Faaborg-Midtfyn Kommune Fremtidens plejeboligkapacitet. 18. marts 2016 UDKAST!

Transkript

1 Faaborg-Midtfyn Kommune Fremtidens plejeboligkapacitet 18. marts 2016 UDKAST!

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning, læsevejledning og afgrænsning Ældreområdet: Nuværende tilbud Plejeboliger Korrektioner til faktisk behov for plejeboliger Konklusion Benchmark: Sammenligning af aktuelle tilbud Dækningsgrader Venteliste Serviceadgang Konklusion Fremskrivninger på plejeboligområdet Model for betydende faktorer ift. ældreområdet Sammenligning af betydende faktorer Grundlæggende faktorer Sociale faktorer og levevilkår Sundhedsadfærd Samlet konklusion ift. fremskrivning på ældreområdet Forslag til fremskrivning på plejeboligområdet Samlet konklusion af fremskrivningen Fremtidige udfordringer og muligheder Demente borgere med pludseligt plejebehov Terminale borgere Udrednings- og afklaringsophold samt rehabilitering Aktive misbrugere Yngre borgere med voldsomme kognitive problemer, hjerneskadede eller med psykiatriske diagnoser

3 1. Indledning, læsevejledning og afgrænsning Socialudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune står over for en række væsentlige beslutninger omkring fremtidens plejeboligstruktur i kommunen. For at kvalificere beslutningsgrundlaget har kommunen rettet henvendelse til KL s Konsulentvirksomhed (KLK) for at få en vurdering af det fremtidige behov for plejeboliger, herunder boformer for borgere med demens. Projektets formål er således en afklaring og vurdering med henblik på at klæde Socialudvalget på ift. drøftelser og beslutninger vedrørende: Hvem der forventes at bo i plejeboligerne i Faaborg-Midtfyn Kommune, og hvilke tilbud kommunen ønsker at stille til rådighed Målgruppens forventede behov for plejeboliger dvs. plejeboligkapacitet KLK har i analysearbejdet taget udgangspunkt i Faaborg-Midtfyn Kommunes egne demografiske fremskrivningsmodeller og koblet disse med en række forudsætninger om højere middellevealder og sund aldring. Beregningerne er lavet ud fra en uændret anvendelse af plejeboliger ved et givent niveau for plejetyngde. Modellen er beskrevet og illustreret yderligere i afsnit 4.1. Begrebet plejebolig udgør boliger for ældre, hvor pleje m.v. leveres døgnet rundt fra servicefaciliteter i direkte forbindelse med boligen. Der er således tale om plejehjem og plejeboliger, men ikke beskyttede eller almene ældreboliger. Der skelnes i analysen ikke mellem, hvorvidt plejeboligerne drives og ejes af Faaborg-Midtfyn Kommune eller af et boligselskab med driftsoverenskomst. Oplysninger om kommunens borgeres anvendelse af plejeboliger i andre kommuner og i friplejehjem indgår i analysen. KLK s afrapportering er delt i fire afsnit. Først indledes med en beskrivelse af kommunens aktuelle tilbudsvifte. Denne sammenlignes dernæst med andre kommuner og vurderes i det perspektiv. Derefter følger en beskrivelse af betydende faktorer for fremskrivningsmodeller på området og kommunens kapacitet fremskrives i det perspektiv. Slutteligt gennemgås en række vurderinger af særlige hensyn ift. fremtidens målgruppe i plejeboliger. 3

4 2. Ældreområdet: Nuværende tilbud 2.1 Plejeboliger Der er i projektet indledningsvist lavet en afklaring af kommunens aktuelle kapacitet. Den aktuelle kapacitet anvendes som teknisk udgangspunkt for fremskrivningsmodellerne. Nedenstående oversigt dækker over både ordinære plejeboliger, plejeboliger særligt egnede til demente og samt midlertidige pladser. Tabel 1: Aktuel kapacitet jf. budget 2016, samt køb/salg til andre kommuner pr. 1. december 2015 Antal boliger Ordinære plejeboliger i Faaborg-Midtfyn Kommune 257 Plejeboliger i skærmet enhed til demente i Faaborg-Midtfyn Kommune * 116 Midlertidige pladser i Faaborg-Midtfyn Kommune ** 36 Samlet antal plejeboliger i Faaborg-Midtfyn Kommune 409 Korrektion for forskel mellem faktisk og ønsket belægningsprocent 0 Borgere fra andre kommuner i Faaborg-Midtfyn Kommunes plejeboliger -28 Borgere fra Faaborg-Midtfyn Kommune i andre kommuners plejeboliger *** 49 Samlet antal Faaborg-Midtfynborgere i plejeboliger inkl. midlertidige pladser 430 Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune Opgørelsesdato: 30. november 2015 * Begrebet demensbolig er ikke entydigt defineret, men beskrives ved Danmarks Statistiks opgørelse som Boliger i skærmet enhed for demente. Som anført afviger kommunens opgørelse fra tidligere indberetninger til DST. ** Midlertidige pladser opgjort som midlertidige, aflastnings-, daghjems-, ferie- og ventepladser, herunder 26 midlertidige pladser på Bakkegården. *** Inkluderer eventuelle beboere på friplejehjem placeret i andre kommuner 2.2 Korrektioner til faktisk behov for plejeboliger I beregningen af det faktiske behov for plejeboliger indgår en vurdering af to forhold, som der eventuelt skal korrigeres for. For det første korrigeres for antallet af borgere i Faaborg-Midtfyn Kommunes plejeboliger, men hvor en anden kommune betaler, og tilsvarende Faaborg-Midtfyn Kommunes borgere der er bosiddende i andre kommuners plejeboliger. De anførte tal viser, at der på opgørelsestidspunktet er knap 5 % af kommunens borgere i plejebolig, der lejer boliger i andre kommuner. Tallet anvendes i den videre fremskrivning og det forudsættes, at denne andel på 5 % holdes uændret i fremskrivningsperioden. Der er i Faaborg-Midtfyn Kommune ingen friplejehjem ligesom ingen borgere fra kommunen bor i friplejehjem i andre kommuner. Der f oretages derfor ikke yderligere beregninger ift. dette. 4

5 Belægningsprocenten på Faaborg-Midtfyn Kommunes plejeboliger varierede i 2015 fra 93,9 % på Humlehaven til 98,3 % på Tingager og med et gennemsnit på 96,7 %. Det er på baggrund af opgørelser i andre kommuner KLK s vurdering, at der er tale om et acceptabelt spænd og at også gennemsnittet på knap 97 % er fint. Opgørelsen vedrører ikke midlertidige pladser. På den baggrund foretages ingen korrektioner for lav belægningsprocent. 2.3 Konklusion Den samlede plejeboligkapacitet i Faaborg-Midtfyn Kommune udgør 409 boliger. Korrigeret for køb og salg af plejeboliger fra og til andre kommuner svarer det til et teknisk beregnet plejeboligbehov på 430 pladser. Tallet anvendes i de videre fremskrivninger. 3. Benchmark: Sammenligning af aktuelle tilbud For at give et overordnet indblik i hvilke faktorer, der påvirker Faaborg- Midtfyn Kommunes efterspørgsel efter plejeboliger, ses der i dette afsnit på dækningsgraden og adgangen til hjemmepleje og plejebolig i form af indikatorer for visitationspraksis og ventelister. Faaborg-Midtfyn Kommune sammenlignes med tre forskellige grupper. Første gruppe er de fem mest sammenlignelige kommuner i regionen beregnet via FLIS ud fra udgiftsbehov på ældreområdet. Anden gruppe er de fynske kommuner ekskl. Odense og Ærø Kommuner. Sidste gruppe er alle kommuner i region Syddanmark. Endelig sammenlignes med landsgennemsnittet. 3.1 Dækningsgrader For at få en indikator for serviceadgangen og i hvor høj grad kommunerne benytter plejeboliger sammenlignes dækningsgraden i Faaborg-Midtfyn Kommune med øvrige kommuner og landstallene. Dækningsgraden udtrykker antallet af plejeboliger i kommunen sat i forhold til antallet af indbyggere over 80 år. Tallet giver således en indikation af i hvor høj grad, borgerne i en kommune kan bo i eget hjem eller har mulighed for en plejebolig. 5

6 Tabel 2: Sammenligning af plejeboligkapacitet, demensboliger og andel midlertidige boliger 2015 Faaborg- Midtfyn Kommune * Fem mest sammenlignelige ** Fyn *** Regionen Hele landet Plejeboliger og plejehjem Friplejeboliger Plejeboliger I alt Antal +80 årige (2. kvt. 2015) Dækningsgrad 14,3 % 16,1 % 19,4 % 18,2 % 19,1 % Midlertidige boliger Andel midlertidige boliger 8,8 % 8,3 % 7,9 % 7,0 % 7,1 % Demensboliger Andel demensboliger 28,4 % 9,5 % 15,1 % 15,6 % 13,1 % Kilde: Danmarks Statistik, RESP01, RESI01, FOLK1 (2. kvt. 2015). *) Oplysninger om Faaborg-Midtfyn Kommune er korrigeret efter kommunens egne oplysninger, idet der øjensynligt har været en mindre indberetningsfejl over for Danmarks Statistik. Det betyder at tallene fra kommunen er beregnet ultimo 2015 mens tallene på landsplan er fra primo **) De fem mest sammenligelige i regionen er beregnet efter FLIS og er Kerteminde, Middelfart, Nyborg, Sønderborg og Tønder kommuner. ***) De fynske kommuner er ekskl. Odense og Ærø kommuner. Som det ses af tabellen, var dækningsgraden pr. +80-årig i Faaborg-Midtfyn Kommune væsentligt lavere end gennemsnittet i sammenligningsgrupperne og landsgennemsnittet. En dækningsgrad under gennemsnittet indikerer, at befolkningen er mindre plejekrævende, at kommunen har valgt at yde en større del af ældreplejen i borgerens hidtidige hjem eller at der sker en strammere visitation end gennemsnitligt i de øvrige kommuner. To kommuner i regionen har en lavere dækningsgrad end Faaborg-Midtfyn Kommune mens de øvrige 19 kommuner i regionen har en højere dækningsgrad med mellem 15 og 28 %. Andelen af midlertidige boliger i Faaborg-Midtfyn Kommune er 8,8 %, hvilket er højere end gennemsnittet i alle sammenligningskommuner og landsgennemsnittet på 7,1 %. Et relativt højt antal midlertidige boliger betyder, at kommunen har en højere grad af fleksibilitet ift. hurtigt og af kortere varighed at imødekomme plejekrævende borgeres behov for fx aflastning. Ses særskilt på andelen af kommunernes samlede antal plejeboliger indrettet som demensboliger ses det, at 28,4 % af Faaborg-Midtfyn Kommunes samlede plejeboliger er demensboliger. Tallet er væsentligt højere end i sammenligningskommunerne og gennemsnittet for hele landet på 13,1 %. 6

7 Beregnes en isoleret dækningsgrad for demensboligerne pr. over 80-årig, udgør den i kommunen 4,1 % mod 2,8 % i regionen og 2,5 % i hele landet. Kommunen har altså en meget stor andel bolig til demente ældre. Det bemærkes her, at Faaborg-Midtfyn Kommunes oprindelige indberetning af demensboliger til Danmarks Statistik var væsentligt lavere end de her anvendte tal fra kommunen. KLK har ikke haft mulighed for at validere indberegnings- eller opgørelsespraksis og tager på den baggrund forbehold ift. vurderingen af kapacitet på demensområdet. I de videre analyser er de oplyste tal fra kommunen anvendt. Betragtninger omkring fleksibilitet og anvendelse af midlertidige boliger samt antallet af demensegnede boliger vendes der tilbage til i kapitel Venteliste For at vurdere den nuværende efterspørgsel efter plejeboliger ses i det følgende på hhv. ventelisten til plejeboliger og på visitationspraksis. Ventetiden på en plejebolig i Faaborg-Midtfyn Kommune var på den generelle venteliste 25 dage i 2014 og knap 11 dage i I 2015 varierede ventetiden fra 4 til 42 dage. Faaborg-Midtfyn Kommune overholder dermed plejeboliggarantien, der kræver, at den ældre senest to måneder efter godkendelse til plejebolig skal tilbydes en plejebolig. Tabel 3: Gennemsnitlig ventetid på den generelle veneliste Ventelister* År Faaborg-Midtfyn Kommune Gennemsnitlig ventetid i dage til plejebolig for personer på generel venteliste Kilde: Statistikbanken AED16 Fyn Regionen Hele landet ,0 35,4 28,0 34, ,0 34,9 26,8 36, ** 10,6 *Tallene er baseret på indberetninger fra 96 kommuner i Indikatoren for den gennemsnitlige ventetid opgøres i antal dage, og gælder kun for personer, der er blevet visiteret gennem den generelle venteliste. Den gennemsnitlige ventetid på denne liste beregnes på baggrund af de personer, som i årets løb har fået tilbudt en bolig. **) Der er endnu ikke offentliggjort tal fra 2015 via Danmarks Statistik, hvorfor tallene alene vises for Faaborg -Midtfyn Kommune. Som det ses er ventetiden generelt lavere i Faaborg-Midtfyn Kommune og er faldende over perioden. Tallet fra 2015 er alene baseret på få borgere og er dermed ikke validt. 7

8 Det er KLK s erfaring, at den generelle venteliste bedst indikerer behov for en plejebolig. Faaborg-Midtfyn Kommune har anført, at kommunens anvendelse af de to ventelister adskiller sig ift. KLK s generelle erfaringer ved det, at hovedparten alene skrives op på den specifikke venteliste. KLK kan verificere dette forhold og det bemærkes, at alene 14 personer i 2015 blev skrevet op på den generelle venteliste mod 253 på den specifikke. På den baggrund skal sammenligninger læses med visse forbehold. Ses alene på borgere opskrevet på kommunens specifikke venteliste var den generelle ventetid for borgere opskrevet i dage og for borgere opskrevet i dage. Opgjort pr. enhed ses tallene nedenfor. Tabel 4: Antal opskrevne og ventedage i 2014 og 2015 for den specifikke venteliste Gns. ventedage v. opskrevet i 2014 Gns. ventedage v. opskrevet i 2015 Gns. ventedage v. opskrevet i alt Antal tildelte pladser i 2014 og 2015 Humlehaven 63,6 34,0 50,7 39 Lykkevalg 50,0 44,3 48,8 28 Lysbjergparken 56,4 41,7 49,9 34 Nørrevænget 70,7 63,8 67,1 35 Prices Have Centret 56,1 33,2 45,7 42 Præstekærgård 6,0 6,0 1 Steensvang 45,5 41,0 43,6 28 Tingager 83,1 42,3 64,5 57 Åhaven 96,6 30,7 72,2 27 Åløkkeparken 56,8 18,2 38,4 21 Alle plejeboliger 65,0 40,1 54,4 312 Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommunes ventelister og KLK s beregninger Note: Borgere på listen og ventetiden omfatter borgere, der har accepteret tilbud om en bolig. Listen omfatter de i alt 312 personer, der i 2014 eller 2015 har modtaget et tilbud om en plads. Derudover er 68 døde, 12 flyttet til den generelle venteliste, 4 er fraflyttet kommunen, 31 har takket nej til en bolig og 106 er aktuelt på ventelisten. Den skitserede gennemsnitlige ventetid på både den generelle og den specifikke venteliste er lav. Dette er tilfældet både sammenholdt med de øvrige kommuner via de officielt tilgængelige oplysninger og ud fra KLK s erfaring fra tilsvarende analyser. Det bemærkes også, at ventetiderne har været faldende i

9 3.3 Serviceadgang Før en fremskrivning med afsæt i kommunens aktuelle plejeboligniveau, vurderes det hvordan serviceadgangen er i kommunen sammenlignet med andre kommuner. Serviceadgangen beskriver hvor let det er for en borger at omfattes af den pågældende ydelse. Med henblik på at vurdere niveauet for adgangen til plejeboliger vurderes en række forhold omkring overgangen til plejebolig. Vurderingerne skal give et billede af, hvorvidt kommunen relativt hurtigt eller relativt sent tilbyder en plejebolig. Dette vurderes bl.a. på antal år mellem førstegangsvisitation til hjemmehjælp og visitationen til en plejebolig og antallet af timer i hjemmeplejen før visitation til plejebolig. Indledningsvist ses kort på erfaringerne ift. tildeling af hjemmehjælp. Tabel 5: Andel af hjemmehjælpsmodtagere, der modtager over 11 timer ugentligt Andel modtagere med over 11 timer ugentligt Faaborg- Midtfyn Kommune Fem mest sammenlignelige Fyn Regionen Hele landet ,34 5,91 6,73 5,98 7, ,43 6,27 8,35 6,83 8,24 Kilde: Særudtræk fra FLIS Bemærk: Se noter fra tidligere tabel vedr. kommunegrupperne. Tabellen viser de hjemmehjælpsmodtagere, der efter Danmarks Statistiks opgørelsesmetode modtager flest ydelser i hjemmet, nemlig over 11 timer ugentligt. Indledningsvist bemærkes det, at alle præsenterede kommunegrupper og tallene på landsplan er steget kraftigt fra 2012 til En større og større andel blandt de visiterede brugere modtager altså mange timer, hvilket både skal forklares i, at færre modtager få ydelser og i at en større andel modtager megen hjælp i hjemmet borgere der måske tidligere ville have været i en plejebolig. Tallene fra Faaborg-Midtfyn Kommune er steget over to procentpoint og udgør i 2014 en højere andel end to sammenligningsgrupper, men er stadig lavere end landstallene og gennemsnittet for kommunerne på Fyn. Det er KLK s vurdering, at kommunen med den lave dækningsgrad på plejeboliger kunne have en højere andel, hvorved tallene må tolkes som et udtryk for et forholdsmæssigt lavere serviceniveau end sammenligningskommunerne. En yderligere indikator for serviceadgangen i kommunen er forskellen mellem tidspunktet for visitation til hjemmehjælp hhv. til plejebolig. Des kortere tid der går fra en borger første gang modtager hjemmehjælp til borgeren tildeles en plejebolig, des mindre krævende må kriterierne for tildeling af en plejebolig alt andet lige tolkes som værende. Perioden benævnes Aldersspring. 9

10 Tabel 6: Gennemsnitsalder ved førstegangsvisitation til hjemmehjælp hhv. plejebolig Faaborg-Midtfyn Kommune Fem mest sammenlignelige i regionen Hjemmehjælp (egen bolig) Plejehjem og plejebolig Aldersspring ,35 79,61 85,32 84,98 5,97 5,37 79,17 79,95 83,70 84,14 4,53 4,19 Fyn 79,06 80,05 84,02 84,25 4,96 4,20 Regionen 79,09 79,45 83,78 84,12 4,69 4,67 Landsgennemsnit 78,81 79,00 83,66 83,94 4,85 4,94 Kilde: Særudtræk fra FLIS samt egne beregninger Bemærk: Det skal bemærkes, at ca. 20 % af kommunerne ikke indgår i analysen og at Danmarks Statistik oplyser, at et antal kommuner ikke registrerer visitation af hjemmehjælp til borgere i plejebolig kor rekt i deres EOJ-systemer. Det betyder, at ovenstående oplysninger bør læses forsigtigt. Bemærk videre, at alle kommuner oplever, at enkelte borgere visiteres direkte til en plejebolig uden forudgående visitation til hjemmehjælp, mens andre borgere aldrig kommer til at modtage andet end hjemmehjælp. I opgørelsen er der således tale om gennemsnit. Som det ses af tabellen, er aldersforskellen mellem de to visitationer noget højere i Faaborg-Midtfyn Kommune end i resten af landet og i de øvrige sammenligningsgrupper. Dog har der i kommunen været tale om et fald, således at forskellen nærmer sig landsgennemsnittet. Tallet indikerer, at serviceadgangen i Faaborg-Midtfyn Kommune er lav altså at det relativt set er vanskeligere at blive visiteret til en plejebolig i kommunen end i andre kommuner. Det bemærkes, at alderen for første visitation til hjemmehjælp endda er højere end landsgennemsnittet. Slutteligt laves en vurdering af, hvor mange timer borgerne modtager i eget hjem forud for visitation til en plejebolig. Et lavt antal timer kan igen indikere relativt let adgang til en plejebolig eller at kommunens generelle serviceniveau er lavt, idet antallet af timer i hjemmeplejen generelt er lavt. Oplysningerne registreres i FLIS via kommunernes omsorgssystemer, men bl.a. pga. et relativt stort antal midlertidige pladser, hvorfra der ikke registreres leverede timer, vurderes oplysningerne indberettet fra kommune som mindre retningsgivende. Det har øjensynligt også betydning, at kommunen registrerer ydelser leveret efter sundhedsloven korrekt og øjensynligt anderledes end en del andre kommuner hvorved det registrerede 10

11 timetal, sammenlignet med andre kommuner, bliver for lavt. På den baggrund har kommunen foretaget en komplet registrering af alle visiterede borgere de første 11 måneder i Tabel 7: Visiterede timer pr. uge i hjemmehjælpen før visitation til plejebolig Antal timer hjemmepleje før visitation til plejebolig Faaborg- Midtfyn Kommune Fem mest sammenlignelige Fyn Regionen Hele landet 2014 hhv ,10 4,46 5,41 6,52 6,71 Kilde: Særudtræk fra FLIS Som det fremgår af tabellen, har borgere umiddelbart før de visiteres til plejebolig i Faaborg-Midtfyn Kommune flere timer end i de fem mest sammenlignelige kommuner og kommunerne på Fyn, mens der gives lidt færre timer end i regionen og på landsplan. Det generelle billede bekræftes, nemlig at serviceadgangen er relativt skarp. Der er i ovennævnte opgørelse inkluderet samtlige 140 borgere, der blev visiteret til en plejebolig i de første 11 måneder af En del borgere kommer fra andre kommuner eller fra et andet kommunal tilbud, hvorfor der ikke har været registreret timer på disse borgere. Det er også tilfældet i de øvrige kommuner i tabellen ovenfor, hvorfor den opgørelsesmetode er valgt. Med i denne opgørelse er således også et relativt stort antal borgere, der visiteres til en plejebolig uden forudgående visitation til hjemmepleje eller i hvert fald et meget lavt timetal. Fjernes borgere med under 2,5 timer ugentligt og borgere, der ikke er registreret timer på, fx fordi de kommer fra en anden kommune, havde de resterende 79 borgere i gennemsnit 8,7 timer ugentligt. Sammenholdes dette med KLK s erfaringer fra lignende undersøgelser er tallet nogenlunde sammenligneligt med andre kommuners. Gruppen af demente har relativt ofte få eller ingen timer fra hjemmeplejen før de visiteres til en plejebolig. I alt er der i perioden på de 11 måneder tale om 27 borgere svarende til knap 1/5-del af alle visiterede. Disse borgere fik i gennemsnit 5,4 time ugentligt forud for visitation til plejebolig. I tilnærmede tal svarer det til en kommunal udgift på under kr. årligt pr. borger, hvilket skal sættes i forhold til udgiften til en plejebolig, der er omkring det firedobbelte. Spørgsmålet er, om kommunen med fordel kan sætte ind med alternative muligheder fx i hjemmet, åbne dagcentertilbud e.lign. 11

12 Det bemærkes, at Faaborg-Midtfyn Kommune har oplyst, at man i visse situationer har anvendt servicelovens 84 til aflastning af ægtefællen til en dement borger. Disse timer er ikke indregnet i ovenstående opgørelse. 3.4 Konklusion Ift. Faaborg-Midtfyn Kommunes plejeboligkapacitet kan det konstateres, at dækningsgraden for over 80-årige er relativt lav. Dette modsvares ikke af en lang venteliste eller en meget sen visitation til plejeboliger. Kommunen overholder plejeboliggarantien og ventetiden er relativ kort både på den generelle og den specifikke venteliste i gennemsnit under ½ måned hhv. 2 måneder. Ses på borgernes alder ved indflytning, kan det konstateres, at de er ældre end i sammenligningsgrupperne og at der også går flere år fra de visiteres til hjemmehjælp til der visiteres til en plejebolig. Den samlede konklusion er, at dækningsgraden i Faaborg-Midtfyn Kommune er lav og at der i fremskrivningerne ikke skal ske tilpasninger i nedadgående retning. 4. Fremskrivninger på plejeboligområdet 4.1 Model for betydende faktorer ift. ældreområdet I vurderingen af hvilke faktorer der har betydning for, hvorvidt en borger har behov for en plejebolig, indgår helbredstilstand og eventuel sygdom i langt højere grad end personens alder. På den baggrund er det også mindst lige så væsentligt at se på befolkningens helbredstilstand som den demografiske udvikling. Den enkelte borgers helbredstilstand og dermed behov for kommunal eller anden støtte og omsorg udvikler sig på baggrund af en lang række faktorer. Blandt de helt grundlæggende er forhold som gener, opvækstvilkår og alder. Koblet med en række sociale faktorer omkring uddannelse, etnicitet og økonomi samt levevilkår fx i form af boligforhold og socialt netværk kan der for en person eller befolkningsgruppe skitseres en række overordnede forventninger til personens helbredstilstand. Derudover påvirkes borgerens sundhedstilstand i væsentlig grad af den sundhedsadfærd, der praktiseres fx ift. rygning, motion og selvvurderet psykisk og fysisk helbred. Kobles disse tre overordnede elementer sammen, kan der skitseres en forventning til borgerens helbredssituation. 12

13 Figur 1: Udviklingen af behov for plejebolig Grundlæggende faktorer Gener Opvækst Personlighed Alder Køn Sociale faktorer og levevilkår Uddannelse og arbejdsmiljø Økonomi og social klasse Boligforhold Socialt netværk og fritidsaktiviter Sundhedsadfærd Kost Rygning Alkohol Motion og fysisk aktivitet Stress Helbredstilstand Sygdom Fysisk Kognitivt Diagnose Funktionstab Kommunale tilbud Tilbud og kapacitet Rehabilitering Visitation og timing Plejebehov Plejebolig Midlertidig bolig Hjemmepleje Model: KL s Konsulentvirksomhed 2014 (Inspiration fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for region og kommuner 2013) De tre elementers betydning beskrives i det følgende i tre særskilte afsnit. Når borgeren pga. sin helbredssituation bliver så plejekrævende, at en plejebolig kan komme på tale - og således indtræder i analysens målgruppe er omfanget og indretningen af de kommunale tilbud af meget væsentlig betydning for, hvordan borgerens plejebehov kan håndteres. Kan plejebehovene reduceres? Hvordan og hvornår udvikler borgerens sygdomssituation sig? Disse forhold analyseres i det efterfølgende kapitel. 13

14 4.2 Sammenligning af betydende faktorer Grundlæggende faktorer Alder, køn, gener og opvækst er helt grundlæggende elementer i forhold til borgerens forventede helbredstilstand. Det skyldes både en direkte indflydelse på en række sygdomsforhold og indirekte gennem borgerens egen sundhedsindsats samt tilgang til og håndtering af fysisk såvel som psykisk sygdom. Alder er dermed i sig selv et væsentligt forhold i bestemmelsen af et fremtidigt plejebehov. Men i takt med en generel øget sundhedstilstand også blandt ældre står det klart, at plejebehov ikke gennemsnitligt opstår ved en bestemt alder, men nærmere kan antages at følge en fast periode i slutningen af livet. Stiger befolkningens middellevealder fx fra 85 til 90 år, vil den alder, hvor man gennemsnitligt får behov for kommunal pleje, også kunne forventes at stige med fem år. Derfor suppleres KLK s fremskrivninger med udviklingen i befolkningens middellevealder 1. Det er samtidig vurderingen, at en lineær fremskrivning efter middellevealderen ikke kan stå alene, da befolkningens sundhedstilstand i forskellige aldersgrupper har ændret sig, og også må forventes at ændre sig fremover. Der er forskellige forskningsresultater på området, der dels vurderer forventede antal raske restleveår og antal leveår med funktionsnedsættelser. Konklusionerne varierer noget, hvorfor der nedenfor præsenteres to væsentlige resultater. Således viser en rapport fra de delvist EU-finansierede analyseprogrammer EHLEIS (European Health and Life Expectancy Information System) og EurOhex (Advanced research on European health expectancies), at den stigende middellevealder for en dansker fra 1999 til 2009 er blevet fulgt af en endnu større stigning i det antal år, man kan forventes at være rask. Således kan en borger, der fyldte 65 i 2009, forventes at leve 1,6 år længere end en borger, der fyldte 65 i Men borgeren, der fylder 65 i 2009, kan forventes at være rask 2,85 år længere end den ti år ældre borger. Omregnes dette, giver et ekstra middelleveår i befolkningen 1,78 ekstra år uden sygdom (Kilde: EHLEIS Country Reports, Health Expectancy in Denmark, 2013 og 2015). 1 Teknisk kalkuleres på baggrund af forventet restlevetid for en Faaborg-Midtfynborger på 65 år ikke fra fødselsåret. Derved anvendes et mere aktuelt billede ift. kapacitetsbehovet de kommende ti år. 14

15 Analysens konklusioner omhandler udviklingen fra 1999 til 2009, og siger i sig selv ikke noget om den fremtidige udvikling. Omvendt er analysen den bedst dokumenterede indikation af udviklingen i forholdet mellem alder og sundhedstilstand, og bør også give et billede af en forventet fremtidig udvikling. Sagt på anden måde vil effekten af de seneste 20 års forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats også forventes at have effekt for dem, der fylder 65 efter En amerikansk analyse fra 2015 publiceret i The Lancet har en lidt anden opgørelsesmetode, og vurderer en anden periode. Konklusionen i denne analyse er ikke direkte i modsætning til førstnævnte analyse, men nedtoner effekten af sundhed i alderdommen bl.a. med en vurderet mindre stigning i Danmark (Kilde: The Lancet, Global, regional, and national disability-adjusted life years (DALYs) for 306 diseases and injuries and healthy life expectancy (HALE) for 188 countries, : quantifying the epidemiological transition, published online August 27, 2015). KLK s konklusionen på ovenstående to resultater er, at der i vurderingen af det fremtidige plejebolig- og plejebehov skal ses både på udviklingen i middellevealder (den amerikanske analyse) og udviklingen i sundhedstilstand (den europæiske analyse). Det skal videre understreges, at analyserne ikke giver en direkte indikation på antallet af ældre med et plejebehov, men alene siger noget om borgernes oplevede sundhedstilstand. Jf. modellen ovenfor er helbredstilstanden et helt centralt parameter, og på den baggrund vurderes det, at fremskrivningerne bør suppleres med en fremskrivning korrigeret efter forventet sundhedstilstand Sociale faktorer og levevilkår I ovennævnte beregninger anvendes EU s vurdering af den generelle helbredsudvikling i Danmark. Men er helbredsudviklingen i Faaborg- Midtfyn Kommune gennemsnitlig? For at vurdere disse forhold ses nedenfor på først sociale faktorer og levevilkår og siden på borgernes sundhedsadfærd. Den øjensynligt mest betydende enkeltfaktor er borgernes uddannelsesniveau. Uddannelsesniveau indikerer den sociale position i samfundet bl.a. pga. muligheden for at få bestemte typer af jobs og dermed indkomstniveau. Samtidig kan uddannelsesniveau være en indikator for borgerens evne til at tilegne sig viden og træffe hensigtsmæssige beslutninger i for- 15

16 bindelse med egen sundhed. En borger med en kort uddannelse kan således både forvente at leve kortere og få færre gode leveår end den borger, der har taget en universitetsuddannelse. Forskellen i forventet levetid mellem de kortest og længst uddannede er ca. seks år, og forskellen i forventede gode leveår er hele ni år (Kilde: Sundhedsstyrelsen). En anden central indikator for forventet helbredstilstand er borgerens erhvervstilknytning. Eksklusion fra arbejdsmarkedet som følge af eksempelvis arbejdsløshed er en markant begivenhed, som kan føre til forringet helbred både pga. tab af indkomst og økonomisk råderum samt potentielt tab af sociale relationer og struktur i hverdagen. Ud over faktorer som uddannelse, job og erhvervstilknytning betyder borgernes sociale tilhørsforhold eller mangel på samme meget for deres helbredssituation. Svage sociale relationer er en selvstændig risikofaktor for død på linje med andre veletablerede risikofaktorer som eksempelvis rygning og fysisk inaktivitet (Kilde: Holt-Lunstad/Smith/Layton: Social relationships and mortality risk, 2010). Omvendt har borgere med gode sociale relationer en lavere sygelighed og mindre risiko for hjertekarsygdomme, stress og psykiske lidelser (Kilde: Due/Holstein: Sociale relationer og sundhed, 2010). Forholdene omkring ensomhed mv. er særligt udtalte blandt ældre. Tabel 8: Befolkningens uddannelse, erhvervstilknytning og sociale aktivitet i 2013 (procent af befolkningen) Faaborg-Midtfyn Kommune Hele landet Andel m. videregående uddannelse 22 % 28 % Borgere under 65 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet 13 % 12 % Andel indvandrere og efterkommere, ikke vestlige lande 3,0 % 8,0 % Borgere som mindre end én gang om måneden har kontakt til venner, familie, mv. 8,4 % 7,7 % Borgere som ofte er uønsket alene 6,8 % 5,7 % Kilde: Danmarks Statistik: KRHFU1, FOLK1 (2015k3), RAS203, Sundhedsstyrelsen: Den nationale sundhedsprofil Sammenlignes befolkningen i Faaborg-Midtfyn Kommune med gennemsnitsborgeren i Danmark ses et generelt mindre positivt billede. Borgerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har i gennemsnit lavere uddannelsesniveau end gennemsnitsborgeren i Danmark. Andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet er nogenlunde som på landsplan. Andelen af indvandrere og efterkommere er væsentligt lavere i kommunen end på landsplan, hvilket ift. sundhedstilstanden trækker op. Derimod oplever flere i kommunen, at de ofte er uønsket alene og flere har kontakt med venner og familie mindre end én gang om måneden igen ift. gennemsnitsborgeren i Danmark. Indikatorerne peger mod en negativ indflydelse på forventningerne til en afvigende udvikling i antallet af raske leveår i Faaborg-Midtfyn Kommune ift. landstallene. 16

17 4.2.3 Sundhedsadfærd Ud over de forhold som mere indirekte har betydning for borgernes sundhed, har den enkelte borgers sundhedsadfærd stor og meget direkte indflydelse på den forventede helbredssituation. Det handler om bl.a. KRAM-faktorerne. Sunde madvaner har stor betydning for borgernes sundhed både i forhold til forebyggelse af overvægt og livsstilssygdomme såsom diabetes, hjertekarsygdomme, visse kræftformer og knogleskørhed (Kilde: Forebyggelseskommissionen: Kan vi leve sundere og længere, 2009). Der ses i det følgende på personer, der i Sundhedsstyrelsens undersøgelse af folkesundheden i 2013 kategoriseredes som havende meget usunde madvaner. Andelen af dagligrygere har været faldende fra 2007 til 2013, men rygning er dog stadig den vigtigste forebyggelige årsag til sygdom. Kræft, hjertekarog lungesygdomme er de mest alvorlige følgesygdomme, ligesom rygere oftere har et ringere helbred og dårligere selvoplyst livskvalitet. Der ses på antallet af daglige rygere vs. antallet af personer, der aldrig har røget. Også alkohol har stor indflydelse på befolkningens sundhed bl.a. gennem risikoen for alkoholisme og øget risiko flere sygdomme, heriblandt kræftsygdomme, mave- og tarmsygdomme, hjertekarsygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk samt angst og depression (Kilde: Sundhedsstyrelsen: Forebyggelsespakke - Alkohol, 2012). Des større alkoholforbrug, des større risiko er der for udvikling af sygdom, hvorfor der i det følgende ses på andelen af befolkningen, der jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger har et stort forbrug - dvs. over 14 hhv. 21 genstande ugentligt. Hvor antallet af rygere er faldet fra 2007 til 2013, er andelen af borgere, der ikke bevæger sig nok ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger uændret. Manglende fysisk aktivitet påvirker både sundhed og livskvalitet bl.a. gennem en forøget risiko for kronisk sygdom som diabetes, hjertekarsygdomme, muskelskeletsygdomme og psykiske sygdomme (Kilde: Motions- og Ernæringsrådet: Fysisk inaktivitet - konsekvenser og sammenhænge, 2007). Ud over de kendte KRAM-faktorer skitseret ovenfor påvirkes helbredstilstanden også direkte af borgerens valg ift. stress og overvægt. Således kan længerevarende stress medføre forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og depression. Tilsvarende bliver overvægt som følge af manglende bevægelse og/eller højt kalorieindtag i maden betragtet som et tiltagende sund- 17

18 hedsproblem (Kilde: Svendsen/Astrup/Hansen: Adipositas - sygdom, behandling og organisation, 2011). Både stress og overvægt er undersøgt i Sundhedsstyrelsens analyse i Disse værdier gengives nedenfor. Tabel 9: Befolkningens sundhedsadfærd (procent af befolkningen) Faaborg-Midtfyn Kommune Hele landet Borgere som har meget usunde madvaner 16,2 % 13,9 % Borgere som ryger dagligt 19,2 % 17,1 % Borgere som aldrig har røget 48,1 % 49,1 % Borgere som har et storforbrug af alkohol 8,7 % 8,5 % Borgere som i fritiden er fysisk aktive med moderat til hård intensitet mindre end 30 minutter om dagen 23,7 % 36 % Borgere som har et højt selvvurderet stressniveau 26,0 % 21,3 % Borgere som er svært overvægtige 17,2 % 14,1 % Kilde: Sundhedsstyrelsen: Den nationale sundhedsprofil Bemærk: Faaborg-Midtfyn Kommune sammenlignes kun med landstal, da forholdet alene anvendes til korrektion fra de nationale statistikker. Sammenlignes værdierne i Faaborg-Midtfyn Kommune med de gennemsnitlige tal på landsplan ses et billede, hvor borgerne i Faaborg-Midtfyn på alle indikatorer har en ringere sundhedsadfærd end gennemsnittet for landet. Der må således forventes en ringere helbredssituation ud fra faktorer som madvaner, fysisk inaktivitet, stress, overvægt og alkohol. Den samlede konklusion er igen en negativ påvirkning af helbredssituationen for kommunens borgere. 4.3 Samlet konklusion ift. fremskrivning på ældreområdet Der er med udgangspunkt i modellen lavet en overordnet vurdering af det fremtidige plejeboligbehov i Faaborg-Midtfyn Kommune. Som anført er den væsentligste indikator befolkningens helbredstilstand, der er forsøgt forudsagt på baggrund af internationale studier. Ses der specifikt på Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkning, har borgernes sundhedsadfærd en negativ påvirkning af den forventede helbredstilstand. Gennem samvejning af de forhold, der tyder på bedre hhv. ringere sundhedstilstand i Faaborg-Midtfyn ses en stor overvægt af negative forhold. Vejes faktorerne skønsmæssigt sammen er det KLK s samlede skøn, at der i Faaborg-Midtfyn Kommune vil være en udvikling i antallet af raske leveår 18

19 på ca. 15 % mindre end på landsplan. Denne vurdering er foretaget i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, og er indarbejdet i de efterfølgende beregninger. 4.4 Forslag til fremskrivning på plejeboligområdet På baggrund af Faaborg-Midtfyn Kommunes demografi koblet med udviklingen i antal forventede leveår samt antallet af forventede raske leveår i Faaborg-Midtfyn Kommune er der udarbejdet en fremskrivning af plejeboligbehovet. Teknisk er det sket ved at fastholde dækningsgraden, men løbende justeres aldersgruppen således, at udviklingen i gennemsnitsalderen for en plejeboligbeboer følger den forventede udvikling i helbredssituationen. Parallelt med denne analyse er foretaget en traditionel demografisk fremskrivning. I nedenstående tabel er der således foretaget tre forskellige fremskrivninger. I første afsnit er tallene fremskrevet traditionelt dvs. på baggrund af den forventede udvikling af antal over 80-årige og dækningsgraden for denne aldersgruppe er fastholdt på de aktuelle 15% beregnet inkl. kommunens nettokøb af pladser i andre kommuner. I andet afsnit er fremskrivningen korrigeret for stigende middellevealder, således at antallet af ældre i aldersgruppen beregnes som det antal ændre, der er over 80 år plus tilvæksten i leveår i hhv. 2021, 2026 og Beregnes dækningsgraden som normal praktisk efter antal borgere over 80 år reduceres denne således. I tredje afsnit foretages fremskrivningerne på baggrund af stigende middellevealder, men tillagt effekten af sund aldring. Det betyder, at antal borgere i målgruppen beregnes efter antal borgere, der er ældre end 80 år tillagt yderligere leveår og tillagt yderligere raske leveår. Der henvises i øvrigt til forklaringerne i afsnit 4.1 Under hvert afsnit vises det forventede antal ældre i aldersgruppen i første afsnit altså over 80-årige og i de øvrige afsnit antal borgere over den beregnede aldersgrænse. Endvidere fremgår det antal plejeboliger, dette antal giver anledning til med afsæt i kommunens aktuelle serviceniveau og dækningsgraden beregnes med afsæt i dette antal boliger. Som anført reduceres dækningsgraden beregnet efter den oprindelige aldersgruppe af over 80-årige. Slutteligt skitseres behovet for plejeboligkapacitet i Faaborg- Midtfyn Kommune med uændret anvendelse af boliger i andre kommuner dvs. kommunens nettokøb på ca. 5 %. Det bemærkes at der er tale om skøn og at usikkerhedsmargin i de anførte antal plejeboliger er mindst boliger i op- og nedadgående retning. 19

20 Tabel 10: Fremskrivning af plejeboligbehov efter udvikling i middellevealder og raske leveår jf. EU -data Aktuel kapacitet = Demografisk fremskrivning Befolkningstal for over 80-årige Plejeboliger beregnet efter demografi Dækningsgrad for aldersgruppen dvs. +80-årige 15,0 % 15,0 % 15,0 % 15,0 % Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for nettokøb i andre kommuner Stigende middellevealder Befolkningstal: +80-årige korrigeret for middellevealder Plejeboligbehov beregnet efter middellevealder Dækningsgrad for +80-årige 14,7% 13,6% 12,1% 11,9% Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for nettokøb i andre kommuner Sund aldring og stigende middellevealder Befolkningstal: +80-årige korrigeret for raske leveår Plejeboligbehov beregnet efter forventede raske leveår Dækningsgrad for +80-årige 14,6% 12,9% 10,9% 10,4% Kommunalt plejeboligbehov korrigeret for nettokøb i andre kommuner Kilde: KLK s beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik: HISBK, FRKM115, FRDK415, EU: Health Expectancy in Denmark, 2013, FN-forbundet: Globalis, Faaborg-Midtfyn Kommunes Befolkningsfremskrivning Sammenlignes resultatet af beregningerne ud fra middellevealder og forventede raske leveår med den demografiske fremskrivning, ses markante forskelle. I 2026 er der en forskel på mellem 110 og 160 boliger afhængig af fremskrivningsmetode. En sådan forskel må ikke ses som en reduktion af serviceniveau, men som en reduktion af behov. Beregningsmetoden tager alene højde for forventede, ændrede behov, der følger af højere restlevealder og bedre sundhedstilstand. Således er det plejebehov, der forudsætter en plejebolig, uændret. Udover ændrede behov forventes det også, at ældres ønsker til bolig i fremtiden ændres, så det ikke nødvendigvis er i en plejebolig, at man ønsker at modtage sin pleje og hjælp. Hvis befolkningens ønsker til bolig i alderdommen ændres, og præferencen for en plejebolig falder, vil de skitserede antal alt andet lige indikere et maksimalt behov. 20

21 Hertil kommer, at der i fremskrivningen forudsættes en konstant andel af borgere i friplejeboliger. Såfremt borgerne i fremtiden i højere grad foretrækker friplejeboliger frem for kommunale plejeboliger vil behovet for kommunale plejeboliger reduceres yderligere. Faaborg-Midtfyn Kommune har aktuelt ikke friplejehjem, men erfaringen fra andre kommuner er, at etableringen af lokale friplejehjem kan kræve tilsvarende reduktion i den kommunale plejeboligkapacitet. Slutteligt bør forholdet mellem kommuner med vækst hhv. ikke-vækst indtænkes. Noget tyder således på, at en del ældre ønsker at bo i en plejebolig i nærheden af deres børn eller anden familie. Det betyder at kommuner, hvor generationen senere end de plejeboligsøgende, er flyttet væk, kan risikere at en del borgere ønsker en plejebolig i en helt anden kommune altså at nettokøbet vil være stigende. Forholdet kan ikke beregnes direkte og er ikke indregnet i den skitserede model, men bør nok i Faaborg-Midtfyn Kommunes situation mane til nogen forsigtighed ift. kapacitetsopbygning. 4.5 Samlet konklusion af fremskrivningen Det er samlet KLK s vurdering, at Faaborg-Midtfyn Kommune bør være forsigtig ift. udbygning på plejeboligområdet. Baseres fremskrivningerne på kommunens aktuelle visitationspraksis, er det KLK s skøn, at der om fem år ikke vil være behov for højere kapacitet end den nuværende. Ses på lidt længere sigt er det KLK s skøn, at der om ti år vil være behov for mellem 420 og 470 plejeboliger altså en øget kapacitet på mellem 10 og 60 boliger. Hvor i intervallet det konkrete antal boliger skal ligge afhænger af med hvilken vægt sund aldring indarbejdes. Såfremt effekten af sund aldring slår fuldt igennem, vil behovet ligge i den lave del af intervallet, mens en manglende effekt af sund aldring, men en fuld effekt af øget middellevetid, vil medføre et behov i den øvre del af intervallet. Idet andelen af nettokøb af pladser i andre kommuner forudsættes uændret på 5 % i perioden bør kommunen have fokus på borgernes eventuelle valg heraf. Som skitseres bør forhold omkring etableringen af friplejehjem i kommunen samt bosætningen af yngre generationer indtænkes heri. En central forudsætning er, at der i beregningerne alene tages højde for ændrede behov pga. ændret sundhedstilstand. Såfremt en mindre andel af kommunens borgere med plejebehov ønsker at modtage plejen andre steder end i en plejebolig, er behovet for plejeboliger lavere end skitseret. 21

22 5. Fremtidige udfordringer og muligheder KLK har sammen med områdets ledergruppe samt projektets arbejdsgruppe drøftet en række fremtidsscenarier ift. plejeboligområdet. Drøftelserne har haft til formål at vurdere, hvorvidt der i forhold til de foretagne fremskrivninger bør tages højde for særlige tendenser af betydning for den samlede kapacitet eller i fordelingen af den samlede kapacitet på særlige typer boliger. Drøftelserne har ikke haft til formål at fastlægge egentlige planer for den fremtidige udvikling eller tilvejebringe konkrete tal for forventede udviklinger på delområder, men skal alene tjene i kommunens videre overvejelser om fremtidige indsatser. Nedenstående indeholder heller ikke vurderinger eller anbefalinger fra KLK s side. 5.1 Demente borgere med pludseligt plejebehov Analysen af borgere indflyttet i plejeboliger i 2015 viste i Faaborg-Midtfyn Kommune, som i mange andre kommuner, at en hel del borgere flytter til en plejebolig uden tidligere at have haft væsentlig hjælp fra hjemmeplejen mange gange ingen hjælp. Der kan være tale om borgere, der kommer fra sygehus efter en hjerneblødning, eller der kan ret ofte være tale om demente borgere, hvor ægtefællen har støttet op, men nu har måtte give op. Af de 140 visiterede i 2015 udgjorde ca. 25 % sådanne borgere. Økonomisk betyder det, at udgifterne accelererer ganske voldsomt og det leder til overvejelse af, om der kan sættes mere ind i hjemmet tidligere. Drøftelserne ledte til en række ideer: - Der skal arbejdes med videreudvikling af tilbudsviften ift. borgere i eget hjem. Det kan bl.a. handle om en endnu bedre mulighed for anvendelse af daghjem fx halve eller hele dage samt aften og weekend, ligesom der tilsvarende kan udvikles på aflastningsmulighederne. Der kan være behov for yderligere aflastningspladser til formålet, hvis aflastningsophold skal kunne tilbydes til flere og i større omfang - Der kan udarbejdes en pakke af forebyggende tiltag, hvor borgeren og dennes pårørende støttes tidligere med henblik på, at borgeren kan være længst muligt i hjemmet - Der skal arbejdes på at skabe viden om disse borgere på et tidligere tidspunkt. Det kan ske gennem forebyggende indsatser bredt i kommunen, gennem netværk og viden fra andre kommunale tilbud fx hjælpemidler, sygepleje eller forebyggende hjemmebesøg - Der kan arbejdes med at udbrede viden om nye eller udvidede tilbud fra Faaborg-Midtfyn Kommunes side fx i foreninger eller klubber for ældre, gennem praktiserende læge eller andet sundhedspersonale 22

23 5.2 Terminale borgere Faaborg-Midtfyn Kommune oplever af og til udfordringer ift. terminale borgere enten fra midlertidige pladser eller fra sygehusene. Hvilke tilbud gives denne målgruppe? På den ene side opleves det i plejeboligerne, at borgere flyttes til en plejebolig, hvor borgeren dør relativt hurtigt derefter. Det belaster både borger og pårørende. På den anden side er der også eksempler på borgere i midlertidige boliger, hvor den sidste del af livet varer væsentlige længere end forventet. I praksis afgrænses det af kommunens grænser for anvendelsen af midlertidige boliger. Det leder til den konklusion, at der er behov for: - Udvikling af rammer for midlertidigt tilbud af længere varighed koblet med mindre plejeindsats end ordinære pladser og mindre udredningsfokus end ved et typisk midlertidigt tilbud - Udvikling af tilbudsvifte i eget hjem eventuelt koblet med tættere samarbejde med personer fra borgerens netværk - Mulighed for mere differentierede tilbud med fokus på forventet tidshorisont, kompleksitet og muligheder i netværket - Hvor og hvordan der søges viden om den enkelte borges tilstand og forventninger i terminalfasen, samt hvem der bestemmer hvilket konkret tilbud borgeren skal tilbydes 5.3 Udrednings- og afklaringsophold samt rehabilitering Faaborg-Midtfyn Kommune anvender allerede i dag midlertidige tilbud i forbindelse med udredningen af borgere fx efter sygehusindlæggelse. Formålet er at afklare borgerens mere langsigtede behov for pleje enten i hjemmet eller i en plejebolig. Det blev drøftet, at der kunne være behov for en mere strategisk anvendelse af disse udrednings- og afklaringsophold, således at fejlplaceringer kunne undgås. Det kan bl.a. handler om borgere, der har behov for observation, omsorg og pleje pga. akut svækkelse. Vurderes en borger derefter ikke at være i målgruppen for en plejebolig skal der kunne etableres tilstrækkelig støtte i hjemmet eller i en ældrebolig tæt ved egentlige plejeboliger, til at borgeren kan være tryg i et sådant tilbud. Ofte handler det om den umiddelbare tryghed om natten. Parallelt med udredning kan arbejdes fokuseret med rehabilitering. Rehabilitering handler om at give borgere med nedsat funktionsevne mulighed for at opnå samme grad af funktionsevne som tidligere eller den bedst mulige funktionsevne fysisk, psykisk, kognitivt og socialt samt mulighed for at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv. Det blev under drøftelserne præciseret, 23

24 at der vil være et øget behov for mere intensive tilbud fx træning flere gange dagligt. 5.4 Aktive misbrugere Både i plejeboligerne og hos visitation oplever udfordringer ift. aktive misbrugere typisk alkoholmisbrugere. I og omkring plejeboligerne udfordres af misbrugerne både ift. personale og beboere særligt demente medbeboere. Visitationen føler sig udfordret af at mangle alternativer til plejeboliger. Også misbrugerne selv oplever udfordringer i plejeboligerne, dels pga. manglende accept og integration og dels pga. behovet for at skjule misbruget. Antallet i målgruppen er stigende, der bliver flere ældre og målgruppens baggrund bliver samtidigt bredere. Det blev drøftet, at der bør arbejdes videre med målrettede tilbud for målgruppen af aktive misbrugere: - Målgruppen bør i højere grad kunne blive i eget hjem og anvendelsen af en plejebolig bør ses som sidste udvej - Der skal arbejdes mere indgående med etablering af støtte og struktur omkring borgerens hverdagsudfordringer - Tilbuddet bør i et eller andet omfang kobles med muligheden for misbrugsbehandling 5.5 Yngre borgere med voldsomme kognitive problemer, hjerneskadede eller med psykiatriske diagnoser Tilsvarende som ved borgere med misbrugsproblemer kan også ældre med psykiatriske diagnoser eller yngre med kognitive vanskeligheder ofte ende med en plejebolig som eneste tilbud. For nogen kan det være det rette tilbud, mens det for andre kan være uhensigtsmæssigt. På den baggrund blev det drøftet, at der over for denne målgruppe kan arbejdes med tilsvarende tilbud og støtte i eget hjem som det skitseres ovenfor ift. misbrugere. Der kunne arbejdes med muligheden for at lade hjemmeplejen fungere som bostøtte. Fx kunne en del af personalet uddannes i denne opgave, således at disse medarbejdere kan anvendes ved disse borgere, støtte dem i hverdagen med andet end praktisk hjælp og personlig pleje og derved fastholde borgeren i egen bolig længst muligt. 24