Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU F
|
|
- Bjarne Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NIVEAU F
2 Indhold Krop... 3 Kemien i kroppen... 3 Energiomsætning... 7 Kuldioxidkredsløbet Kost Kostberegning Næringsstoffer Vitaminer og mineraler Hygiejne Mikroorganismer Personlig hygiejne Arbejdsmiljø Ergonomi Sikkerhed og miljø Syrer og baser... 39
3 Korridoren>F>Krop>Kemien 3 i kroppen Krop Kemien i kroppen Atomer er byggesten Alting omkring dig, også du selv, er bygget af små byggesten, der hedder atomer. Atomer er meget små partikler, som du ikke kan se, selv om du bruger det stærkeste mikroskop, du kan finde. Atomer kaldes også grundstoffer. Der findes 92 forskellige grundstoffer i naturen, og forskere har kunstigt fremstillet nogle flere i laboratorier, så der er 118 i alt. Man kan skelne mellem begreberne atomer og grundstoffer på denne måde. Vand (H 2 0) består af to forskellige grundstoffer, brint (H) og ilt (O). Samtidig består det af tre atomer: to brintatomer (H 2 ) og et iltatom (O). Alle grundstofferne er sat op i et system, der hedder det periodiske system. Det periodiske system er en oversigt over alle de grundstoffer, der findes. Her er oversigten vist i en redigeret udgave, hvor ikke alle stoffer er med. Det periodiske system I det periodiske system kan du finde de latinske navne på grundstofferne samt deres bogstavforkortelser. Bogstavbetegnelserne er systematisk tildelt. Hydrogen er det første stof, der begynder med H, og har derfor denne betegnelse. Helium er det andet stof, der begynder med H. To stoffer kan ikke have samme betegnelse, derfor betegnes helium He. 3
4 Korridoren>F>Krop>Kemien 4 i kroppen Nogle af grundstofferne har også danske navne. På dansk hedder hydrogen (H) brint, oxygen (O) hedder ilt, carbon (C) hedder kulstof, og ferrum (Fe) hedder jern. Hvis det periodiske system læses vandret, er grundstofferne anbragt i rækkefølge efter størrelse og dermed nummer. De stoffer, der står lodret under hinanden, er i samme hovedgruppe og har samme kemiske egenskaber. Systemet med den vandrette og lodrette opdeling kan opfattes som perioder, og heraf kommer navnet det periodiske system. Den røde trappe deler grundstofferne i to grupper. Metallerne, der ligger under trappen, og ikkemetaller, der ligger over trappen. Hvis du kigger i oversigten, vil du sikkert genkende stoffer fra din hverdag, der passer ind i denne gruppeinddeling. En atommodel Forestil dig en kugle, så har du en model for, hvorledes et atom ser ud. Modellerne forklarer den virkelighed, vi ikke kan se. De er altså kun et billede af, hvordan vi tror, virkeligheden ser ud. Den model, vi bruger her, er meget forenklet. Der findes mere komplicerede modeller, der viser andre ting end det, der beskrives her. Her ser du en model af, hvordan man forestiller sig, at ilt, brint og vand ser ud. Grundstofferne hydrogen (H) og oxygen (O) kan du finde i det periodiske system. 4
5 Korridoren>F>Krop>Kemien 5 i kroppen Enkle kemiske forbindelser Når atomerne går sammen, danner de molekyler. Et molekyle består af flere atomer af samme eller forskellige grundstoffer og er den mindste selvstændige del af et stof. Du kender sikert vand (H 2 O). Vandmolekylet H 2 O kaldes en kemisk forbindelse, fordi det består af 2 forskellige grundstoffer brint (H) og ilt (O). Hvis et molekyle består af samme slags grundstofatomer, fx ilt (O 2 ), kaldes det stadig et grundstof. Med alfabetets 28 bogstaver kan du danne rigtig mange ord! Det giver et billede af, hvor mange forskellige kemiske forbindelser man kan lave med 118 grundstoffer. Det er rigtig mange. Alle molekylerne i illustrationen er i dine nærmeste omgivelser. Brint, ilt, vand, kuldioxid og nitrogen. De sidste to er sammen med ilt vigtige bestanddele i den luft, der omgiver dig. 5
6 Korridoren>F>Krop>Kemien 6 i kroppen I tabellen kan du se nogle af de grundstoffer, du består af. Alle grundstofferne indgår i mange forskellige kemiske forbindelser i din krop, som du faktisk kan opfatte som en biokemisk fabrik. Salte i kroppen Ligesom alt andet på jorden er du lavet af grundstoffer og dermed atomer. Vand (H 2 O) er en vigtig kemisk forbindelse i din krop. Det udgør ca. 55 % af din kropsvægt. Mange af de andre kemiske forbindelser er salte, som har stor betydning for, hvordan din krop fungerer. Et par vigtige salte for din krop er natriumklorid (NaCl), også kaldet køkkensalt, der indgår i mange biologiske processer, samt calciumcarbonat (CaCO 3 ) og calciumfosfat (Ca 3 (PO 4 ) 2 ) der bl.a. har betydning for knoglernes opbygning. En anden vigtig opgave for saltene i din krop er, at de er med til at regulere væskebalancen, hvilket har betydning for, om din krop fungerer rigtigt, og du er godt tilpas. 6
7 Korridoren>F>Krop>Energiomsætning 7 Energiomsætning Du har brug for energi Hvis du skal løbe en tur, har din krop brug for at få energi, bl.a. til musklernes arbejde. Energien får du fra maden den indeholder kemisk energi. Energi er altså noget, du skal bruge til at udføre et stykke arbejde med. Der findes forskellige former for energi, fx kemisk energi, varmeenergi, lysenergi og elektrisk energi. Der findes mange former for energi, og energien kan omdannes fra den ene form til en anden. Vindenergi kan fx omdannes til strøm (elektrisk energi), så du kan tænde din computer. Energien til løbeturen får du altså fra maden. Denne energi skaffer kroppen ved forbrænding af maden. Energi måles i kilojoule (kj) eller kilokalorier (kcal). 4,2 kj svarer til 1 kcal. I Danmark måler vi oftest energiindholdet i mad i kj. Så meget energi har du brug for Det er forskelligt, hvor meget energi vi hver især har brug for hver dag. Din krop skal bruge energi til forskellige ting: 7
8 Korridoren>F>Krop>Energiomsætning 8 basalstofskiftet, dvs. den mængde energi, din krop i hvile har brug for, til basale funktioner som vejrtrækning, hjertets slag osv. bevægelse produktion af nye celler og reparation af gamle celler varmeproduktion. Dit daglige energibehov afhænger af, hvor meget du bevæger dig. Dyrker du fx meget motion eller har et fysisk krævende arbejde, har du brug for ekstra energi. Energibehovet afhænger også af alder, køn, vægt og helbredstilstand. Tabellen viser det daglige energibehov, afhængigt af køn og alder. Energibehovet i tabellen gælder for gennemsnitsmennesker med normal kropsvægt og normal bevægelse i hverdagen (moderat niveau). Der er altså ikke taget hensyn til varierende kropsvægt eller anderledes aktivitetsniveau end gennemsnittet. Så meget energi bruger du Når du dyrker motion, er der stor forskel på, hvor meget energi du bruger. Det kræver mere energi at løbe en tur end at gå, og hvis du sidder i en sofa, skal din krop bruge mindre energi, end hvis du cykler en tur. Du kan regne ud, hvor meget energi en bestemt aktivitet koster at udføre, ved at bruge tallene i tabellen nedenfor. 8
9 Korridoren>F>Krop>Energiomsætning 9 I tabellen kan du se, hvor meget energi pr. kg kropsvægt du bruger på et minut ved forskellige aktiviteter. Hvis du cykler i 10 minutter og vejer 60 kg, bliver regnestykket sådan: 10 minutter x 60 kg x 0,6 kj/min./kg = 360 kj Hvis du sidder i sofaen i 10 minutter, bliver regnestykket i stedet: 10 minutter x 60 kg x 0,1 kj/min./kg = 60 kj 9
10 Korridoren>F>Krop>Kuldioxidkredsløbet 10 Kuldioxidkredsløbet Du er i kredsløb! Du er helt afhængig af dine omgivelser. Faktisk indgår du i rigtig mange forskellige og indviklede kredsløb her på jorden. Det vigtigste kredsløb handler om transport af energi. Hver dag har du brug for energi for at kunne leve. De to vigtigste bestanddele i luften omkring dig i forbindelse med energikredsløbet er ilt (O 2 ) og kuldioxid (CO 2 ). Ilt og kuldioxid cirkulerer rundt mellem dyr og planter som en del af de livsprocesser, der foregår. Sammen med cirkulationen af ilt og kuldioxid transporteres der energi rundt i kredsløbet. Planter optager kuldioxid, vand og solens energi til at opbygge plantemateriale af. Processen kaldes fotosyntese. Fotosyntesen laver ilt som affaldsstof. Når du spiser og fordøjer mad, fx et æble, indånder du og bruger ilt og udånder kuldioxid og vand som affaldsstoffer. Når du fordøjer din mad, frigives solenergien, der blev lagret i æblets plantemateriale, i kroppens celler, hvor din krop bruger den. På den måde indgår du i kredsløbet, hvor der både optages og udskilles kuldioxid, ilt og vand, samtidig med at der transporteres energi fra solen. Det, der er byggesten for det ene led, er affaldsstoffer for det andet slutresultatet er, at der transporteres energi. Det eneste sted, du kan få energi fra, er fra solen. Da du ikke direkte kan bruge sollys i din krop, har naturen fundet en måde, så du kan få den energi, du har brug for hver dag. Energikredsløbet er det kredsløb, hvor energien fra solen opsamles i korn, grøntsager og frugt. Energien kan frigives og bruges af din krop, når du spiser og fordøjer din mad. 10
11 Korridoren>F>Kost>Kostberegning 11 Kost Kostberegning Regn din kost ud! Ved at se på madvarers varedeklaration kan du se, hvor meget energi og hvor mange gram næringsstoffer der er i 100 gram af varen. Men det er jo sjældent, at du lige præcis spiser 100 gram af hver madvare. Hvis du spiser en skive rugbrød, spiser du ca. 50 gram. Hvis du vil vide, hvor meget energi og hvor mange gram næringsstof du har fået af at spise en skive rugbrød ja, så må du regne! Oplysningerne du skal bruge til udregningerne finder du på varedeklarationen eller i levnedsmiddeltabeller. Varedeklarationer her fra rugbrød giver de oplysninger, du har brug for, for at lave kostberegning. Beregning af energiindhold Generelt er det nemmest at beregne, hvor meget energi der er i 1 gram af madvaren og bagefter gange med det antal gram, man har spist. Energien i 50 gram rugbrød 100 gram rugbrød indeholder 940 kj 1 gram rugbrød indeholder: 940 kj / 100 g= 9,4 kj/g 11
12 Korridoren>F>Kost>Kostberegning gram rugbrød indeholder: 50 g x 9,4 kj/g = 470 kj På samme måde kan man beregne mængden af fedt, protein og kulhydrat i den mængde mad, man har spist. Proteinmængden i 50 gram rugbrød 100 gram rugbrød indeholder 7 gram protein 1 gram rugbrød indeholder: 7g / 100 g = 0,07 gram protein/g 50 gram rugbrød indeholder: 50 g x 0,07 g protein/g = 3,5 gram protein Regn på kostens energifordeling Hvis du vil tjekke, om din kost er sammensat efter Fødevarestyrelsens anbefalinger, skal den mængde energi ognæringsstoffer, du har beregnet, laves om til energiprocenter. Så du må regne igen, og udregningen foretages i to omgange: Først skal du regne ud, hvor meget energi der kommer fra hvert næringsstof, og så skal du omregne det til energiprocenter. Energiindhold Du ved, hvor meget energi der er i 1 gram af hvert næringsstof. Det kan du udnytte til at beregne, hvor meget energi der kommer fra hvert næringsstof i en bestemt madvare. Varedeklarationer - her fra rugbrød - giver de oplysninger, du har brug for, for at lave kostberegning. 12
13 Korridoren>F>Kost>Kostberegning 13 Regn på rugbrød - energi fra næringsstofferne Her bruges rugbrød igen som eksempel: Protein Forbrænding af 1 gram protein giver 17 kj I 100 gram rugbrød er der 7 gram protein Energi fra protein: 17 kj/g x 7 g = 119 kj Kulhydrat Forbrænding af 1 gram kulhydrat giver 17 kj I 100 gram rugbrød er der 33 gram kulhydrat Energi fra kulhydrat: 17 kj/g x 33 g = 561 kj Fedt Forbrænding af 1 gram fedt giver 38 kj I 100 g rugbrød er der 7 gram fedt Energi fra fedt: 38 kj/g x 7 g = 266 kj Nu kan du lige tjekke, om du har regnet rigtigt. De tre fundne energimængder lagt sammen skulle gerne svare til den samlede mængde energi. For rugbrødet giver det: 119 kj kj kj = 946 kj Dette svarer fint til den samlede energimængde på 940 kj, der står på varedeklarationen. Den lille forskel mellem tallene kan skyldes afrundinger i udregningerne og afrundinger i den opgivne mængde af næringsstoffer i varedeklarationen. Energiprocenter Du har nu beregnet energiindholdet fra hvert næringsstof i rugbrødet. Nu skal du omregne dette til energiprocenter. Ved at omregne energiindholdet til procenter bliver det nemt at sammenligne med andre madvarer og den anbefalede energifordeling. Du skal forestille dig, at den samlede energimængde svarer til 100% altså det hele. Nu skal du regne ud, hvor stor en del af energien altså hvor mange procent der kommer fra de forskellige næringsstoffer. 13
14 Korridoren>F>Kost>Kostberegning 14 Generelt er det nemmest at beregne, hvor meget energi der svarer til 1%, og så bagefter finde ud af, hvor mange procent der kommer fra hvert næringsstof. Regn på rugbrød - energiprocentfordeling For 100 gram rugbrød gælder, at 100% af energien = 940 kj Så kan du regne ud, hvad 1% af energien er: 940 kj / 100% = 9,4 kj/% Nu gælder det om at beregne, hvor mange procent energiindholdet i næringsstofferne svarer til: Protein Energiprocent for protein: 119 kj / 9,4 kj/% = 12,7% Kulhydrat Energiprocent for kulhydrat: 561 kj / 9,4 kj/% = 59,7% Fedt Energiprocent for fedt: 266 kj / 9,4 kj/% = 28,3% Igen kan du lige tjekke, om du har regnet rigtigt. De tre fundne energiprocenter lagt sammen skulle gerne svare til den samlede mængde energi, altså 100%. For rugbrødet giver det: 12,7% + 59,7% + 28,3% = 100,7% Der kan komme en lille forskel mellem tallene, hvilket kan skyldes afrundinger i de beregnede energiprocenter. De beregnede energiprocenter kan sammenlignes med den anbefalede energiprocentfordeling. Den beregnede energifordeling for rugbrødet sammenlignet med den anbefalede energifordeling. Husk, at energifordelingen skal ses for en hel dag. Alligevel kan udregningen for en enkelt madvare godt sige noget om, hvor godt fordelingen svarer til den anbefalede fordeling 14
15 Korridoren>F>Kost>Næringsstoffer 15 Næringsstoffer Forskellige næringsstoffer Det er vigtigt, at du ved noget om, hvad mad består af, og hvad de enkelte bestanddele af maden bruges til i din krop. Så bliver det nemmere at forstå, hvad sund kost er, og hvordan det, du spiser, påvirker din krop. Alt, hvad du spiser og drikker, består af vand og energigivendenæringsstoffer. Der findes tre forskellige slags næringsstoffer: fedt protein kulhydrat Når du spiser fx en burger, får du både de tre energigivende næringsstoffer, fedt, protein og kulhydrat, og du får også vand samt vitaminer og mineraler. Næringsstoffer er livsnødvendige Næringsstoffer giver dig energi og byggematerialer til din krop.alkohol kan også give energi, men da det ikke er livsnødvendigt, diskuteres det ofte, om det skal regnes for et næringsstof. 15
16 Korridoren>F>Kost>Næringsstoffer 16 Hvis du vil finde ud af, hvad den mad, du spiser, indeholder, kan du se på varedeklarationen eller slå det op i en levnedsmiddeltabel. Der er forskel på næringsstoffer Næsten al mad indeholder både fedt, protein og kulhydrat. Det er dog meget forskelligt, hvor meget af hver der findes i forskellig slags mad. 100 gram leverpostej kan fx indeholde 25 gram fedt, 7 gram kulhydrat og 10 gram protein. 100 gram rugbrød kan derimod indeholde 2 gram fedt, 48 gram kulhydrat og 6 gram protein. Det er ikke ligegyldigt, hvilken slags kulhydrat og fedt du spiser. Der findes nemlig forskellige kulhydratog fedttyper, som påvirker din krop forskelligt. Kulhydrater Kulhydrater kan deles i simple og sammensatte kulhydrater. De to typer bliver ikke fordøjet lige hurtigt og giver dig derfor ikke energi lige hurtigt. Sammensatte kulhydrater giver dig generelt energi langsomt. Simple kulhydrater giver derimod energi hurtigt. Den hurtige energi kan nogle gange være smart, men oftest er det bedst for din krop at få energien langsomt og jævnt så du også har energi mellem måltiderne. Fedt Fedt deles i sunde og usunde fedttyper. Sunde fedttyper er dem, der påvirker dit hjerte-kar-system positivt, så fx risikoen for åreforkalkning mindskes. Usunde fedttyper påvirker dit hjerte-kar-system negativt, så risikoen for åreforkalkning øges. Proteiner Proteiner deles ikke op i typer, efter hvordan de påvirker din krop. Det er derimod vigtigt at få protein fra mange forskellige slags mad. Det er bl.a. derfor, at du skal spise varieret. 16
17 Korridoren>F>Kost>Næringsstoffer 17 Her kan du se eksempler på mad, som indeholder meget protein, sundt/usundt fedt samt simple/sammensatte kulhydrater. Energiindhold i næringsstofferne Næringsstofferne fedt, protein og kulhydrat giver alle energi, men de giver ikke alle lige meget energi. Tabellen viser, hvor meget energi de forskellige næringsstoffer giver. Når du fx spiser 1 gram protein, får du 17 kj. Som det ses i tabellen, giver fedt dobbelt så meget energi somkulhydrat og protein. Alkohol er også med i tabellen, fordi det også giver energi og ret meget faktisk. Hvis du fx gerne vil tabe dig, er det langt mere effektivt at droppe nogle gram fedt (eller noget alkohol) end at droppe nogle gramkulhydrat eller protein. 17
18 Korridoren>F>Kost>Næringsstoffer 18 Den bedste fordeling af næringsstofferne For at din krop får dækket sit behov for energi og bygggematerialer optimalt, anbefaler Fødevarestyrelsen en bestemt fordeling af næringsstofferne. I løbet af en hel dag skal dit energiindtag gerne fordele sig, så højst halvdelen af energien kommer fra kulhydrater (55-60%), maksimalt en tredjedel af energien fra fedt (maks. 30%), og resten skal komme fra proteiner (10-15%). Du skal især være opmærksom på to ting ved den anbefalede fordeling: For det første er det en fordeling af energi over en hel dag. De enkelte madvarer og måltider kan godt have en anden fordeling af energi, blot det kommer til at passe i løbet af dagen. For det andet er det energiprocenten, der vises, ikke fordelingen (mængden). Fordelingen (mængden) af de forskellige næringsstoffer, altså hvor meget du spiser af de enkelte ting, vil ofte se meget anderledes ud. Når energifordeling og mængdefordeling er to helt forskellige størrelser, skyldes det bl.a., at 1 gram fedt indeholder dobbelt så meget energi som 1 gram kulhydrat eller 1 gram protein. Samtidig er der ofte også meget vand i madvarer, og det giver ingen energi. Derfor kan du ikke umiddelbart overføre fordeling af energi til mængde af mad. De otte kostråd I din dagligdag kan du bruge de otte kostråd, kostcirklen eller kostpyramiden til at sikre, at du spiser sundt og får den rigtige fordeling af næringsstoffer. 18
19 Korridoren>F>Kost>Vitaminer 19 og mineraler Vitaminer og mineraler Vitaminer Ud over fedt, proteiner og kulhydrater, som alle giver dig energi, består maden også af vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler giver ikke energi, men du har alligevel brug for at få dem, dog kun i små mængder. Vitaminer er ikke et bestemt stof, men en hel gruppe af molekyler, der har forskellige livsvigtige opgaver i alle levende celler. Vitaminerne har forskellige navne, og det kræver en varieret kost, hvis man skal dække behovet for dem alle. De vigtigste vitaminer for mennesker ses i midten af cirklen. I næste ring er vist, hvilke fødevarer der indeholder mest af de forskellige vitaminer. I den yderste ring er det beskrevet, hvilke funktioner vitaminerne har i din krop. 19
20 Korridoren>F>Kost>Vitaminer 20 og mineraler Mineraler Ligesom vitaminer er mineraler livsnødvendige og skal bruges til en lang række forskellige opgaver i kroppen. Du skal fx bruge jern i blodet, da jern hjælper med at transportere ilt rundt i kroppen. Du er nok også klar over, at du har brug for kalk (calcium) til at opbygge knoglevæv. De mineraler, du har brug for at få gennem din kost, kaldes også for grundstoffer, og du kan finde dem i det periodiske system. De vigtigste mineraler ses i midten af cirklen. I næste ring er vist, hvilke fødevarer der indeholder mest af de forskellige mineraler. I den yderste ring er det beskrevet, hvilke funktioner mineralerne har i din krop. Vitaminpiller eller ej Hvis du spiser en varieret kost med rigelig frugt og grønt, har du ikke brug for at få ekstra tilskud af vitaminer og mineraler. Mennesker, der ikke spiser varieret eller får for lidt at spise (det kan fx være ældre og børn), kan dog have brug for at få et ekstra tilskud af vitaminer og mineraler i form af tabletter. 20
21 Korridoren>F>Hygiejne>Mikroorganismer 21 Hygiejne Mikroorganismer Din hverdag og mikroorganismerne Tænk på en almindelig dag og tænk på, hvor mange mikroorganismer du kommer i kontakt med i løbet af dagen. Du står op om morgenen og synes, du lugter af sved og har en dårlig smag i munden. Det ville være dejligt at komme i bad og få børstet tænder. Mens du har sovet, har bakterier på din hud og i munden formeret sig, de er blevet til mange. Bakteriernes affaldsstoffer er årsagen til den dårlige lugt og smag. Du går i bad og bruger både sæbe og tandpasta; det hjælper. Din morgenmad består af yoghurt. Yoghurten er lavet af mælk tilsat mælkesyrebakterier. De giver den syrlige smag. Du har spildt på bordet. Du henter karkluden for at tørre op. Kluden lugter ganske forfærdeligt. Årsagen til lugten er, at madrester og fugt i kluden har givet mikroorganismerne et godt sted at leve. Du må hellere hente en ren klud. Madpakken skal smøres. Du henter rugbrød. En skimmelsvamp er vokset frem i brødet. Skimmelsvampe kan være meget farlige at spise, fordi de producerer giftstoffer, som er sundhedsskadelige. Derfor bliver du nødt til at smide brødet væk. I køleskabet ligger der en skimmelost. Skimmelsvampen, som giver osten smag, er ikke farlig. Du tager to boller, som du bagte i går. I dejen blandede du bl.a. hvedemel, groft mel, gær og vand. Gærsvampen får dejen til at hæve, fordi den producerer kuldioxid (CO 2 ). Det grove mel indeholder fibre, som giver tarmene en god fordøjelse og er godt for tarmfloraen. Tarmfloraen består af gode bakterier, der hjælper dig med at fordøje maden. En god tarmflora er med til at holde sygdomsbakterier borte fra tarmen. 21
22 Korridoren>F>Hygiejne>Mikroorganismer 22 Du kommer i tanke om, at det er dig, der skal lave mad i aften. Menuen skal være kylling og salat. I fjernsynet har du hørt omsalmonella. De sagde, at man ikke måtte bruge samme skærebræt til kød og grøntsager, fordi bakterierne fra kødet kan overføres til grøntsagerne. Du skal huske at købe et nyt skærebræt. Når kød bliver stegt, dør bakterierne. Grøntsagerne spises rå, derfor er der stadig salmonella til stede i dem. Smittes du med salmonella, kan du blive syg. De kan være årsag til en kraftig diarre. Senere på dagen bliver du dårlig og får feber. Du var sammen med en kammerat for en uge siden, som hostede og pudsede næse hele tiden. Sandsynligvis har kammeraten smittet dig med en virus eller en bakterie, som har gjort dig syg. Det er ærgerligt, så må du melde afbud til festen i morgen. I skulle i byen og smage den nye juleøl, som kommer i handlen. Øl og andre drikkevarer med alkohol er fremstillet, ved at gærsvampe kan omdanne sukker til alkohol. Du må gå i seng og pleje din sygdom. Du tænker, at det egentlig er godt, at du har feber. Du har læst, at feber, sammen med ditimmunforsvar, er med til at bekæmpe den mikroorganisme, du er blevet smittet af. Der er mikroorganismer overalt Der findes mange forskellige slags mikroorganismer, og mikroorganismer er den mest talrige gruppe af organismer på jorden. Bakterier, svampe og virus er alle mikroorganismer. Fælles for dem er, at de er meget små. De fleste kan kun ses i et mikroskop. 22
23 Korridoren>F>Hygiejne>Mikroorganismer 23 Nyttige mikroorganismer Forskellige fødevare der fremstilles ved hjælp af mikroorganismer. De fleste mikro-organismer er gode og harmløse for dig og i mange tilfælde uundværlige. Tarmfloraen hjælper med fordøjelsen og laver K-vitamin, som du har brug for til størkning af blodet. Bakterier på huden sørger for, at huden er svagt sur, så sygdomsbakterier har svært ved at leve der. Mælkesyrebakterier i skeden sørger for et surt miljø. Det forhindrer andre bakterier i at fremkalde betændelse i de indre kønsorganer. I fødevarefremstillingen udnyttes kendskabet til mikro-organismer i stort omfang. Bakterier og svampe benyttes til at producere forskellige oste og surmælksprodukter. Gærsvampe kan lave sukker om til alkohol og anvendes til bagning. Du kender sikkert mange andre fødevarer, som fremstilles ved hjælp af mikroorganismer. Ved fremstilling af medicin anvendes også mikroorganismer. Hvis du bliver syg af en eller anden form for betændelse (halsbetændelse, blærebetændelse osv), vil dit immunforsvarbekæmpe bakterierne. Men nogle gange kan det være nødvendigt også at få penicillin. Oprindeligt stammer penicillin fra en svamp, som producerer penicillin for at forsvare sig mod andre mikroorganismer. Den viden har man udnyttet og kan derfor producere penicillin i dag. Mange mennesker med sukkesyge skal have insulin, som produceres ved hjælp af gensplejsede gærsvampe. Det er de samme gærsvampe, som bruges til øl- og vinproduktion og bagning. Gærsvampene har fået indsat det gen, som sørger for, at vi producerer insulin i vores egen krop. Derfor begynder de selv at producere insulin. 23
24 Korridoren>F>Hygiejne>Mikroorganismer 24 Skadelige mikroorganismer Der findes mikroorganismer, som kan være skadelige for dig og er årsag til, at du fx bliver syg. Det kan være virus, som giver dig forkølelse, og influenza eller bakterier, der giver halsbetændelse. Hvis du omgås andre, når du er syg, er det vigtigt, at du holder dig for munden, når du hoster eller nyser, så mikroorganismerne ikke spredes. Det er også vigtigt at vaske hænder bagefter. Mange smittes efter at have rørt ved ting, som andre syge har rørt ved. Salmonella fra kød kan være årsag til, at du får diarre. Gamlefødevarer kan være fyldt med bakterier eller svampe. Det er vigtigt at opbevare fødevarer på den rigtige måde for at forhindre vækst af mikroorganismer. Køleskabet er et godt sted, fordi det har en temperatur på 5 C. Ved den temperatur hæmmes væksten af mikroorganismer. Fugt i din bolig kan være årsag til, at der vokser skimmelsvampe frem. De kan give allergi. Derfor er det en god idé at lufte ud i fugtige rum, især i badeværelset, eller hvor du tørrer tøj. Din egen hygiejne er vigtig. Sæbe hæmmer bakterievækst på din hud, og tandpasta med flour hæmmer også bakterievækst. Tandbørstningen fjerner madrester fra tænderne, så bakterierne ikke har noget mad at leve af. Du undgår at få huller i tænderne. Huller i tænderne skyldes bakterier, der omdanner sukker til mælkesyre, som ødelægger tandemaljen. Beskrivelsen i de foregående afsnit viser, at mikroorganismer indgår i en stor del af din egen hverdag. Nogle er nyttige, andre er skadelige. Vi skal sørge for, at de gode mikroorganismer stadig hjælper os, men forhindre de dårlige i at få gode vækstbetingelser. 24
25 Korridoren>F>Hygiejne>Mikroorganismer 25 Når en bakterie skal leve og formere sig, skal den være i de rigtige omgivelser. De kaldes vækstbetingelser. Bakterien skal have mad og vand. De fleste skal også have ilt. Temperaturen og ph skal have en værdi, som passer til den enkelte bakterie. Hvis bakterien skal trives godt, skal ph være 7 og temperaturen 37 C. ikroorganismers vækstbetingelser hæmmes, ved at du har en god hygiejne, hvor du bor og i forhold til dig selv. Særligt vigtigt er det at have en sund krop med et godt immunforsvar, der kan bekæmpe mikroorganismer. En sund krop får man bl.a. ved at spise den mad, kroppen har behov for, og dyrke motion. Seksuelt overførte sygdomme Sex er dejligt, men vær opmærksom på risikoen for at blive smittet med en kønssygdom. Dyrk sikker sex. 25
26 Korridoren>F>Hygiejne>Mikroorganismer 26 At være forelsket og have sex med sin kæreste er dejligt. Du skal dog være opmærksom på, at der findes mikroorganismer, der kan smitte ved seksuelt samvær. Seksuelt overførte sygdomme hedder kønssygdomme. Kønssygdomme overføres oftest ved samleje, da mikroorganismerne overføres via sæd og sekreter. Har du samleje med mange forskellige personer, er risikoen for at få kønssygdomme større. Du kan mindske risikoen for at få kønssygdomme ved at dyrke sikker sex, dvs. at bruge kondom. Klamydia Klamydia overføres ved samleje. Det er den mest almindelige kønssygdom, og det skyldes, at man ofte ikke opdager, at man er blevet smittet. Der kan nemlig gå flere måneder, inden man får symptomer på, at man er smittet, og nogle opdager det aldrig. Symptomerne kan være: udflåd fra skede eller penis svie ved vandladning smerter i underlivet (hos piger) underlivsbetændelse (hos piger) Klamydia behandles med medicin. Bliver man ikke behandlet i tide for sin klamydiainfektion, risikerer man at blive steril. Det er meget vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du er i tvivl om, om du eventuelt er smittet med klamydia. Mycoplasma genitalium Inden for de sidste år er en anden kønssygdom, mycoplasma genitalium, blevet meget udbredt. Mindst smittes hvert år. Mycoplasma giver for mænds vedkommene betændelse i urinvejene, og hos kvinder er det oftest betændelse i livmoderhalsen. Symptomerne er udflåd og sviende smerter ved vandladning. Mycoplasma forveksles ofte med klamydia, men kræver en længere behandling og kan i værste tilfælde medføre sterilitet. Andre kønssygdomme, der ikke er så udbredte i Danmark, er herpes genitalis, gonorré, syfilis og hiv/aids. 26
27 Korridoren>F>Hygiejne>Personlig 27 hygiejne Personlig hygiejne Egenhygiejne Du bruger måske ikke ordet hygiejne så tit. Du tænker mere på at være ren, at du har været i bad, har vasket dig og skiftet tøj. Mange mennesker i Danmark går i bad hver dag, og det er vigtigt at vaske sig dagligt nogle bestemte steder. Egenhygiejne handler om din personlige hygiejne, og den er vigtig, når du arbejder med mennesker, børn som ældre. I forbindelse med alle de opgaver, du udfører dagligt, kan du overføre mikroorganismer til andre mennesker. Det kaldes at smitte andre. Nogle mikroorganismer kan være sygdomsfremkaldende for mennesker, og disse mikroorganismer kan du overføre til andre, hvis du ikke har en ordentlig egenhygiejne. Hygiejne handler jo om at undgå sygdom og bevare og fremme sundhed. Håndvask Det er vigtigt, at du vasker hænder mange gange dagligt, da du hver dag bruger dine hænder til mange forskellige ting. Du skal måske skrælle kartofler og rense grønsager. I begge disse råvarer kan der være jord. Du går på toilettet flere gange dagligt, bærer affald ud, sætter bestik og tallerkner i opvaskemaskinen. Du kan klø dig på kroppen, nyse eller hoste og holde dig for munden alt sammen med dine hænder. I alle disse tilfælde vil du få mikroorganismer på dine hænder, og fjerner du dem ikke igen, kan du overføre dem til andre. 5 gode råd i forbindelse med håndvask Vask altid hænder: Når du begynder på noget andet skifter fra en aktivitet til en anden Når dine hænder er snavsede Efter toiletbesøg Før spisning Efter næsepudsning Rent tøj 27
Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereAt gå til Prøver / Eksamen
Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.
Læs mereFAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereMOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON. ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON
MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON ST P baktus MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON MOBILTELEFON M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E F O N M O B I LT E L E
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs merePrøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10
Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for
Læs mereMedicin Fra ide til tablet
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Medicin Fra ide til tablet Til mellemtrinnet Skoletjenesten, SCIENCE 2017 Grundstoffer og molekyler Grundstoffer Grundsto Kemisk f symbol
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereNaturfag Trin 1. - Supplerende indhold i i-bogen. Introduktion til i-bogen. PowerPoint med figurer til kapitlet. Opgave om huskeråd
Naturfag Trin 1 - Supplerende indhold i i-bogen Forside Introduktion til i-bogen Kapitel 1 Side 11 Side 13 Side 14 Side 17 Huskeråd om kost Opgave om huskeråd Video om varedeklarationen Kapitel 2 Side
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs mereHYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereMADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD
MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE
Læs mereInfektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte.
Sundhedsdansk Infektion Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte. NYE ORD Infektion Skriv det rigtige ord under billederne. halsbetændelse mellemørebetændelse
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereNæringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du
Læs mereArtikel 1: Energi og sukker
Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereSUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE
FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereHovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke
Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereRene hænder og god hygiejne redder liv
Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november
Læs mereForord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.
Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først
Læs mereMADSPILD hos dig og din familie
T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereEn guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.
En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end
Læs mereBrug lægen SEX OG SUNDHED 4
SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereMax s Max s Håndvaskeskole Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole 2 I skolen har vi for nylig haft om at vaske hænder, og der lærte vi nogle ret seje ting, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg håber, du også vil synes, det er
Læs mereRegion Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika
Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereclotrimazol Information til dig om svamp i underlivet
clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereSpar vand spar penge. Så skåner du også miljøet
Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge
Læs mereMunksgaard Danmark 2010 NIVEAU E
NIVEAU E Indhold Kost... 3 Kostberegning... 3 Energi... 6 Fordøjelse... 11 Næringsstoffer... 14 Vitaminer og mineraler... 19 Hygiejne... 23 Mikroorganismer... 23 Personlighygiejne... 27 Køkkenhygiejne...
Læs mereSund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual
Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereDet bedste vand kommer fra hanen
Det bedste vand kommer fra hanen Hvor kommer vandet fra? Vand er i konstant bevægelse. Den måde, det bevæger sig på, hedder vandets kredsløb. Når det regner eller sner, kommer der vand på jorden. Vandet
Læs mereKulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider
Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereEKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.
Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereIndholdsplan Køkken og Sundhed
Linjens formål: Bidrage til at skabe en forståelse for, hvad kost og sundhed betyder for det enkelte menneske, samfundet, naturen og miljøet. Lære at indgå i arbejds- og undervisningsfællesskaber på en
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs merewww.madogfro.dk Tips & Tricks
www.madogfro.dk Tips & Tricks Velkommen. Vi vil gerne byde velkommen til Bornholms Regionskommunes nye webside om mad og motion for elever på kommunens skoler. Websiden kan benyttes til at bestille og
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning
Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven
Læs mereHvor kommer energien fra?
Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr
Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del
Læs mereUnge. Overvej: Opgave:
Unge Flytte hjemmefra Peter er 18 år, og han vil gerne være pædagog. Peter går på grundforløbet. Han har lige fået tilbudt et kollegieværelse, som han har sagt ja til. Peter har hele sit liv boet hjemme
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereStemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?
Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereEn guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.
En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,
Læs mereUdarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist
1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereSPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET
SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET BADEVÆRELSET Badeværelset er det sted, hvor næsten to tredjedele af hjemmets vandforbrug foregår. Vi skyller ud i toilettet, tager varme bade om vinteren
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereKURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S
TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK
Læs mereAntibiotika? kun når det er nødvendigt!
Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereHvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?
Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,
Læs mereForberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereSPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs mere