Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1) som senest ændret ved lov nr. 366 af 6. juni 2002

Transkript

1 Nr januar 1999 Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1) som senest ændret ved lov nr. 366 af 6. juni 2002 Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 14. september 1995, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 233 af 2. april 1997 og 1 i lov nr af 23. december Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget. Stk. 2. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses, som havende dansk indfødsret. 2. Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år. 2 A. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger. Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens 28, stk B. 2) Et ægteskab, der er indgået af en person, som i forvejen er gift, har ingen retsvirkninger efter denne lov, så længe begge ægteskaber består. 3. 3) En udlænding, som er ustraffet og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og som har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverver dansk indfødsret ved efter det fyldte 18. år, men inden det fyldte 23. år, over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive erklæring herom. Stk. 2. En person, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter stk. 1. Hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen, kan ny erklæring afgives inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år. Stk. 3. Er riget i krig, kan en borger i en fjendtlig stat ikke erhverve indfødsret i medfør af denne paragraf. Det samme gælder den, der ikke har statsborgerret i nogen stat, men senest har været statsborger i en fjendtlig stat. 4. Har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har boet her i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for Statsamtet, Overpræsidiet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom. Er han statsborger i et andet land, kan erklæringen dog kun afgives, såfremt han godtgør, at han derved mister den fremmede statsborgerret.

2 Stk. 2. 3) En person, som er udvist ved dom, kan ikke erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter stk. 1. Det samme gælder, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning. 5. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. 6. Indfødsret kan erhverves ved naturalisation i henhold til grundloven. Stk. 2. Har den, der naturaliseres, børn, herunder adoptivbørn, finder reglerne i 5 tilsvarende anvendelse. 7. Dansk indfødsret fortabes af 1. den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke, 2. den, som erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land, 3. ugift barn under 18 år, som bliver fremmed statsborger derved, at en af dets forældre, som har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver fremmed statsborgerret på den foran under nr. 1 eller 2 angivne måde, medmindre den anden af dets forældre vedbliver at være dansk og ligeledes har del i forældremyndigheden. 8. Den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Justitsministeren, eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares. Stk. 2. Taber nogen sin indfødsret efter denne paragraf, taber også hans barn indfødsretten, hvis det har erhvervet den gennem ham, medmindre barnet derved bliver statsløst. 8 A. 4) Den der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagting forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, kan ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen. Stk. 2. En person kan ikke støtte ret på at have haft dansk indfødsret, når den pågældende er frakendt indfødsretten i medfør af stk. 1. Den gælder dog ikke, i det omfang retsforholdet vedrører tiden før frakendelsen. 8 B. 4) Sag om frakendelse af dansk indfødsret efter 8 A indbringes for retten af anklagemyndigheden efter anmodning fra ministeren for flygtninge, invandrere og integration. Påstand om frakendelse af indfødsret kan efter anmodning fra ministern for flygtning, indvandrere og integration nedlægges i forbindelse med en straffesag. Stk. 2. Rejses sag om frakendelse, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor eller opholder sig. Har den pågældende ikke kendt bopæl eller opholdssted her i landet, indbringes sagen for Københavns byret. Sagen føres i strafferetsplejens former. 8 C. 4) Ministeren for flygtninge, invandrere og integration kan hos andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, som er nødvendige for at behandle sager om frakendelse af dansk

3 indfødsret i medfør af 8 A. 9. Justitsministeren, eller den, han bemyndiger dertil, kan løse den, som er eller ønsker at blive fremmed statsborger, fra dennes statsborgerlige forhold til Danmark. Løsningen sker i det sidste tilfælde på betingelse af, at ansøgeren inden en vis frist bliver statsborger i et andet land. Stk. 2. Løsning kan ikke nægtes en person, som er fremmed statsborger, og som har sin faste bopæl i et andet land. 10. Efter overenskomst mellem Danmark og de øvrige nordiske lande (Finland, Island, Norge og Sverige) gælder i visse tilfælde særlige regler for personer, der tidligere har haft bopæl i et andet nordisk land, eller som har statsborgerret i et andet nordisk land, jf. herved 10 A 10 C. Stk. 2. I forhold til hvert enkelt af de nordiske lande finder reglerne i 10 A 10 C anvendelse fra det tidspunkt, hvor overenskomsten træder i kraft for det pågældende land. 10 A. Ved anvendelsen af 3 ligestilles bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år. Stk. 2. Ved anvendelsen af 4 ligestilles bopæl i et nordisk land indtil det fyldte 12. år med bopæl her i riget. Stk. 3. Ved anvendelsen af 8 ligestilles bopæl i et nordisk land i sammenlagt mindst 7 år med bopæl her i riget. 10 B. 3) En statsborger i et nordisk land, som 1. har erhvervet statsborgerret dér på anden måde end ved naturalisation, 2. er fyldt 18 år, 3. har haft fast bopæl her i riget i de sidste 7 år og 4. ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf, erhverver dansk indfødsret ved over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom. Bestemmelsen i 4, stk. 2, og 5 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. 2) Erhvervelse af dansk indfødsret efter stk. 1. er betinget af, at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende derved mister sit statsborgerskab i andre stater. Det er tilsvarende en betingelse for, at et barn kan omfattes af erhvervelsen af dansk indfødsret, at det godtgøres, at barnet ved erhvervelsen mister sit statsborgerskab i andre stater medmindre den anden af barnets forældre fortsat har statsborgerskab dér og ligeledes har del i forældremyndigheden. 10 C. 3) Den, der har mistet dansk indfødsret og derefter vedblivende har været statsborger i et nordisk land, generhverver indfødsretten, når han efter at have taget fast bopæl her i riget over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom. Bestemmelsen i 4, stk. 2, og 5 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. 2) Bestemmelsen i 10 B, stk. 2, finder tilsvarande anvendelse. 11. Erklæring om erhvervelse af indfødsret i henhold til denne lovs 3, 4, 10 B og 10 C kan ikke afgives ved værge eller af forældremyndighedens indehaver. Stk. 2. En erklæring afgivet efter lovens 3, 4, 10 B eller 10 C afvises af den myndighed, som erklæringen er fremsat over for, hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan påklages til Justitsministeriet.

4 12. 3) Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation betales et gebyr på kr. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrets betaling og undtagelser herfra. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af denne lov. Stk. 3. Justitsministeren kan hos skattemyndigheder og andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er nødvendige for at behandle ansøgningerne. Stk. 4. 3) Til brug for konstateringen af, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter 3, 4, 10 B og 10 C, kan den myndighed, der modtager erklæringen, indhente oplysninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregister. Stk. 5. 3) Erklæringer om forhold, der omfattes af denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, herunder erklæringer afgivet til brug ved ansøgninger om indfødsret eller om bevis for indfødsret, kan kræves afgivet på tro og love. 13. Barn under 18 år, som ville have haft dansk indfødsret, hvis bestemmelsen i 1, stk. 1, nr. 2, 5) havde været gældende før lovens ikrafttræden, og som ikke er eller har været statsborger i noget land, erhverver dansk indfødsret. Stk. 2. Ved anvendelsen af 4 anses den, der har erhvervet dansk indfødsret i medfør af lov nr. 474 af 5. september 1920 om erhvervelse af dansk indfødsret i anledning af de sønderjydske landsdeles indlemmelse i Danmark, jf. lov nr. 247 af 12. juni 1922, som danskfødt. Bopæl i de sønderjydske landsdele inden den 15. juni 1920 ligestilles med bopæl her i riget. Stk. 3. En kvinde, som efter den tidligere gældende lovgivning har mistet indfødsret ved at indgå ægteskab med fremmed mand eller ved at erhverve fremmed statsborgerret enten gennem ægteskab eller gennem mandens erhvervelse af fremmed statsborgerret, men som vedblivende ville have bevaret sin danske indfødsret, såfremt denne lov havde været gældende tidligere, generhverver indfødsret ved overfor overøvrigheden (i København Magistraten) eller anden af indenrigsministeren bestemt myndighed at afgive skriftlig erklæring herom. Sådan erklæring kan dog ikke gyldigt afgives efter den 31. december Stk. 4. For kvinde, der fylder 22 år inden den 1. januar 1954, og som ved opnåelsen af den nævnte alder er eller har været gift, indtræder tab af indfødsret i henhold til 8, stk. 1, først med udgangen af året Stk. 5. Bestemmelserne i 3 og 4 og i nærværende paragrafs stk. 3 finder ikke anvendelse på personer, der omfattes af lov nr. 379 af 12. juli 1946, således som denne er ændret ved lov nr. 528 af 22. december 1947, jf. lov nr. 518 af 22. december 1948, og som ikke ved særlig lov har opnået adgang til at erhverve eller bevare indfødsret uanset bestemmelserne i loven af 12. juli Det samme gælder den, der ville have været omfattet af disse love, såfremt han havde været danskfødt og havde bevaret bopæl her i riget. Stk. 6. Flytter nogen, der er blevet statsborger i et andet land, men som i henhold til 5, 2. pkt. i lov nr. 123 af 18. april 1925 har bevaret dansk indfødsret, ud af riget, medfører dette ikke fortabelse af indfødsretten, medmindre vedkommende vedblivende har statsborgerret i et andet land og ville miste eller have mistet indfødsretten efter reglerne i nærværende lovs 7, hvis de havde været gældende tidligere. Stk. 7. I øvrigt kommer bestemmelserne i denne lov til anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder erhvervelse eller fortabelse af indfødsret, ligger efter lovens ikrafttræden. 14. Denne lov, der træder i stedet for lov nr. 123 af 18. april 1925 om erhvervelse og fortabelse af indfødsret, gælder for alle dele af den danske stat. 15. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1951.

5 Lov nr. 233 af 2. april 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 4 Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 6) Lov nr af 23. december 1998 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar Justitsministeriet, den 15. januar 1999 Frank Jensen /Niels Beckman 1) Teksturin er fingin frá Retsinformation, og er lýstur í Kunngerðablaði B 2001 á síðu ) Broytt við lóg nr. 366 frá 6. juni 2002 har 2 er soljóðandi: Loven træder i kraft den 1. juli ) Broytt við lóg nr frá 29. december 1999, sum er lýst í Kunngerðablaði B 2001 á síðu ) Broytt við lóg nr. 193 frá 5. apríl 2002, har 3 er soljóðandi: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven finder anvendelse, selv om dansk indfødsret er erhvervet før lovens ikrafttræden. 5) Som affattet ved lov nr. 252 af 27. maj ) Ved bekendtgørelse nr. 644 af 10. august 1997 blev ikrafttrædelsestidspunktet fastsat til den 1. november 1997