Et liv med rettigheder?

Transkript

1 Et liv med rettigheder?

2 Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.: 4703 December 2006

3 Et liv med rettigheder?

4 I Danmark har vi regler om arbejdsmiljø. Millioner af arbejdere verden rundt står helt uden regler.

5 Udviklingen kan være anderledes Globaliseringen betyder i disse år, at den rige del af verden bliver rigere dag for dag. Samtidig bliver den fattige del fattigere og fattigere. Sådan behøver udviklingen ikke at være. Dagligt får vi billeder af dybt urimelige levevilkår lige i ansigtet, og ofte kan det være svært at se mulige løsninger. Der er mennesker, der dagligt må leve med ekstrem undertrykkelse i militærdiktaturer og andre, der dagligt dør på grund af mangel på mad og drikke. Men der er løsninger på de mange uretfærdigheder. Børnearbejde kan afskaffes. Arbejds- og levevilkårene i den fattige del af verden kan blive meget bedre. Det er muligt at sikre alle de basale menneskerettigheder, så ingen skal leve et liv i undertrykkelse. Gennem fagbevægelsens aktiviteter påvirker vi partier og regeringer til at arbejde for en bedre verden med plads til alle. I Danmark har vi demokratiske traditioner og værdier, der er en gevinst for det internationale arbejde. Vi kan med vores erfaringer og traditioner være med til at give håb blandt verdens fattige. Det handler i bund og grund om viljen til at lade ord følge af handlinger. Rettigheder her og derude I Danmark tager vi rettigheder for givet. Vi har ret til faglig organisering. Vi har regler for arbejdsmiljø, det ydre miljø, ligestilling og regler, der beskytter minoriteter. Sådan er livet ikke for millioner af mennesker rundt om i verden. Hvor arbejdstagerrettigheder er noget naturligt for os, er det for andre ikkeeksisterende. I mange udviklingslande er der oprettet eksportproduktionszoner, hvor udenlandske virksomheder får tilbudt begunstigede produktionsvilkår. Her gælder arbejdstagerrettighederne ikke og her kan virksomhederne undgå beskatning. Arbejdstagerrettigheder er: Retten til at organisere sig i fagforeninger Fagforeningernes ret til at indgå kollektive overenskomster Forbud mod tvangsarbejde Forbud mod børnearbejde Forbud mod diskrimination på arbejdspladser og i ansættelse der må ikke diskrimineres på grund af køn, religion eller etnisk baggrund.

6 Det anslås, at mere end 200 millioner børn arbejder i strid med regler og konventioner. Børn, der burde gå i skole.

7 Arbejdstagerrettigheder er en del af de basale menneskerettigheder. Arbejdstagerrettighederne er nedskrevet i konventioner i FN s arbejdsorganisation International Labour Organisation (ILO). Med andre ord er arbejdstagerrettigheder retten til et arbejdsliv uden frygt for mishandling, misbrug eller nedværdigende behandling. Hvis arbejdstagerrettigheder bliver udbredt globalt, vil det gavne millioner af verdens fattigste og mest undertrykte mennesker. I det internationale solidaritetsarbejde skal vi forfægte dette mål og ikke læne os tilbage, fordi arbejdstagerrettigheder er en naturlig del af vores egen hverdag. Kampen for arbejdstagerrettigheder globalt er derfor også en aktiv indsats i kampen mod fattigdommen globalt. Arbejdstagerrettigheder skal have større vægt i handelsaftaler I verdenshandelsorganisationen World Trade Organisation (WTO) forhandler regeringerne handelsaftaler. LO er stærk tilhænger af mere fri handel i verden. Men vi ønsker, at mere fri handel er fair handel og vil arbejde for, at der udvikles et multilateralt regelsæt om handel og investeringer, samt at der indarbejdes miljøhensyn i regelsættet ud fra det overordnede mål om bæredygtighed. Det afgørende er, at respekten for de grundlæggende arbejdstagerrettigheder får en fremtrædende rolle i WTO og udvikles i tæt samarbejde med ILO. LO s overordnede prioriteter er først og fremmest indarbejdelse af ILO-principper om arbejdstagerrettigheder i WTOaftalerne. En række udviklingslande har hidtil afvist denne udvikling. For LO er det afgørende, at udviklingslandenes vilkår også tilgodeses, så disse lande bliver bedre i stand til at forøge deres andel af den internationale handel. Vi er modstandere af eksportproduktionszoner, som også er økonomiske frizoner, der ikke bidrager med noget af blivende værdi eller til samfundsudviklingen. De skaber ikke forbedringer af levevilkårene på længere sigt. Decent work anstændigt arbejdsliv På dansk vil vi kalde det anstændigt arbejdsliv ; decent work er et begreb

8 Hårdt og slidsomt arbejde. Ca. 1,2 mia. lever i dag i ekstrem fattigdom, dvs. med en indkomst på omkring 1 dollar om dagen eller mindre.

9 lanceret af ILO i 1999 og det er ILO s primære opgave i dag. Decent work er det gennemgående fokus for ILO s fire strategiske mål: Fremme af arbejdstagerrettigheder, beskæftigelse, social beskyttelse og social dialog. Decent Work er ved at finde sin plads på den globale dagsorden. I den fattige del af verden er decent work vigtig for at vinde den globale kamp mod fattigdom. At respektere ILO-standarder, de fundamentale menneskerettigheder og retten til arbejde bør være det bærende element i globaliseringen. I den rige del af verden kan decent work bruges til at promovere en politisk strategi om flere og bedre job, der sikrer, at lønmodtageres rettigheder ikke spilles ud mod hinanden, men at udflytningen af arbejdspladser kombineres med sociale fremskridt i de pågældende lande. Du kan gøre en indsats Hvis du er engageret i internationale spørgsmål, og i at arbejdstagerrettigheder skal have større udbredelse, er der flere muligheder for at handle konkret. F.eks. som ansat i en multinational virksomhed. Her kan fokus rettes på de dele af virksomheden, som er etableret i lande med lave lønomkostninger. Overholdes ILO-konventionerne overalt i virksomheden, uanset hvor produktionen finder sted? Andre måder at holde fokus på arbejdstagerrettigheder er at holde et vågent øje med, hvor produkter stammer fra og under hvilke vilkår, de er produceret. Sælgeren af varerne må vide, hvor og hvordan produktionen har fundet sted! Mange kæmper en hård og ulige kamp Fagligt aktive ude i verden kæmper ofte en umulig kamp for de mest basale rettigheder. De sætter livet på spil i kampen mod magtfulde koncerner og regimer, der groft undertrykker befolkningerne. I 2004 og 2005 mistede 260 fagligt aktive livet i deres kamp for faglige rettigheder. Der er al mulig grund til at være engageret i det internationale solidaritetsarbejde for en større udbredelse af arbejdstagerrettigheder. Vi med vore rettigheder på det tørre bør række hånden ud til de mange, der kæmper for deres rettigheder.

10 Burma er i et af verdens mest brutale militærdiktaturer. Flygtninge fra Karenfolket gemmer sig i junglen.

11 Læs mere på:

12 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 23D 2300 København S Tlf LO-varenr.: 4703