I korttidsafsnittene er patientplejen præget af korte patientforløb med tæt patientkontakt i den per- og postoperative

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering, AUH Hoved-Hjerte-Centret, består af Voksenintensiv, Børneintensiv, Hjerteopvågning, Opvågning (lunge, kar, urologi), Operationsafsnit og Observationsafsnit for Kvindesygdomme og Fødsler, Respirationscenter Vest og Hjerte-lunge-karkirurgisk Operationsafsnit. Studerende på Modul 11 modtages i alle afsnit undtagen Børneintensiv og Operationsafsnit. s afdelingsledelse består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Ledelsen i hvert korttidsafsnit består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge. I korttidsafsnittene er patientplejen præget af korte patientforløb med tæt patientkontakt i den per- og postoperative sygepleje. Se afdelingens hjemmeside. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afsnittene har et tæt samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger: Hjerteopvågning især med Hjerte-lunge-karkirurgisk Afdeling T og Hjertesygdomme. Opvågning især med Urinvejskirurgisk Afdeling K, Hjerte-lunge-karkirurgisk Afdeling T, Børneafdeling A (børn over 10 år) og Nyremedicinsk Afdeling C. Observationsafsnit for Kvindesygdomme og Fødsler især med Kvindesygdomme og Fødsler, Røntgen og Scanning (børn i MR-Centret) og A20 (børn). Der er et tæt samarbejde med bl.a. Røntgen og Scanning, bioanalytikere og fysioterapeuter. Som studerende vil du hyppigst samarbejde med følgende personalegrupper (afhængig af afsnit): Læger Sekretærer Bioanalytikere Fysioterapeuter Ergoterapeuter Portører Social- og sundhedsassistenter Serviceassistenter Præst Kursister på specialuddannelse i anæstesi og intensiv Studerende modul 4 (Hjerteopvågning) Ressourcepersoner og personer med nøglefunktioner: Side 1 af 8

2 Kliniske sygeplejespecialister EPJ/PDM (Personal Data Management) koordinator og nøglepersoner Udviklingssygeplejerske Afsnittets koordinator Dokumentationsnøgleperson Hygiejnenøgleperson Apparaturnøgleperson Sikkerhedsrepræsentant E-Dok-nøgleperson Smertesygeplejerske Vi tilstræber, at de samme sygeplejersker plejer patienten under hele forløbet i afsnittet. Patientkategorier Hjerteopvågning observerer og plejer ny opererede, intuberede patienter efter hjertekirurgi. Opvågning observerer og plejer patienter efter thoraxkirurgiske, karkirurgiske, nefrologiske og urologiske indgreb. Observationsafsnittet observerer og plejer gynækologiske og obstetriske operationspatienter samt patienter med præeklampsi. Observationsafsnittet og Opvågningen modtager også patienter med respiratoriske og cirkulatoriske problemer. Det er hovedsagligt voksne patienter som indlægges i afsnittene (fra 15 år). Observationsafsnittet har derudover børn til opvågning efter MR-scanning og satellitfunktion i Børneafdeling A20 (opvågning for børn med cancer og gigt). Opvågning har børn over 10 år efter operation og mindre indgreb. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnittene er præget af komplekse kliniske problemstillinger. Umiddelbart efter anæstesi og operation kræves sygeplejemæssig bistand til opretholdelse af mange af patientens fysiologiske behovsområder. Problemstillingerne er komplekse, da forløbet kræver forebyggelse af forskellige risici knyttet til både det anæstesiologiske og operative forløb. Problemstillingerne er primært knyttet til insufficient respiration og cirkulation, postoperativ smerte og kvalme, immobilitet og manglende udskillelse. Side 2 af 8

3 Korttidssygepleje kræver, at der hurtigt etableres kontakt til patienten og tilrettelægges en fokuseret pleje, der tager højde for den enkelte patients omsorgs-, pleje- og behandlingsbehov. Tiltagene skal være målrettede, så patienten efterfølgende kan plejes på sengeafsnit. Sygeplejersken informerer patient og pårørende om pleje- og behandlingsforløb. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejen i afsnittene er karakteriseret ved korttidssygepleje og intensiv observation i et højteknologisk miljø. Der arbejdes med en høj faglig standard, hvor holdningen til patienterne er præget af, at alle patienter har krav på en individuel pleje og omsorg af høj kvalitet. Der tages udgangspunkt i konkrete sygeplejeopgaver beskrevet i 's uddannelsestilbud, der sendes til den studerende før modulstart. Sygeplejefaglig forebyggelse af risici knyttet til både det anæstesiologiske og operative forløb: Observation og relevante sygeplejehandlinger i forhold til opretholdelse af sufficient respiration og cirkulation. I Hjerteopvågning vækkes patienten efter anæstesi og kobles fra respiratorbehandling. Observation af den smertepåvirkede patient herunder planlægning, udførelse og evaluering af smertebehandling ud fra patientens situation. Observation af patienten med kvalme herunder planlægning, udførelse og evaluering af kvalmebehandling og andre relevante sygeplejehandlinger. Medicinadministration af afsnittets mest anvendte farmaka. Varetagelse af sufficient ernæring, væsketerapi og observation af udskillelse samt planlægning og udførelse af relevante sygeplejehandlinger. Etablering, vedligeholdelse og afvikling af relationer til patienter. Inddragelse af patientens subjektive oplevelse. Relevant reaktion på kritiske tilstande og akut sygdom. Vejledning og information til patienter Varetagelse af patientens behov under hensyn til patientens tilstand i forhold til blandt andet krise, mestring og patientens motivation for at medvirke i rehabiliteringsprocessen. Alle ovennævnte sygeplejetiltag dokumenteres i henholdsvis EPJ og PDM Typiske patientforløb Observations- og Opvågningsafsnittene modtager både akutte og elektive patienter til observation og opvågning efter anæstesi og kirurgiske indgreb, samt patienter der har gennemgået semi-intensive patientforløb til observation og behandling. Patienterne overflyttes fra stamafsnit via operationsafsnit, og indlæggelsestiden varierer fra få timer til to døgn. Når patienterne er respiratorisk og cirkulatorisk stabile samt smertemæssigt velbefindende, udskrives de til sengeafsnit. Side 3 af 8

4 Sygeplejemetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder Sygeplejeprocessen e-dok: Afdelingens/ afsnittenes retningslinjer og instrukser Scoringsredskaber til fx TOKS, kvalme, smerte, trykskade og udskrivning Kliniske retningslinier (godkendte i Center for Kliniske Retningslinjer) Dokumentation: EPJ, PDM. Der er computer ved hver seng/ leje, som overfører data fra overvågningsudstyr og infusionspumper til PDM Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Refleksionsmetoder Sygeplejekonferencer Tværfaglige konferencer Følgeskab Daglig faglig sparring i praksisfællesskabet Udviklings- og forskningsmetoder Kvalitetsudvikling Audit Journal Club Sygeplejeprojekter Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der er konstant flere udviklingsprojekter i gang i afsnittene. har et Sygeplejefagligt Projektudvalg til koordinering af og vejledning til projekter. Side 4 af 8

5 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningens organisering Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organiseringen og tilrettelæggelse af uddannelsen i afdelingen i samarbejde med afdelingssygeplejerske og klinisk vejleder. Den kliniske vejleder i hvert afsnit har det direkte ansvar for den enkelte studerendes uddannelse, samt ansvar for uddelegering til daglige vejledere. Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i seminarer og interne kliniske prøver. Undervisningens tilrettelæggelse Perioden opdeles i tre perioder: Introduktion med fokus på instruktion Opøvelse af kliniske færdigheder med fokus på eksemplariske patientsituationer med anvendelse af før-, under- og eftervejledning samt Model for praktisk færdighedsudøvelse ( Selvstændighed med fokus på før- og eftervejledning Klinisk undervisning Evaluering og vejledning ud fra den studerendes læreproces og niveau i relation til læringsudbyttet for modulet Planlagte læringssituationer Læringssituationer der fremkommer undervejs Klinisk undervisning kan finde sted i dag-, aften- og nattevagter, hvor vejledning bedst forekommer Det er planlagt således, at den studerende altid vil følge den kliniske vejleder eller en daglig vejleder i plejen og behandlingen af patienten. Derudover vil der være mulighed for at indgå i praksisfællesskabets faglige drøftelser og i de fælles opgaver og rutiner. I slutningen af perioden skal den studerende selvstændigt kunne varetage plejen og behandlingen af en ukompliceret patient. Studieaktiviteter Fastlagt: Patientforløb (kriterier udleveres ved start på de kliniske studier) Planlagt: Seminar Der gives vejledning til udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan. Til fastlagte og planlagte studieaktiviteter gives der introduktion og tilbagemelding samt støtte til opfølgning Evalueringer sker efter Model for praktisk færdighedsudøvelse samt i forbindelse med før-, under- og eftervejledning. Der planlægges følgende samtaler: Planlægningssamtale Side 5 af 8

6 Refleksion med vejlederen - gennemsnitlig en gang om ugen Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtale Afsluttende evalueringssamtale, som finder sted umiddelbart efter intern klinisk prøve Planlægningssamtale: Hensigten med samtalen er at kombinere den studerendes behov og afdelingens uddannelsestilbud, således at en individuel klinisk studieplan for den studerende kan formuleres og anvendes som styringsredskab i læreprocessen mhp. at opnå modulets læringsudbytte. Til samtalen deltager den studerende, klinisk vejleder og eventuelt den daglige vejleder. Den studerende har inden samtalen skriftligt formuleret, hvilket individuelt læringsudbytte hun/han vil nå. Afsnittets og den studerendes gensidige forventninger diskuteres og afklares. Den studerende redegør for, hvilke læringserfaringer hun/han har, og studiemetoder aftales. Der aftales, hvordan uddannelsesforløbet planlægges i fx temaer for de enkelte uger. Der aftales tid for næste samtale. Den studerende færdiggør derefter den individuelle kliniske studieplan for perioden, beskriver aftalte studiemetoder samt de indgåede aftaler. Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen giver herefter elektronisk tilbagemelding på planen. Skema (elektronisk) til evaluering af klinisk undervisning præsenteres for den studerende Afsluttende evalueringssamtale: Den studerende har forinden udfyldt og printet elektronisk evalueringsskema Der vil være adgang til: PC Internet Litteratur Bibliotekar Uforstyrret rum til refleksion (i begrænset omfang) Samarbejde med andre studerende At lave aftaler med ressourcepersoner Side 6 af 8

7 Forventninger til den studerende Vore forventninger er at den studerende: demonstrerer nysgerrighed, interesse og engagement er kritisk, analyserende og reflekterende er opsøgende i forhold til nye udfordringer opsøger kilder til viden mhp. selvstudium, fx. e-dok, artikler, bøger og Internet udviser bevidsthed om egen læring gennem handling, dialog og problemløsning reflekterer over egen læring med henblik på forbedring af egne metoder anvender Praktikportalen løbende til at beskrive egen læring og er ansvarlig for at synliggøre egne læringsmål for den kliniske uddannelse i ugeplanerne Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglige kvalifikationer Indgående kendskab til eget afsnits generelle og specifikke sygepleje. Pædagogiske kvalifikationer Indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen. Har minimum 1/6 diplomuddannelse (klinisk vejledermodul) og ofte en hel sundhedsfaglig diplomuddannelse Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten (jf. modulbeskrivelsen) sendes sammen med velkomstmail til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Den studerende drøfter selvvalgt pensum med klinisk vejleder, som godkender dette senest 1 uge før intern prøve Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnitlig 30 timer om ugen. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. For at studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve, har vi følgende krav til studieaktivitet under den kliniske uddannelse. Individuel klinisk studieplan Den studerende: Udarbejder en skriftlig individuel klinisk studieplan jævnfør kriterier herfor Side 7 af 8

8 Beskriver studieplanen, så den indeholder konkrete temaer for den nærmeste undervisningsperiode Relaterer den individuelle kliniske studieplan til læringsudbyttet i modulbeskrivelsen I løbet af den kliniske undervisningsperiode konkretiserer studieplanen yderligere for de næstkommende uger Beskriver hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der skal tages i anvendelse og hvilke læringsmetoder, der fungerer bedst Præciserer hvilket læringsudbytte, der er opnået og hvad, der mangler. Dette skrives i evalueringen af temaerne ipå Praktikportalen Tager aktivt stilling til, hvilke patientkategorier og forløb, der bedst kan medvirke til at indfri læringsudbyttet beskrevet for modulet I planen indskrives aftaler for vejlednings- og evalueringssamtaler samt andre aftaler for studieforløbet Fastlagt studieaktivitet Udarbejdes og lægges på Praktikportalen til aftalt tid Gennemfører eget og deltager i medstuderendes fastlagte studieaktivitet, som evalueres og godkendes i samarbejde med klinisk vejleder Planlagt studieaktivitet - Seminar Gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminar jævnfør kriterier herfor Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver Deltager i og med stigende selvstændighed tilrettelægger, udfører og dokumenterer sygeplejen hos udvalgte patienter, således at de praktiske færdigheder øves gentagne gange Arbejder bevidst med indlevelse og forståelse for patienter Praktikportalen Opdaterer temaer/ugeplaner løbende med evaluering af læringsindsats og -udbytte Anvender Praktikportalen som skriftlig forberedelse til og dokumentation af planlægnings-, refleksionsog evalueringssamtaler Dokumenterer alle vejlednings- og evalueringssamtaler i Praktikportalen Dokumenterer og reflekterer over studieaktiviteter knyttet til deltagelse i sygeplejeopgaver Opgiver selvvalgt pensum i Praktikportalen og får godkendt pensum senest 1 uge før intern klinisk prøve Udarbejdet af: Anæstesiologisk-Intensiv Afd. I, 1. juni 2012 / Revideret 9. marts 2016 Anne Marie Elsborg, Uddannelsesansvarlig Susanne Boll, Oversygeplejerske Godkendt af, 10. august 2012, rev. marts Side 8 af 8