Status notat vedr. Praksisplan for Almen Praksis

Transkript

1 Status notat vedr. Praksisplan for Almen Praksis Dette notat skitserer baggrund og rammerne for arbejdet med praksisplanen Samtidig konkretiseres elementerne i en kommende underliggende aftale til praksisplanen. Notatet er udarbejdet på grundlag af et notat fra Det fælleskommunale sundhedssekretariat på foranledning af Embedsmandsudvalget for Sundhed. NOTAT 13. oktober 2015 Journal nr. Sagsbehandler MICHJ Baggrund og rammer Med ændring af Sundhedsloven i juni 2013 blev samarbejdsstrukturen omkring praksisplanlægningen ændret. Den endelige planlægningskompetence er overgået til regionerne, men samtidig er det fastlagt, at samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis skal foregå i et formaliseret samarbejde i Praksisplanudvalget (PPU), samt med inddragelse af Patientinddragelsesudvalget og de kommunalt lægelige udvalg (KLU). For kommunernes vedkommende er arbejdet med praksisplanen politisk forankret i Kommunekontaktrådet (KKR). Med baggrund i KKR s vedtægter er det også KKR, som har udpeget de fem kommunale repræsentanter i praksisplanudvalget. Det er også via KKR, at det administrative arbejde med at udarbejde forslag til praksisplanen er organiseret. De kommunale repræsentanter i PPU er: Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen, (F), København Borgmester Jørgen Glenthøj, (C), Frederiksberg Borgmester Helle Adelborg, (A), Hvidovre Borgmester Ib Terp (A), Brøndby Byrådsmedlem Birgit Roswall, (V), Gribskov. Kommunale ønsker til praksisplanen I Hovedstaden har kommunerne drøftet og peget på en række ønsker til praksisplanen: Mere forpligtende samarbejde o Øget deltagelse i tværfaglige møder i kommunen o Mere forpligtende samarbejde om sårbare børn o Sikring af lægedækning for akut syge, indlæggelsestruede og svage nyudskrevne borgere Medicinområdet Ulighed i sundhed.

2 Sundhedsaftaler, praksisplaner og underliggende aftaler Sundhedsstyrelsen har beskrevet formålet med sundhedsaftalerne som følgende: at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. De alment praktiserende læger er forpligtiget til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med sundhedsaftalerne, men dette forudsætter, at der under praksisplanen indgås underliggende aftale vedrørende nye opgaver. Det er således nødvendigt at der tages stilling til og prioriteres de opgaver, som fremgår af den nye Sundhedsaftale og tiltænkes almen praksis. Figur 1 illustrerer hvordan indsatserne i sundhedsaftalen skal beskrives i praksisplanen og siden konkretiseres i en underliggende aftale med henblik på at aftale den konkrete opgaveløsning for almen praksis. Figur 1: Aftaleregimet omkring praksisplanen 2/7

3 Praksisplanudvalgets rolle hvad kan aftales? Praksisplanudvalget har ansvar for at skabe sammenhæng i det alment medicinske tilbud til borgerne i regionen samt for at fordele og prioritere den samlede mængde lægeressourcer i regionen til de opgaver, som praksisplanudvalget beslutter, at almen praksis skal varetage. Praksisplanen skal beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen og indeholde overvejelser om kapacitet og fysisk placering af lægepraksis. I forlængelse heraf indeholder høringsudkastet til Region Hovedstadens praksisplan følgende emner: Patienten som aktiv samarbejdspart, nye samarbejdsformer og lighed i sundhed som alle i store træk udspringer af sundhedsaftalen Kapacitet og tilgængelighed, herunder lægedækning, sygebesøg og betjening af akuttilbud Udvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen, herunder medicinområdet, udsatte grupper, samtaleterapi og digital kommunikation Kvalitet Nedenstående figur anskueliggør i hvilke forskellige relationer lægernes kompetencer kan anvendes. Det er vigtigt, at PPU ved aftalens indgåelse tager højde for forskellighederne og laver en sondring mellem ansatte, konsulentydelser og sundhedsydelser. Figur 2: Aftaler og kontakter med læger (KL-AP, 2014) PPU kan udelukkende indgå aftaler vedrørende om de sidste to søjler i figurer: sundhedsinitiativer og ressourcer/planlægning. 3/7

4 Den underliggende aftale Udmøntningen af praksisplanen sker i en underliggende aftale til praksisplanen, hvor implementering og ressourcer forbundet hermed aftales. Der kan indgås underliggende aftaler på områder der IKKE er omfattet af eller reguleret i overenskomsten mellem PLO (Praktiserende Lægers Organisation) og RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) herunder områderne sygebesøg og samtaleterapi, der ved decentralisering tages ud af den centrale overenskomst. Decentralisering af ydelserne sygebesøg og samtaleterapi medfører at midlerne flyttes med fra den centrale overenskomst til det regionale niveau. Dette udgør i Region Hovedstaden godt 64 mio. kr. i Ligeledes er det aftalt mellem Danske Regioner og KL via økonomiaftalerne i 2015, at regioner og kommuner vil afsætte midler til decentraliseringen af sygebesøg og samtaleterapi. Disse midler kan bruges til at give et løft til sygebesøg og samtaleterapi eller anvendes til nye og fælles opgaver som prioriteres af Praksisplanudvalget. Der afsættes ca. 64 mio. kr. samlet i Region Hovedstaden, hvoraf kommunerne bidrager med ca. 32 mio. kr. Hvor selve praksisplanen skal godkendes i PPU, kommer den underliggende aftale til godkendelse i alle kommunalbestyrelser. I forbindelse med den underliggende aftale skal der tages stilling til decentralisering af de opgaver der omhandler sygebesøg og samtaleterapi. Ændringerne i sundhedsloven betyder, at der kan udarbejdes decentrale eller regionale aftaler om ydelserne sygebesøg og samtaleterapi. Derved udgår ydelserne af den centrale overenskomst, og de decentrale aftaler indgår i praksisplanens underliggende aftale. Den underliggende aftale skal for så vidt gælde i hele praksisplanens løbetid ( ). Der er ikke formkrav til, hvordan den underliggende aftale ser ud. Det er dog forventningen, at den underliggende aftale forhandles som ét samlet aftalekompleks, hvor der eventuelt løbende kan indføjes og udtages delaftaler, uden at det nødvendigvis påvirker den samlede underliggende aftale. Dette for at sikre, at parterne i praksisplanudvalget kan se den samlede mængde nye opgaver, nye snitflader og nye midler i sammenhæng samt sikre, at der skabes sammenhæng i det alment medicinske tilbud til alle borgere i regionen. Da en aftale kan omfatte både varig opgavevaretagelse og tidsbegrænsede projekter, så vil der i praksis være behov for revidering eller udvikling af aftalen løbende. Ligeledes vil der over tid formentlig opstå behov for yderligere aftaler om konkrete problemstillinger. Processen omkring den underliggende aftale er forsøgt illustreret nedenfor. 4/7

5 Figur 3: Praksisplaner og underliggende aftaler Lokale aftaler (de gamle 2 aftaler) Ved indgåelse af den underliggende aftale skal der ligeledes tages stilling til eventuel justering, opsigelse eller videreførelse af alle eksisterende 2- aftaler. Fremadrettet indgår alle lokale aftaler i praksisplanen og skal derfor omfattes af den underliggende aftale. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvordan Region Hovedstaden ønsker at håndtere de eksisterende 2- aftaler. Endelig er det forventningen, at Praksisplanudvalget forholder sig til, hvordan bilaterale (lokale) aftaler mellem to ud af praksisplanudvalgets tre parter kan indgås, og hvordan sådanne aftaler skal bindes til den samlede underliggende aftale. Sygebesøg Almen praksis er i henhold til overenskomsten forpligtede til fra mandag til fredag i dagtiden at aflægge sygebesøg hos egne patienter, hvis henvendelsen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør dette. I Region Hovedstaden blev der i 2014 brugt godt 30 mio. kr. på sygebesøg. Ønsket om at decentralisere sygebesøg skyldes i høj grad, at det er et område hvor der kan være store forskelle i serviceniveauet blandt lægerne og hvor opgaver som eksempelvis besøg på akutpladser ikke er fastlagt i overenskomsten. Derudover kendetegner sygebesøg sig ved, at gode løsninger kræver tilpasning til de lokale forhold. Kommunale ønsker Det fælleskommunale sundhedssekretariat gennemførte i starten af december 2014 en rundspørge i de 29 kommuner med henblik på at afdække, om kommunerne oplever udfordringer med at få de praktiserende læger ud på sygebesøg. Resultatet af denne rundspørge var, at det er meget forskelligt fra kommune til kommune og fra læge til læge om man oplever udfordringer med at få lægerne ud på sygebesøg. Overordnet set oplever hovedparten af kommunerne dog ikke store udfordringer med sygebesøgene, bortset fra på akutpladser og andre midlertidige pladser. Desuden viste rundspørgen, at mange kommuner ikke ved, i hvilket omfang 5/7

6 de praktiserende læger gennemfører opsøgende hjemmebesøg, fordi lægerne ikke involverer dem i besøgene. Embedsmandsudvalget for Sundhed fremhævede særligt tre områder, hvor der ses en mulighed for at lave underliggende aftale med PLO. Det drejer sig om: Opfølgende hjemmebesøg (Forhandlingsønske: aftalen videreføres, samt at almen praksis i højere grad gennemfører besøgene) Opsøgende hjemmebesøg (Forhandlingsønske: En ny model/aftale hvor kommunerne deltager i besøget og evt. også bidrager med forberedelse til besøget. Kommunerne ønsker at få mulighed for at bestille ydelsen i almen praksis ved behov ud fra fælles kriterier i stedet for kun en gang om året) Lægetilgængelighed på akutpladser og andre midlertidige pladser (Forhandlingsønske: At de alment praktiserende læger er forpligtede til at tilse egne patienter på akuttilbud eller sikre lægedækningen på akuttilbud, samt at almen praksis er opmærksomme på at anvende de kommunale akuttilbud med henblik på, at borgeren behandles på laveste effektive omkostningsniveau). Indhold i høringsudkast til praksisplan vedrørende sygebesøg Praksisplanen lægger ikke umiddelbart op til, at der skal ske ændringer i de almindelige sygebesøg. Der har i stedet været fokus på behovet for at sikre den lægefaglige betjening på de kommunale akuttilbud. Der er i praksisplanen beskrevet tre modeller for lægefaglig betjening på forskellige kommunale tilbud: 1. Akutteams: En eller flere fasttilknyttede læger påtager sig tilsyn af patienterne. 2. Akutpladser og andre midlertidige pladser: a) Praktiserende læger fra lokalområdet påtager sig efter konkret aftale tilsyn af patienterne, hvis det er uden for egen læges kilometergrænse b) Fast tilknyttede læger som med borgerens samtykke påtager sig tilsyn af patienterne vedr. den tilstand, patienterne er i under opholdet samt at yde supervision og instruktion af det kommunale personale. 3. Plejecenter-modellen (herunder bosteder) Beboerne får mulighed for at overgå til en fast tilknyttet læge, som udover at udføre almen medicinsk behandling også forpligter sig til at være til stede på plejecenteret i et fast aftalt tidsrum ugentligt. Lægen yder lægelig rådgivning til plejepersonalet. Aftalen kan omfatte en eller flere læger. Modellerne tager sit afsæt i en udmelding fra PLO-Hovedstaden (PLO-H) omkring, at de ikke finder, at det er en realistisk løsning, at egen læge passer sine egne patienter på de forskellige kommunale tilbud. Derfor har alle modellerne en karakter af udbud, hvor der skal indgås konkrete aftaler om opgavens karakter og omfang. Det fremgår af praksisplanen, at hvis det ikke er muligt at indgå aftale mellem kommune, region og almen praksis i en konkret kommune, behandles patienten, for så vidt angår almen medicinske problemstillinger, af egen læge i henhold til sundhedsloven (den såkaldte tilbagefaldsmodel ). 6/7

7 Modellerne er indtil videre kun beskrevet på dette overordnede niveau i praksisplanen. Aftale om det konkrete indhold i ydelserne vil ske som en del af forhandlingsprocessen. Samtaleterapi Samtaleterapi har været en ydelse i overenskomsten for almen praksis siden 1995, men ydelsens indhold, målgruppe for behandlingen og metode er ikke klart defineret. Baggrunden har været, at rigtig mange af de henvendelser, som almen praksis modtager, skyldes psykiske lidelser såsom depression og angst, og man ønskede derfor et behandlingstilbud i almen praksis. I Region Hovedstaden blev der i 2014 brugt godt 34 mio. kr. på samtaleterapiydelsen. Samtaleterapi ydelse 6101 fremgår af 53 i overenskomsten. Overenskomsten beskriver, at der højst kan ydes 7 samtaleterapikonsultationer pr. patient pr. løbende år. Ydelsen er beregnet til et forløb og det er ikke muligt at bruge samtaleterapi som enkeltstående ydelse. Ydelsen skal være efterfulgt af mindst én yderligere ydelse indenfor 6 måneder, for at opfylde betingelserne. Det fremgår af overenskomsten at lægen skal kode patienterne i forhold til henvendelsesårsag og indikation, samt at lægen i relevant omfang skal deltage i supervisionsmøder enten internt mellem alment praktiserende læger eller eksternt med psykolog eller psykiater. Lægen skal dokumentere kvalifikationer på forlangende af regionen, herunder deltagelse i supervisionsmøder. Ønsket om at decentralisere samtaleterapi skyldes, at regionerne i flere år har været utilfredse med brugen af samtaleterapi i almen praksis. Ydelsen har fra indførelsens start haft en hård medfart, hvilket skyldes usikkerhed om, hvorledes effekten er ud fra et overordnet perspektiv. 7/7