HORSENS KOMMUNEBESKRIVELSE 2008

Transkript

1 HORSENS KOMMUNEBESKRIVELSE 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1 UDFORDRINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET I HORSENS 2 FAKTA OM ARBEJDSMARKEDET I HORSENS 3 UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 4 EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT 11 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 FORORD Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer på arbejdsmarkedet i Horsens og data for udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i Horsens Kommune. Formålet med rapporten er at understøtte Jobcenter Horsens i arbejdet med jobcentrets beskæftigelsesplan for Rapporten giver et hurtigt overblik til brug for at vurdere kommunen i forhold til gennemsnittet i den midtjyske region. For mere detaljerede oplysninger om kommunerne i Midtjylland henvises der til bilaget til rapporten, som indeholder uddybende oplysninger om arbejdsmarkedet i de enkelte kommuner i regionen. Udover denne rapport kan følgende rapporter fra Beskæftigelsesregionen anvendes i arbejdet med beskæftigelsesplanen: RBR Midtjyllands Analyserapport 2007 RBR Midtjyllands Kontrakt 2009 Beskæftigelsesregion Midtjyllands Arbejdsmarkedsoverblik for 1. halvår 2008 Indikatoroversigterne for indsatsen i Jobcenter Horsens Resultatrevisionen fra Jobindsats.dk Andre data fra Jobindsats.dk Det er håbet med denne rapport, at beskæftigelsespolitiske interessenter i Horsens Kommune får nyttig viden om kommunens arbejdsmarkedsforhold og udfordringerne på såvel det lokale som det regionale arbejdsmarked. April 2008 Palle Christiansen Direktør Beskæftigelsesregion Midtjylland KOMMUNEBESKRIVELSE FOR HORSENS KOMMUNE/

4 UDFORDRINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET I HORSENS Den positive udvikling på arbejdsmarkedet i Horsens og i hele Midtjylland med faldende ledighed og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft medfører en række udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Horsens Kommune i På længere sigt bliver udfordringerne yderligere forstærket af den demografiske modvind, der vil præge det regionale arbejdsmarked. På kort sigt er udfordringerne Udbredt mangel på arbejdskraft I Horsens er der især mangel på arbejdskraft inden for Transport, post, lager- og maskinførerarbejde, Bygge og anlæg, Rengøring, ejendomsservice og renovation, Jern, metal og auto, Administration, HR, økonomi, jura og sprog, Salg, indkøb og markedsføring og Data, it og teleteknik. Oplysningerne om mangel på arbejdskraft i Horsens viser, at manglen er udbredt inden for mange erhvervsområder og ikke kun koncentreret til enkeltstående brancher eller erhvervsområder. Lav ledighed sætter fokus på Ministerens mål Den lave ledighed medfører, at udbuddet af arbejdskraft, som kan imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, er for lavt. Det er derfor vigtigt, at jobcentret har fokus på indsatsen for at nedbringe arbejdskraftreserven og ungeledigheden og gør en særlig indsats for at reducere sygefraværet. Der er i dag flere fuldtidspersoner på sygedagpenge, end der er ledige i Horsens. Fortsat grupper med overledighed Selv om ledigheden er rekordlav for de fleste grupper, er der fortsat grupper på arbejdsmarkedet, som er ramt af overledighed. Det gælder blandt andet kvinder, indvandrere og efterkommere og unge kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1 til 3. Derudover er der et stort arbejdskraftpotentiale blandt de ca kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5, hvoraf hver tredje er i ungegruppen og hver femte er fra et ikke-vestligt land. Ledige inden for områder med mindre gode jobmuligheder En oversigt over de lediges stillingsbetegnelser viser, at mange ledige er jobsøgende inden for områder med gode og rigtig gode jobmuligheder. Samtidig er der også en del ledige, som er jobsøgende inden for områder med mindre gode jobmuligheder. Disse ledige bør motiveres til at søge bredere inden for områder med bedre jobmuligheder. På længere sigt er udfordringerne Stor aldersbetinget afgang Over 1 ud af 4 af de ansatte på arbejdspladserne i Horsens vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på 10 til 15 års sigt. Aldersstrukturen blandt de ansatte er især skæv inden for brancherne Undervisning, Offentlig administration, Udlejning og ejendomsadministration, Kemisk industri og plastindustri og Sundhedsvæsen. Demografisk modvind Selv om befolkningen og arbejdsstyrken forventes at udvikle sig meget positivt i Horsens, vil arbejdsmarkedet også her blive påvirket af den demografiske udvikling. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen i Horsens har fokus på at udvide arbejdsstyrken både på kort sigt og længere sigt. 2 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

5 FAKTA OM ARBEJDSMARKEDET I HORSENS TABEL 1. FAKTA OM ARBEJDSMARKEDET I HORSENS OG MIDTJYLLAND Horsens Region Midtjylland Befolkning, arbejdsstyrke og ledighed mv. Befolkning pr. 1. januar Befolkningsudvikling 2005 til ,4% 2,0% Arbejdsstyrke Udvikling i arbejdsstyrken 2006 til ,2% 1,5% Arbejdsstyrkens erhvervsfrekvens 79,1% 79,8% Bruttoledighed dagpengemodtagere i 4. kvartal Bruttoledighed kth.-modtagere (match 1-3) i 4. kvartal Bruttoledighed kth.-modtagere (match 4-5) i 4. kvartal Ledighedsprocent i februar ,6% 1,7% Fuldtids-sygedagpengemodtagere i december Udvikling i sygedagpengemodtagere 2006 til ,4% 6,2% Sygedagpengemodtagere som andel af arbejdsstyrken 4,4% 3,8% Antal arbejdspladser Udvikling i arbejdspladser 2006 til ,4% 3,2% Beskæftigelse Udvikling i beskæftigelsen 2006 til ,6% 2,7% Ministerens mål 1: Arbejdskraftreserven Ledige i arbejdskraftreserven i december Udvikling i arbejdskraftreserven fra december ,1% -45,2% Andel af alle ledighedsberørte i december ,6% 28,4% Ministerens mål 3: Unge Fuldtidsledige unge i december Udvikling i ungeledigheden fra december ,4% -17,7% Kilder: og egne beregninger KOMMUNEBESKRIVELSE FOR HORSENS KOMMUNE/

6 UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT I det følgende beskrives den seneste og forventede udvikling i befolkning og arbejdsstyrke, befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet og ledighedsudviklingen i Horsens Kommune 1. Demografisk medvind Pr. 1. januar 2008 har Horsens Kommune i alt indbyggere, svarende til 6,5% af befolkningen i Region Midtjylland. Kommunebeskrivelsen fra 2007 viste, at Horsens har haft en høj vækst i befolkningen i de seneste 10 år. De nye tal viser, at denne udvikling er fortsat fra 2005 til 2008, hvor den samlede befolkning er steget med personer, en fremgang på 4,4%. Horsens har haft den næsthøjeste befolkningsvækst fra 2005 til 2008, mens Hedensted har haft den højeste vækst. Horsens har især haft en høj vækst i befolkningen i den erhvervsaktive alder dvs. de årige. Antallet af årige er steget med personer (4,5%). Også i gruppen med unge under 16 år har Horsens oplevet en mere positiv udvikling end i de fleste andre kommuner i Midtjylland med en vækst på 684 personer (4,4%). Positiv befolkningsprognose I de kommende 10 år forventes befolkningstallet i Horsens fortsat at stige det gælder for alle aldersgrupper. 2 Samlet set forventes befolkningstallet at stige med personer på 10 års sigt, en fremgang på 10,2%. Horsens er dermed den kommune i Midtjylland, hvor der forventes den største fremgang i befolkningstallet. I regionen som helhed forventes en befolkningsvækst på 4,5%. En stor del af væksten i Horsens forventes blandt de 67-årige og ældre (4.034 personer). Der forventes dog også en relativt høj vækst blandt personer i den erhvervsaktive alder personer (5,7%) hvilket er den højeste vækst for denne aldersgruppe i Midtjylland. I regionen som helhed forventes en vækst på kun 1,2% for de årige. I de kommende år fra 2007 til 2010 forventes befolkningen at stige med personer (3,4%) i Horsens, hvoraf findes blandt de årige. Vækst i arbejdsstyrken de seneste 10 år Den positive udvikling i befolkningen i Horsens har medført en positiv udvikling i udbuddet af arbejdskraft set over de sidste 10 år. Arbejdsstyrken er steget med personer (7,9%) i de seneste 10 år. Udviklingen fra 2006 til 2007 har været meget positiv med en vækst på personer (3,2%). 1 I beskrivelsen af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet anvendes der tal for , da det er de seneste tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. 2 Befolkningsprognosen er den seneste fra Danmarks Statistik udarbejdet i juni Beskæftigelsesregionen vil udarbejde nye oversigter med prognoser for befolkningen og arbejdsstyrken, når den næste befolkningsprognose offentliggøres fra Danmarks Statistik i juni BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

7 Horsens har dermed den største stigning i arbejdsstyrken i Midtjylland, både hvis man ser på de seneste 10 år og det seneste år. I regionen som helhed er arbejdsstyrken steget med personer fra 1997 til 2007 (3,0%). Heraf er over halvdelen af væksten kommet fra 2006 til 2007, hvor arbejdsstyrken er steget med personer (1,5%). Stigning i arbejdsstyrken de kommende 10 år Den positive vækst i antallet af personer i den erhvervsaktive alder i befolkningen i de kommende år betyder, at der forventes en positiv udvikling i arbejdsstyrken i de kommende 3 år. Prognosen viser, at der forventes en vækst på 767 personer (1,9%) i Horsens fra 2007 til I regionen som helhed forventes arbejdsstyrken at stige med kun 0,2%. På 10 års sigt forventes arbejdsstyrken dog at stige med personer i Horsens (5,0%), mens den forventes at falde med 0,1% i Midtjylland. Horsens er dermed den kommune i Midtjylland, hvor der forventes den største stigning i arbejdsstyrken både på 3 og 10 års sigt. Metoden Arbejdsstyrken er fremskrevet på baggrund af befolkningens erhvervsfrekvens pr opdelt på alder og køn, og den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Prognosen illustrerer kun effekten af de demografiske ændringer i befolkningen og tager ikke højde for ændringer i befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet - f.eks. pga. ændringer i tilbagetrækningsmønstret blandt de ældre. Arbejdsstyrkens udvikling kan påvirkes i positiv retning, hvis befolkningens erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens hæves. Det kan f.eks. ske ved: at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet i længere tid at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet at nedbringe varigheden af ledigheden at få flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse at få flere kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5 i beskæftigelse at modvirke afgang fra arbejdsmarkedet pga. sygdom og nedslidning mv. Kommunen kan også hæve arbejdsstyrken ved at tiltrække flere indbyggere til kommunen. Relativt lav erhvervsfrekvens 3 Arbejdsstyrkens erhvervsfrekvens er med 79,1% under gennemsnittet i Region Midtjylland i Erhvervsfrekvensen er noget højere for mænd med 82,1% end for kvinder med 76,0%. Til sammenligning er erhvervsfrekvensen for hele den midtjyske arbejdsstyrke på 79,8%. Mens mændenes i hele regionen er på 83,1%, ligger kvindernes erhvervsfrekvens på 76,4%. 3 Erhvervsfrekvensen viser hvor stor en andel af befolkningen i alderen år, som står til rådighed for arbejdsmarkedet (arbejdsstyrken) KOMMUNEBESKRIVELSE FOR HORSENS KOMMUNE/

8 Fra 2006 til 2007 er erhvervsfrekvensen steget med 1,3%-point i Horsens. Erhvervsfrekvensen er steget mest for kvinder med 2,0%-point og med 0,8%-point for mænd. Horsens har haft den største stigning i erhvervsfrekvensen i Midtjylland. I Horsens er erhvervsfrekvensen lavere for personer med udenlandsk oprindelse end for arbejdsstyrken som helhed. Erhvervsdeltagelsen er med 49,4% lavest for indvandrere fra vestlige lande, mens den er på 64,4% for indvandrere fra ikke-vestlige lande. I regionen som helhed er erhvervsfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande på 64,9% og 57,7% for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Fra 2006 til 2007 er erhvervsfrekvensen i Horsens steget mest for efterkommere fra vestlige lande og indvandrere fra ikke-vestlige lande med en fremgang på hhv. 5,3%- og 4,6%-point. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er den største og væsentligste gruppe. I regionen som helhed er erhvervsfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steget med 3,4%-point. Flere kortuddannede og faglærte i arbejdsstyrken Samlet set er arbejdsstyrkens uddannelsesniveau lidt lavere i Horsens end i regionen som helhed. I 2006 var 36,7% af arbejdsstyrken i Horsens kortuddannede, mens 23,6% havde en videregående uddannelse. Til sammenligning var 35,6% kortuddannede og 26,4% videregående uddannede i regionen under et. Modsat var andelen af faglærte i arbejdsstyrken en smule højere end gennemsnittet i regionen. I Horsens udgjorde de faglærte 39,7% af arbejdsstyrken, mens de udgjorde 38,0% af arbejdsstyrken i hele regionen. 22,5% af befolkningen i den erhvervsaktive alder er uden for arbejdsstyrken Ud af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder står personer uden for arbejdsstyrken i Horsens pr. 1. januar 2007, svarende til en andel på 22,5%. Andelen af personer uden for arbejdsstyrken er højere end i regionen, hvor gruppen udgør 21,8% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Personerne uden for arbejdsstyrken kan overordnet opdeles i 4 grupper. I Horsens udgør disse grupper følgende andele af det samlede antal årige i befolkningen: Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken (herunder personer i aktivering eller på sygedagpenge) 3,1% Personer på tilbagetrækning fra arbejdsstyrken (herunder personer på efterløn og overgangsydelse) 3,8% Pensionister (herunder førtidspensionister og folkepensionister årige) 8,0% Andre uden for arbejdsstyrken (herunder kontanthjælpsmodtagere og personer i uddannelse) 7,7% Samlet set er antallet af personer uden for arbejdsstyrken i Horsens faldet med 560 personer fra 2006 til 2007 (4,5%). Faldet i antallet af personer uden for arbejdsstyrken har dermed 6 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

9 bidraget til en positiv udvikling i arbejdsstyrken. Faldet er større end i regionen som helhed, hvor gruppen er faldet med 2,4%. Fald i ledighed og bruttoledighed I 4. kvartal 2007 var der 403 fuldtidsledige og 168 fuldtidsaktiverede dagpengemodtagere i Horsens. Dermed var der 571 bruttoledige i Horsens, svarende til 1,4% af arbejdsstyrken. Blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere var der 188 fuldtidsledige og 50 fuldtidsaktiverede, svarende til en bruttoledighed på 238 personer. Bruttoledigheden for denne gruppe udgør 0,6% af arbejdsstyrken. Siden 4. kvartal 2006 er bruttoledigheden faldet med 42,6% for dagpengemodtagerne og 27,4% for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. TABEL 2. OVERSIGT OVER DAGPENGEMODTAGERE OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I HORSENS Tallene for 4. kvartal 2007 viser samtidig, at kvinderne udgør en lidt større andel af bruttoledigheden blandt dagpengemodtagerne, mens de unge udgør en markant større andel af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er lidt højere for kontanthjælpsmodtagerne end for dagpengemodtagerne, men i begge tilfælde er gruppen overrepræsenteret i forhold til befolkningen som helhed. Dagpengemodtagere Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Ikke-arb.markedsparate kontanthjælpsmodtagere Fuldtidsledige i 4. kvartal Aktiverede i 4. kvartal Bruttoledighed i 4. kvartal Udvikling fra 4. kvartal 2006 (bruttoledighed) -44,2% -27,4% -15,3% Andel af arbejdsstyrken (bruttoledighed) 1,4% 0,6% 2,6% Andel kvinder 61,6% 58,8% 59,0% Andel unge (16 til 29 år) 15,1% 52,9% 28,2% Andel indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande 11,0% 15,1% 18,2% Kilde: Arbejdskraftreserve blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere I 4. kvartal 2007 var der 824 fuldtidsledige og 220 fuldtidsaktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5. Samlet set var bruttoledigheden for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere derfor på personer, svarende til 2,6% af arbejdsstyrken. Kvinderne udgør knap 60% af bruttoledigheden for denne målgruppe, og knap hver tredje er ung. Knap hver femte er indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land, hvilket er markant højere end gruppens andel af befolkningen. Det seneste år er bruttoledigheden for målgruppen reduceret med 15,3%. Det er således lykkedes også at nedbringe ledigheden for de ledige, der er længst fra arbejdsmarkedet, men der er fortsat reserver at hente blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. KOMMUNEBESKRIVELSE FOR HORSENS KOMMUNE/

10 Seneste ledighedstal for februar 2008 Ledighedstallene for februar 2008 viser, at ledigheden i Horsens er lidt lavere end i regionen som helhed. Kun 1,6% af arbejdsstyrken i Horsens er ledige, mens ledigheden er på 1,7% i hele Midtjylland. Gennem 2007 er ledigheden i Horsens faldet kraftigt, og fra februar 2007 til februar 2008 er ledigheden faldet fra 966 til 650 fuldtidsledige, et fald på 32,7%. I samme periode er ledigheden faldet med 41,0% i hele Midtjylland. Ledigheden er med 2,3% højest for de 25 til 29-årige i Horsens. Herefter følger de 16 til 24- årige med en ledighed på 1,8% og de 30 til 39-årige med 1,6%. Ledigheden er derimod mindst for personer på 60 år og derover, hvor kun 0,9% af arbejdsstyrken er ledige. Tilsvarende er antallet af ledige det seneste år faldet mest for de 60-årige og derover, hvor ledigheden er reduceret med 53,8%. Modsat er ledigheden steget med 39,5% for de helt unge i aldersgruppen 16 til 24 år. Størst fald i kvindernes ledighed I Horsens er ledigheden fortsat højere for kvinder end for mænd, idet ledigheden for kvinderne i februar 2008 er på 1,8%, mens 1,4% af mændene er ledige. Men gennem det seneste år er ledigheden faldet markant mere for kvinder end for mænd. Mens antallet af ledige kvinder er faldet med 41,4%, er der blevet 19,9% færre ledige mænd. Det store fald i kvindeledigheden medfører, at kvindernes andel af alle ledige er faldet markant siden februar I februar 2008 udgør kvinderne 52,9% af alle ledige, svarende til et fald på 7,6%-point det seneste år. Til sammenligning udgør kvinderne 52,6% af alle ledige i hele Midtjylland. Andelen af kvinder blandt de ledige er fortsat højest for aldersgrupperne 25 til 29 år og 30 til 39 år. Andelen er forbedret siden februar 2007, men de 25 til 29-årige og de 30 til 39-årige udgør fortsat hhv. 60,2% og 63,3% af alle ledige i aldersgruppen i Horsens. Lavest ledighed for journalister og sygeplejersker Trods den lave ledighed er der store forskelle i ledighedsniveauet i de enkelte a-kasser. Ledigheden er lavest for medlemmer af Journalistik, Kommunikation og Sprog, hvor der ingen ledige er. Herefter følger Danske Sundhedsorganisationer (sygeplejersker mv.) og El-faget med 0,3% ledighed og Ledere og Frie funktionærer med 0,4%. Ledigheden er højest for Magistrene med 3,4%, 3F med 2,9% og Kristelig a-kasse med 2,5%. 8 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

11 Lav andel langtidsledige 4 I 4. kvartal 2007 var 0,8% af alle ledige i Horsens langtidsledige. Andelen af langtidsledige er lidt højere for mænd end for kvinder, idet 0,9% af mændene og 0,7% af kvinderne er ramt af langtidsledighed. Horsens har den næstlaveste andel af langtidsledige i Midtjylland. I regionen som helhed er 2,7% af alle ledige langtidsledige. Ligesom i Horsens er flere mænd end kvinder langtidsledige, idet andelene er henholdsvis 3,3% og 2,4%. Flest ledige tilmeldt som fabriksarbejdere og pædagogmedhjælpere I marts 2008 var flest ledige tilmeldt med følgende stillingsbetegnelser Fabriksarbejder Pædagogmedhjælper Kontorassistent Lagerarbejder Rengøringsassistent Pædagog Butiksmedhjælper Salgsassistent Butiksassistent Havnearbejder Ekspedient Kontormedhjælper Truckfører Kantinemedhjælper Træindustriarbejder Køkkenmedhjælper Tjener Salgskonsulent Bygningskonstruktør Social- og sundhedshjælper Stigning i antallet af sygedagpengemodtagere I december 2007 var der fuldtidsmodtagere af sygedagpenge i Horsens Kommune. Siden december 2006 er antallet af sygedagpengemodtagere steget med 239 personer, en stigning på 15,4%. Til sammenligning er antallet af fuldtidssygedagpengemodtagere i hele Midtjylland steget 6,2% i samme periode. Horsens har den næsthøjeste stigning i regionen. Antallet af sygedagpengemodtagere i Horsens svarer til 4,4% af arbejdsstyrken i kommunen. I hele Midtjylland svarer antallet af sygedagpengemodtagere til 3,8% af arbejdsstyrken. Sygedagpengemodtagerne udgør således en markant større gruppe end de ledige i såvel Horsens som Midtjylland. 4 Langtidsledighed er defineret som ledighed over 80% målt over 1 år. En person skal have været ledig i mere end 80% af tiden inden for det seneste år for at være langtidsledig. KOMMUNEBESKRIVELSE FOR HORSENS KOMMUNE/

12 Tal fra DREAM viser, at 297 personer i Horsens i 3. kvartal 2007 påbegyndte et sygedagpengeforløb af mindst 13 ugers varighed. 13 uger forud for sygedagpengeforløbet var 84,5% berørt af beskæftigelse, 14,1% af ledighed, 10,4% af delvis ledighed og 17,2% af sygdom 5. I hele Midtjylland viser tal for samme periode, at 81,2% var berørt af beskæftigelse, 19,8% af ledighed, 10,3% af delvis ledighed og 19,7% af sygdom. Tallene viser, at størstedelen af personerne med lange sygedagpengeforløb er i beskæftigelse inden sygedagpengeforløbet. Imidlertid er mange personer også berørt af delvis ledighed, ledighed eller sygdom inden sygedagpengeforløbet. 5 Procenterne summer ikke til 100%, idet hver person kan være berørt af flere ydelser. F.eks. kan en person være ledig i en del af de 13 uger op til sygedagpengeforløbet, mens personen er i beskæftigelse i resten af perioden. 10 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

13 EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT I dette afsnit belyses efterspørgslen i Horsens ved en gennemgang af udviklingen i antal arbejdspladser, erhvervsstrukturen og manglen på arbejdskraft. Antallet af arbejdspladser steget fra 2006 til 2007 Pr. 1. januar 2007 var der arbejdspladser i Horsens. Siden 2006 er antallet af arbejdspladser øget med 1.755, svarende til en stigning på 4,4%. Arbejdspladsudviklingen har været mere positiv i Horsens end i regionen som helhed, hvor væksten er på 3,2%. 6 Arbejdskraftens pendling En stor del af de beskæftigede i Horsens pendler til arbejdspladser uden for kommunen. Samtidig tiltrækker arbejdspladserne i Horsens også indpendlere fra andre kommuner. Blandt de beskæftigede i Horsens pendler på arbejde til kommuner uden for Horsens. Dvs. at 29,5% af de beskæftigede i Horsens er udpendlere. Samtidig tiltrækker virksomhederne i Horsens indpendlere til arbejdspladserne, hvilket betyder, at indpendlere udgør 29,7% af de ansatte på arbejdspladserne i Horsens. Fra Horsens pendler flest til Hedensted (2.884 udpendlere), Århus (2.851), Vejle (1.707), Skanderborg (1.314) og Silkeborg (548). Til Horsens pendler flest fra Hedensted (4.123), Århus (1.680), Vejle (1.381), Skanderborg (1.056), Silkeborg (728) og Odder (660). Erhvervsstrukturen Det største erhverv i Horsens er Offentlige og personlige tjenester, der udgør 29,7% af alle arbejdspladser i kommunen. Herefter følger Industri med en andel på 24,3% og Handel, hotel og restauration med 19,2%. Erhvervsstrukturen i Horsens adskiller sig fra erhvervsstrukturen i hele Midtjylland ved, at der er relativt flere arbejdspladser inden for industrien, mens der er relativt færre arbejdspladser inden for Offentlige og personlige tjenester, Finansiering og forretningsservice samt Landbrug mv. Udvikling i erhvervsstrukturen Fra 2006 til 2007 er der i Horsens sket en kraftig stigning i antallet af arbejdspladser inden for mange brancher. De største stigninger er sket inden for Forretningsservice med 562 arbejdspladser (19,8%), Jern- og metalindustrien med 258 arbejdspladser (5,9%), Føde-, drikke og tobaksvareindustrien med 237 arbejdspladser (12,3%) og Bygge- og anlægsvirksomhed med 158 arbejdspladser (6,0%). I forhold til regionen som helhed har Horsens en markant mere positiv udvikling inden for industrien, forretningsservice og sociale institutioner. 6 Antallet af arbejdspladser er målt som antal beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigede er målt som antal beskæftigede med bopæl i kommunen. KOMMUNEBESKRIVELSE FOR HORSENS KOMMUNE/

14 Kun få brancher i Horsens har oplevet et fald i antal arbejdspladser fra 2006 til Kun inden for Landbrug mv., Møbelindustri og anden industri, Autohandel, service og tankstationer og Undervisning har der været et fald i antallet af arbejdspladser. Beskæftigelsesregionens beskæftigelsesprognose for 2008 viser, at der overordnet set forventes uændret beskæftigelse gennem 2008 sammenlignet med Dog forventes fortsat fremgang inden for serviceerhvervene, hvor væksten forventes at være højest inden for Forretningsservice og i detailhandlen. Den offentlige sektor forventes også at få en mindre, positiv fremgang i beskæftigelsen inden for den offentlige administration og i sundhedsvæsnet. Derimod forventes en mindre tilbagegang i Bygge- og anlægsbranchen og i Jern- og metalindustrien, men beskæftigelsen vil fortsat ligge på et højt niveau i begge brancher. 7 Aldersstrukturen på arbejdspladserne I de kommende år forventes en stor aldersbetinget afgang på arbejdsmarkedet. I Horsens er af de ansatte på arbejdspladserne 50 år eller ældre, svarende til 26,3% af de ansatte. På regionalt niveau er andelen af 50-årige og derover på 26,4%. I de større brancher i Horsens er aldersstrukturen mest skæv med den højeste andel 50- årige og ældre inden for Undervisning (41,7% af de ansatte), Offentlig administration (39,3%), Udlejning og ejendomsadministration (38,0%), Kemisk industri og plastindustri (34,8%) og Sundhedsvæsen (33,4%). Mangel på arbejdskraft Arbejdsmarkedet i Midtjylland har været præget af omfattende rekrutteringsproblemer gennem de seneste 2 år. Mangel på arbejdskraft er derfor en af de væsentligste udfordringer på arbejdsmarkedet især inden for bygge- og anlæg, jern- og metalindustrien og serviceerhvervene. 8 En undersøgelse af virksomhedernes mangel på arbejdskraft gennemført i september og oktober 2007 viser, at stillinger er søgt besat uden held i Midtjylland. Arbejdskraftmangelen i 2007 er dermed lidt lavere end i 2006, hvor en tilsvarende undersøgelse viste, at stillinger var søgt besat uden held. Manglen på arbejdskraft i september til oktober 2007 svarer til 2,1 % af antallet af arbejdspladser i Midtjylland pr mod 2,6% i undersøgelsen fra Blandt de midtjyske virksomheder i undersøgelsen angiver 22% af de virksomheder, der har rekrutteret forgæves, at manglen på arbejdskraft har betydet, at virksomheden har måttet 7 Beskæftigelsesregionens prognoser for udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden kan findes i det seneste Arbejdsmarkedsoverblik. Arbejdsmarkedsoverblik kan findes på følgende link: Der bliver udarbejdet et nyt Arbejdsmarkedsoverblik primo juli 2008, som indeholder en ny prognose for udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden for perioden 2. kvartal 2008 til 2. kvartal En oversigt over jobmulighederne og mangel på arbejdskraft på det regionale arbejdsmarked for alle stillingsbetegnelser på Jobnet kan findes i Beskæftigelsesregionens Arbejdsmarkedsbalance. Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes på grundlag af en række kvantitative data, som fortæller om udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i regionen, herunder mangel på arbejdskraft. Arbejdsmarkedsbalancen for Midtjylland kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside på 12 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

15 afviser ordrer. Rekrutteringssituationen har derfor medført produktionsbegrænsninger for mange virksomheder. I det kommende år forventes fortsat høj efterspørgsel efter arbejdskraft og dermed fortsatte rekrutteringsproblemer inden for en bred vifte af brancher og erhvervsområder. Det sætter fokus på indsatsen for at nedbringe arbejdskraftreserven, herunder især inden for mangelområderne. Inden for mange mangelområder er der få eller ingen i arbejdskraftreserven og derfor behov for en særlig indsats for at øge arbejdsudbuddet f.eks. ved omskoling, opkvalificering, voksenerhvervsuddannelser mv. eller ved at hente udenlandsk arbejdskraft. Men der er også eksempler på mangelområder, hvor arbejdskraftreserven er stor. Der gælder f.eks. inden for dele af salgs- og butiksområdet, kontorområdet, lager- og transportområdet, landbrugsområdet og pædagogområdet. Inden for disse områder er der særligt behov for at skabe et mere effektivt udbud af arbejdskraft ved at reducere den periode, som de ledige går i. I den seneste Arbejdsmarkedsbalance er der fortsat enkelte stillingsbetegnelser med paradoksproblemer dvs. mangel på arbejdskraft samtidig med høj ledighed. Det gælder f.eks. for stillingsbetegnelserne fabriksarbejder, pædagogmedhjælper, kontorassistent og træindustriarbejder, hvor der er registreret mellem 500 og i arbejdskraftreserven i den periode, hvor undersøgelsen af mangel på arbejdskraft er gennemført. Arbejdskraftmanglen er især udbredt inden for det faglærte område. Ud af det samlede antal ubesatte stillinger på ca , er 32 % inden for kvalifikationsområder, som kræver en erhvervsfaglig uddannelse. Det gælder især inden for bygge- og anlæg og jern- og metal. Arbejdskraftmanglen er også udbredt for arbejdskraft, hvor der kræves et mellemhøjt eller højt kvalifikationsniveau. Disse grupper udgør ca. 22 % af arbejdskraftmanglen. Det er f.eks. inden for ingeniørområdet, IT-området og social- og sundhedsområdet. Selv om en stor del af arbejdskraftmanglen er inden for områder, hvor der stilles store krav til de faglige og uddannelsesmæssige kvalifikationer, er der også udbredt mangel på arbejdskraft inden for områder, hvor der er mindre krav til kvalifikationerne, herunder det ufaglærte område, som udgør ca. 14 % af arbejdskraftmanglen, og specialarbejderområder, som udgør ca. 10 % af arbejdskraftmanglen. Geografisk er arbejdskraftmanglen udbredt over hele regionen. 64 % af manglen er registreret i Østjylland mod 36 % i Vestjylland. Det svarer nærmest til fordelingen af den samlede beskæftigelse i Midtjylland. 9 Fælles for både Vest- og Østjylland er at begge områder har udbredt mangel på arbejdskraft inden for Bygge- og anlæg, Jern, metal og auto, Transport, post, lager- og maskinførerar- 9 Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Århus. KOMMUNEBESKRIVELSE FOR HORSENS KOMMUNE/

16 bejde og Sundhed, omsorg og personlig pleje. Dog er der også erhvervsområder, hvor der er geografiske forskelle i arbejdskraftmanglen. Vestjylland er især overrepræsenteret med mangel på arbejdskraft inden for Landbruget og Industriel produktion, mens Østjylland især er overrepræsenteret med mangel på arbejdskraft inden for Hotel og restauration, Rengøring, Administration, Salg, Undervisning og Data, it og teleteknik. Arbejdskraftmanglen i Horsens Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der i Horsens er indmeldt 781 ubesatte stillinger. Tallene for manglen på arbejdskraft er imidlertid usikre, idet kun 199 virksomheder i Horsens har deltaget i undersøgelsen. Tallene skal derfor tages som en indikator for manglen på arbejdskraft i området. Antallet af ubesatte stillinger svarer til 1,9% af arbejdspladserne i Horsens, hvilket er en lidt lavere andel end i regionen som helhed, hvor de ubesatte stillinger svarer til 2,1% af arbejdspladserne. Som det ses i Figur 1, er antallet af ubesatte stillinger i Horsens højest inden for erhvervsområdet Transport, post, lager- og maskinførerarbejde, som står for 16,7% af arbejdskraftmanglen i Horsens. Manglen inden for erhvervsområdet udgør 130 ud af de i alt 781 ubesatte stillinger. FIGUR 1. MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT I HORSENS 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Transport Bygge Rengøring Jern Administration Salg Data Sundhed Træ Pædagogisk Industriel Design Hotel Ingeniørarbejde Landbrug Medie Horsens Horsens og Hedensted Midtjylland Nærings- Tekstil Undervisning Vagt Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen for Midtjylland og egne beregninger Herefter kommer Bygge og anlæg (15,3%), Rengøring, ejendomsservice og renovation (14,1%), Jern, metal og auto (13,7%), Administration, HR, økonomi, jura og sprog (11,6%), Salg, indkøb og markedsføring (10,7%) og Data, it og teleteknik (10,1%). Tallene viser, at manglen på arbejdskraft er udbredt inden for mange erhvervsområder i Horsens og ikke kun koncentreret til enkeltstående brancher eller erhvervsområder. Sammenlignet med regionen som helhed er der i Horsens relativt større mangel på arbejdskraft inden for Transport, post, lager- og maskinførerarbejde, Rengøring, ejendomsservice 14 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / 2008

17 og renovation og Data, it og teleteknik. Omvendt har Horsens relativt mindre mangel på arbejdskraft inden for Bygge og anlæg og Sundhed, omsorg og personlig pleje mv. 10 Udenlandsk arbejdskraft Indtil oktober 2008 findes der ingen officielle statistikker over omfanget af udenlandsk arbejdskraft i Danmark 11. For at belyse omfanget af og behovet for udenlandsk arbejdskraft har Beskæftigelsesregionen derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt knap virksomheder i Midtjylland. I Horsens har 103 virksomheder deltaget i undersøgelsen. Resultaterne viser, at 14% af de adspurgte virksomheder har udenlandsk arbejdskraft fra Norden, de gamle EU-lande eller de nye EU-lande ansat. Tilsvarende har 5% af virksomhederne ansat udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for Norden og EU. 19 af virksomhederne i Horsens forventer, at omfanget af udenlandsk arbejdskraft ændres i løbet af det kommende år. Heraf forventer størstedelen, 18, at antallet af udenlandske ansatte vil stige det kommende år. 10 Der henvises til bilaget til kommunebeskrivelserne og Analyserapporten for 2007 del 2 for en nærmere beskrivelse af manglen på arbejdskraft. 11 Arbejdsmarkedsstyrelsen forventer at offentliggøre de første statistikker for udenlandsk arbejdskraft på Jobindsats.dk i oktober KOMMUNEBESKRIVELSE FOR HORSENS KOMMUNE/

18 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND Søren Frichs Vej 38K st Åbyhøj Telefon: