Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Transkript

1 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne i de kommunale skoler i segregerede tilbud. Der er stadig et overtal af drenge i de segregerede tilbud. Elever med udenlandsk herkomst og med lavt uddannede forældre udskilles også oftere. Fald i samlet antal specialundervisningselever skyldes ændret specialundervisningsbegreb I 2012/2013 blev specialundervisningsbegrebet ændret, således at specialundervisning er 1) al undervisning i specialskoler og dagbehandlingstilbud, 2) al undervisning i specialklasser og 3) undervisning i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 timer om ugen (inkluderet tilbud) (se også afsnittet Værd at vide). Elever, der modtager støtte i mindre end 9 timer, skal have støtte som led i den almindelige undervisning. Disse elever medregnes ikke længere som elever, der får specialundervisning. Med det ændrede specialundervisningsbegreb er der kun godt 850 elever i 2012/13, der får specialundervisning i inkluderede tilbud mod i år 2011/12. Det betyder, at de godt 850 elever, der modtager specialundervisning i et inkluderet tilbud, får støtte i mindst 9 timer om ugen. Antallet af elever i segregerede tilbud påvirkes ikke af det nye specialundervisningsbegreb og kan derfor godt sammenlignes over tid. Segregeringsgraden påvirkes dog af, hvor mange elever, der går i kommunale skoler i forhold til hvor mange elever, der går i private skoler (frie grundskoler og efterskoler) 1. 1 Dette skyldes, at segregeringsgraden alene beregnes på basis af elevtallet i de kommunale skoler. Hvis flere elever vælger private skoler fremfor folkeskoler, vil segregeringsgraden - alt andet lige stige (da det vil mindske nævneren (elevtallet i kommunale skoler) i beregningen af segregeringsgraden, men ikke vil påvirke tælleren (elever i segregerede tilbud)).

2 Side 2 af 6 Tabel 1 Elever der modtager specialundervisning i segregerede og inkluderede tilbud, 2010/ / / / /2013 Elever på kommunale skoler i alt Heraf i segregerede tilbud 1) Specialskoler og dagbehandlingstilbud mv ) Specialklasser i folkeskoler og kom. ungdomsskoler Heraf i inkluderede tilbud 3) Normalklasser i folkeskoler og kom. ungdomsskoler Elever, der modtager specialundervisning i alt Der indgår kun elever i kommunale skoler. Bemærk: Databrud fra 2011/2012 til 2012/2013 pga. nyt specialundervisningsbegreb. Antallet af elever i inkluderede tilbud og det samlede antal specialundervisningselever i 2012/2013 kan ikke sammenlignes med tidligere år. Antallet af elever i segregerede tilbud kan dog stadig godt sammenlignes over tid, idet disse elever alle modtager mindst 9 timers specialundervisning og dermed ikke påvirkes af det ændrede specialundervisningsbegreb. Skolerne nærmer sig målet om inklusion af 96 procent af eleverne Siden 2010/2011 er andelen af elever, der modtager specialundervisning i segregerede tilbud (dvs. uden for en normalklasse), faldet i de kommunale skoler, jf. Tabel 1 og Figur 1. Regeringen og KLs målsætning er, at 96 procent af alle elever skal være inkluderet i den almindelige undervisning frem mod 2015, dvs. at kun fire procent af eleverne i kommunale skoler bør være i segregerede tilbud. I 2012/2013 er 5,2 procent af eleverne i kommunale skoler i segregerede tilbud. Dette svarer til knap elever ud af de ca elever i kommunale skoler. I 2010/2011 var der knap elever i segregerede tilbud ud af de dengang elever i de kommunale skoler, svarende til 5,8 procent. Segregeringsgraden er faldet til trods for, at andelen af elever på frie grundskoler er steget. Med de nuværende elevtal, og den nuværende fordeling mellem kommunale skoler og frie grundskoler, mangler der stadig at blive inkluderet knap elever for at nå målet om, at kun fire procent af eleverne er i segregerede tilbud. Dette svarer til, at antallet af elever i segregerede tilbud falder med gennemsnitligt elever årligt over de næste tre år. Målet om inklusion af 96 procent af eleverne er således endnu ikke nået, men udviklingen går den rigtige vej.

3 Procent Procent Side 3 af 6 Figur 1 Andel elever i segregerede tilbud, 2010/ /2013 5,0 5,8 5,4 5,2 1,0 2010/ / /13 Segregeringsgrad, kommunale skoler Inklusionsmål uden for en normalklasse. Der indgår kun elever i kommunale skoler. Der er stadig et overtal af drenge i de segregerede tilbud Der er stadig stor forskel på, hvor mange drenge og piger, der er i segregerede tilbud. I 2012/2013 udskilles 7,2 procent af drengene og procent af pigerne. For både drengenes og pigernes vedkommende er der sket et fald i andelen de sidste par år. Figur 2 Andel elever i segregeret tilbud opdelt på køn, 2010/ /2013 9,0 7,0 5,0 1,0 7,5 7,2 3,4 3,2 2010/ / /13 Drenge Piger uden for en normalklasse. Der indgår kun elever i kommunale skoler.

4 Procent Side 4 af 6 Elever med udenlandsk herkomst er oftere i segregerede tilbud Blandt elever med udenlandsk herkomst udskilles 6,1 procent til segregerede tilbud, mens det gælder for 5,1 procent af eleverne med dansk herkomst. For begge gruppers vedkommende er der sket et fald i andelen, der er i segregerede tilbud. Figur 3 Andel elever i segregeret tilbud opdelt på herkomst, 2010/ /2013 7,0 5,0 1,0 6,7 6,2 6,1 5,6 5,3 5,1 2010/ / /13 Dansk Udenlandsk uden for en normalklasse. Der indgår kun elever i kommunale skoler Bemærk: Elever med uoplyst herkomst indgår ikke. Elever med højtuddannede forældre er sjældnere i segregerede tilbud Jo højere uddannelsesniveau elevernes forældre har, jo mindre er andelen af elever, der er i segregerede tilbud. Blandt de elever, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er grundskolen, segregeres 14 procent af eleverne. Til sammenligning er det blandt elever, hvor forældrene har en lang videregående uddannelse, kun ca. 2 procent af eleverne, der segregeres.

5 Procent Side 5 af 6 Figur 4 Andel elever i segregerede tilbud opdelt på forældrenes højest fuldførte uddannelse, 2012/ ,9 5,5 6,1 2,2 uden for en normalklasse. Der indgår kun elever i kommunale skoler. KVU: Kort videregående uddannelse; MVU: Mellemlang videregående uddannelse; LVU: Lang videregående uddannelse (inkl. ph.d.). Bemærk: Elever med uoplyst forældreuddannelse indgår ikke. Værd at vide Hvad er segregeringsgrad? I dette notat ses på segregeringsgraden i kommunale skoler. Segregeringsgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af det samlede antal elever, der modtager specialundervisning uden for en normalklasse. De segregerede specialundervisningstilbud omfatter specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Regeringen og KL er i Aftale om kommunernes økonomi for 2013 blevet enige om en målsætning om, at 96 procent af alle elever skal være inkluderet i den almindelige undervisning frem mod Målsætningen om, at 96 procent af alle elever skal inkluderes i den almindelige undervisning, omhandler kun elever i kommunale skoler. Det svarer omtrent til andelen af elever, som blev udskilt i skoleåret 1998/99, hvor segregeringsgraden var 3,9 procent. Hvad er specialundervisning? Fra og med skoleåret 2012/2013 er specialundervisningsbegrebet blevet ændret, så der kun er tale om specialundervisning, hvis der er truffet afgørelse om, at eleven skal modtage specialundervisning i mindst 9 undervisningstimer (klokketimer) om ugen.

6 Side 6 af 6 Tallene for 2011/2012 og alle tidligere år afspejler den definition af specialundervisningsbegrebet, som var gældende til og med skoleåret 2011/2012, hvor specialundervisning også omfattede støtte i mindre end 9 ugentlige undervisningstimer (klokketimer). Hvad er kommunale skoler? I dette notat fokuseres der primært på kommunale skoler, hvilket dækker folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Udover specialundervisning i kommunale skoler omtalt i dette notat, findes der også ca. 40 efterskoler med samlet særligt tilbud, som er rettet mod elever med behov for specialpædagogisk støtte, for eksempel ordblinde eller elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der går i 2012/2013 knap elever på disse efterskoler. Disse elever indgår ikke i dette notat. Hvor finder jeg de enkelte kommuners segregeringsgrad? De enkelte kommuners segregeringsgrad fremgår af særskilt notat. Vil du vide mere? Kig i de øvrige elevtalsnotater eller i vores databank hvor du kan finde en lang række standardtabeller, og hvor du også selv kan lave flere tabeller.