De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
|
|
- Frida Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen. Eksperimentet undersøger de samfundsøkonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor. Notatet er det 3. i en række om samme emne. De tidligere notater er: Economic Effects of Immigration of Highly Skilled Workers fra den 24 september 2015 og De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring. Resultat resumé fra den Oktober 9, Eksperimentet i dette notat er benævnt Eksperiment 9 og er defineret som: Eksperiment 9 øger hvert år indvandringen med 400 personer i alderen år, 200 forskere og deres 200 ægtefæller. Indvandrerne har alle samme udvandringstilbøjelighed som personer med dansk oprindelse og fertilitet, som deres oprindelse tilskriver dem. Forsker-indvandrerne har, uanset køn, 100 procent erhvervsdeltagelse, 0 procent arbejdsløshed, og er dobbelt så produktive som danske mænd med en lang videregående uddannelse og får derfor den dobbelte løn. Forskerene ansættes i den offentlige sektor, omkostningerne til forskerne det være sig løn, kapitalapparat mm. dækkes af Novo Nordisk Fonden. Ægtefællerne har erhvervsfrekvens, arbejdsløshed og produktivitet, som deres køn, alder og oprindelse tilskriver dem. Indvandrerne tilbringer deres alderdom i Danmark, dvs. får ret til pension, efterløn, mm. Forskernes erhvervsfrekvens og produktivitet falder efter efterlønsalderen (59 år i 2015) på samme måde, som den gør for danskere 2. Eksperimentet i dette notat adskiller sig fra det tidligere eksperiment 1 (benchmark) ved at forskerne ansættes i den offentlige sektor og at Novo Nordisk Fonden dækker de omkostninger der er forbundet til dem, mens de er i beskæftigelse. Den samlede virkning af eksperiment 9 på de offentlige finanser er opsummeret i holdbarhedsindikator (HBI). Holdbarhedsindikator for grundforløbet og eksperimentet findes i Tabel 1, Hvis holdbarhedsindikatoren er nul, betyder det, at den langsigtede finanspolitik er holdbar. Holdbarhedsindikatoren er i grundforløbet og for eksperimentet positiv. Det ses fra Tabel 1, at holdbarheden i DREAMs grundforløb er 0.31 procent af BNP, hvilket svarer til et permanent årligt budgetoverskud på 5.89 mia. kr, i 2014 niveau. Det vil sige, at den offentlige sektor årligt har et råderum svarende til 5.89 mia. kr niveau, som den kan bruge uden at de fremtidige indtægter bliver forskellige fra de fremtidige udgifter. Eksperimentet forbedrer holdbarheden med 0.15 procent point i forhold til grundforløbet, svarende til at det offentlige råderum årligt bliver forbedret med 2.94 mia.kr 2014-niveau. 1 Beregningen er rekvireret af Novo Nordisk Fonden 2 Det er vigtigt at understrege, at der ingen spillover effekt er fra den offentlige forskning til den private sektor i modellen.
2 Side 2 af 7 Endelige ses det at holdbarheden i eksperiment 9 forværres lidt i forhold til eksperiment 1, hvor forskerne ikke fik ansættelse i den offentlige sektor. Tabel 1. Holdbarhedsindikatoren Grundforløb Eksperiment 1 Eksperiment 9 Holdbarheden Ændring ift. grundforløbet 0.31 procent mia. kr 0.51 procent 0.20 pct. point mia kr mia. kr. - Ændring ift. benchmark 0.46 procent 0.15 pct. point pct. point 8.83 mia. kr mia. kr Mia. kr Kilde: Egne beregninger på DREAM og Danmarks Statistik, NAT01. Kronebeløbende angiver holdbarhedsindikatoren omregnet til en permanent årlig ændring i den primære saldo opgjort i 2014-niveau. Foreløbigt BNP for 2014 er mia. kr. (løbende priser) De omkostninger, der er forbundet med at ansætte forskerne i den offentlige sektor, dækkes som nævnt af Novo Nordisk Fonden. Derfor er den direkte effekt af forskerne holdbarhedsneutral i forhold til grundforløbet. Forklaringen på hvorfor eksperimentet giver anledning til en holdbarhedsforbedring, ligger i, at indtægterne af den øgede økonomiske aktivitet forskerne, ægtefællerne og deres efterkommere giver anledning til, overstiger de individuelle offentlige udgifter den større befolkning medfører. Indtægterne er især drevet af et øget provenu fra kildeskat og moms mm. Og selvom indkomstoverførslerne er steget i forhold til grundforløbet, er effekten på den offentlige saldo dog mindre. Dette skyldes, at den ændrede befolkningssammensætning relativt mindsker antallet af personer, der modtager disse indkomstoverførsler. Resultater. Befolkningstilvæksten medfører i dette eksperiment en stigning i det private og det offentlige arbejdsudbud. Forskerne bliver ansat i den offentlige sektor, mens deres ægtefæller og efterkommere hovedsageligt bliver ansat i den private sektor. Stigningen i det offentlige og private arbejdsudbud og beskæftigelse medfører en stigning i BNP relativt til DREAMs grundforløb. Den øgede produktion i den offentlige sektor medfører en øget efterspørgsel efter danske og udenlandsk producerede varer, til investeringer og materialeforbrug i produktionen. Men modsat den private sektor eksportes den offentlige sektors produktion ikke, hvorfor der ikke er nogen direkte priseffekt herfra. I den private sektor efterspørges der også udenlandsk producerede varer til investeringer og materialeforbrug i produktionen, samtidig med at en stor del af produktionen i den private sektor eksporteres. I dette eksperiment øges efterspørgslen efter privatforbrug, offentlige og private investeringer og materialeforbrug dog så meget at den øgede private produktion mere end afsættes i Danmark. Dette giver et opadgående pres på outputpriserne i den private sektor. Derved opnår de danske virksomheder en forbedret rentabilitet, der også vil sætte sig i lønniveauet. Da prisen på importerede investeringsgoder og materialer er uafhængig af efterspørgslen, vil lønningerne stige relativt mere end outputprisen, således at reallønnen (defineret ud fra forbrugerprisindekset) stiger.
3 Side 3 af 7 Befolkningstilvækst. Den direkte konsekvens af merindvandringen i eksperimentet ses på befolkningen og derfor på arbejdsmarkedet. Ændringen i befolkningen fordelt på arbejdsmarkedstilknytningen, oprindelse og alder er for eksperimentet 9 opsummeret i Tabel 2, og Figur 1. Befolkningstallet er i 2015 ca. 5,6 millioner personer i DREAMs grundforløb, heraf har ca. 9 procent status som indvandrere. Merindvandringen i eksperimentet øger den samlede befolkning med ca personer i 2050, hvor ca. 82 procent af dem er indvandrere (41 procent forskere og 41 procent ægtefæller) og 18 procent efterkommere 3. Tabel 2: Befolkningen fordelt på arbejdsmarked, oprindelse og alder, Absolut ændring i eksperiment 9 ift. DREAMs grundforløb Befolkning, personer Arbejdsmarkedet - Udenfor arbejdsstyrken I arbejdsstyrken Beskæftigede Offentlige Private Arbejdsløse Oprindelse - Dansk oprindelse Indvandrere Ikke vestlige lande Vestlige lande Efterkommere Ikke vestlige lande Vestlige lande Alder - Børn Voksne Ældre Kilde: DREAM modellen. DREAMs grundforløb, niveau. Anm: Børn er befolkning i alderen 0-16 år. Voksne er befolkning i alderen 17 til folkepensionsalder (variabel over tid). Ældre er befolkning fra og med folkepensionsalder. I 2015 er ca. 52 procent af befolkningen uden for arbejdsstyrken og 48 procent i arbejdsstyrken. Af dem der er i beskæftigelse er ca. 30 procent ansat i den offentlige sektor. I 2050 er ca. 70 procent af merbefolkningen, for eksperimentet, i arbejdsstyrken og ca. 73 procent af dem der er i beskæftigelse ansat i den offentlige sektor. Den øgede 3 Efterkommer betyder her, befolkningstilvækst der ikke kommer direkte fra indvandringen. Det er derfor både personer med dansk oprindelse og efterkommerstatus. Danmarks Statistik definerer en efterkommer som værende født i Danmark, og hvor ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark.
4 Side 4 af 7 arbejdsmarkedstilknytning skyldes dels antagelsen om højere erhvervsfrekvens, men også at der er et forholdsvis mindre antal børn og ældre i forhold til fordelingen i udgangspunktet. Figur 1 viser fordelingen af merbefolkningen over tid på arbejdsmarkedstilknytning, oprindelse og alder. Fra Figur 1 ses det, at erhvervsfrekvensen på kort sigt er tæt på 80 procent og at den falder ned til ca. 60 procent på langt sigt. Dette forklares af, at merbefolkningen på kort sigt ikke indeholder børn og ældre, da det antages, at indvandrerne er i alderen år på indvandringstidspunktet. På længere sigt bliver en vis andel af merbefolkningen børn og ældre. Det ses også, at lidt over 50 procent af befolkningstilvæksten på kort sigt har beskæftigelse i den offentlige sektor, hvilket er forklaret af forskerne. Figur 1. Fordelingen af befolkningen på arbejdsmarkedstilknytning, oprindelse og alder, ift. DREAMs grundforløb. Kilde: DREAM modellen. Anm: Børn er befolkning i alderen 0-16 år. Voksne er befolkning i alderen 17 til folkepensionsalder (variabel over tid). Ældre er befolkning fra og med folkepensionsalder. Makroøkonomiske effekter. Tabel 3 er en dekomponering af BNP i forsyningsbalancekomponenterne. Fra tabellen ses det, at merindvandringen medfører stigning i BNP relativt til grundforløbet i faste priser og trods en negativ priseffekt også i løbende priser. Det ses, at stigningen i BNP i løbende priser især er drevet af ændringer i det offentlige forbrug og investeringerne. Det øgede arbejdsudbud har en betydning for den private og offentlige beskæftigelse, der stiger med henholdsvis 0,14 og 0,81 procent ift. grundforløbet i Arbejdskraft (i produktive enheder) er direkte et input i virksomhedernes og den offentlige sektors produktion. Virksomhederne og den offentlige sektor vil følgelig producere mere for et øget arbejdsudbud. Den øgede mængde arbejdskraft giver en ubalance i forhold til
5 Side 5 af 7 kapitalapparatet i produktionen. For at imødekomme dette ønsker virksomhederne og den offentlige derfor, at øge kapitalapparatet, via øgede investeringer. I 2050 er de private og de offentlige investeringer steget henholdsvis 0,32 og 1,76 procent i løbende priser ift. grundforløbet i Tabel 3. Forsyningsbalancen, eksperimentet relativet til grundforløbet Procentvis ændring BNP, Mia. kr Mængdeeffekt Priseffekt Privat forbrug Mængdeeffekt Priseffekt Offentligt forbrug Mængdeeffekt Priseffekt Eksport Mængdeeffekt Priseffekt Import Mængdeeffekt Priseffekt Private investeringer Mængdeeffekt Priseffekt Offentlige investeringer Mængdeeffekt Priseffekt Kilde: Egne beregninger på DREAM Grundforløbsniveau Den øgede efterspørgsel efter investeringsgoder og materialeforbrug til offentligt og privat produktion, betyder at de private virksomheder kan øge outputprisen. Det højere prisniveau betyder en forringet konkurrenceevne i forhold til udlandet, hvorfor eksporten falder med 0.32 procent i 2050 i løbende priser. Reallønnen og produktreallønnen i den private sektor, stiger lidt i forhold til grundforløbet i Reallønsstigningen og den øgede beskæftigelse giver anledning til et øget privatforbrug der i 2050 er steget med 0.23 procent i løbende priser i forhold til grundforløbet. En del af de øgede offentlige og private investeringer og det private forbrug importeres fra udlandet, hvilket betyder at importen i 2050 er steget med 0,41 procent i løbende priser i forhold til grundforløbet. De offentlige finanser og Novo Nordisk Fondens omkostninger. Udviklingen i de offentlige saldi som andel af BNP for eksperimentet og DREAMs grundforløb kan ses i Figur 2. Det ses, at de offentlige saldi i alle perioder er forbedret ift. grundforløbet. Tabel 4 dekomponerer den faktiske saldo i offentlige indtægter og udgifter. Herfra ses det, at den primære offentlige saldo i procent af BNP er steget 0.35 procent point i 2050 i forhold til grundforløbet.
6 Side 6 af 7 Figur 2. De offentlige saldi i procent af BNP. (Den primære saldo til venstre og den saldo til højre) Kilde: Egne beregninger på DREAM. Forklaringen på hvorfor de offentlige saldi i procent af BNP er forbedret i forhold til DREAMs grundforløb er, at indtægterne i procent af BNP er steget mere end udgifterne. Jf. Tabel 4. Tabel 4. De offentlige finanser, eksperiment 9 ift. grundforløbet, absolut ændring i BNPandele Budget overskud, % af BNP Primære budget overskud Indtægter Direkte skatter Indirekte skatter Anden indkomst Udgifter Kollektivt forbrug Individuelt forbrug Indkomstoverførsler Investeringer Andre udgifter Nettorenteudgifter Kilde: Egne beregninger på DREAM 2011 baseline niveau i procent af BNP Vækst- og inflations-korrigerede løbende priser.
7 Side 7 af 7 Fra tabellen set det, at den helt stor indtægtspost er Anden indkomst i denne ligger lumpsum transferingen fra Novo Nordisk Fonden til den offentlige sektor. Figur 3 viser omkostningerne for Novo Nordisk Fonden (eller indtægterne for den offentlige sektor). Det ses herfra at omkostningerne i alt bliver i underkanten af 12 mia. kr. (løbende priser) på lang sigt eller ca. 1,5 mio kr. per forsker. Lønomkostningerne udgør ca. halvdelen af disse omkostninger. Figur 3. Novo Nordisk Fondens omkostninger. Kilde: Egne beregninger på DREAM Anm: Vækst og inflations korrigeret løbende priser. Udover den store indtægtspost fra Novo Nordisk Fondens transferring, giver den stigende realløn og den større befolkning en større skattebase for husholdningen, hvilket fører til højere indtjening fra kildeskatterne i forhold til DREAMs grundforløb. Indtjeningen fra de indirekte skatter er steget ift. grundforløbe (stort set uændret i BNP andele). Hvilket forklares af, at punktafgiftsindtægterne er steget, som en konsekvens af det øgede private forbrug. Opgjort som andel af BNP er udgifterne steget ift. grundforløbet, hvilket især forklares af et øget offentligt kollektivt forbrug. I denne post ligger alle udgifter til forskerne. Udover denne store post stiger som før beskrevet udgifterne til offentlige investeringer. Indkomstoverførslerne er steget i forhold til grundforløbet, som andel af BNP i forhold til grundforløbet. Hvilket skyldes, at den ændrede befolkningssammensætning relativt mindsker antallet af personer, der modtager disse indkomstoverførsler.
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid
Læs mereFølsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.
Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, 2016 1. Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereNettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1
Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 22. marts 2019 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug frem mod 2025. I DREAMs grundforløb
Læs mereBeskæftigede og bruttoledige Scenarie A Scenarie B. Alle uanset tidligere status Scenarie C Scenarie D
Samfundsøkonomiske konsekvenser af differentieret tilbagetrækning 1 2. september 219 1. Indledning Der fortages en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at give ufaglærte og erhvervsuddannede
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereDe samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1
De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 25. november 2015 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en øget erhvervsdeltagelse for udsatte
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1
Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereFinanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1
Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereBeskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1
Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereIndvandring og finanspolitisk holdbarhed
Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en
Læs mereGradvis afvikling af efterlønsordningen
Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier
Læs mereMindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige
Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mereAntallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012
Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereProduktiviteten i den offentlige sektor 1
Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013.
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - IMFs Gældskvotemålsætning 1 02-11-2013 Indledning IMF og EU-kommissionen har en målsætning om at ØMU-gældskvoten ikke må overstige 60 procent i henholdsvis
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mereYderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.
Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud
Læs mereNutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1
Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende
Læs mereOffentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister
Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Danish Rational Economic Agents Model, DREAM 11. februar 2003 3. version Indholdsfortegnelse!"# $!"#
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereKalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM
Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige
Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige
Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereIndvandringens betydning for den offentlige økonomi
Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 217 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:
MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereFINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG
31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereINDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND
INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSENREGION NORDJYLLAND Juni 29 INDVANDRERES OG EFTERKOMME- RES BESKÆFTIGELSE I NORDJYL- LAND SAMMENFATNING Stor stigning (34,6%) i fuldtidsbeskæftigede
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereVurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1
Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1 3. juli 212 Indledning Nærværende notat redegør for forudsætninger og resultater, der er foranlediget af to eksperimenter, hvor det årlige indvandringsomfang
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereAftagende vækst i de kommende år
Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2018
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart. En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen
Samfundsøkonomiske konsekvenser af hurtigere studiegennemførelse og studiestart En analyse foretaget for Arbejdsmarkedskommissionen 19. august 2009 Side 2 af 28 1 Indledning I denne rapport analyseres
Læs mereRenteeksperimentet afhænger af formuekvoterne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1
MAKROøkonomi Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt Vejledende besvarelse Opgave 1 Antag en lille åben økonomi med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser. Landet har oparbejdet et pænt
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereØkonomisk overblik. Ny oversigt
Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks
Læs mereProduktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar
Læs mereAnalyse af 11 reformforslag 1
Analyse af 11 reformforslag 1 6. juni 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk
Læs mereDe Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015
De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed
Læs mere