for den enkelte. Vi er en faglig og kreativ skole med

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Spørgeskema til forældre og elever på Grænseegnens Friskole.

Spørgeskema til forældre og elever på Grænseegnens Friskole. Spørgeskema til forældre og elever på Grænseegnens Friskole. Formålet med spørgeskemaet er at få en melding om, hvordan I som "brugere" af skolen ser på den måde, vi laver skole på. Er det godt nok, eller

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Korsvejens Skoles Vision

Korsvejens Skoles Vision Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,

Læs mere

LØGSTØR SKOLE 2014 Løgstør Skole tilbyder 3 linjer for elever i 7. årgang august 2014 Linjerne fortsætter i 8. og 9. årgang

LØGSTØR SKOLE 2014 Løgstør Skole tilbyder 3 linjer for elever i 7. årgang august 2014 Linjerne fortsætter i 8. og 9. årgang Fremtidens skole LØGSTØR SKOLE 2014 Løgstør Skole tilbyder 3 linjer for elever i 7. årgang august 2014 Linjerne fortsætter i 8. og 9. årgang International Linje Science-/Innovationslinje Sports-/Sundhedslinje

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Velkommen tilbage til udskolingen

Velkommen tilbage til udskolingen Velkommen tilbage til udskolingen Velkommen til en ny folkeskole, til nye oplevelser, og nyt skema. Og til rigtig meget af det du kender.. Skolereformen O https://publisher.qbrick.com/embed.aspx? mid=9991a52e

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor? Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord hvordan og hvorfor? Kære forældre I Distrikt Als Nord, på Nørreskov-Skolen, Nordals Skolen og i børnehaverne har vi fokus på dit

Læs mere

En Bindestreg - Juni 2014

En Bindestreg - Juni 2014 Skægkærskolen Sindingvej 15, 8600 Silkeborg Telefon: 89 70 26 00 / E-mail: cbv@silkeborg.dk En Bindestreg - Juni 2014 Særudgave i anledning af Skolereformen. Kære forældre. Denne udgave af Bindestregen

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolestart På Abildgårdskolen

Skolestart På Abildgårdskolen Skolestart På Abildgårdskolen 2015/2016 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 650 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015 Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Velkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse

Velkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et

Læs mere

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten

Læs mere

Skt. Klemens Læringværksted

Skt. Klemens Læringværksted Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Mere folkeskole for pengene

Mere folkeskole for pengene Skolereform Politisk mål Mere folkeskole for pengene Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater En længere og mere varieret

Læs mere