BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE BOLIGBYGGEPROGRAM OG KAPACITETSBEREGNINGER

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE BOLIGBYGGEPROGRAM OG KAPACITETSBEREGNINGER

2

3 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Opfølgning på 2014-prognosen 4 4 Befolkningsprognosens resultater 7 Boligbyggeri 9 Flytninger 11 Fødsler og dødsfald 11 5 Delområdernes udvikling 12 Skoledistrikter 12 Ældredistrikter 14 Planområder 15 6 Kommunernes befolkningsvækst Befolkningens aldersfordeling 21 Samlet befolkningsudvikling 26 8 Overordnede forudsætninger 27 9 Beregningsmetode Boligbyggeprogram Kapacitetsberegninger på sektorniveau Børne- og ungeområdet 41 Dagtilbudsområdet 41 Skoleområdet 46 SFO-området 52 Foranstaltninger for børn og unge 54 Indkomstoverførsler Ældre- og sundhedsområdet 57 Ældreområdet 57 Sundhedsområdet 64

4 Befolkningsprognosen er udarbejdet af COWI for Køge Kommune, marts Forsidebillede, Køge Å og Torvebyen, Køge Kommune Kontaktpersoner: Simon Leth Nielsen, Køge Kommune, tlf Søren Staal, COWI, tlf

5 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER Køge Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Prognosen viser, at indbyggertallet forventes at stige f ra personer primo 2015 til personer primo Dette svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på eller 7,6 %. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 4,7 % Figur 1 - De faktiske indbyggertal i Køge Kommune samt prognosens forventninger frem til 2027 UDGANGSPUNKT I PERIODE MED STIGENDE INDBYGGERTAL Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene I denne periode har der i alle årene været stigninger i befolkningstallet. I de historiske år er befolkningstallet i gennemsnit steget med 0,68 % om året. Fra 2008 til 2014 var der hvert år på nær 2011 og 2012 et fødselsoverskud (dvs. flere fødsler end dødsfald). I samme periode var der hvert år på nær 2010 overskud på flyttebalancen (dvs. flere tilflyttere end fraflyttere). Sammenlagt har det betydet en historisk befolkningsfremgang på gennemsnitligt 390 personer om året varierende fra 44 (i 2011) til 972 (i 2014). BOLIGBYGGERI Tilflytninger hænger naturligt sammen med opførelsen af nye boliger. I Køge Kommune blev der i årene gennemsnitligt opført 174 boliger pr. år, varierende fra 59 boliger i 2010 til 304 boliger i I prognoseårene ventes der i gennemsnit at blive opført 281 boliger om året - altså markant flere pr. år end i de historiske år, som dog også har været kendetegnet ved lav vækst i samfundet generelt. Tilflytningen til de nye boliger afhænger af boligtypen, idet der eksempelvis regnes med en lavere tilflytning til etage- og rækkehuse end til parcelhuse, ligesom aldersfordelingen er forskellig fra boligtype til boligtype. Dette er beskrevet nærmere i forudsætningsafsnittet i rapporten. FØDSELSBALANCE Folketal pr. 1/1 Prognose I de historiske år ( ) har der i gennemsnit været 553 fødsler og 496 dødsfald pr. år, hvilket svarer til en årlig fødselsbalance (fødte minus døde) på 57. I prognoseperioden ventes der i gennemsnit, at være 572 fødsler og 556 dødsfald om året og fødselsbalancen ventes således i gennemsnit at ligge på 16 personer om året i prognoseperioden. Køge Kommune befolkningsprognose

6 FLYTTEBALANCE Antallet af tilflyttere har i de historiske år ligget på gennemsnitligt personer om året mens antallet af fraflyttere i samme periode har været om året. Dermed har der i de historiske år været et gennemsnitligt flytteoverskud på 335 personer årligt. Dette dækker dog over meget store udsving; fra et underskud på 4 personer i 2010 til et overskud på 949 personer i I prognoseårene ventes der et gennemsnitligt flytteoverskud på 359 personer pr. år. Køge Kommune befolkningsprognose

7 2 INDLEDNING Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Prognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen danner dermed et grundlag for, at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også anvendes til kommunens budgetlægning. Kapacitetsberegninger for henholdsvis Børne- og ungeområdet og Ældre- og sundhedsområdet er vedlagt denne befolkningsprognose. Til brug for den fremtidige planlægning har Køge Kommune valgt at udarbejde en befolkningsprognose, der viser den forventede befolkningsudvikling i perioden primo 2015 til primo Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal fra de historiske år ( ) samt boligprogrammet i årene Boligprogrammet er udarbejdet af Køge Kommune og baserer sig på den planlagte udbygning og omdannelse af boligområderne i kommunen. Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af indbyggertallet, ud fra en forventning til at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. NY PROGNOSEMODEL Med dette års befolkningsprognose er Køge Kommune overgået til en ny prognosemodel. Kommunens befolkningsprognoser udarbejdes fremover i samarbejde med rådgivningsvirksomheden COWI i prognoseprogrammet Demografix. Baggrunden for leverandørskiftet har været ønsker om større præcision i prognoserne, baseret på øget anvendelse af kommunespecifikke data, samt bedre mulighed for at præsentere og anvende prognoseresultaterne i forvaltningernes arbejde og over for offentligheden. Den nye model giver bedre muligheder for at dokumentere og følge op på den historiske befolkningsudvikling, og den kan mere detaljeret illustrere befolkningsbevægelserne geografisk. Med den nye prognosemodel følger også nærværende prognoserapport i et nyt design og med nyt indhold. I rapporten er flere af modellens muligheder præsenteret. Ved implementeringen af den nye model er alle modelforudsætninger blevet gennemgået med udgangspunkt i lokale forhold. Denne gennemgang har bl.a. givet anledning til at ændre i forudsætningerne omkring de såkaldte flytterater i forhold til tidligere års prognoser. Konkret betyder det, at der i forhold til tidligere år regnes med større tilflytning til kommunens eksisterende boligmasse. Trods det, at boligbyggeprogrammet er reduceret i forhold til sidste år, bl.a. pga. fortsat usikkerhed om den generelle samfundsøkonomiske udvikling, viser den nye befolkningsprognose derfor en kraftigere befolkningstilvækst end hidtil antaget. Ændringerne i boligbyggeprogrammet er nærmere beskrevet i afsnittet om Boligbyggeprogram 2015 i nærværende prognoserapport. Køge Kommune befolkningsprognose

8 3 OPFØLGNING PÅ 2014-PROGNOSEN Den 1. januar 2015 var der i alt indbyggere 1 i Køge Kommune. Befolkningstallet er 626 personer højere end forventet i Køge Kommunes 2014-prognose. Befolkningsudviklingen Ændringer i folketallet kan grundlæggende tilskrives følgende forhold: Fødte Døde Nettotilflytning Nettoindvandring Baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik kan befolkningsudviklingen for perioden 1. januar 2007 til 1. januar 2015 opgøres jf. nedenstående tabel Befolkningen primo Levendefødte (A) Døde (B) Fødselsoverskud (C)=(A)-(B) Tilflyttede (D) Fraflyttede (E) Nettotilflyttede (F)=(D)-(E) Indvandrede (G) Udvandrede (H) Nettoindvandrede (I)=(G)-(H) Befolkningstilvækst 1 (J)=(C )+(F)+(I) Korrektioner (K) Befolkningen ultimo [Bef ultimo+(j)+(k)] Tabel 1 - Befolkningsudvikling 2007 til ) Befolkningsvæksten vist i kolonne J svarer - bortset fra tekniske korrektioner jf. (K) - til forskellen mellem ultimo og primo folketallet. Det bemærkes i den sammenhæng, at primo folketallet ikke svarer til det foregående års ultimo folketal. Det skyldes, at der løbende sker ændringer i folkeregistret, som Danmarks Statistik baserer opgørelsen på. Kilde: Danmark Statistik (BEV107) Tabellen viser, at befolkningsvæksten har været nogenlunde stabil på 300 borgere pr. år i perioden 2007 til 2009, hvorefter den falder frem til Fra 2012 har befolkningsvæksten været støt stigende fra 489 borgere til 955 flere indbyggere i Det fremgår ligeledes, at væksten i perioden 2012 til 1. januar 2015 primært er drevet af en større nettotilflytning fra andre kommuner, som stiger fra 318 borgere i 2012 til 600 borgere i Nettoindvandringen bidrager ligeledes til stigning i befolkningsvæksten, idet tallet er øget fra 177 nettoindvandrere i 2012 til 326 i Befolkningstallet primo 2015 er i afsnit 4 baseret på Danmarks Statistik, mens det i øvrige afsnit er opgjort af COWI. Forskellen på 23 borgere pr. 1. januar 2015 skyldes, at opgørelsen afhænger af hvornår indbyggertallet opgøres, idet det bemærkes, at der i det anvendte CPR register løbende foretages justeringer af det faktiske folketal. Køge Kommune befolkningsprognose

9 Væksten i 2014 kan tilskrives 513 fødte og 484 døde, svarende til et fødselsoverskud på 29 indbyggere. Hertil kommer en nettotilflytning på 600 indbyggere fra andre kommuner og en nettoindvandring fra udlandet på 326 indbyggere. Afvigelsesforklaring mellem faktisk folketal pr. 1. januar 2015 og befolkningsprognosen for Udviklingen i de enkelte aldersintervaller er vist i tabel 2: Aldersgruppe Folketal pr. 1. januar 2015 Afvigelse ml prognose og faktisk folketal pr. 1. januar Afvigelse i pct. af folketal 0 årige ,23 % 0-5 årige ,31 % 6-16 årige ,83 % årige ,39 % årige ,28 % årige ,31 % årige ,80 % årige ,15 % 90+ årige ,61 % I alt ,06 % Tabel 2 - Afvigelse ml prognose og faktisk folketal pr. 1. januar ) -/"blank" angiver at 2014 prognosen har undervurderet/overvurderet det faktiske folketal Tabellen viser afvigelsen i pct. af folketallet pr. aldersgruppe. Afvigelserne kan have konsekvenser for udgifterne i 2015 jf. nedenfor. 0-5 årige Der er 47 flere børn i alderen 0-5 år pr end der var estimeret i 2014-prognosen. Indeholdt i denne afvigelse er 12 flere 0-årige (årgang 2014). Det ændrede antal 0-årige har ingen budgetmæssige konsekvenser for 2015, mens det samlede antal på 47 flere børn giver en merudgift i årige Der er 73 flere børn i alderen 6-16 år pr end estimeret i 2014-prognosen. Denne afvigelse har ingen budgetmæssige konsekvenser for skoleåret , men kan få marginale budgetmæssige konsekvenser i skoleåret alt efter hvordan eleverne fordeler sig på kommunens skoler og på de enkelte årgange årige Der er 88 flere unge i alderen år pr end estimeret i 2014-prognosen, hvilket betyder, at en større andel af ungdomsårgangene er blevet i Køge end forventet. Dette har en konsekvens for det samlede befolkningstal, men marginale budgetmæssige konsekvenser, da meget få af kommunens udgifter vedrører denne aldersgruppe. Køge Kommune befolkningsprognose

10 26-59 årige Der er 334 flere årige pr end estimeret i 2014-prognosen, Dette har en konsekvens for det samlede befolkningstal, men marginale konsekvenser ift. de kommunale serviceudgifter, da meget få af kommunens udgifter vedrører denne aldersgruppe. Dog kan aldersgruppen have indflydelse på indkomstoverførslerne årige Der er 10 flere årige pr end estimeret i 2014-prognosen. Dette er en marginal afvigelse på 0,3 % i forhold til denne befolkningsgruppe, hvilket ikke vurderes at have budgetmæssige konsekvenser årige Der er 73 flere årige pr end estimeret i 2014-prognosen. Dette er en marginal afvigelse på 0,8 % i forhold til denne befolkningsgruppe, hvilket ikke vurderes at have budgetmæssige konsekvenser årige Der er 3 færre årige pr end estimeret i 2014-prognosen. Dette er en afvigelse på - 0,2 % i forhold til denne befolkningsgruppe, hvilket ikke vurderes at have budgetmæssige konsekvenser. 90+ årige Der er i alt 2 flere over 90 år pr end estimeret i 2014-prognosen. Dette er en afvigelse på 0,6 % i forhold til denne befolkningsgruppe, hvilket ikke vurderes at have budgetmæssige konsekvenser. Køge Kommune befolkningsprognose

11 4 BEFOLKNINGSPROGNOSENS RESULTATER Befolkningstal Folketal, primo år Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Korrektion Årets udvikling (total) Udviklingsgrad 1,7% 0,0% 0,5% 0,5% 0,6% 0,8% 0,7% 0,7% 0,7% Mænd, ultimo år Kvinder, ultimo år Folketal, ultimo år Tabel 3 - Nøgletal for befolkningsudviklingen i Køge Kommune i år 2014 og prognoseårene Indbyggertallet ventes at stige med i gennemsnit 0,6 % om året i årene Udviklingen forventes at være på mellem 26 og 496 personer om året i løbet af prognoseperioden. Det ventes at fødselstallet i prognoseårene vil ligge mellem 516 og 613 fødsler om året. Antallet af døde ventes i alle prognoseår på nær 2026 at ligge under antallet af fødsler, således at der i prognoseperioden er et fødselsoverskud (fødte minus døde) på 16 personer om året i gennemsnit. Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere ventes at være positiv i alle prognoseårene. Som følge af forskelle i antallet af nye boliger er der stor variation i antallet af nettotilflyttere. Nettotilflytningen ventes at ligge mellem 16 og 477 pr. år med et gennemsnit over alle prognoseårene på 359. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger (splitfaktoren) ventes at være 50 % i prognoseperioden. Det vil sige, at halvdelen af tilflytterne til de nye boliger ventes at komme fra andre kommuner, mens de resterende tilflyttere til nye boliger kommer fra Køge Kommune selv. Den samlede tilflytning til nye boliger forventes for alle prognoseårene at være højere end den samlede befolkningsudvikling. Det betyder, at der sker en udtynding i den gamle boligmasse antallet af personer i de eksisterende boliger falder, gennem færre eller mindre husstande. Der ventes en årlig gennemsnitlig udtynding på 234 personer eller ca. 0,4 % af indbyggertallet hvert år. Køge Kommune befolkningsprognose

12 BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I KØGE KOMMUNE Prognosen viser, at indbyggertallet vil stige fra personer primo 2015 til personer primo Dette svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på eller 7,6 %. I de historiske år er indbyggertallet i gennemsnit steget med 0,7 % pr. år, mens der i prognoseårene ventes en stigning på gennemsnitligt 0,6 % pr. år. Figur 2 - Fremskrivning af antal indbyggere i Køge Kommune, absolutte og relative tal. SAMMENLIGNING AF PROGNOSER Køge Kommunes egen prognose ligger højere end fremskrivningen fra Danmarks Statistik (DST) fra Køge Kommune forventer, at der primo 2027 vil være indbyggere, mens DST forventer indbyggere altså er der en forskel på personer mellem de to prognoser. De to fremskrivninger tager dog udgangspunkt i forskellige forudsætninger - bl.a. tager DSTs fremskrivning udgangspunkt i indbyggertal , mens Køges egen prognose tager udgangspunkt i indbyggertal DST anvender desuden ikke samme detaljerede program for boligudbygning, som Køge Kommune har lagt til grund for 2015-prognosen. Figur 3 - Køge Kommunes 2015-prognose ift. Danmarks Statistiks prognose fra Køge Kommune befolkningsprognose

13 Antal boliger BOLIGBYGGERI Da befolkningsudviklingen er tæt forbundet med boligudbygningen, er der nedenfor redegjort for Køge Kommunes forventede boligudbygning i årene HISTORISK OG PLANLAGT BOLIGBYGGERI I perioden er der i Køge Kommune bygget mellem 59 og 304 boliger pr. år (gennemsnitligt 174 pr. år). I årene ventes der, at blive opført i alt boliger, hvilket svarer til 281 boliger pr. år altså flere boliger årligt i forhold til antallet de historiske år Opførelsesår Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ældreboliger Specialboliger Figur 4 - Historisk og forventet boligbyggeri fordelt på type, og Boligbyggeriet forventes i de næste par år at være betydeligt lavere end niveauet fra de seneste tre år. Det skyldes, at det forventede boligbyggeri i 2015 og 2016 primært vil være parcel- og rækkehusbyggeri. Frem til 2019, hvor boligudbygningen i høj grad bæres af Køge Kyst, stiger boligbyggeriet markant, og fra 2020 forventes et forholdsvist stabilt niveau for boligbyggeriet. Af de nyopførte boliger ventes 18 % at være parcelhuse, 25 % rækkehuse, 52 % etageboliger og 6 % anden boligtype, hvilket indeholder ungdoms-, ældre- og specialboliger. Etageboliger udgør dermed en større andel af det forventede fremtidige boligbyggeri i forhold til det historiske byggeri i perioden fra Rækkehuse udgør en mindre andel af det fremtidige boligbyggeri i forhold til det historiske boligbyggeri. Parcelhuse % 37% 41% 3% Rækkehuse Etageboliger % 25% 52% Ungdomsboliger Ældreboliger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Specialboliger Figur 5 - Fordeling af nyopførte boliger hhv. historisk og prognosemæssigt Køge Kommune befolkningsprognose

14 SPLITFAKTOR OG TILFLYTNING PR. BOLIG I 2014 var der 693 tilflyttere til nye boliger i Køge Kommune. Af disse var 360 interne flytninger og 333 eksterne tilflyttere, hvilket betyder at, 48 % af tilflytterne til nye boliger kom fra andre kommuner. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger (splitfaktoren) ventes at ligge på mellem 45 % og 48 % i prognoseperioden. Til de nye boliger ventes der i gennemsnit en tilflytning på 637 personer pr. år i prognoseårene, afhængigt af antallet af boliger samt typen af disse. Boligtal Nye boliger Interne tilflyttere Eksterne tilflyttere Tilflyttere til nye boliger i alt Splitfaktor Tilflytning pr. bolig 2,27 2,82 2,30 2,17 2,07 2,08 2,25 2,30 2,40 Tabel 4 - Splitfaktor (andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger) og tilflytning til nye boliger, 2014 samt UDTYNDING / FORTÆTNING Udtynding og fortætning er begreber der beskriver befolkningsudviklingen i den "gamle" del af boligmassen. Udtynding opstår, hvis antallet af beboere i den gamle boligmasse udvikler sig negativt, og beskriver således en situation, hvor der gennemsnitligt bor færre pr. bolig. Omvendt beskriver fortætning situationen, hvor der bor flere pr. bolig. Der ventes at ske en løbende udtynding i boligmassen som følge af, at husstandsstørrelserne generelt ventes at falde. Udtyndingen ventes at ligge på 0,4 % årligt, svarende til mellem en fortætning på 146 personer og en udtynding på 333 personer gennemsnitligt 234 personer årligt. Udtynding Befolkningsudvikling Tilflyt til ny bolig Fortætning (+) / Udtynding (-) Procent 0,5% -0,2% 0,0% -0,5% -0,5% -0,6% -0,5% -0,5% -0,4% Tabel 5 - Nøgletal for udtynding i den eksisterende boligmasse Køge Kommune befolkningsprognose

15 FLYTNINGER Med undtagelse af 2010 har flyttebalancen været positiv i alle de historiske år. Set over hele perioden har der i gennemsnit været et årligt flytteoverskud (tilflytninger minus fraflytninger) på 335 personer. Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere ventes at være positiv i alle prognoseårene. Nettotilflytningen ventes at ligge mellem 16 og 477 årligt med et gennemsnit over alle prognoseårene på 359. Figur 6 - Udvikling i til- og fraflyttede samt flyttebalance. FØDSLER OG DØDSFALD I perioden har der årligt været fødsler og dødsfald, og i samme periode har der hvert år været en fødselsbalance på mellem -40 og 149 personer. I prognoseperioden forventes det, at der i gennemsnit vil være et fødselsoverskud på 16 personer om året. Figur 7 Udvikling i antal fødsler og dødsfald Køge Kommune befolkningsprognose

16 5 DELOMRÅDERNES UDVIKLING Befolkningsudviklingen vil variere mellem delområderne idet disse har forskellige flyttemønstre og fødselshyppigheder og derudover vil boligbyggeriets fordeling gøre udviklingsbetingelserne forskellige i de enkelte delområder. Køge Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 149 basisområder, som er dannet ved en opsplitning af kommunens land- og byområder, omsorgsområder og skoledistrikter. Desuden er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som f.eks. større plejehjem eller institutioner. Indbyggertallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Afgrænsningen og opdelingen af basisområderne i Køge Kommune fremgår af kortene herunder. SKOLEDISTRIKTER Figur 8 Skoledistrikter i Køge Kommune Køge Kommune befolkningsprognose

17 Folketal primo 2015 (faktiske) og folketal primo (forventede) Skoledistrikt Algestrup Asgård Borup Ejby Ellemark Hastrup Herfølge Holmebæk Højelse Kirstinedal Sct. Nicolai Skovbo Søndre Vemmedrup Ukendte adresser Total Indekserede folketal primo 2015 (faktiske) og indekserede folketal primo (2015 = indeks 100) Skoledistrikt Algestrup Asgård Borup Ejby Ellemark Hastrup Herfølge Holmebæk Højelse Kirstinedal Sct. Nicolai Skovbo Søndre Vemmedrup Ukendte adresser Total Køge Kommune befolkningsprognose

18 ÆLDREDISTRIKTER Figur 9 - Ældredistrikter i Køge Kommune Folketal primo 2015 (faktiske) og folketal primo (forventede) Ældredistrikt Nord Syd Vest Øst Ukendte adresser Total Indekserede folketal primo 2015 (faktiske) og indekserede folketal primo (2015 = indeks 100) Ældredistrikt Nord Syd Vest Øst Ukendte adresser Total Køge Kommune befolkningsprognose

19 PLANOMRÅDER Figur 10 - Planområder i Køge Kommune Køge Kommune befolkningsprognose

20 Folketal primo 2015 (faktiske) og folketal primo (forventede) Planområde Bjæverskov Borup Ejby Hastrup Herfølge Køge Ølsemagle Ukendte adresser Total Indekserede folketal primo 2015 (faktiske) og indekserede folketal primo (2015 = indeks 100) Planområde Bjæverskov Borup Ejby Hastrup Herfølge Køge Ølsemagle Ukendte adresser Total Køge Kommune befolkningsprognose

21 6 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST 2014 KOMMUNAL BEFOLKNINGSVÆKST Køge Kommune har i 2014 haft en stigning i indbyggertallet på 1,56 %. På landsplan steg indbyggertallet med 0,56 %. Køge er således den kommune der i 2014 havde fjerdestørst befolkningsvækst. Tabellen nedenfor viser de 15 kommuner med højst relativ befolkningsvækst samt de fem kommuner med lavest relativ befolkningsvækst. Den procentvise ændring spænder fra -1,83 % til +2,22 %. Nr Kommune Ultimo 2013 Ultimo 2014 Udvikling Procent 1 Ishøj ,22% 2 København ,87% 3 Herlev ,60% 4 Køge ,56% 5 Greve ,54% 6 Furesø ,52% 7 Tårnby ,38% 8 Brøndby ,36% 9 Glostrup ,32% 10 Christiansø ,11% 11 Skanderborg ,04% 12 Hvidovre ,04% 13 Gladsaxe ,04% 14 Solrød ,00% 15 Lyngby-Taarbæk ,00% 94 Samsø ,90% 95 Bornholm ,96% 96 Lolland ,16% 97 Lemvig ,32% 98 Ærø ,83% Hele landet ,56% Tabel 6 - Udvalgte kommuners befolkningsvækst i 2014 Kilde: Danmarks Statistik. Note: På grund af forskellige opgørelsestidspunkter kan der være mindre afvigelser mellem indbyggertallene i denne tabel og tallene i resten af rapporten. Køge Kommune befolkningsprognose

22 Figur 11 - Kommunernes relative befolkningsvækst (i procent) i år 2014 Køge Kommune befolkningsprognose

23 MELLEMKOMMUNALE FLYTNINGER Flytteudvekslingen i Køge Kommune er størst i forhold til København, Stevns, Faxe og Solrød kommuner. I perioden har der været overvejende positiv mellemkommunal nettoflytning, især fra Stevns, Solrød, Høje-Taastrup og Greve kommuner. Der har dog været kommunal nettofraflytning fra især København og Ringsted. I 2014 var der ligeledes en nettofraflytning til Ringsted. Omvendt var der nettotilflytning fra København, Stevns, Faxe, Hvidovre og en række andre kommune. Samlet var der i 2014 nettotilflytning på 602 personer, mens den gennemsnitlige årlige nettoflytning i perioden var på 176 personer. Nr Kommune Gennemsnit Tilflyttere Fraflyttere Netto Tilflyttere Fraflyttere Netto 1 København Stevns Faxe Roskilde Solrød Greve Ringsted Næstved Frederiksberg Høje-Taastrup Slagelse Hvidovre Vordingborg Guldborgsund Holbæk Lejre Gladsaxe Ishøj Sorø Lolland Samlet mellemkommunal flyttebalance Tabel 7 - Top 20 over de kommuner der har størst årlig udveksling med Køge Kommune Køge Kommune befolkningsprognose

24 MELLEMKOMMUNALE FLYTTEBALANCER IFT. KØGE KOMMUNE 2014 Figur 12 - Kort over flyttebalancen (tilflyttere minus fraflyttere) i forhold til andre kommuner i De grønne kommuner har sendt flere indbyggere til Køge Kommune end de har modtaget. De røde kommuner har modtaget flere indbyggere fra Køge Kommune end de har sendt dertil. Cirklen angiver flyttebalancen i forhold til udlandet. Køge Kommune befolkningsprognose

25 7 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING Samlet set forventes indbyggertallet at stige med 7,6 % frem til 2027, men udviklingen varierer meget, når der ses på de forskellige aldersgrupper. Generelt kan det siges, at befolkningen i gennemsnit bliver ældre. Således ses de største stigninger for aldersgrupperne over 75 år. Alder Forskel Udvikling 0-5 år ,3% 6-16 år ,5% år ,8% år ,9% år ,7% år ,4% år ,0% år ,0% år ,9% 90+ år ,1% Total ,6% Tabel 8 - Udvikling i antallet af personer i Køge Kommune, grupperet efter alder. Tallene er opgjort primo i året. Nedenfor følger udviklingsgrafer for forskellige aldersgrupper for den nye prognose, som aldersgruppernes andel af kommunens samlede befolkning. Indbyggertallene er pr. 1. januar de pågældende år. Figur 13 - Forventet udvikling i antal indbyggere i forskellige aldersgrupper Køge Kommune befolkningsprognose

26 Forskydningen i alderssammensætningen fra 2015 til 2027 er illustreret i figuren nedenfor. Andelen af 4-28 årige, årige og årige forventes at falde, mens de 0-3 årige, årige, årige og 73+ årige forventes at udgøre en større del af den samlede befolkning i 2027, end de gør i dag. Figur 14 - Den relative aldersfordeling i 2015 for Køge Kommune og i 2027 for hhv. Køge Kommune og hele landet. ALDERSGRAFER Nedenfor følger udviklingsgrafer for forskellige aldersgrupper for den nye prognose. Indbyggertallene er pr. 1. januar de pågældende år år Køge Kommune befolkningsprognose

27 Køge Kommune befolkningsprognose år år år

28 Køge Kommune befolkningsprognose år år år

29 Køge Kommune befolkningsprognose år år år

30 Total SAMLET BEFOLKNINGSUDVIKLING Nedenstående tabeller viser henholdsvis de faktiske indbyggertal og indekserede indbyggertal for forskellige aldersgrupper i 2015 og i prognoseperioden Folketal primo 2015 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2015 (faktiske) og indekserede folketal primo (2015 = indeks 100) Alder år år år år år år år år år år Total Køge Kommune befolkningsprognose

31 8 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for befolkningsprognosen er følgende: OMRÅDEINDDELING Køge Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 149 basisområder (inkl. område til administrative adresser), som er dannet ved en opsplitning af kommunens omsorgsområder og skoledistrikter ligesom by- og landområder er skilt fra hinanden. Desuden er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som for eksempel større plejehjem eller institutioner. Indbyggertallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. For at minimere usikkerheder er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fødsler. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flytte- og fødselsmønstre, er beregnet som samlede statistikenheder. BEFOLKNINGSDATA Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over indbyggertal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, antal fødsler, dødsfald og flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Køge Kommune i de historiske år ( ) samt indbyggertallet pr. 1. januar Figur 15 Parameterområder i Køge Kommune Køge Kommune befolkningsprognose

32 Som beskrevet ovenfor er alle historiske befolkningsdata opdelt på 149 basisområder. Af hensyn til beregningssikkerheden i prognosen er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder, inden for hvilke flytte- og fertilitetsmønstre vurderes at være ens. Den anvendte parameterområdesamling fremgår af figuren ovenfor. Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de historiske år danner basis for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Køge Kommune. De historiske år har haft forskellige mønstre med hensyn til til- og fraflytninger samt fødsler og dødsfald. For flytninger er årene medregnet, for dødsfald er årene medregnet, mens det kun er årene , der er medregnet for fødsler. DØDSFALD Til beregning af antal dødsfald er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for både mænd og kvinder. Tallene er korrigeret for den lokale dødelighed, ligesom der regnes med en faldende dødelighed, og dermed en stigende levealder over prognoseperioden. FERTILITET Til beregning af antal fødsler er anvendt Køge Kommunes aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. For hvert parameterområde er der ud fra lokale historiske fødselstal for årene beregnet, hvilket fertilitetsniveau området har haft i perioden. Fertiliteten varierer således fra 1,16 til 2,21. Endvidere er der anvendt en generel fremskrivning af fertilitetsniveauet i prognoseperioden svarende til den udvikling, som anvendes i den nationale befolkningsfremskrivning fra DREAM. FØDSELSPARAMETRE Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen 15-49). For Køge Kommune tages udgangspunkt i det gennemsnitlige fertilitetsniveau for årene svarende til 1,76 fødsler pr. kvinde (landsgennemsnittet lå i 2014 på 1,69). Den aldersfordelte fødselsrate (opgjort som antal fødsler pr kvinder) ses af nedenstående graf. Figur 16 - Aldersbetinget fødselsrate i Køge Kommune for årene , som anvendes i prognosen. Køge Kommune befolkningsprognose

33 Antal tilflyttere per 100 nye boliger BOLIGBYGGERI Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen. I prognosemodellen er indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden , ligesom det forventede boligbyggeri i perioden er medregnet. For mere information om boligudbygning, se bilaget med boligbyggeprogrammet. TILFLYTNING TIL NYE BOLIGER Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. I prognosen anvendes følgende tal for tilflytningen til nye boliger i Køge Kommune: Boligtype Tilflyttere pr. ny bolig Parcelhuse 3,27 Række 2,52 Etage (Standard) 2,03 Etage (Køge Kyst) 2,06 Etage (Køge Nord) 1,44 Ungdomsbolig 1,08 Ældreboliger 1,00 Specialbolig 1,00 Tabel 9 - Forventet antal tilflyttere i nye boliger, opdelt efter boligtype Figurerne nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger Parcelhus Rækkehus Alder Figur 17 - Tilflytningsprofiler for parcel- og rækkehuse der indgår i prognosemodellen Køge Kommune befolkningsprognose

34 Antal tilflyttere per 100 nye boliger Etagebolig (Standard) Etage (Køge Nord) Etage (Køge Kyst) Alder Figur 18 - Tilflytningsprofiler for etageboliger der indgår i prognosemodellen Figur 19 - Tilflytningsprofiler for andre boligtyper der indgår i prognosemodellen SPLITFAKTOR Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer henholdsvis fra Køge Kommune og fra andre kommuner. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger kaldes også splitfaktoren. På baggrund af analyser af den historiske tilflytning til nye boliger i Køge Kommune, er splitfaktoren som udgangspunkt sat til 45. I området Borup Øst er splitfaktoren dog sat til 60, da man her forventer en større andel af eksterne tilflyttere. TIL- OG FRAFLYTNING Flytninger opdeles i interne flytninger (inden for kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udlandet). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstrene i de historiske år I disse år har der i gennemsnit været eksterne tilflyttere pr. år og eksterne fraflyttere pr. år, svarende til et flytteoverskud på 335 pr. år. Køge Kommune befolkningsprognose

35 Eksterne flytninger Gennemsnit Tilflyttere Heraf mellemkommunal Heraf indvandring Andel indvandring 11% 11% 12% 10% 12% 13% 14% 12% Fraflyttere Heraf mellemkommunal Heraf udvandring Andel udvandring 8% 8% 8% 8% 9% 9% 7% 8% Netto-ind/udvandring Nettotilflytning indland Nettotilflytning Tabel 10 - Til- og fraflytning fordelt på indenlandsk og udenlandsk flytning, Ind- og udvandring har i de historiske år stået for hhv. 12 % og 8 % af de samlede tilog fraflytninger, og spiller således en ikke ubetydelig rolle i flyttebalancen. Vandringsbalancen (indvandrere minus udvandrere) i forhold til udlandet har i årene givet Køge Kommune i gennemsnit 159 borgere om året. I samme periode har den mellemkommunale flyttebalance været svingende, og den har ligget mellem -126 og 602. I gennemsnit har der været en årlig nettotilflytning på 335 personer i perioden ALDER PÅ TIL- OG FRAFLYTTERE Figuren nedenfor viser aldersfordelingen blandt til- og fraflyttere i Køge Kommune i perioden Heraf fremgår det, at der i aldersgruppen år er flere indbyggere, der flytter ud af kommunen, end der flytter til. Omvendt er der nettotilflytning i aldersgrupperne 0-6 år, 8-12 år, år og år. Figur 20 - Antal til- og fraflyttere fordelt på 1-årsintervaller (årligt gennemsnit i perioden ) Køge Kommune befolkningsprognose

36 9 BEREGNINGSMETODE Ændringer i indbyggertallet er afhængige af en række demografiske komponenter herunder balancen mellem fødsler og dødsfald samt vandringsbalancen. BEFOLKNINGSBALANCELIGNINGEN Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: P t = P 0 + (F D) + (T f F f ), hvor: P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt (t 0 ) P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt (t) F er antal fødsler i et delområde i perioden (t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden (t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I Demografix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere (T f,bevar ) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (T f,ny ) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere (F f,bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (F f,ned ) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig givet at de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små indbyggertal. BEREGNINGSSIKKERHED Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Hvis udgangsåret for befolkningsprognosen er et år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen for Køge Kommune er baseret på tal fra , og resultaterne skal derfor sammenholdes med en vurdering af, om disse udgangsår var "typiske år. Det er valgt at basere prognosen på udvalgte historiske år idet det ventes at disse bedst afspejler den kommende udvikling. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og f.eks. fødselstallet stiger voldsomt, eller der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne og dermed også for resultaterne større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. Køge Kommune befolkningsprognose

37 10 BOLIGBYGGEPROGRAM 2015 Som udgangspunkt for Køge Kommunes årlige befolkningsprognose udarbejdes hvert år et boligbyggeprogram. Omfanget og placeringen (i tid og rum) af nye boliger har stor indflydelse på befolkningsudviklingen. Der er i nærværende boligbyggeprogram taget udgangspunkt i visionerne fra Boligpolitik for Køge Kommune 2009 og Kommuneplan Boligbyggeprogrammet viser hvor mange nye boliger, fordelt på boligtyper, der forventes indflyttet i hvert enkelt kalenderår i prognoseperioden. Boligbyggeprogrammet tager afsæt i: allerede kendte, konkrete byggeprojekter. boligrummeligheden i lokalplanlagte, fremtidige boligområder. boligrummeligheden på arealer, der er udlagt til boligformål i finger- og kommuneplan. boligrummeligheden på arealer, der forventes eller ønskes udlagt i kommuneplanen. Overordnet set tager boligbyggeprogrammet således afsæt i både den gældende og igangværende region-, kommune- og lokalplanlægning. I boligbyggeprogrammet foretages der en række afvejninger på baggrund af den tilgængelige viden om de enkelte byggeprojekter og de enkelte arealers planlægningsmæssige status. HISTORISK BOLIGUDBYGNING Boligudbygningstakten i kommunen har i de senere år været præget af den generelle økonomiske afmatning med en årlig boligtilvækst på ca. 100 boliger siden Højere niveauer siden 2012 skyldes primært færdiggørelsen af en række nye almene boligprojekter, bl.a. ved Ravnsborg og i Borup og Ejby. Nedenfor er vist den samlede boligudbygning i kommunen siden år 2000 fordelt på boligtyper. Fra 2000 til 2006 er tallene opgjort som en sum af Køge og Skovbo kommuner. Køge Kommune befolkningsprognose

38 SAMLET OVERSIGT OVER BOLIGBYGGEPROGRAMMET Nedenfor er vist den samlede forventede boligudbygning i kommunen fra 2015 til Boligerne er indplaceret efter forventet indflytningsår, og angiver dermed det forventede antal nye indflyttede boliger pr. 31. december i det pågældende år. Tallene for 2014 er statustal og angiver, at i alt 302 nye boliger er indflyttet i løbet af Boligerne består af 20 parcelhuse (åben-lav), 64 rækkehuse (tæt-lav) og 218 etageboliger. Antallet af nye boliger med indflytning i 2014 ligger over forventningen i 2014-prognosen, der forudsagde indflytning i 266 boliger. Det højere antal skyldes primært, at alle boligerne i Boholteparkens etape I havde indflytning i I perioden planlægges opført i alt nye boliger, svarende til ca. 280 nye boliger om året. Samlet set forventes nu 582 færre boliger over de kommende 12 år i forhold til Boligbyggeprogram Nedjusteringen er begrundet i primært to forhold. 1) Færre nye almene boliger. De senere års boligudbygning har i høj grad har været båret af en række almennyttige boligprojekter, som blev igangsat med byrådsbeslutningen i december Således udgør de almennyttige boliger i Boholteparken (Hastrup), Cirkelhuset (Ølsemagle) og på Fuglevænget (Ejby) 258 af de 302 indflyttede boliger i I de kommende år vil de almene boliger udgøre en langt mindre andel af de planlagte boliger, hvilket bl.a. viser sig ved et kraftigt forventet fald i antallet af nye boliger allerede i Fra 2017 bæres boligudbygningen i høj grad af Køge Kyst og andre private boligprojekter, som er mere konjunkturfølsomme end almene boligprojekter. 2) Et mere konservativt skøn over udbygningstakten for boligerne på Søndre Havn, som medfører 230 færre boliger over de kommende 12 år. I forhold til parcelhuse forventes årligt ca. 50 nye parcelhuse, hvilket er højere end udviklingen i de senere år, men lavere end under højkonjunkturen frem til Med tegn på bedring af samfundsøkonomien og positive effekter fra bl.a. den kommende Køge Nord Station og Universitetssygehuset vurderes 280 årlige boliger som en realistisk målsætning for de kommende år. I alt 54 af de nye boliger i perioden er planlagt som plejeboliger og 36 som specialboliger, da tidligere års kapacitetsberegninger angiver dette behov. Reelt opføres flere pleje- og specialboliger, men da der samtidig nedlægges en række utidssvarende boliger angives i boligbyggeprogrammet alene nettotilgangen af pleje- og specialboliger. 30 aflastningsboliger, som forventes opført i 2016 i forbindelse med TK s byggeri i Stationsområdet, vil fungere som supplement til anden bolig og indgår derfor ikke i boligbyggeprogrammet. Køge Kommune befolkningsprognose

39 BOLIGBYGGEPROGRAMMET FORDELT PÅ OMRÅDER På de følgende sider vises detaljerede tabeller over det forventede boligbyggeri i kommunen opdelt på 7 områder: Ølsemagle, Køge, Herfølge, Hastrup, Ejby, Borup og Bjæverskov-Vemmedrup. De lysegrå felter angiver, at der her er tale om statustal og ikke tal for forventet indflytning. Statustallene i de lysegrå felter indgår derfor ikke i totalen yderst til højre. Køge Kommune befolkningsprognose

40 Køge Kommune befolkningsprognose

41 Køge Kommune befolkningsprognose

42 Køge Kommune befolkningsprognose

43 KORT OVER BYUDVIKLINGSOMRÅDERNE BOLIGBYGGERI IFØLGE BOLIGBYGGEPROGRAM Borup Nord 260 boliger 16. Vordingborgvej boliger 2. Borup NØ 0 boliger 17. Ravnsborg Syd 50 boliger 3. Borup Øst 62 boliger 18. Søsvinget 78 boliger 4. Lidemarksvej 88 boliger 19. Herfølge NV / øvr. Herfølge 320 boliger 5. Ejby Nord 33 boliger 20. Fremtidens parcelhuse 11 boliger 6. Li. Skensved 17 boliger 21. Møllebækvej Syd 82 boliger 7. Køge Nord 588 boliger 22. Ved Herfølge Stadion 99 boliger 8. Humleageren 5 boliger 23. Tessebøllevej 24 boliger 9. Cirkelhusene 75 boliger 24. Pilevej 16 boliger 10. Karlemosevej 35 boliger 25. Algestrup 20 boliger 11. Lellinge 8 boliger Køge Syd - ulokaliseret 18 boliger 12. Stationsområdet 156 boliger Borup ulokaliseret 46 boliger 13. Søndre Havn 830 boliger Øvrige boliger 300 boliger 14. Torvebyen 12 boliger 15. Boholte 70 boliger I alt boliger Køge Kommune befolkningsprognose

44 11 KAPACITETSBEREGNINGER PÅ SEKTORNIVEAU Som tidligere år er befolkningsprognosens resultater blevet bearbejdet således, at de afledte kapacitetsmæssige konsekvenser for områderne dagtilbud, skoler, SFO, ældre og sundhed (genoptræning) er blevet beregnet. Kapacitetsberegningerne har til formål at belyse, hvordan antallet af børn, unge og ældre stemmer overens med antallet af institutionspladser, klasselokaler, plejeboliger mv. i kommunen. Konklusionerne fra kapacitetsberegningerne vil indgå i det kommende arbejde med Budget Kapacitetsberegningerne bygger på nogle forudsætninger, som det er vigtigt at gøre sig klart. For det første er der tale om en fremskrivning af det serviceniveau, der gør sig gældende i dag, og for det andet er der tale om fremskrivning af det behov (dækningsgrader, antal genoptræningspladser pr indbyggere osv.), der gør sig gældende i dag. På ældreområdet er der herudover fremstillet en prognose for plejeboligkapaciteten under forudsætning af et forbedret funktionsniveau hos fremtidens ældre. Endelig er det vigtigt at understrege, at beregningerne aldrig vil kunne tage højde for alle tænkelige faktorer og derfor har til formål at beskrive de overordnede og generelle tendenser. Køge Kommune befolkningsprognose

45 12 BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nedenfor følger kapacitetsberegninger for følgende områder: Dagtilbudsområdet Skoleområdet SFO-området Foranstaltninger for børn og unge Indkomstoverførsler Beregningerne er baseret på befolkningsprognose for Køge Kommune. DAGTILBUDSOMRÅDET På dagtilbudsområdet beskrives kapacitet 2 og behov for hhv. vuggestuepladser og børnehavepladser fordelt på dagtilbudsområdets seks områder. Gennemgangen viser følgende: Generelt er der en god sammenhæng mellem antal pladser (kapacitet) og behovet for pladser. For vuggestuepladsernes vedkommende sker der en vækst i behovet, for børnehavepladsernes vedkommende et fald. Behovet for dagtilbudspladser ifm. udbygning af Køge Kyst (område Hastrup/Søndre) skal følges tæt, idet der forventes et underskud af pladser fra Områderne er inddelt som følger: Område Skoledistrikt Vest A Gørslev, Bjæverskov, Vemmedrup, Lellinge Vest B Borup Nord A Ejby, Højelse Nord B Asgård, Kirstinedal Midt Ellemarken, Sct. Nicolai Hastrup/Søndre Hastrup, Søndre Øvrige Fra andre kommuner Tabel 1: Befolkningsprognose pr. 1. januar 2015 fordelt på alder Alder I alt Kapaciteten er udtryk for, hvor mange pladser det er besluttet, at dagtilbuddene kan rumme. Flere af dagtilbuddene har fysiske kvm til at kunne rumme flere børn, såfremt det besluttes politisk at opskrive kapaciteten. Køge Kommune befolkningsprognose

46 Tabel 2: Antal 0-5 årige i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for år 2014 og Prognosetal for årene Befolkningsprognose år år I alt Graf 1: Antal 0 6 årige (2016 prognose) år prognose 2015-prognose 2014-årspladser 2015-årspladser Graf 1 viser prognoserne fra 2014 og Prognosen for 2015 viser, at der forventes lidt flere børn allerede i Det faktiske antal børn i dagtilbud er lavere end befolkningstallet for årgangen, idet ikke alle børn på en fødselsårgang er i dagtilbud. Tabellen nedenfor viser, hvor mange børn fra en fødselsårgang der går i dagtilbud. Tabel 3: Dækningsgrader 3 Dækningsgrader Gns. 0 12,0% 12,4% 14,7% 10,7% 12,4% 1 93,4% 75,8% 87,3% 88,1% 85,7% 2 87,1% 102,0% 81,6% 96,4% 91,1% 3 100,4% 91,3% 105,6% 84,7% 95,1% 4 93,6% 100,4% 93,5% 105,1% 97,9% 5 78,0% 69,0% 75,3% 71,3% 73,3% 6 6,4% 6,2% 4,9% 5,9% 5,9% I alt 67,1% 66,8% 65,5% 65,7% 66,3% 3 Beregning af dækningsgraderne for dagtilbudsområdet tager udgangspunkt i faktisk besatte pladser i 2011, 2012, 2013 og 2014 i hvert område. Køge Kommune befolkningsprognose

47 KAPACITET PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2015 I 2014 og 2015 har Køge Byråd vedtaget følgende tilpasninger af kapaciteten. Tabel 4: Kapacitetstilpasninger 2014 og /15 Kapacitetsændring Område Årsag Vuggestue Børnehave Gartnervejen VEST A Lukket Møllehøj VEST B Nedskrevet Vestergården NORD A Ændring Børnehuset Tigerbo NORD B Lukket Rishøjens børnehus NORD B Ændring Parkvejens børnehus MIDT Lukket BlåbærHuset MIDT Nedskrevet -12 Mælkebøtten MIDT Nedskrevet -12 Børnehaven Frændehus MIDT Ændring Optimisten HASTR./SØ. Lukket -33 I alt Kapacitetstilpasningerne er sket dels på baggrund af faldende børnetal samt som følge af, at overgangen fra vuggestue til børnehaver er ændret fra 2 år og 10 måneder til 3 år, hvilket har øget behovet for vuggestuepladser. Der er således nedlagt fire dagtilbud, tre dagtilbud har fået reduceret deres kapacitet og tre dagtilbud har etableret vuggestue eller småbørnsgruppe i stedet for børnehavepladser. Tabel 5 viser kapaciteten efter ovenstående tilpasninger. Dette tal er uændret, medmindre der sker yderligere tilpasninger. Tabel 5: Fysisk kapacitet 0 6 år Kapacitet 0-6 år Vest A Vest B Nord A Midt Søndre-Hastrup Nord B - Asgård Syd Udenbys I alt I tabel 6 vises over- og underkapaciteten på dagtilbudsområdet. I perioden ses et underskud af pladser i Søndre-Hastrup, som sandsynligvis vil kunne dækkes af omkringliggende områder fx Midt. Reelt er der ikke tale om en så omfattende overkapacitet, som fremgår af tabellen, idet der er behov for ekstra kapacitet i første kvartal af året svarende til pladser. Dette skyldes, at der i perioden frem til skolestart i april er ekstraordinært mange børn indskrevet i børnehaverne. Køge Kommune befolkningsprognose

48 Tabel 6: Over- og underkapacitet opgjort pr. område. Kapacitetsresultat Vest A Vest B Nord A Midt Søndre-Hastrup Nord B - Asgård Syd Udenbys I alt Minus (-) indikerer, at der er et underskud af pladser DRIFT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET 2015 Budgettildelingen til institutionerne sker med udgangspunkt i antal årspladser, dvs. det gennemsnitlige antal indskrevne børn i institutionen over et år 5. Tabel 7 og 8 beskriver det aktuelle behov for pladser baseret på årspladsprognose 2015 på henholdsvis vuggestue- og børnehaveområdet fordelt på geografiske områder. Tabel 7: Befolkningsprognose Aldeer I alt Tabel 8: Antal årspladser fordelt på alder Årspladser år år I alt Børn fra andre kommuner, der passes i forskellige områder i Køge. 5 Ved årspladser forstås gennemsnittet af antal indskrevne børn i institutionen over et år. Budgettet følger det enkelte barn både ind og ud af institutionen. Denne styringspraksis benævnes i populær tale rygsækprincippet. Køge Kommune befolkningsprognose

49 Tabel 9: Antal årspladser fordelt på områder Årspladser i alt Vest A Vest B Nord A Midt Søndre-Hastrup Nord B - Asgård Syd Udenbys I alt Tabel 10: Tilpasning af antal årspladser Tilpasning årspladser 0 6- årige ift Vest A Vest B Nord A Midt Søndre-Hastrup Nord B - Asgård Syd Udenbys I alt Tabellerne viser, at behovet for antallet af vuggestuepladser fremadrettet er jævnt stigende. For børnehavepladsernes vedkommende er behovet stagnerende. Samlet set er der fra 2015 til 2017 behov for 136 færre pladser. Køge Kommune befolkningsprognose

50 SKOLEOMRÅDET På skoleområdet beskrives forventet antal børn, antal elever, klasser og klassekvotient for skolerne. For SFO ernes vedkommende vises antal pladser og dækningsgrad. Gennemgangen viser, at kapacitet og behov samlet set balancerer i prognoseperioden. Køge Kommune har 14 folkeskoler, 14 SFO er samt to specialskoler. Beregningerne på skoleområdet er foretaget på baggrund af befolkningsprognosen for 2015 for antallet af 5-15 årige børn i Køge Kommune. Tabel 1: Antal 5-15 årige i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for år Prognosetal for årene Befolkningsprognose I alt Køge Kommune befolkningsprognose

51 Tabel 2: Elevtal 6. Faktiske tal for år 2014/15. Prognosetal for årene 2015/ /26 Elevtal 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 Bh.klasse kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Specialklasser Elevtal i Køge kommunes folkeskoler Specialskoleelever Privatskoler Efterskoler Samlet elevtal Dækningsgraden angiver, hvor stor en andel af hver årgang i alderen 5-15 år, der er indskrevet i en kommunal folkeskole. Det skal bemærkes, at dækningsgraden for folkeskolen påvirkes af antallet af elever, der vælger efterskoler og/eller privatskoler. Det er forudsat, at procentandelen af elever, der vælger privatskole vedbliver at være på nuværende niveau. Klassetalsprognosen beregnes med afsæt i elevtalsprognosens elevtal. Forudsætningen er, at en klasse maksimalt består af 28 elever. Elev nummer 29 vil derfor udløse en ekstra klasse. 6 Beregningsmetoden for dækningsgraderne for skoleområdet er dannet ud fra et gennemsnit af de enkelte dækningsgrader for hvert klassetrin 6 år bagudrettet. Køge Kommune befolkningsprognose

52 Tabel 3: Antal klasser 7. Faktiske tal for år 2014/15. Prognosetal for årene 2015/ /26 Antal klasser 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 Bh.Klasse kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Specialklasser I alt Tabel 4: Gennemsnitlig klassekvotient. Faktiske tal for år 2014/15. Prognosetal for årene 2015/ /26 Gns. Klasssekvotient 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 Alkestrupskolen 18,8 17,7 17,0 15,3 15,1 14,3 14,7 14,3 14,9 14,7 14,9 14,9 Asgård Skole 23,5 23,5 24,1 23,7 24,0 23,5 23,6 23,7 24,5 24,0 25,0 25,3 Ellemarkskolen 22,3 21,7 22,2 22,8 23,3 24,0 24,3 23,9 23,6 23,6 24,7 23,7 Hastrupskolen 22,5 22,9 23,0 22,7 22,9 22,0 21,1 20,4 20,0 19,6 20,5 20,4 Herfølge Skole 20,9 22,3 21,4 21,0 21,5 21,3 21,7 23,4 23,5 23,5 23,5 23,7 Holmebækskolen 20,8 19,6 19,4 18,9 19,8 19,8 20,7 21,6 22,2 23,5 23,8 23,2 Højelse Skole 19,7 19,8 19,8 19,7 19,6 19,9 20,2 20,5 21,1 21,6 21,7 21,1 Kirstinedalsskolen 23,1 24,0 24,4 24,5 23,8 24,1 24,3 23,0 22,0 22,6 22,3 22,5 Sct. Nicolai Skole 24,5 24,1 23,5 23,2 23,3 21,4 20,8 20,4 20,2 19,9 19,4 18,3 Søndre Skole 23,7 23,3 24,0 24,1 24,6 24,1 24,1 24,4 24,1 24,1 23,2 24,2 Borup Skole 23,1 22,7 22,9 23,9 24,1 24,5 24,5 24,4 24,7 25,3 25,7 25,7 Ejby Skole 23,7 22,9 22,7 21,5 21,9 20,5 21,3 20,8 20,0 19,8 19,5 19,5 Skovboskolen 9 20,9 22,8 22,5 22,2 22,0 22,3 23,1 24,6 24,3 24,3 24,2 25,2 Vemmedrupskolen 10 18,0 18,2 18,2 19,3 18,7 18,1 18,5 19,3 19,8 20,8 20,2 23,7 I alt 22,1 22,3 22,4 22,3 22,5 22,2 22,4 22,5 22,5 22,7 22,6 22,8 7 Det forudsættes, at 10. klassecenteret forbliver på Campus. 8 Der er i prognosen ikke taget hensyn til forventet øget behov for modtageklasser i forbindelse med tilflytning fra Østeuropa samt øget tilstrømning af flygtninge. 9 Inkl. Gørslev Skole 10 Inkl. Lellinge Skole Køge Kommune befolkningsprognose

53 Graf 1: Gennemsnitlig klassekvotient. Faktiske tal for år 2014/15. Prognosetal for årene 2015/ /26 Grafen viser en stigning i klassekvotienten, som dog ikke er jævnt fordelt på alle skoler. Køge Kommune befolkningsprognose

54 Tabel 5: Elever i almen undervisning. Faktiske tal for år 2014/15. Prognosetal for årene 2015/ /26 Elevtal alm. 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 Alkestrupskolen Asgård Skole Ellemarkskolen Hastrupskolen Herfølge Skole Holmebækskolen Højelse Skole Kirstinedalsskolen Sct. Nicolai Skole Søndre Skole Borup Skole Ejby Skole Skovboskolen Vemmedrupskolen I alt Tabel 5 viser antal elever i almen undervisning. Af tabellen fremgår, at der forventes et kraftigt fald i antal elever på Sct. Nicolai Skole. Beregningerne er dog foretaget med udgangspunkt i gennemsnitlige søgningsfrekvenser for nye elever, og erfaringen viser, at søgningsfrekvenserne for Sct. Nicolai Skole og Søndre Skole er højere end for de øvrige skoler i kommunen. Udbygningen af Køge Kyst forventes at medføre tilflytning af børnefamilier i Søndre Skoles distrikt, hvorimod der ikke forventes nævneværdig tilflytning af børnefamilier i Sct. Nicolai Skoles distrikt. Tabel 6: Sammenstilling af udvikling i perioden i prognoserne. Index = Befolkningsprognose 100,0 99,5 99,8 98,6 97,2 96,1 94,8 93,4 92,4 91,1 90,6 90,3 Elevtalsprognose 100,0 99,6 99,5 98,0 97,3 95,1 94,2 93,6 91,5 91,6 91,8 90,3 Alm. klasseprognose 100,0 98,7 98,4 97,0 95,7 94,7 93,1 92,1 90,1 89,5 89,8 87,5 Køge Kommune befolkningsprognose

55 Graf 2: Udvikling i perioden Af tabel 6 og graf 2 fremgår, at elevtalsprognosen følger befolkningsprognosen. Derimod falder antallet af klasser ikke med befolknings/elevtalsprognosen, men ligger på et noget lavere niveau. Budgetmæssigt er dette vigtigt, idet ressourcerne hovedsagelig tildeles pr. klasse. Køge Kommune befolkningsprognose

56 SFO-OMRÅDET Køge Kommune tilbyder SFO til alle børn fra børnehaveklasse til og med 7. klassetrin, Klub klasse samt ungdomsklub. Aldersfordelingen fremgår af tabel 1. Dækningsgraderne for SFO området er beregnet ud fra besatte pladser i 2013 og 2014 opgjort på alder i de enkelte skoledistrikter. Årgangene er herefter fordelt i forhold til tilbudstypen. Tabel 1: SFO typer Alder Type 5-årige Førskole 6 7-årige SFO 0.-1.kl. 8 9-årige SFO 2.-3.kl årige SFO 4.-7.kl årige Klub 4.-7.kl årige Ungdomsklub Tabel 2: Dækningsgrader gennemsnit af faktiske besatte pladser i 2013 og Klasse Alder Dækning Før 5 år 20,7% Bh. Klasse 6 år 84,6% 1. klasse 7 år 82,6% 2. klasse 8 år 89,6% 3. klasse 9 år 76,9% 4. klasse 10 år 81,0% 5. klasse 11 år 84,0% 6. klasse 12 år 70,7% 7. klasse 13 år 29,3% Graf 3: Dækningsgrader Køge Kommune befolkningsprognose

57 Tabel 3: Antal pladser opgjort på klassetrin og SFO type. Faktiske tal for år Prognosetal for årene SFO/KLUB Førskole SFO 0.-1.kl SFO 2.-3.kl SFO 4.-7.kl Klub 4.-7.kl Ungdomsklub I alt Tabel 4: Fordeling mellem SFO 4-7 og Klub 4-7. Klassetrin Alder SFO Klub 4. klasse 10 år 70% 30% 5. klasse 11 år 50% 50% 6. klasse 12 år 30% 70% 7. klasse 13 år 10% 90% Tabel 4 viser fordelingen af elever på SFO 4-7. klasse og Klub 4-7. klasse fordelt på alderstrin. I forbindelse med folkeskolereformen og den heraf følgende ændring af SFO/klub-strukturen er der sket en ændring i søgemønstrene i retning af, at flere søger SFO. Baggrunden herfor undersøges i løbet af Tabel 5: Dækningsgrad opdelt på institution og alder Skoledistrikt Total 1 - Alkestrup 20,7% 84,6% 82,6% 89,6% 76,9% 81,0% 84,0% 70,7% 29,3% 70,5% 2 - Borup 17,8% 62,9% 78,4% 82,3% 81,3% 74,9% 49,0% 21,7% 4,9% 53,1% 3 - Ellemarken 19,7% 78,4% 76,2% 75,1% 65,7% 51,3% 37,9% 23,6% 21,9% 48,7% 4 - Herfølge 20,8% 66,4% 77,5% 77,1% 62,2% 51,5% 27,5% 8,7% 6,6% 44,0% 5 - Højelse 14,9% 67,9% 75,3% 80,3% 80,5% 93,8% 68,3% 61,1% 42,5% 65,4% 6 - Kirstinedal 16,6% 75,5% 73,2% 62,8% 71,4% 74,1% 57,3% 34,2% 17,9% 52,7% 8 - Søndre 19,8% 79,4% 95,5% 85,9% 80,4% 73,2% 30,1% 15,7% 6,5% 54,3% 9 - Bjæverskov 20,9% 89,8% 82,9% 82,8% 72,1% 47,7% 32,1% 21,6% 8,8% 50,1% 10 - Asgård 17,7% 75,6% 81,3% 77,0% 78,4% 72,5% 49,2% 35,4% 20,2% 56,4% 11 - Hastrup 23,2% 72,7% 82,8% 86,1% 72,2% 72,5% 51,0% 27,8% 43,7% 59,3% 12 - Ejby 21,5% 92,1% 96,3% 86,5% 80,7% 83,7% 68,5% 33,7% 14,6% 62,3% 14 - Vemmedrup 17,9% 87,5% 103,0% 95,3% 69,0% 77,8% 77,1% 39,9% 21,2% 64,5% 15 - Holmebæk 32,0% 84,1% 96,0% 97,7% 84,8% 73,8% 64,7% 39,0% 23,0% 69,8% 19 - Sct. Nicolai 25,5% 77,3% 102,4% 88,7% 80,9% 70,8% 43,7% 22,5% 10,2% 55,9% 30 - Andre komm. 0,1% 0,1% 0,3% 0,4% 0,3% 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,2% I alt 20,1% 76,8% 84,4% 81,6% 75,3% 69,0% 49,3% 29,3% 17,5% 55,9% Tabel 5 viser dækningsgraderne for de enkelte institutioner fordelt på elevernes alder. Der er beregnet dækningsgrader for hvert skoledistrikt, idet der er afvigelser distrikterne imellem. 11 Dækningsgraderne er beregnet som et gennemsnit af faktisk besatte pladser i 2013 og Køge Kommune befolkningsprognose

58 FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE Området er opdelt i: Forebyggelse Børn og unge udenfor hjemmet Indkomstoverførsler Gennemgangen viser en jævn udvikling for alle foranstaltningstyper, der forventes at ligge på omtrent samme niveau som i dag. Der er ikke medtaget en eventuel stigning i antallet af flygtninge, herunder uledsagede flygtninge, idet der de første tre år efter tildeling af flygtningestatus ydes fuld refusion for udgifterne forbundet med foranstaltningstyperne på området. Herefter indgår eventuelle flygtninge i den ordinære statistik. Forebyggelse Forebyggende foranstaltninger for børn og unge indeholder en vifte af muligheder til Familiecenter Køge for at iværksætte råd, støtte og vejledning til børn og unge samt deres familier jf. Lov om social service 52. Området dækker aldersgruppen 0-17 årige. Børn og unge udenfor hjemmet Området dækker over 3 typer af foranstaltninger: Plejefamilier og opholdsteder Døgninstitutioner Sikrede institutioner Plejefamilier og opholdsteder Foranstaltninger på dette område tager udgangspunkt i Lov om social service 66 og omfatter børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Området omfatter aldersgruppen årige. Døgninstitutioner Foranstaltningerne omhandler døgninstitutioner for børn og unge og omfatter køb af pladser til anbragte handicappede børn/unge samt børn/unge med sociale adfærdsproblemer på kommunale eller regionale døgntilbud. Området omfatter aldersgruppen årige. Sikrede institutioner Foranstaltningen omfatter sikrede døgninstitutioner for børn og unge, herunder til sikrede afdelinger i tilknytning til en døgninstitution. Ved en sikret afdeling forstås en afdeling, hvis yderdøre og vinduer kan være konstant aflåst. Området omfatter aldersgruppen årige. Området er meget sårbart overfor adfærdsændringer, da området for det første dækker en lille andel af de årige og for det andet, at en pludselig stigning i ungdomskriminalitet f.eks. i forbindelse med en optrapning af bandekonflikterne ikke nødvendigvis er medtaget i prognosen. Køge Kommune befolkningsprognose

59 INDKOMSTOVERFØRSLER Området omhandler nedenstående foranstaltninger. Samværsret mv. med børn (Aktivloven 83 og 84). Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, 41). Tabt arbejdsfortjeneste mv. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, 42). Træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. i forbindelse med hjemmetræning (Serviceloven, 32, stk. 8). Området omfatter aldersgruppen 0-17-årige. I beregningen af de forskellige dækningsgrader er alle bevillinger omregnet til antal fuldtidsindskrevne. Antallet af fuldtidsindskrevne er ikke et udtryk for, hvor mange personer, der har modtaget tilbuddet, da den samme person kan havde modtaget flere tilbud i flere bevillinger. En ydelse givet i én måned er lig med 0,836 fuldtidsplads. Tabel 1: Antal 0-18-årige i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for , prognosetal for Alder I alt Køge Kommune befolkningsprognose

60 Tabel 2 og 3 indeholder samme data, men med forskellig opdeling. Tabel 2: Antal fuldtidsindskrevne 12 i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for 2014 og prognosetal for Type/funktion Plejefamilier og opholdssteder 124,5 126,7 126,4 126,9 128,7 129,4 129,1 127,8 128,6 125,6 123,5 121,8 119,5 Forebyggende foranstaltninger 207,3 192,1 189,5 189,8 188,9 187,5 187,0 187,2 186,8 186,8 187,2 186,9 187,5 Døgninstitutioner 16,7 24,3 24,2 24,3 24,7 24,8 24,8 24,5 24,7 24,1 23,7 23,4 22,9 Sikrede institutioner 1,3 1,4 1,4 1,4 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,4 1,4 Kontante ydelser 272,5 295,7 291,6 292,0 290,8 288,6 287,8 288,1 287,6 287,5 288,1 287,6 288,6 I alt 622,3 640,2 633,2 634,5 634,6 631,8 630,1 629,0 629,2 625,5 624,0 621,0 620,1 Tabel 3: Antal fuldtidsindskrevne i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for 2014, budgettal for 2015 og prognosetal for Forantaltning Forebyggelse 207,3 192,1 189,5 189,8 188,9 187,5 187,0 187,2 186,8 186,8 187,2 186,9 187,5 Børn og unge udenfor hjemmet 142,6 152,5 152,1 152,7 154,9 155,6 155,3 153,7 154,7 151,2 148,6 146,5 143,9 Indkomstoverførsler. 272,5 295,7 291,6 292,0 290,8 288,6 287,8 288,1 287,6 287,5 288,1 287,6 288,6 I alt 622,3 640,2 633,2 634,5 634,6 631,8 630,1 629,0 629,2 625,5 624,0 621,0 620,1 Graf 1: Indeksering af fuldtidspladser (tabel 3) for perioden 2014 til 2026 Grafen viser samlet stabilitet for foranstaltningstyperne, der følger udviklingen i befolkningsprognosen. 12 Beregningerne tager udgangspunkt i faktisk anvendte fuldtidsindskrevne i 2011, 2012 og 2013 set i forhold til aldersgruppen den nævnte aldersgruppe. Køge Kommune befolkningsprognose

61 13 ÆLDRE- OG SUNDHEDSOMRÅDET Nedenfor følger kapacitetsberegninger for ældre- og sundhedsområdet. Beregningerne er baseret på befolkningsprognose for Køge Kommune. ÆLDREOMRÅDET Nærværende afsnit omhandler befolkningsgruppen i Køge Kommune, der er over 60 år. Borgere der er yngre end 60 år medtages således ikke, selvom de måtte modtage ydelser, der normalt forbindes med den ældre del af befolkningen. Da denne gruppe under 60 år er meget lille, vurderes dens fravær i nedenstående analyse ikke at være udslagsgivende for afsnittets konklusioner. Afsnittet fokuserer på 5 aldersgrupper begyndende med de årige borgere. Disse er interessante, da de så småt begynder at trække på aldersbetingede velfærdsydelser, selvom hovedparten fortsat er fysisk aktiv og på arbejdsmarkedet. Derefter følger de årige, de årige, de årige, samt gruppen af borgere over 90 år. De sidste 4 grupper er opdelt efter livsfaser, hvor funktionsniveauet erfaringsmæssigt er forskelligt. Disse aldersgrupper er også blevet anvendt i de foregående befolkningsprognoser. Tabel 1: Prognose over udviklingen af borgere i aldersgruppen i Køge Kommune Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose 2015 Af tabel 1 fremgår det, at befolkningen mellem 60 og 64 år i Køge Kommune forventes at falde frem til og med 2017, hvorefter gruppen vil stige på ny. Set over hele perioden vil aldersgruppen opleve en stigning på 26,5 % svarende til 873 borgere. Gruppen af årige udvikler sig lige omvendt: Antallet af borgere i denne alderskategori øges til og med 2018, hvorefter den begynder at falde. I 2026 vil der således være 441 færre personer i denne gruppe, hvilket svarer til et fald på 6,3 %. Aldersgrupperne år og år oplever begge markante stigninger over perioden på hhv. 87,9 % og 84 %. Dette svarer til en forøgelse på personer for de årige og personer for de årige. Grupperne vokser dog ikke i takt: De årige stiger med svingene takt frem til 2025, hvorefter gruppen falder en smule i De årige har et mere jævnt vækstmønster frem til 2024, hvorefter befolkningsstigningen øges markant i 2025 og Gruppen af 90+ år stiger ligeledes, men fra et lavere udgangspunkt end de foregående aldersgrupper. I 2026 vil der således være 138 personer flere over 90 år i Køge Kommune, hvilket svarer til en stigning på 42,6 %. Køge Kommune befolkningsprognose

62 Samlet set vokser hele gruppen af 60+ årige med personer svarende til 25,2 % fra 2015 til Til sammenligning vokser gruppen af årige borgere kun med 679 personer i samme periode, svarende til 2,1 %. NUVÆRENDE SERVICENIVEAU - PLEJEBOLIGER Køge Kommune råder i dag over 398 plejeboliger under Det frie boligvalg for ældre, som reguleres efter 5 i Lov om Almene boliger og plejehjemspladser og 192 i Lov om social service. Det frie boligvalg betyder, at borgere, der af deres bopælskommune er visiteret til en plejebolig, frit kan vælge imellem de pleje-/ældreboliger, der indgår i bopælskommunens tilbud. Endvidere har borgeren ret til frit at vælge et lignende botilbud i en anden kommune. En borger kan m.a.o. afslå et boligtilbud, hvis vedkommende foretrækker en anden bolig i Køge Kommune eller i en anden kommune. Køge Kommunes plejeboliger er inddelt i tre kategorier med forskelligt serviceniveau. Med en plejebolig med tilkaldt døgnbemanding følger 18 timers hjælp og pleje om ugen, mens der med en plejebolig med fast døgnbemanding følger 34 timers hjælp og pleje om ugen. Plejeboliger til demente henvender sig med sine placeringer, sit serviceniveau og sin personaletilknytning til borgere med demens. Der følger 35,5 timers hjælp og pleje ugentligt med en plads i denne type plejebolig. Tabel 2: Frit valgs boliger til ældre fordelt på boformstype Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen Tabel 2 viser en oversigt over antallet af kommunens plejeboliger, som hører under reglerne om frit valg, fordelt på type. NUVÆRENDE SERVICENIVEAU BORGERE I EGET HJEM Tabel 3: Andel af hjemmeboende borgere i Køge Kommune, der modtager varig hjælp pr. 1 januar 2015 Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen samt Køge Kommunes befolkningsprognose 2015 Tabel 3 viser andelen af hjemmeboende borgere over 60 år, som modtager varig hjælp. Figuren skelner mellem praktisk hjælp og personlig pleje, hvor sidstnævnte opdeles mellem personlig pleje indenfor normal arbejdstid (personlig pleje dag) og pleje om aftenen, natten og i weekenderne (personlig pleje øvrige tid). Sammenlignes andelene med de tilsvarende tal i prognosen for 2014, bemærkes det at andelen af borgere, som kræver personlig pleje både i hverdagene og på skæve tidspunkter er stigende for Køge Kommune befolkningsprognose

63 alle aldersgrupper. Merbehovet er dog ulig fordelt mellem alderskategorierne, hvor behovet hos de årige kun stiger med omkring 1 % -point, mens behovet hos de 90+-årige derimod stiger med over 10 % -point. Omvendt falder andelen af borgere som modtager rengøring og praktisk hjælp for samtlige aldersgrupper, hvilket muligvis skal ses i lyset af, at rehabiliteringsindsatsen blev implementeret i løbet af 2013 og nu må antages at have fået fuld effekt. Andelen af borgere, der modtager hjælp til indkøb, er dog relativ stabil med meget begrænsede uensartede udsving ift De forskellige udsving bør dog sammenholdes med det faktum, at den samlede andel af borgere som modtager ydelser indenfor de respektive aldersgrupper kun ændrer sig meget lidt fra 2014 til For aldersgrupperne år, år og år er forandringen ift under 1 % - point, mens andelen for de årige stiger med 3,7 % -point og de 90+-årige falder med 2,1 % - point. Selvom der er interne forskydninger i de ydelser borgerne i de forskellige alderskategorier modtager, lader andelen af borgere i de forskellige aldersgrupper, som har brug for hjælp, således til at være relativ stabil på kort sigt. FREMTIDIG KAPACITET BORGERE I EGET HJEM I nedenstående er indsat tabeller, der illustrerer udviklingen af antallet af borgere, der modtager hjælp i eget hjem. Tabel 4A: Prognose for antallet af hjemmeboende borgere, der modtager varig hjælp Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen samt Køge Kommunes befolkningsprognose 2015 I tabel 4A ses den estimerede udvikling i antallet af hjemmeboende borgere, der modtager varig hjælp, hvis både serviceniveau og borgernes funktionsniveau forbliver som nu. Af tabellen fremgår det, at antallet af borgere, der vil have behov for en hjælp i eget hjem, vil stige med 740 personer frem imod 2026, svarende til 58,4 %. Sammenligner man stigningsgraden i antallet af ældre, der fremadrettet vil have brug for hjælp, viser dette års kapacitetsprognose en højere stigningsgrad for prognoseperioden end sidste års Køge Kommune befolkningsprognose

64 prognose. I 2014 vurderedes stigningen til 2025 således at blive 50 %, mens stigningen i 2013 blev vurderet til 47 % i Den fortsatte stigning i antallet af personer i de ældre alderskategorier, som erfaringsmæssigt er de mest plejekrævende, kan være en plausibel forklaring på dette. Tabel 4B: Prognose for antallet af hjemmeboende borgere, der modtager varig hjælp hvis sundhedstilstanden forbedres Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen samt Køge Kommunes befolkningsprognose 2015 På baggrund af prognosen i tabel 4A har Social- og Sundhedsforvaltningen ligeledes udarbejdet en prognose, der tager højde for forventningerne til den forbedrede sundhedstilstand hos borgerne over 60 år. Antagelsen er, at fremtidens ældre generelt opnår en forbedret sundhedstilstand, hvilket har en positiv indflydelse på borgernes behov for hjælp. Af tabel 4B kan det ses, at der frem mod 2026 fortsat vil ske en stigning i antallet af ældre, der har brug for hjælp. Stigningen er på 537 personer, hvilket svarer til 41 %. Stigningen er således 203 personer mindre end i tabel 4A, hvor sundhedstilstanden blev holdt konstant. Køge Kommune befolkningsprognose

65 FREMTIDIG KAPACITET - PLEJEBOLIGER Tabel 5 viser andelen af borgere i de fem aldersgrupper over 60 år, som aktuelt bor i en af kommunens plejeboliger efter frit-valgs-reglerne. Tabel 5: Andel af borgere i Køge Kommune, der bor i plejebolig pr. 1. januar 2015 Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen samt Køge Kommunes befolkningsprognose 2015 Som det fremgår af tabellen bor en væsentlig større andel af de ældre borgere over 60 år i plejebolig ift. de yngre borgere i samme kategori. De årige visiteres således i meget lille udstrækning til en plejebolig, mens en betragteligt større andel af 80+-årige bruger Køge Kommunes plejeboligtilbud. For de årige og gruppen over 90 år falder andelen i plejebolig dog for 3. år i træk. I 2013 boede 9,2 % af de årige i en plejebolig, hvilket faldt til 9 % i 2014 og nu til 8,6 % i For gruppen over 90 år er de tilsvarende tal 27,2 % i 2013, 26,9 % i 2014 og nu 25,3 % i Tabel 5 viser dog kun, hvor mange der aktuelt har fået tildelt en plejebolig. I tabel 6 fremgår hvor mange borgere, der stod på ventelisten til en plejebolig i Tabel 6: Antal borgere på venteliste til plejebolig i Plejebolig med mulig tilkaldevagt Plejebolig fast tilkaldevagt Plejebolig demens I alt 1. kvartal kvartal kvartal kvartal Gennemsnit 1, ,5 Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen Som det fremgår af tabel 6 stod der i gennemsnit 43 personer på venteliste i hvert kvartal i Dette er en stigning ift. samme opgørelse for 2013, hvor der gennemsnitligt stod 31 på venteliste. På den ene side skal det påpeges, at det ikke er økonomiske ansvarligt eller rationelt at udvide plejeboligkapaciteten gennem nybyggeri for at eliminere ventelisten. Alle kommuner har således ventelister på deres plejeboliger og såfremt borgerne på ventelisten kan tilbydes en bolig indenfor lovgivningens fastsatte tidsrammer, lever kommunen op til sine forpligtelser. På den anden side vil der være en udfordring på demensområdet, såfremt efterspørgslen efter demensplejeboliger stiger i samme takt som hidtil. Køge Kommune befolkningsprognose

66 Tabel 7: Køb og salg af plejeboliger Salg af pladser Køb af pladser Tallene for er ikke opgjort som helårspladser, men som køb og salg af individuelle pladser uagtet hvor lang tid den købte eller solgte plads var besat. Tallene for 2015 er et øjebliksbillede pr. 1. januar 2015 Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen Udover tilgangen til plejeboliger indenfor kommunen, kan borgere, som visiteres til en plejebolig, som tidligere beskrevet få tildelt en tilsvarende bolig i en anden kommune. På samme måde kan andre kommuners borgere få tildelt en plejebolig i Køge Kommune. Tabel 7 illustrerer antallet af pladser som Køge Kommune har købt og solgt i perioden Pr. første januar 2015 betalte Køge Kommune for 26 plejeboliger i andre kommuner og modtog samtidig betaling for 62 eksterne borgere. Med den netop beskrevne udvikling i mente, vil de næste 3 tabeller illustrere det fremtidige behov for og udvikling i antallet af plejeboliger. Tabel 8 illustrerer således det fremtidige merbehov for plejeboliger ved forskellig sundhedstilstand, tabel 9 illustrerer tilgangen af plejeboliger gennem nybyggeri og tabel 10 illustrerer den forventede udvikling i ventelisten til plejeboliger. Tabellerne er bl.a. fremkommet ved at anse de opgjorte andele i tabel 5 som værende typiske for de respektive aldersgrupper, hvorigennem behovet for plejeboliger i fremtiden estimeres ved at fremskrive andelen af personer bosiddende i plejeboliger. Tabel 8: Plejeboliger oversigt over merbehov for plejeboliger i perioden Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen Af tabel 8 fremgår merbehovet for plejeboliger set ud fra to scenarier. Merbehovet illustrerer det øgede antal ældre borgere, der potentielt vil efterspørge en plejebolig. I tabellens øverste række vises udviklingen i merbehovet, hvis borgernes sundhedstilstand fastholdes, mens den nederste række tilsvarende illustrerer udviklingen under forudsætning af, at borgernes sundhedstilstand forbedres gennem perioden. Ser man på tallene for den forbedrede sundhedstilstand, vil der i 2026 være et merbehov på 138 boliger. Tabel 9: Oversigt over udviklingen på ventelisten til en plejebolig Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen I forlængelse af tabel 8 fremgår det i tabel 9, at også ventelisten vil stige fremadrettet, når den fremskrives med samme takt som stigningen i befolkningsudviklingen. Disse to udtryk for merbehovet for plejeboliger, skal dog samtidig ses i lyset af, at der i samme periode vil blive opført en række nye boliger, hvilket er illustreret i tabel 10: Tabel 10: Oversigt over tilgangen af plejeboliger i perioden Køge Kommune befolkningsprognose

67 Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen I tabel 10 er der udarbejdet en oversigt over tilgangen af plejeboliger i perioden Netto tilgang er et udtryk for den konkrete forøgelse af antallet af plejeboliger i det pågældende år, mens den akkumulerede udvikling er et udtryk for den samlede, reelle vækst i antallet af plejeboliger. Af tabellen fremgår det, at den nuværende planlægning af anlægsbyggeri medfører en akkumuleret vækst på 54 plejeboliger frem mod Tabel 11 samler informationerne fra tabel 8, 9 og 10 og viser, at der med den planlagte udbygning vil være 35 borgere på venteliste til plejebolig i 2020 stigende til 137 borgere på venteliste i Stigningen fra 2020 følges tæt de kommende år med henblik på eventuel tilpasning af masterplanen, idet det dog bemærkes, at yderligere sund aldring vil reducere behovet for plejeboliger yderligere end forudsat i beregningerne. Tabel 11: Oversigt over den samlede udviklingen på ventelisten til en plejebolig Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen Tabel 12: Oversigt over behovet for nye boliger ved fastholdelse af andelen af borgere på venteliste i perioden Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen. Negative tal i nederste række angiver, at behovet for boliger er mindre end kapaciteten såfremt størrelsen på ventelisten skal bibeholdes på 2013-niveau. Tabel 12 viser, hvor mange plejeboliger, der mangler i de pågældende år, såfremt ventelisten skal fastholdes på samme niveau som i år Niveauet skal i den sammenhæng forstås som antallet af borgere, som er visiteret til en plejebolig og ikke kan få den (og derfor står på venteliste) ift. det samlede antal borgere, der er visiteret til en plejebolig (både borgere der har fået en bolig og borgerne på venteliste). I 2013, som er valgt som basisåret, var der 7,4 % af det samlede antal borgere, som var visiteret til en plejebolig, som stod på venteliste. Hvis denne andel fastholdes, vil der i 2026 mangle 93 plejeboliger. Køge Kommune befolkningsprognose

68 SUNDHEDSOMRÅDET GENOPTRÆNING EFTER SYGEHUSUDSKRIVELSE Køge Kommune har fra år 2007 haft myndighedsansvaret for at yde genoptræning til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, og har pr. 1. august 2008 overtaget myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Genoptræningen efter sygehusudskrivelse er kategoriseret i en almindelig og en specialiseret ambulant genoptræning, hvor den specialiserede ambulante genoptræning kræver en tværfaglig indsats på speciallægeniveau og derfor skal udføres på sygehuset. Den vederlagsfri genoptræning er et lægehenvist tilbud, hvor behandlingen i dag udelukkende varetages af Køge Kommunes private fysioterapiklinikker. Køge Kommune varetager således kun den almindelige genoptræning efter sygehusudskrivelse, og nedenstående kapacitetsbeskrivelse vil derfor koncentrere sig om dette område. Køge Kommune har besluttet at organisere den almindelige ambulante genoptræning efter en bestiller-udfører-modtager model, hvor: - bestillerdelen varetager myndighedsopgaver og er placeret hos Bestillersektionen i Sundhedsafdelingen og - udførerdelen varetager den terapeutmæssige genoptræning og er placeret hos den kommunale udfører i Social- og Sundhedsservice. Køge Kommune varetager al almindelig ambulant genoptræning efter sygehusudskrivelse med undtagelse af genoptræning af børn med ikke-ortopædkirurgiske diagnoser, hvor kommunen har indgået en aftale med Sygehus Nord. Tabel 1: Antal borgere som modtager almindelig ambulant genoptræning efter sygehusudskrivelse Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen samt Køge Kommunes befolkningsprognose 2015 Tabel 1 viser en prognose for antallet af borgere, der vil modtage en almindelig ambulant genoptræning fordelt på aldersgrupper. Af tabellen fremgår det, at der forventes en stigning i antallet af ambulante genoptræninger på 7,57 % frem til år Dette tal bør dog anvendes med forbehold, da udviklingen på området historisk har været svært at forudsige. Væksten fra 2010 til 2014 var således 24,48 %, hvilket svarer til en årlig stigning på 7,72 %. Tabel 2: Udviklingen i antallet af genoptræningsplaner pr indbyggere Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen Køge Kommune befolkningsprognose

69 Tabel 2 viser udviklingen i antallet af genoptræningsplaner pr indbyggere i Køge Kommune fordelt på aldersgrupper. Der ses en tydelig sammenhæng mellem alder og antallet af genoptræningsplaner, samt en markant stigning fra 2013 til Tabel 3: Faktuel fordeling af genoptræningsplaner på hoveddiagnoser og alder Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen I tabel 3 angives fordelingen af genoptræningsplaner på de otte hovedgrupper og efter aldersgrupper i Det bemærkes at 65 % af genoptræningerne følger et ortopædkirurgisk standardforløb, mens neurologiske og geriatriske forløb tegner sig for ca. 10 % respektivt. KAPACITET I DAG 2015 Køge Kommune yder almindelig ambulant genoptræning på Kommunens tre genoptræningscentre: Borup Plejehjem, Møllebo og Tingstedet. Genoptræningen foregår både som individuel træning og som holdtræning. For at sikre de mest hensigtsmæssige genoptræningsforløb fordeles genoptræningen på de tre centre efter hoveddiagnoser. Dette sikrer til dels at de relevante terapeutkompetencer samles på de givne centre og at unødig terapeuttransport mellem centrene minimeres. Fordelingen på hoveddiagnoser på centrene er oplistet i tabel 4. Tabel 4: Specialisering på hoveddiagnoser på kommunens tre genoptræningscentre. Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen FREMTIDIG KAPACITET Med udgangspunkt i både den tekniske udvikling og det stigende behov på området, er der igangsat byggeriet af et nyt genoptræningscenter, som skal stå færdig i Samtidig nedlægges de nuværende genoptræningscentre. Det er på nuværende tidspunkt Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering, at det nye center vil kunne imødegå det pres på den eksisterende kapacitet, som er beskrevet ovenfor. Det vil være muligt at bibeholde faciliteterne på ét af de eksisterende centre, såfremt det skønnes, at der bliver behov for at øge kapaciteten yderligere. Køge Kommune befolkningsprognose