VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

Transkript

1 VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3-5. Forsøget gennemføres over en periode på 3 år ( ). 16 jobcentre, 95 virksomheder og 1100 kontanthjælpsmodtagere har indtil nu deltaget. 1/3 af de afsluttede forløb har ført til job eller uddannelse. Flere jobcentre er begyndt eller overvejer at anvende konceptet til andre forsørgelsesgrupper. Derfor blev der i august 2008 afholdt en workshop om virksomhedscentre for andre forsørgelsesgrupper. På workshoppen deltog ledelsesrepræsentanter fra 9 jobcentre. Dette notat bygger på drøftelserne på workshoppen, suppleret med erfaringer fra evalueringsaktiviteter i foråret Fordele ved at udbrede konceptet til andre forsørgelsesgrupper Følgende fordele er nævnt i drøftelserne om virksomhedscentre for andre forsørgelsesgrupper: Større volumen af virksomheder Jobcentrene får en større volumen af virksomheder med virksomhedscentre og dermed en større variation i virksomheder og arbejdsfunktioner Flere virksomheder kan håndtere udsatte borgere, og jobkonsulenten aflastes Flere virksomheder bliver rustet til at arbejde med udsatte borgere. Jobkonsulenten skal ikke starte forfra hver gang, en virksomhed modtager en borger (som ved individuelle forløb) Større rummelighed i virksomhederne Ved et fast og kontinuerligt samarbejde med virksomhederne udvikles og styrkes virksomhedernes rummelighed og kompetencer til at arbejde med udsatte borgere Virksomhedsnetværket udvides Flere virksomheder og mentorer får mulighed for at trække på hinanden Borgerne skal ikke vente så længe på praktik og afklaring Undersøgelser viser tydeligt, at ventetid forværrer borgernes situation. Virksomhedscentre (med faste aftaler om pladser) kan reducere ventetid på virksomhedsforløb betragteligt, og praktik / afklaring kan ske hurtigt Flere ressourcer til opfølgning frigives Jobkonsulenter får flere ressourcer til opfølgning, fordi de skal bruge mindre tid på opsøgende arbejde (ifht. virksomheder) Borgerens barrierer og muligheder bestemmer tilbudet, frem for forsørgelsesgrundlaget Det er først og fremmest borgerens barrierer og muligheder, der bestemmer indsatsen. Forsørgelsesgrundlaget er ikke afgørende for, om virksomhedscentre kan benyttes som en indsats i en sag. Opbakningen i jobcenterorganisationen kan blive større Konceptet bliver mere alment kendt i jobcenterorganisationen, og de giver mulighed for at flere medarbejdere understøtter den virksomhedsrettede indsats. 1

2 Notatets indhold Drøftelserne om virksomhedscentre for andre forsørgelsesgrupper kan opdeles i to emner: 1. Særlige opmærksomhedspunkter for de enkelte forsørgelsesgrupper 2. Hvordan konceptet kan implementeres i jobcentrets samlede indsats over for borgere Notatet er bygget op omkring disse to emner. 1. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I FORHOLD TIL ANDRE FORSØRGELSESGRUPPER Følgende forsørgelsesgrupper har været drøftet: a. Sygedagpenge (både korte og lange sager) b. Ledighedsydelse c. Forsikrede Førtidspensionister er ikke blevet drøftet som potentiel målgruppe. Det skyldes sandsynligvis, at jobcentrene ikke er forpligtet til og dermed ikke prioriterer en aktiv beskæftigelsesindsats over for førtidspensionister særligt højt. 1 a. Opmærksomhedspunkter i forhold til sygedagpenge Jobcentrene tænker først og fremmest virksomhedscenterkonceptet udbredt til sygedagpengeområdet, fordi det i øjeblikket har meget høj prioritet. Der tænkes både på korte og lange sygedagpengesager. Man skal være opmærksom på følgende, hvis konceptet skal anvendes til denne forsørgelsesgruppe: Der vil være behov for en bredere vifte af arbejdsfunktioner Sygedagpengemodtagere har erfaring og i højere grad uddannelse. Der vil derfor være behov for en bredere vifte af arbejdsfunktioner, da mange forløb skal finde sted inden for sygedagpengemodtagerens arbejdsfelt. Det betyder, at der skal være en bredere vifte af virksomhedscentre, som i højere grad suppleres med individuelle aftaler og evt. åbne pladser (partnerskabsaftaler). Sygedagpengemodtagere har også behov for at prøve nye arbejdsfunktioner I nogle tilfælde vil der være brug for, at borgeren prøver et helt nyt arbejdsfelt (fx ved udbrændthed eller fysisk nedslidning) for at se, om borgeren kan magte andet arbejde, og om der er nogle potentialer her. Et forløb inden for et andet arbejdsfelt kan også give borgeren mod på at vende tilbage til sit oprindelige arbejdsfelt, fordi det trods alt er her, borgeren har sine kompetencer og føler sig mest tryg. Der vil være et andet behov for opfølgning Sygedagpengemodtagere har i højere grad en arbejdsidentitet og har ikke i så udtalt grad de samme sociale problemer, som mange i kontanthjælpsgruppen har (i match 3-5). Derfor skal der ikke på samme vis arbejdes med motivation til arbejde. Generelt set synes der ikke at være behov for den samme støtte og opfølgning som ved kontanthjælpsmodtagere (i match 3-5), men det skal vurderes fra person til person. 2

3 Der vil i højere grad være tale om afklaring til fleksjob og førtidspension Det betyder, at mange forløb vil have en anden karakter end forløb med kontanthjælpsmodtagere (i match 3-5). Virksomhedscentre kan sikre en hurtig indsats Virksomhedscentre vurderes som egnet for de korte sager, i de tilfælde hvor der er brug for en hurtig afklaring. Jobcentrene bruger mange ressourcer på at finde individuelle pladser til borgerne. En sygedagpengesag bliver hurtig lang, hvis der ikke kan findes en plads hurtigt. Kan de samme virksomhedscentre anvendes til sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere? Svaret er både ja og nej. Da der er brug for en bredere vifte af arbejdsfunktioner til sygedagpengemodtagere, vil der både blive brug for nye og de eksisterende virksomhedscentre, som oprindeligt er etableret for kontanthjælpsmodtagere. Da målene for forløb i et virksomhedscenter vil variere mere, skal virksomhederne klædes på til de forskellige typer forløb jvf. de to foregående punkter. 1 b. Opmærksomhedspunkter i forhold til ledighedsydelse Jobcentrene nævner også borgere på ledighedsydelse som en mulig målgruppe. Selv om de er afklaret til fleksjob, kan særligt de, der har ventet længe på et fleksjob, have behov for at afprøve forskellige muligheder. Følgende blev bragt på banen i diskussionen af denne forsørgelsesgruppe: Ventetid kan svække arbejdsevne og motivation Virksomhedscentre kan være med til at vedligeholde arbejdsidentiteten (jobparatheden) Personer på ledighedsydelse kan afprøve deres muligheder i virksomhedscentrene Hvis man har ventet længe på et fleksjob, mister man måske modet, og symptomerne forværres. En del skal også skifte branche, idet de ikke kan holde til job i deres gamle branche. Derfor kan det være godt at afprøve færdigheder / kompetencer på en virksomhed. 1 c. Opmærksomhedspunkter i forhold forsikrede ledige Forsikrede ledige, der ikke har været beskæftiget længe, kan have samme problematikker som kontanthjælpsmodtagere i match 3-5. Alene det, at de har været ledige længe, kan medføre psykiske og sociale vanskeligheder. Denne forsørgelsesgruppe blev ikke drøftet så meget, fordi der ikke var statslige repræsentanter fra jobcentrene i workshoppen. 3

4 2. IMPLEMENTERING AF KONCEPTET I JOBCENTRETS SAMLEDE INDSATS I forsøget med virksomhedscentre gives der kun støtte til indsatsen i virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i match 3-5. Anvendelse af konceptet til andre forsørgelsesgrupper er et led i implementeringen af virksomhedscenterkonceptet i jobcentrene, og udbredelsen skal ske for jobcentrets egne midler. Følgende 4 niveauer i implementeringen blev drøftet på workshoppen: a. Det politiske niveau i kommunen Det politiske niveau i kommunen skal bakke op og finde midler til indsatsen. Det kræver en ny økonomisk prioritering, hvor ressourcer fra kommunale projekter og værksteder skal flyttes til virksomhedsindsatsen. b. Virksomhedssamarbejdet Virksomhedssamarbejdet skal opskaleres. Hvis forsørgelsesgrupperne blandes på virksomhedscentrene kræver det, at virksomhederne kan håndtere en bredere skare af ledige og mere forskelligartede forløb. c. Intern organisering i jobcenteret Den interne organisering udfordres og skal i højere grad tilpasse sig samarbejdet med virksomheder. Det vil sige, hvordan jobcentret bedst muligt kan understøtte borgere og virksomheder i virksomhedsforløb. d. Medarbejderne i jobcentrene Virksomhedscenterforsøget har udfordret medarbejdernes kompetencer og forhåndsindstilling til, hvilke ledige der kan magte forløb på virksomheder. Medarbejdernes kompetencer og indstilling udfordres endnu mere med udbredelse af forsøget til hele jobcentrets arbejdsfelt. 2 a. Det politiske niveau i kommunen Det er det politiske niveau i kommunen, der skal tage beslutningen om, at virksomhedscentre skal være en central del af beskæftigelsesindsatsen. Følgende forhold skal tages i betragtning (på politisk niveau eller ledelsesniveau) Prioritering af indsats og ressourcer: Der skal tages stilling til, hvor mange virksomhedscentre der skal etableres og til hvilken pris. Der skal tages stilling til, hvor mange jobkonsulentressourcer, der skal anvendes på opfølgning. I virksomhedscenterforsøget er der typisk afsat ressourcer til hotline for mentorer og et ugentligt besøg på hvert center. Der skal tages stilling til ressourcer til/på mentorforløb/kurser. Der skal tages stilling til, hvordan indsatsen koordineres, og hvilke ressourcer der afsættes til at understøtte borgerne i de enkelte forløb (transport, sundhed, familie, behandling etc.). Det skal overvejes, om der skal etableres efterværn (opfølgning på ansættelse). Det skal overvejes, om der skal flyttes ressourcer fra eksisterende tilbud til virksomhedscentrene. Visitationskrav Det skal aftales, om pladser i virksomhedscentre skal være besat inden for 14 dage, sådan som det er et krav i forsøget. Der skal tages stilling til, hvem der skal have ansvaret for visitationen. Skal virksomhedscentre i udbud eller skal de blot konkurrenceudsættes? En metode kunne være at bede om tilbud fra udvalgte leverandører og derefter annoncere på nettet. 4

5 Dokumentation af effekt Virksomhedscentrenes effekt skal kunne dokumenteres. Man kan evt. opstille mål for indsatsen. Målene skal være realistiske og eksempelvis tydeliggøre, at pension også kan være en effekt af indsatsen. Inddragelse af socialområdet mm. Det skal sikres, at kommunen som helhed arbejder på samme mål for en borger, når vedkommende på samme tid er i virksomhedsforløb og modtager bistand/behandling fra social- og familieområdet, psykiatri etc. 2 b) Virksomhedssamarbejdet En udrulning af virksomhedskonceptet til andre forsørgelsesgrupper betyder, at jobcentret skal udvide virksomhedssamarbejdet. Det kan gøres ved at udarbejde eller reformulere en virksomhedsstrategi, som har fokus på følgende: Hvilke arbejdsfunktioner efterspørges? Hvilke jobmuligheder er der i arbejdskraftområdet? Hvor stor er rummeligheden i de nuværende samarbejdsvirksomheder? Hvordan kan man som jobcenter medvirke til at udvide rummeligheden? Hvad skal den enkelte virksomhed anvendes til, og hvilke behov har virksomheden for at kunne løfte opgaven? Er der brug for mentoropkvalificering og netværk? Kan de samme virksomhedscentre anvendes og/eller skal der nye til? Med andre ord kan antallet af pladser på de eksisterende virksomhedscentre udvides? Skal forsørgelsesgrupper blandes, eller skal der være virksomhedscentre for bestemte forsørgelsesgrupper? 2 c) Intern organisering i jobcentret Den interne organisering er vigtig at have i fokus for at sikre en tilstrækkelig visitation, opfølgning og efterværn. Visitation Det skal sikres, at der hele tiden er borgere i spil, så der ikke går for lang tid med at finde frem til borgerne. Det skal sikres, at borgerne visiteres til de rigtige tilbud, og at de så vidt muligt er motiverede til netop dette tilbud. Reorganisering Samarbejdet skal tilrettelægges og koordineres på tværs af organisationen for at kunne rumme alle målgrupper. Forforløb Nogle argumenterer for, at forforløb til virksomhedscentre er nødvendige for at kunne lave det rigtige match og sikre sig, at borgeren er motiveret. Andre argumenterer med, at virksomhedscentre i sig selv er et forforløb, og at man ikke kan afdække borgernes motivation, før de møder op på virksomheden. 2 d) Medarbejderne i jobcentret Hvis konceptet udrulles til andre forsørgelsesgrupper, kommer det til at berøre stort set alle medarbejdergrupper i jobcentret medarbejdere, der ikke nødvendigvis har arbejdet med virksomheder tidligere. 5

6 Tilgangen til borgerne skal ændres En borger skal ikke nødvendigvis gøres klar til at kunne starte på et virksomhedscenter. Et sådan forløb er netop en del af klargøringen til arbejdsmarkedet. Medarbejderne skal turde sende borgerne ud på et virksomhedscenter. I mange tilfælde ved man først, hvordan motivation og barrierer er, når borgeren møder virksomheden. Medarbejderne skal have større tillid til borgernes motivation; motivation kommer også af at være en del af en arbejdsplads, af at kolleger (og mentor) regner med en. Medarbejderne skal sammen med borgeren formulere målet med et forløb. I mange tilfælde er det først realistisk at formulere et klart mål, når borgeren har prøvet at være på en virksomhed. Medarbejdere med særlige specialer og medarbejdere fra kommunale værksteder Medarbejdere fra de kommunale tilbud kan evt. omskoles til at støtte borgerne på virksomhedscentrene. Det kan være medarbejdere med meget forskellig faglig baggrund, som der kan blive brug for i den understøttende indsats. To typer job- og virksomhedskonsulenter Man skal være opmærksom på, at nogle jobkonsulenter er bedst til at opsøge og finde virksomheder, mens andre er bedst til opfølgning. Andre medarbejdergrupper kan evt. omskoles til virksomhedsopfølgning. Derudover er det vigtigt, at medarbejdere fra afdelinger uden for jobcentret (ydelseskontor, udførerafdeling, social- og familieafdeling, distriktspsykiatri, sociallægeinstitution etc.) har samme mål med indsatsen over for den enkelte borger. DISCUS 5. september