Ledelse af læreprocesser

Transkript

1 Ledelse af læreprocesser Formål: at introducere til moderne videns- og læringsteorier bringe disse i korrespondance med aktuelle forståelsesrammer for offentlig ledelse med henblik på at kunne medtænke hensynet til læreprocesser og vidensdannelse i ledelsesdispositioner

2 2. Om afhandlingen.. Konkret baggrund: Lovændringer (Ordblindeuv. og STU) krydspres mellem forskellige krav som følge af reform - og ny forankring Titel: Legitimering af dansk- og matematikundervisningen på Videnscenter for Specialpædagogik Undersøgelse af STU i ViSP s distrikt som mulig ramme for SFV s aktivitet Strategisk refleksion

3 Moderniseringsprocessen i den offentlige sektor NPM (Hood): Synlig og professionel ledelse og brug af lederredskaber fra den private sektor Fokus på ydelser/output Delegation af kompetence til selvstændige enheder Konkurrence og markedsgørelse Effektiv resurseudnyttelse Moderniseringsprocessens tre trin: Det udgiftspolitiske DUT Det interne effektivitetsproblem Konkurrenceproblemet

4 4. Strukturreformen Kommunalreformen en strukturel konsekvens af moderniseringsprocessen forstærket neoliberal styringspolitik dobbeltheden af forstærket kontrol og øget selvstyring fra sektoriel til polycentrisk forvaltning Ændrede ledelsesvilkår governance og desperate governance / forhandlingsspil Ledelse er selvskabt, forhandlet, polyfont

5 5. Professionsforståelse Den klassiske fagbureaukratiet som ramme for den selvledende fagprofessionelle ( ) Kritisk tilgang til de selvhævdende, grænsesættende og ekspansionsivrige professionelle, som skabte økonomiske problemer for velfærdsstaten. Markedsgørelse af relevanskriterierne (1980 -) Den reflekterede praktiker Professioner i lyset af paradokserne, der kendetegner moderniseringen af den offentlige sektor faglige standarder og tværfaglighed

6 6. Vilkår for ledelse i den offentlige sektor Fra government til governance transformering af traditionelle rationelle styringsformer i retning af mere komplekse netværksformer. Fra magt over til magt til Ledelse: Træde i karakter, tage initiativ of skabe ledelsesrum DP: Nogle af midlerne til at overleve i de paradoksale vilkår kan være udbredt pragmatisme, hykleri eller kreativt modoprør

7 8. ViSP i moderniseringsprocessen Fra godartet ligegyldighed til konkurrencedygtig virksomhed Spor- eller stiafhængighed kritisk skillevej eller sporskifte?

8 9.Teorier Wenger Praksis som erkendelsesmæssigt udgangspunkt deltagelse og engagement som forudsætning for læring/generering af viden Identitet skabes gennem de praksisser vi engagerer os i gennem engagement (aktiv deltagelse), fantasi (skabe billeder, se forbindelser der rækker ud over engagementet) og indordning (styring og kontrol af energi udøve og kræve indordning)

9 9.Teorier Scharmer Tre faser i i knowledge management: Eksplicit viden Viden som proces tavs viden Emergerende ny viden selvtranscenderende viden En spiral af jeg-transcenderende videnskabelse: fælles praksis (engagement), fælles refleksion (fantasi), fælles vilje (indordning)

10 10. Løse koblinger D. Orton og K. Weick: (Definition af løs kobling - HED: definition på relationen mellem ViSP og kommunerne) Situationer og sammenhænge, hvor elementerne er responsive og interesserede, men kan godtgøre, at de er separate

11 11. Hvad fandt jeg ud af? STU-undersøgelsen: Så få som muligt i STU Kommunerne vil etablere egne lokale tilbud (økonomi spiller en stor rolle) ViSP er specialisten de sociale virksomheder og nye STU-uddannelser generalister. ViSP skal ikke varetage STU-uddannelse, men skal supplere den med kompenserende specialundervisning

12 11.Fortsat Strategisk refleksion Marked: Kæmpe for at fastholde en tilstrækkelig økonomisk ramme bæredygtighed. Organisationens kompetencer skal tilpasses markedet. Politik: kontakt til magt deltage i relevante fællesskaber. Skabe tillid til at ViSP handler økonomisk forsvarligt og leverer valuta for pengene

13 12. Konsekvenser Strukturel selvmodernisering Læring og omlæring rum for refleksion Fler- og tværfagligt samarbejde Specialisering