Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Transkript

1 Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der lagt op til, at den danske folkeskole skal nytænkes. Målet med folkeskolereformen er at forbedre elevernes faglige niveau. Med henblik på at indfri dette mål har et stort flertal i folketinget indgået en aftale om en folkeskolereform, der forventes at træde i kraft 1. august 2014, og som realiseres i to trin. Reformindholdet er meget omfattende og gennemgribende. De aftalte ændringer kommer til at påvirke både organiseringen og indholdet i skole-, kultur- og fritidstilbud til børn og unge. Et vigtigt afsæt for en succesfuld forandring af såvel den faglige som økonomiske styring af folkeskolen, vil være et fælles syn på børns læring og udvikling. Reformen har tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Ambitionen er at højne elevernes faglige niveau. For at kunne lykkedes med intentionerne, er der fastsat en strategi med tre overordnede indsatsområder: 1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3. Få klare mål og regelforenkling 1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Der skal skabes en anden skoledag med nye rammer, som bedre kan motivere og aktivere eleverne, så de opnår et større udbytte af undervisningen. Punktet indeholder overordnet to forhold: timetallet for de fagopdelte timer øges, og skolerne skal som noget nyt tilbyde understøttende undervisning. Den understøttende undervisning indeholder flere elementer, bl.a. lektiehjælp, faglig fordybelse og motion og bevægelse. Hvad angår lektiehjælpen, så er denne obligatorisk for skolerne at udbyde, men indtil næste folketingsvalg er det frivilligt, om eleverne ønsker at gøre brug af tilbuddet. De øvrige elementer i den understøttende undervisning er obligatoriske for eleverne. Dette betyder jf. nedenstående skema, at der er et spænd på 2-3 timer om ugen på, hvad kommunen skal tilbyde, og hvad eleverne minimum skal have i

2 timetal. Efter næste folketingsvalg vil det være obligatorisk for alle elever på kl. med 30 timer, kl. med 33 timer og kl. med 35 timer ugentligt. Pr. august 2014 Ugentligt minimumstimetal som kommunerne skal tilbyde eleverne: Obligatorisk ugentlig minimumstimetal for eleverne: kl. 30 timer 28 timer kl. 33 timer 30 timer kl. 35 timer 33 timer Den nye understøttende undervisning kan både varetages af lærere, pædagoger og andre med relevante kompetencer og det vil således være muligt at tilrettelægge personalesammensætningen i forhold til opgaven. Der er et vejledende timetal for den understøttende undervisning, men ikke et minimum, og det vil være muligt at konvertere den understøttende undervisning til fagopdelt undervisning. I indskolingen vil pædagoger fremover kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver. Derudover er der krav om at alle elever i gennemsnit skal have motion og bevægelse, i et omfang svarende til ca. 45 minutter dagligt at alle skal undervises i engelsk fra 1. klasse at undervisningen i andet fremmedsprog (tysk eller fransk) starter på 5. klassetrin at valgfag gøres obligatorisk og fremrykkes fra 8. til 7. klassetrin at faget hjemkundskab fornys til madkundskab at faget sløjd og håndarbejde ophæves og afløses af faget Håndværk og design (skolerne vil allerede kunne vælge at udbyde faget fra skoleåret 2014/2015, men det vil med henblik på at kunne oparbejde de nødvendige kompetencer og sikre de fysiske lokaliteter først være obligatorisk at udbyde faget fra skoleåret 2016/17). Den anden del af punkt 1 handler om målet om en mere varieret skoledag. Samlet set stilles der krav om, at undervisningen, i højere grad end det er tilfældet i dag, skal være styret af læringsmål inddrage eleverne og derved give større motivation indebære varierede og differentierede læringsformer indebære praktisk og anvendelsesorienterede undervisningsformer bygge på et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer Som et led i denne omstilling ligger der ligeledes en forpligtelse om at åbne skolerne mere op mod omverdenen. Således skal der skabes større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen og i undervisningen

3 bedre mulighed for at gøre brug af de kommunale musik- og billedskoler, f.eks. vil skolelederen kunne give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole i stedet for gennem valgfagstimer større sammenhæng til ungdomsskolen, f.eks. vil skolelederen kunne give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisningen i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække. 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Punktet handler om, at en af forudsætningerne for en bedre og mere varieret skoledag er, at der sker et kompetenceløft blandt skolernes ansatte. Kompetenceløftet skal være på alle niveauer og være med til at sikre, at såvel lærerne, pædagogerne og skoleledelserne har de bedste forudsætninger og kompetencer for at kunne undervise og lede folkeskolen. Helt konkret skal alle lærere senest i 2020 have undervisningskompetence, svarende til linjefag i de fag, de underviser i. 3. Få klare mål og regelforenkling Punktet handler overordnet om, at aftalen indeholder en række forenklinger af regler på folkeskoleområdet. Der er aftalt regelforenklinger for blandt andet elevplaner, styring af timetallet, afgangsprøver, de kommunale kvalitetsrapporter, fælles ledelse, skolebestyrelsen, klasselæreren og pædagogisk råd og fjernelse af uddannelseskravet til skolebibliotekarer. Holddannelsesreglerne gøres mere fleksible og med tydeligere vægt på stamklassen. Derudover ønsker man bedre redskaber til at følge udviklingen, og man ønsker et skift fra regel- og processtyring til målstyring. En del af denne bevægelse handler ligeledes om, at Fælles Mål præciseres og forenkles således, at det bliver tydeligere for alle, hvilken viden og færdigheder, kompetencer og metoder, som eleverne skal tilegne sig. Derudover gives kommunerne større spillerum for, hvordan man lokalt ønsker at prioritere. Med henblik på at kunne følge folkeskolens udvikling har man nationalt fastsat tre resultatmål: 1a. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 1b. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3. Elevernes trivsel skal øges. Lokal omsætning af folkeskolereformen Der skal bl.a. tages stilling til følgende: Elevernes faglige udbytte af undervisningen og trivsel i folkeskolen, herunder

4 - udarbejdelse af en baseline, der giver kendskab til elevernes faglige niveau i de nationale test og elevernes trivsel - evt. udarbejdelse af lokale mål for Aalborg Kommune - hvordan der løbende vil blive fulgt op på skolernes resultater fx i forhold til elevernes faglighed, inklusion, dannelse og trivsel - hvordan forvaltningen systematisk vejleder og støtter skoler, hvis de ikke når målene. - At sætte retning for kommunens skoler, herunder - hvordan skolerne skal åbne sig overfor omverdenen, og bl.a. indgå i samarbejde med erhvervslivet, ungdomsuddannelserne, andre uddannelsesinstitutioner og Aalborg Universitet. Fastlægge mål og rammer for den understøttende undervisningstid og for forpligtelsen til at sikre samarbejde med lokale idræts-, kultur- og foreningsliv, herunder - hvem skal varetage opgaven? Lærere, pædagoger og andre aktører? - indholdet i den understøttende undervisning - den del af den understøttende undervisning der kan konverteres til fagdelt undervisning - samarbejdet med fritids- og kulturlivet. Lektiehjælp, herunder - hvem skal varetage opgaven, og hvornår på dagen? Fastsættelse af lokalt serviceniveau, herunder - holddeling, kontaktlærere De nye fritidstilbud, herunder - hvordan skal fremtidens fritidstilbud se ud i Aalborg Kommune? - mål, indhold, struktur og økonomi for de nye fritidstilbud - konsekvenser for forældrebetalingen og dækningsgraden i DUS. Kompetenceudvikling - lærere, pædagoger og skoleledelser Inddragelse af interessenter Med baggrund i ovenstående foreslås det, at der gennemføres en gennemgribende nytænkning af folkeskole- og DUS-tilbuddet. Arbejdet forankres i Skoleafdelingen, og der inddrages såvel interne som eksterne interessenter: Ledere og medarbejdere fra skoler og forvaltning Eleverne (Aalborg elevsammenslutning (AES)) Aalborg UngeByrådet Forældrene (skolebestyrelser og Fælles rådgivende organ (FRO))

5 Ungdomsuddannelserne Erhvervslivet Fritidslivet Andre forvaltninger, f.eks. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, og Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling De faglige organisationer Forslag til proces og organisering af arbejdet Processen vil forløbe i to spor. Henholdsvis et politisk og administrativt spor. Formålet med det faglige spor er at sikre faglige bidrag, involvering, ejerskab og bred inddragelse i processen, med henblik på at kvalificere den politiske beslutningsproces. Skole- og Kulturudvalget vil løbende blive involveret i processen gennem opstartsdag, dialog-, og temamøder. Desuden vil skolereformen som udgangspunkt være et fast punkt på udvalgets møder frem til sommeren Politisk styregruppe Skole- og Kulturudvalget Administrativ styregruppe Chefgruppe Koordinationsgruppe Skolechef (formand) Formænd for temagrupper Projektledelse og adm. medarbejder deltager i møder Der nedsættes 8 temagrupper 1. Faglighed, læring og undervisning 2. Understøttende undervisning og samarbejde med skolens interessenter 3. Fritidstilbud 4. Skoleledelse 5. Evaluering 6. Kompetenceudvikling 7. Administration og organisering 8. Nye politikker Temagruppe Temagruppe medlemmer Temagruppe Temagruppe medlemmer Temagruppe Temagruppe medlemmer Formand: Formand: Temagruppe medlemmer Leder Leder fra Formand: SK fra SK medlemmer medlemmer Leder Formand: fra SK medlemmer Leder Formand: fra SK Faglig Faglig Formand: Leder fra Formand: SK koordinator: Faglig Leder fra Formand: Leder SK fra SK Konsulent Konsulent koordinator: Faglig Leder fra SK Faglig Konsulent koordinator: Faglig koordinator: Faglig Konsulent koordinator: Faglig Konsulent koordinator: Konsulent koordinator: Konsulent Konsulent

6 Reformsekretariat Projektledelse (administrativ og faglig) Faglige koordinatorer Kommunikationskonsulent Administrativ bistand Ad hoc deltagelse fra skoler og forvaltning afhængigt af opgaver Tidsplan Proces for skolereformen i Skole- og Kulturudvalget Ultimo august Udpegning og bemanding af temaarbejdsgrupper Primo september Opstartsdag for temagrupperne og for Skole- og Kulturudvalget Ultimo september Temamøde for byrådet Sept. november Temagrupperne arbejder Sept. november Administrativ og politisk behandling af oplæg Dec. januar Afrapportering og indstilling til politisk beslutning Februar juni Forberedelse af implementering af reformen August 2014 Reformen træder i kraft Beslutning: Godkendt.