Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær

Transkript

1 Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver mere faste surkirsebær. Det giver færre problemer med revner, nemmere udstening og bedre bærkvalitet. Udfordringen ligger i at få ekstra calcium ind i bærrene. AF: BJARNE HJELMSTED PEDERSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S I sødkirsebær ved vi, at et højt indhold af calcium betyder, at bærrene ikke revner så let i regnvejr. Denne fordel er forsøgt overført til surkirsebær i et forsøg på Forskningscenter Årslev. Formålet var at forbedre kvaliteten af de høstede bær ved dels at forhindre surkirsebærrene i at revne i regnvejr umiddelbart før høst, dels at styrke bærrene, så de ikke så let går i stykker under mekanisk høst. Mekanisk høst kræver stærke bær Den traditionelle høstmetode med udtrukne sejl og en rystearm med en klo, der spændes om stammen og ryster hele træet, er en hård proces for både træer og bær. Nogle bær falder fra stor højde og rammer ned på stålkonstruktionen, inden de opsamles på transportbåndet, eller de kastes mod stålrammen, inden de lander på sejlet eller transportbåndet. I begge tilfælde er der risiko for, at bærrene slås i stykker. Portalhøst er mere skånsom

2 En ny og skånsom høstmetode med en portalhøster var tænkt ind i projektet med tætplantning af surkirsebær. Her falder bærrene under den halve afstand, og bærrene slynges ikke ud mod stålrammer. Portalhøsteren har dog en svaghed i forhold til bærkvalitet, idet de tanke, der opbevarer de høstede bær indtil tømning i storkasser, er meget dybe. Det betyder, at de nederste bær bliver udsat for et stort tryk. En forbedring af bærrenes elasticitet og styrke vil betyde, at de i højere grad vil kunne tåle dette tryk uden at gå i stykker. Calcium styrker Man ved, at planter bruger calcium til blandt andet at styrke cellevægge og det yderste cellelag (epidermis). Desværre er calcium et langsomt optageligt næringsstof, så det nytter ikke meget at give ekstra kalk ved at strø endnu et lag kalk ud på jorden. Forskning har vist, at perioden fra afblomstring og 30 dage frem er et optimalt tidspunkt at tilføre ekstra calcium til frugter. Sprøjteplan med calcium En sprøjteplan 1 med calcium som bladgødskning blev i 2013 fulgt i en plantage med Stevnsbær på Forskningscenter Årslev. Ved høst blev bærrenes fasthed målt og for at se, om denne ekstra gødskning med calcium påvirkede mængden eller fordelingen af indholdsstoffer i bærrene blev prøver analyseret på laboratorium. I figur 1 ses resultaterne af fasthedsmålingerne 2 med resultater angivet i gram per millimeter. Det betyder, at instrumentet måler, hvor mange gram, der skal til at trykke bærret én millimeter sammen. Af tabellen fremgår, at de calciumbehandlede bær bliver fastere end de ubehandlede. Størrelsen på bærrene er stort set ikke påvirket. De ubehandlede bær er størst, hvilket også kan ses af figur 3. Med undtagelse af indholdet af anthocyanin er der ikke stor forskel på calciumbehandlede og ubehandlede bær (tabel 1). Det er nemmest at se disse forskelle i figur 3, hvor tallene fra tabel 1 er gjort relative. Det betyder, at alle de målte værdier på surkirsebær, der ikke har fået ekstra calcium, sættes til værdien 100. Af figur 3 fremgår det tydeligt, at indholdet af anthocyanin er væsentlig højere med mere end 10 procent i de bær, der har fået ekstra calcium i forhold til de ubehandlede bær. Sprøjt med calcium efter blomstring Konklusionen på dette forsøg er derfor, at fastheden i surkirsebær forbedres ved calciumsprøjtninger i perioden fra afblomstring og 30 dage frem. Bær behandlet med calcium bliver lidt mindre. Til gengæld stiger indholdet af farvestoffet anthocyanin ved disse calciumtilskud. 1. Sprøjteplanen findes i Håndbog for Frugt- og Bæravlere 2014, side Målingerne er foretaget på en FirmTech II, fra UP Umweltanalytische Produkte GmbH, Ibbenbüren, Tyskland,

3 Diameter i mm Gram pr mm Bærfasthed Stevnsbær Figur 1. Resultaterne af målinger af høstede Stevnsbær. De blå søjler til venstre viser målingerne af to bærprøver plukket fra træer, der er bladgødsket med calcium i perioden fra afblomstring og 30 dage frem. De røde søjler til højre i figuren er målinger på kirsebær, der ikke har fået ekstra calcium. 19 Bærstørrelse Stevnsbær Figur 2. Der sker ikke nogen ændring af bærstørrelsen ved gentagne behandlinger med blandt andet calciumklorid.

4 Relative værdier ift minus Ca 115 Kvalitetsanalyser Stevnsbær med og uden calcium Årslev efter afblomstring stk vægt m/sten G mg C-syre /g fv Brix % mg C-vit /100g fv mg Malvidin-chlorid/ 100 g fv Total PP; mg GAE ækv./100 g fv Figur 3. Figuren viser de samme tal, som er gengivet i tabel 1. For at kunne sammenligne påvirkningen af calciumtilskuddet på samtlige indholdsstoffer samtidig, er tallene gjort relative. Det vil sige, at alle de værdier, der er fundet i kirsebær, der ikke har fået ekstra calcium, sættes til værdien 100 (røde søjler). På de blå søjler kan det aflæses, hvor mange procent mere eller mindre det har givet at sprøjte med calcium. Tabel 1. Analyseresultater af Stevnsbær med og uden calciumsprøjtninger. Bærrene er høstet den 16. august 2013 fra to parceller, hvor træerne havde fået ekstra calcium og fra to parceller hvor træerne ikke havde fået ekstra calcium. Stevnsbær plus Ca Stevnsbær minus Ca Stykvægt m/sten gram Mg C- syre per gram Brix procent Mg C- vitamin Per 100 gram Mg malvidinchlorid per 100 gram 2,5 22,9 23,2 3,2 132,1 407,5 2,6 22,7 23,4 3,2 118,7 427,6 Total PP. Mg GAE ækv per 100 gram

5 Projektet er en del af det GUDP-finansierede projekt Verdens bedste industrifrugt.