Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)"

Transkript

1 Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 2007

2 Introduktion Pr. 1. januar 2006 udgjorde indvandrere 6,5 % af befolkningen (Danmarks Statistik statistikbanken.dk). Andelen af etniske minoriteter i befolkningen er stadigt stigende, men der er kun sparsom viden om deres sundhedsforhold. Baseret på data fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) er dette arbejdsnotat et bidrag til beskrivelsen af sundhedsforhold blandt etniske minoriteter i Danmark. Der findes ikke en entydig definition af begrebet etnisk minoritet. Mange definitioner tager udgangspunkt i, at der er tale om en social gruppe, som af sig selv og/eller andre opleves som forskellig fra en majoritetsbefolkning udfra karakteristika som sprog, kost, religion, oprindeligt hjemland og fysiske træk (Bhopal 2004). Der findes heller ikke et entydigt bud på, hvorledes begrebet etnicitet lader sig indfange som variabel i epidemiologisk forskning. Oftest måles det ud fra fødeland og statsborgerskab, men andre gange også ud fra religion eller sprog talt i hjemmet. Danmarks Statistik opererer ikke med en definition af etniske minoriteter, men definerer danskere, indvandrere og efterkommere på baggrund af eget og forældres fødeland og statsborgerskab. Ifølge disse definitioner har danskere mindst én forældre, som er dansk statsborger og født i Danmark. Eget fødeland er altså uden betydning i denne sammenhæng. Indvandrere er født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark (Danmarks Statistik). (Se Bilag 1 for skematisk oversigt). Tidligere undersøgelser af etniske minoriteters sundhed i Danmark har i vid udstrækning inkluderet indvandrere, efterkommere og danskere ifølge Danmarks Statistiks definitioner, men i de efterfølgende kategoriseringerne er der i varierende grad fokuseret på fødeland, generation (indvandrere eller efterkommere) og statsborgerskab. Tre større undersøgelser har alle anvendt Danmarks Statistiks definitioner af indvandrere, efterkommere og danskere. Den ene har opgjort resultaterne separat for indvandrere og efterkommere og desuden opdelt indvandrerne fra de største ikke-vestlige lande efter fødeland (Ex-Jugoslavien, Iran, Libanon, Pakistand, Polen, Somalia, Tyrkiet og Vietnam) (Mogensen & Matthiessens 2000). Den anden opgør også indvandrere efter fødeland og inkluderer indvandrergrupper af en vis størrelse (Sundhedsstyrelsen 2005). Den tredje inkluderer personer fra de største ikke-vestlige landegrupper, men har opgjort resultater for indvandrere og efterkommere samlet (Folmann & Jørgensens 2006). En fjerde undersøgelse inkluderer kun tyrkiske statsborgere, dvs. både indvandrere og efterkommere og sammenligner med alle københavnere (Københavns Kommune 2006). Undersøgelserne er således ikke direkte sammenlignelige, men sammenligneligheden stiger med øget detaljeringsgrad i forhold til opdeling efter indvandrere/efterkommere, fødeland og statsborgerskab. Formål Formålet med dette arbejdsnotat er at belyse sundhedsvaner og socialt netværk, sygelighed og sygdomsforekomst samt brug af sundhedsvæsenet blandt etniske minoriteter og sammenligne disse sundhedsforhold med danskeres. 2

3 Metode og materiale SUSY-2005 er en national repræsentativ interviewundersøgelse af sundhed og sygelighed i befolkningen. Interviewdelen af SUSY-2005 inkluderer svar fra respondenter, svarende til 66,7 % af stikprøven. Alle respondenter i SUSY-2005 er danske statsborgere. I dette arbejdsnotat defineres etnicitet på baggrund af angivelser af fødeland. Respondenterne er blevet spurgt om eget og forældres fødeland. Da der er for få respondenter til at udarbejde analyser på landeniveau, er respondenterne kategoriseret som indvandrere, efterkommere og danskere efter samme principper som i Danmarks Statistiks definitioner. Der ses dog bort fra forældres statsborgerskab, da der ikke indgår oplysninger herom i SUSY Det har den ulempe, at hvis en eller begge forældre er født i Danmark, men ingen af forældrene har dansk statsborgerskab, er svarpersonerne kategoriseret som danskere, men burde ifølge Danmarks Statistiks definition være kategoriseret som indvandrere eller efterkommere. Af den anvendte definition følger også, at ingen, der er klassificeret som indvandrere/efterkommere, er misklassificeret (se bilag 1). Derfor har det små konsekvenser for resultaterne, at den anvendte definition delvist afviger fra Danmarks Statistiks definition. Indvandrere og efterkommere er yderligere opdelt i vestlige og ikke-vestlige i overensstemmelse med Danmarks Statistiks angivelse af vestlige og ikke-vestlige lande. Blandt respondenterne i SUSY-2005 udgør danskere personer, vestlige indvandrere og efterkommere udgør 79 henholdsvis 46 personer, mens ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere udgør 171 henholdsvis 30 personer. Der indgår for få vestlige og ikke-vestlige efterkommere samt vestlige indvandrere i datamaterialet til, at det vil være meningsfyldt at inddrage dem i analyserne. I de endelige analyser sammenlignes kun ikke-vestlige indvandrere og danskere. SUSY-2005 indeholder data for personer på 16 år eller derover. I gruppen af årige udgør de ikke-vestlige indvandrere blot 11 personer. Aldersgruppen af årige er på tværs af etniske minoritetsgrupper i forskellig grad i et uddannelsesforløb, og de kan derfor ikke placeres og sammenlignes erhvervsmæssigt. På baggrund af ovenstående afgrænses analyser af SUSY-2005 i dette arbejdsnotat til de danskere og 136 ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen år. Det fremgår af Tabel 1, at der blandt de ikke-vestlige indvandrere er flest mænd og flest årige, mens der blandt danskerne er flest kvinder og flest årige. En mindre andel blandt de ikke-vestlige indvandrere er i erhverv sammenlignet med danskerne. Metodemæssige problemstillinger Pga. datamaterialets størrelse har det i analysen ikke været muligt at sondre mellem forskellige oprindelseslande, og i stedet er der skelnet mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Af samme grund har det kun i meget begrænset omfang været muligt at belyse betydningen af socioøkonomiske forhold for forskelle mellem indvandrere og danskere. 3

4 Tabel 1. Fordeling på køn, alder og erhvervsdeltagelse blandt ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere. Procent. indvandrere Etniske danskere Mænd 56,6 49,0 Kvinder 43,4 51, årige 58,1 47, årige 41,9 52,4 I erhverv 62,5 77,4 Ej i erhverv 37,5 22,6 Antal personer 136,0 9901,0 De 136 ikke-vestlige indvandrere kommer primært fra følgende lande: Tyrkiet (n=24), Bosnien (n=18), Sri Lanka (n=17), Iran (n=11), Libanon (n=11), Vietnam (n=9), Pakistan (n=7), Palæstina (n=7), Indien (n=5), Kroatien (n=5) og Egypten (n=5). Der er udarbejdet frekvenstabeller for forekomsten af de udvalgte variable på køn og erhvervsdeltagelse. Fordelingen er testet ved brug af χ 2 -test. Data er analyseret med brug af logistisk regressionsanalyse og 95 % konfidensintervaller. Odds ratio er justeret for alders- og kønsforskelle. De statistiske analyser er udført ved brug af SAS version 8.2. Resultater I dette afsnit gennemgås resultaterne opdelt efter følgende emner: Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Sygelighed Brug af sundhedsvæsenet Sundhedsadfærd Sociale relationer Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Mens 35 % af de ikke-vestlige indvandrere vurderer eget helbred som værende nogenlunde, dårlig eller meget dårlig i modsætning til god eller virkelig god, er dette tilfældet for 19 % af danskerne (Tabel 2). Der er en markant større andel (OR=2,62) blandt ikkevestlige indvandrere, der vurderer deres helbred negativt. En betydeligt større andel af de ikke-vestlige indvandrere end danskere føler sig stressede i dagligdagen. Flere blandt kvinderne end blandt mændene er stressede. Tendenserne genfindes uanset erhvervsdeltagelse. 4

5 Tabel 2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet blandt ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere. Procent og odds-ratio. Selvvurderet helbred, nogenlunde/ dårlig/meget dårlig 35,2 18,5 2,62 1,85-3,70 Føler sig ofte eller af og til stresset i dagligdagen. 67,1 50,7 1,96 1,38-2,79 Sygelighed Der ses ikke forskelle i forekomsten af langvarig sygdom, gener pga. af smerter eller ubehag eller i medicinforbrug mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere (Tabel 3). Tabel 3. Sygelighed blandt ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere. Procent og odds-ratio. Langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse 41,1 37,7 1,22 0,87-1,70 Generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage 80,4 80,4 1,02 0,67-1,54 Brug af recept- eller håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage 57,1 57,9 1,05 0,75-1,47 For kun få sygdomme er der forskel i forekomsten mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere (Tabel 4). Det gælder diabetes, migræne, kronisk angst eller depression og anden psykisk lidelse, der alle forekommer oftere blandt de ikke-vestlige indvandrere. Der er en højere forekomst af diabetes blandt mændene, og en højere forekomst af migræne eller hyppig hovedpine blandt kvinderne. Der er ligeledes en større andel af kvinderne, der har kronisk angst eller depression, hvilket især er udtalt blandt de ikke-vestlige indvandrere. De fundne forskelle mellem indvandrere og danskere er uafhængige af erhvervsdeltagelse. Undtaget er dog diabetes, hvor forskellen kun gør sig gældende blandt de, der er i erhverv. Der ses ingen forskelle i angivelse af rygsygdom, allergi, slidgigt/leddegigt, forhøjet blodtryk, astma, blodprop i hjertet/hjertekrampe eller osteoporose mellem de ikke-vestlige indvandrere og danskerne. 5

6 Tabel 4. Forekomst af helbredsproblemer eller sygdomme blandt ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere.** Procent og odds-ratio. Rygsygdom 21,1 15,8 1,47 0,98-2,20 Allergi 21,0 22,6 0,92 0,61-1,37 Migræne eller hyppig hovedpine 17,9 12,9 1,56 1,01-2,41 Slidgigt, leddegigt 14,6 16,4 1,02 0,63-1,64 Kronisk angst eller depression 12,3 3,5 4,23 2,54-7,04 Forhøjet blodtryk 8,6 10,8 0,89 0,49-1,62 Sukkersyge/diabetes 8,2 2,7 3,45 1,87-6,35 Anden psykisk lidelse (end angst og depression), dårlige nerver 6,2 1,9 3,58 1,80-7,12 Astma 3,9 5,6 0,72 0,31-1,67 Blodprop i hjertet/hjertekrampe*** 2,8 2,3 1,3 0,48-3,52 Osteoporose 1,0 1,1 1,27 0,24-6,78 Kronisk bronchitis, emfysem. 2,5 - - Cancer eller kræftsygdomme. 0,7 - - Hjerneblødning/blodprop i hjernen***. 1,5 - - ** Respondenterne præsenteres for en liste af sygdomme og bliver bedt om for hver af dem at sige, om de har den pågældende sygdom nu, har haft den tidligere eller slet ikke. *** Analyserne er både baseret på, om man har lidelsen nu eller har haft den tidligere i modsætning til de øvrige lidelser i tabellen, der kun er baseret på nuværende forekomst. Brug af sundhedsvæsenet Større andele af de ikke-vestlige indvandrere, især kvindelige, end danskere har været hos praktiserende læge, mens mindre andele blandt de ikke-vestlige indvandrere har fået målt blodtryk eller kolesterol eller har været til forebyggende helbredssamtale (Tabel 5). Der fandtes ingen forskelle i brug af tandlæge. For alle signifikante forskelle mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere er det tendenser, der gør sig gældende uanset erhvervsdeltagelse. Tabel 5. Brug af sundhedsydelser blandt ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere. Procent og odds-ratio. Har været hos praktiserende læge på grund af gener, sygdom eller skade inden for de seneste 3 mdr. 51,0 37,7 1,82 1,31-2,53 Har været til tandlæge inden for de seneste 3 mdr. 29,5 35,5 0,8 0,56-1,15 Har aldrig fået målt blodtryk 12,0 3,1 3,92 2,31-6,65 Har aldrig været til forebyggende helbredscheck/helbredssamtale hos læge 62,4 47,1 1,81 1,29-2,55 Har aldrig fået målt kolesterol 66,7 52,8 1,72 1,20-2,49 6

7 Sundhedsadfærd En positiv holdning til betydningen af egen indsats for at bevare et godt helbred er en indikator for befolkningens motivation for at ændre sundhedsadfærd. I alt 57 % af de ikke-vestlige indvandrere svarer, at de tror egen indsats er særdeles vigtig for at bevare et godt helbred, mens dette er tilfældet for 74 % af danskerne (Tabel 6). En større andel blandt kvinder end mænd tror egen indsats er særdeles vigtig for at bevare helbredet. Tabel 6. Sundhedsvaner blandt ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere. Procent og oddsratio. Tror egen indsats er særdeles vigtig for at bevare et godt helbred 56,7 74,3 0,45 0,32-0,62 Overskrider genstandsgrænser 3,5 14,4 0,21 0,09-0,51 Stillesiddende fritidsaktivitet 25,8 10,6 2,86 1,96-4,17 Ryger dagligt 37,8 31,5 1,33 0,95-1,86 Spiser kogte grøntsager dagligt 36 20,1 2,5 1,77-3,53 Spiser salat/råkost dagligt 39,6 20,6 2,84 2,02-3,99 Spiser frugt dagligt 54,9 51,5 1,29 0,92-1,81 BMI 25 48,8 45,9 1,25 0,79-2,00 BMI 30 14,4 12 1,08 0,78-1,51 Sammenlignet med danskere har større andele ikke-vestlige indvandrere stillesiddende fritidsaktiviteter, mindre andele har et højt forbrug af alkohol og flere spiser kogte grøntsager og salat/råkost dagligt. Der findes derimod ingen signifikante forskelle i rygevaner, frugtindtag og overvægt mellem de to grupper. Der er generelt en større andel blandt kvinderne, der har sunde vaner, undtagen når det gælder fysisk aktivitet i fritiden, hvor der blandt de ikke-vestlige indvandrere er en større andel kvinder, der har stillesiddende fritidsaktiviteter. For de indikatorer, der viser signifikante forskelle mellem ikkevestlige indvandrere og danskere, genfindes forskellene uanset erhvervsdeltagelse. Sociale relationer Der er knap fire gange så stor andel blandt ikke-vestlige indvandrere som danskere, der svarer, at de ikke kan regne med hjælp fra andre, hvis de bliver syge og har brug for hjælp til praktiske problemer (Tabel 7). Ligeledes svarer en markant større andel af de ikke-vestlige indvandrere end danskere, at de ofte er alene, selvom de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Blandt de ikke-vestlige indvandrere er det i overvejende grad kvinderne, der ofte er uønsket alene. Tendenserne genfindes uanset erhvervsdeltagelse. 7

8 Tabel 7. Sociale relationer blandt ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere. Procent og oddsratio. Regner ikke med at få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom 16 4,5 4,35 2,75-6,87 Ofte alene selvom man egentlig har mest lyst til at være sammen med andre 8,9 2,5 3,87 2,15-6,94 Konklusion Dobbelt så mange ikke-vestlige indvandrere som danskere vurderer eget helbred dårligt og betydeligt flere ikke-vestlige indvandrere end danskere føler sig stressede i dagligdagen. En større andel blandt ikke-vestlige indvandrere har diabetes, migræne, kronisk angst eller depression og anden psykisk lidelse Markant større andel blandt ikke-vestlige indvandrere end danskere har været hos praktiserende læge mens færre ikke-vestlige indvandrere har fået målt blodtryk, kolesterol eller har været til forebyggende helbredssamtale. Der er markant mindre andel blandt ikke-vestlige indvandrere end danskere, der svarer, at de tror egen indsats er særdeles vigtig for at bevare et godt helbred. Sammenlignet med danskere har flere ikke-vestlige indvandrere en stillesiddende fritidsaktivitet, færre har et højt forbrug af alkohol og flere spiser grønt dagligt. Svarfordelingen for sociale relationer tyder på, at en større andel af de ikke-vestlige indvandrere har et ringe socialt netværk sammenlignet med danskerne. Der er brug for analytiske undersøgelser, der går i dybden med beskrivelsen af de fundne forskelle. Ligeledes er der brug større undersøgelser for at underbygge og belyse sundheds og sygelighedsforhold blandt etniske minoriteter i Danmark yderligere. Det vil være fordelagtigt at inddrage nationalitet, generation, årsager til migration og betydningen af socioøkonomiske forhold i sådanne undersøgelser. Det vil desuden være relevant at afprøve andre eller supplerende måder at måle etnicitet på end ved fødeland og statsborgerskab. 8

9 Litteratur 1. SUSY København: Statens Institut for Folkesundhed; Danmarks Statistik. Statistikbanken. [citeret 2006, Okt 17] Bhopal R. Glossary of terms relating to ethnicity and race: for reflection and debate. J Epidemiol Community Health. 2004; 58: Mogensen GV, Matthiessen PC. Indvandreres kontakt til sundhedsvæsenet og Sundhedsforhold blandt indvandrere, I: Integration i Danmark omkring årtusindskiftet - Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag; Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002). København: Sundhedsstyrelsen; Folmann NB, Jørgensen T. Etniske minoriteter - sygdom og brug af sundhedsvæsenet. København: Sundhedsstyrelsen; Sundhedsprofil for Københavns Kommune 2005 tyrkiske statsborgere. København: Københavns Kommune;

10 Bilag 1. Skematisk oversigt over danskere, indvandrere og efterkommere baseret på Danmarks Statistiks definitioner heraf. Forældre med dansk statsborgerskab En Begge Ingen Forældre født i Danmark Forældre født i Danmark Forældre født i Danmark En Begge Ingen En Begge Ingen En Begge Ingen Født i DK Ikke født i DK Efterkommer Efterkommer Efterkommer Efterkommer Efterkommer Indvandrer Indvandrer Indvandrer Indvandrer Indvandrer 10

Etniske minoriteter. Definitioner og afgrænsning

Etniske minoriteter. Definitioner og afgrænsning Etniske minoriteter 34 n Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter i Danmark er sparsomt belyst. Dette kapitel skitserer nogle tendenser baseret på foreliggende undersøgelser. n Antallet af indvandrere

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sygelighed Sygdomme og lidelser i sundhedsprofilen

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Københavnernes sundhed 2005

Københavnernes sundhed 2005 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben Københavnernes sundhed 2005 Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 #RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21

Læs mere

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11

Læs mere

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9

Læs mere

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......

Læs mere

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Etniske minoriteters sundhed

Etniske minoriteters sundhed Sammenfatning Baggrund Metode Sundhed Sundhedsadfærd Demografi Metodiske begrænsninger Juni 2008 Forfatter: John Singhammer, projektleder, CENTER FOR FOLKESUNDHED, REGION MIDTJYLLAND Udarbejdet og udgivet

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Dato: 24. februar 2015 Vil ministeren

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL MAJ 202 SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Sundhedsprofilen 2017

Sundhedsprofilen 2017 Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres

Læs mere

Etniske minoriteters sundhed

Etniske minoriteters sundhed Syddansk Universitet Campus Esbjerg Etniske minoriteters sundhed - oplevet stres, selvvurderet helbred og sundhedsvaner Vejleder: Carsten Kronborg Bak Bacheloropgave 2010 Astrid Roll Vitved 050985 Typografiske

Læs mere