Unges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne

Transkript

1 Unge Misbrug: Netværksdag for ungebehandlere Fredericia Idrætscenter: Unges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne Jens Christian Nielsen Center for Ungdomsforskning Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning - DPU, Aarhus Universitet

2 Karakteristika ved unge i dag: 1. Uddannelse er nødvendigt for Generation Fremtidsplan i kompetencesamfundet 2. Vælgere vil gerne vælge, men mange er også usikre på fremtiden 3. Forbrugere i alle henseende 4. MeWe er - hypersociale og emotionelle 5. Oplever ansvar for eget (ungdomsliv)liv Den største udfordring i dit liv: Skolen. Jeg ligger godt i det meste, men bliver nervøs når jeg tænker på fremtiden. Simon 15 år Skolen og tanken om, at jeg i en alder af 16 år skal bestemme, hvad jeg vil resten af mit liv. Fie 16 år

3 Den svære overgang til ungdomslivet Jeg synes, det er en hektisk tid. Først gik jeg i folkeskolen i ni år med de samme mennesker. Ni år. Det er lang tid! Ni år hvor jeg stort set mødte de samme mennesker hver dag. I ni år var de holdninger jeg havde til alle de mennesker, jeg var sammen med, de samme. Og de holdninger jeg blev mødt med, var de samme. Så kom jeg på efterskole ét år, hvor jeg mødte 60 nye mennesker. Så ud af efterskolen igen. Derefter på Teknisk Skoles grundforløb i et halvt år. Igen nye mennesker, igen nye venner. Så ud af Teknisk Skole ud i lære. Altså, jeg synes det er svært at holde gang i et venskab det er svært at holde et venskab ved lige. Mark 19 år

4 Unge har aldrig haft så mange valgmuligheder - uddannelse, erhverv, livsstil, forbrug osv. MEN Nødvendigt at komme bag om forståelsen af individualisering som en uproblematisk opskrivning af det enkelte individ og dets øgede frihed Den enkelte oplever en valgtvang og et ansvar for valgenes konsekvenser, der falder tilbage på én selv Det skaber et øget individuelt og institutionelt fokus på identitet og selvfremstilling og potentielt øget polarisering mellem succeserne og fiaskoerne

5 Hvordan er unges trivsel? Hvornår er det svært at være ung i dag? Sum ved bordene i 3-4 min.

6 Hvordan har de unge det set ud fra vores forskning?

7 De fleste unge synes, at de TRIVES og har et GODT UNGDOMSLIV

8 Unge trivsel & mistrivsel i tal Hvordan er dit liv lige nu sådan alt i alt? Godt/meget godt Hverken godt/dårligt Dårligt/meget dårligt 83,3 % 13,6 % 3,1 % Hvor ofte har du problemer, der gør det svært for dig at klare din hverdag? Sjældent/aldrig Hverken sjældent/ofte Ofte/altid 78,6 % 12,7 % 8,7 % Hvordan er din selvtillid? Høj/meget høj Hverken høj/lav Lav/meget lav 73,4 % 20,6 % 6,0 % Hvor populær er du i forhold til andre unge på din egen alder? Mere populær Lige så populær Mindre populær 14,3 % 78,8 % 6,9 %

9 Men der er også unge som IKKE TRIVES og som viser tydelige tegn på MISTRIVSEL

10 Tegn på mistrivsel blandt unge i tal 21 % føler sig ofte stressede 19 % er ofte blevet og 6 % har ofte mobbet i deres skoletid 11 % føler sig ofte ensomme 17 % har overvejet at tage deres eget liv 9 % af de unge har cuttet sig 10 % er utilfredse/meget utilfredse med egen krop 12 % har sultet sig og 9 % har kastet op med vilje 3 % har presset andre seksuelt til at gøre noget, de ikke ville 5 % drikker sig fulde flere gange om ugen og 16 % hver uge 6 % af de unge har erfaring med hård kriminalitetsadfærd

11 Mistrivselsrelateret adfærd øger tilbøjeligheden til, at unge giver negative vurderinger af selvet og livet

12 Men det gælder ikke for alle typer mistrivselsadfærd

13 Adfærd rettet mod selvet fx sulte sig selv, kaste op, føle sig ensom forværrer den subjektive trivsel mest gælder både for drenge og piger Adfærd rettet væk fra selvet fx udøve kriminalitet, mobbe andre, presse andre til sex forværrer den subjektive trivsel mindst hvis man er dreng, men sjældent for pigerne

14 Kroppen i fokus - også for mistrivsel Hvad er en normal krop? En svær balanceakt for unge Enormt fokus på udseende Mistrivsel i form af forsøg på kropskontrol Men også fedme og usund livsstil Kroppen som projekt Det bedste ved at være dig: At jeg ikke ryger Det største problem i dit liv lige nu er: At jeg er fed! Nina 15 år

15 Hvis jeg ikke dyrker motion, føler jeg, at jeg skal kaste op, når jeg spiser. Jeg har haft det et halvt års tid. Jeg skal nok selv få det ordnet, men lige nu har jeg ikke overskud. Så jeg må bare gå ud og knække mig, når jeg har spist. Jeg stopper med det, men først når jeg har mere tid til at dyrke motion. Og når jeg er et sted, hvor der ligesom mere er en lige linje... Jeg har sagt til min mor: Mor, det her det bliver jeg bare nødt til at gøre. Det går over når det går over. Det gør hende selvfølgelig ked af det, men så siger jeg: Du må bare ikke stoppe mig nu. Nej, men det ville hun så heller ikke gøre: Jeg stoler på at du får det ordnet når du føler du kan, siger hun Og det gør jeg også. Jeg kan stoppe når jeg vil, ikke. Så jeg ser det egentlig ikke som noget slemt. Maja 17 år

16 Unge oplever de selv har ansvar for deres sociale trivsel og etablering af netværk Kan skabe sårbarhed og frygt for ensomhed og social eksklusion Kan i praksis gøre det svært at gribe ind overfor eksklusion og mobning Største problem eller udfordring i dit liv lige nu At jeg somme tider føler mig ensom, og at jeg nogle gange er utryg ved, om mine venner kan lide den, jeg er. Camilla 15 år. At jeg ikke har så mange venner med hjem efter skole og det er jeg ked af. Jeppe 14 år.

17 Jeg skal til at gå i gymnasiet. Det er en udfordring, da jeg ikke er så udadvendt. Jeg glæder mig, og håber virkeligt jeg får nogle venner hurtigt. Altså, at jeg bliver mere udadvendt. Men jeg er også bange for at jeg ikke får nogen venner I: Hvordan bange? For at jeg bliver i den rolle, jeg har. Hvor jeg bliver meget indadvendt, og bare sidder der i klassen og er aktiv i timerne, men ikke så meget bagefter. Malene 16 år

18 Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene i Danmark uden at komme i kontakt med rusmidler Allerede i skoleårene får de fleste unge alkoholerfaringer Alder og overgange har stor betydning for risikoadfærd Overgangen til ungdomsuddannelse er en risikomarkør - både for om unge formår at blive inkluderet i nye fællesskaber og for om de kan håndtere risikoadfærd Stort fokus på at ruste unge til at mestre uddannelse, men ruster vi dem også til at mestre ungdomslivet?

19 Alkohol og ungdomsuddannelse Et perfekt match? Jeg er begyndt at drikke mere nu end jeg har gjort førhen. Men det var fordi førhen, der var der mine forældre, dem viste jeg sådan lidt respekt, og der gik jeg ikke så meget i byen og jo, jeg ville sgu heller ikke rigtig i byen alligevel og sådan. Men nu, når jeg er begyndt på Handelsskolen, så går jeg virkelig til flasken. Tobias 17 år

20 Sammen om alkohol Gennem alkohol viser man vilje til fællesskab Drikker man ikke alkohol/drikker man sig ikke fuld kan det være svært at blive fuldt integreret i ungdomslivets fællesskaber Unges alkoholbrug og fuldskab ser i vores forskning ud til at øge trivslen og mindske risikoen for ensomhed Men er nærmere udtryk for, at unge, der drikker sig fulde, er godt integreret i ungdomslivets fællesskaber ikke at alkohol i sig selv fremmer trivslen Jeg drikker helst ikke det betyder at jeg har svært ved at tage del i fællesskabet. Og jeg bliver ikke inviteret med i byen. Samuel 18 år

21 Så (måske) er det først når unge har kombinationen af højt alkoholforbrug og ensomhed advarselslamperne skal tændes?

22 For mig er stofferne forbundet med en sjov periode af mit liv fyldt med fest og farver hver weekend. Nu står den på kæreste, uddannelse og cocktails i ny og næ. Lukas 24-årig grafisk designer

23 I: Hvordan har du det med at have et misbrug? Jeg ser det ikke som et misbrug. Jeg passer det, jeg skal, jeg står op hver morgen og går i skole. Jeg skal begynde uddannelse. Jeg træner fysisk hver dag. Så jeg har ikke nogen problemer med det overhovedet. I: Så du ser ikke noget problem i at ryge flere gram om dagen? M: Næh. Jo, det er alt for meget, men jeg synes ikke at der er noget galt i at ryge. Michael 16 år

24 Skæve fællesskaber Fællestræk mellem alkohol og stofbrug, men også forskelle Stofbrug er udbredt blandt unge, men sjældent for majoriteten og unges egne holdninger til stoffer er mere blandede Nysgerrighed og adgang til ungdomskultur kan være motivation Tæt sammenhæng med venners brug De fleste fortsætter ikke, men risikabelt for dem der gør Som med alkohol tendens til flere populære og færre ensomme Jeg eksperimenterer bare. Tager det med vennerne når vi skal i byen. Jeg har ikke noget misbrug Jesper 20 år, ved at falde fra på teknisk skole pga. af stort fravær. Under mistanke for misbrug: Er det virkeligt så tydeligt.

25 Men rusmidler er ikke ufarlige øger risiko for helbredsproblemer, misbrug, afhængighed, fravær, koncentrationsbesvær og risikoadfærd Og er du både ensom og har brug af rusmidler, ser du til at mistrives på rigtig mange parametre Jeg havde oplevelsen af, at alle andre kunne styre det. Efterhånden blev det svært at komme ud og døren. Ja, at se andre uden at have taget noget. Og til sidst var jeg bange for at alle kunne se det på mig. Jeg var flov over at være afhængig. Katja 22 år Så der er god grund til at forholde sig aktivt til unges brug af rusmidler, selvom unge kan opleve, at de umiddelbart har mere at vinde end at tabe ved at bruge rusmidler

26 Hvad kan der gøres for at sikre, at unge trives og er rustede til at håndtere ungdomslivets udfordringer og risici? Dialogspørgsmål Hvad skal jeres unge være rustet til, når de kommer igennem behandlingen hos jer?

27 Pejlemærker for dialog om og helst med den enkelte unge Hav fokus på unges trivsel frem for på misbrug, dvs. på unges sociale integration og kvaliteten af deres relationer Dialog med unge om deres risikoadfærd er svært, men nødvendigt: Vis at du kan rumme og ønsker en reel dialog om den virkelighed de unge lever i og forstår at det fx er svært at indrømme afhængighed Afsøg og evt. udfordr den unges perspektiv tag afsæt i den unges opfattelse af situationen og find ud af hans/hendes motivation for at have den adfærd, der antyder misbrug og mistrivsel. Unge med misbrug har brug for hjælp - også til social re-integration Afsøg hvem der kan hjælpe den unge vær opmærksom på om den unge har andre unge og/eller voksne, de kan tale med, hvis de har problemer eller de er kede af det

28 Pejlemærker for en kollektiv dialog om og gerne med unge Inviter unge til dialog om trivsel og rusmiddelbrug på deres egne præmisser og med fokus på at gøre unge i stand til at hjælpe hinanden Arbejd kollektivt med unges sociale overdrivelser det er i de sociale sammenhænge, der skal sættes ind Fokuser på at gøre (alle) unge kompetente til at tackle skift i ungdomslivet Fokuser på den sociale integration og kvaliteten af unges relationer, fx opmærksom på unge, der aldrig er med i de sociale sammenhænge, der er i og udenfor en gruppe