SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement udgave 2013

Transkript

1 SBi-anvisning 230 Anvisning om Bygningsreglement udgave 2013

2

3 Anvisning om Bygningsreglement 2010 Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 230, 3. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2013

4 Titel Anvisning om Bygningsreglement 2010 Serietitel SBi-anvisning 230 Format E-bog Udgave 3. udgave Udgivelsesår 2013 Forfatter Ernst Jan de Place Hansen (red.) Sprog Dansk Sidetal 431 Litteraturhenvisninger Side Emneord Byggeregler, lovkrav, byggeskik, byggetilladelser, bebyggelsesregulerende bestemmelser, bygningers indretning, konstruktioner, brandforhold, indeklima, energiforbrug, installationer ISBN Layout Tegninger Omslagsillustration Udgiver Finn Gattmann Hans Møller, Bo Amstrup Vestergaard, Erhvervs- og Byggestyrelsen Energistyrelsen Mai-Britt Amsler Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge, 2450 København SV E-post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven

5 Indhold Forord... 7 Indledning Vejledning Funktionskrav Kvalitet Relation til lovgivning Administrative bestemmelser Generelt Begrænsninger i reglementets anvendelsesområde Ansøgning om byggetilladelse Byggetilladelse Anmeldelse Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse Nedrivning af bebyggelse Tilladelse til ibrugtagning og færdigmelding Forhåndsdialog Forhold til anden lovgivning Midlertidig rådighed over nabogrund Gebyrer Dispensation m.v Klage Straf Bebyggelsesregulerende bestemmelser Generelt Byggeret Helhedsvurdering De ubebyggede arealer Bygningers indretning Generelt Adgangsforhold / Tilgængelighed Boliger Andre bygninger end beboelsesbygninger Hoteller m.v

6 6 sbi-anvisning 230, 3. udgave 4. Konstruktioner Generelt Dimensionering af konstruktioner Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner Legepladsredskaber m.v Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg Fugt og holdbarhed Byggepladsen Brandforhold Generelt Flugtveje og redningsforhold Konstruktive forhold Brandtekniske installationer Brand- og røgspredning Redningsberedskabets indsatsmulighed Indeklima Generelt Termisk indeklima Luftkvalitet Akustisk indeklima Lysforhold Energiforbrug Generelt Energirammer for nye bygninger Ændret anvendelse og tilbygninger Ombygning og andre forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v Sommerhuse Mindste varmeisolering Installationer Generelt Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt brugsvand Ventilationssystemer Vand- og afløbsinstallationer Fyringsanlæg og aftrækssystemer Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper Renovationsanlæg Elevatorer Appendiks A. Dokumentationsmateriale Bilag Litteratur Stikordsregister...418

7 Forord Forord 3. udgave Denne 3. udgave af SBi-anvisning 230 forklarer og fortolker bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 (BR10) gældende fra 1. januar Reglements- og vejledningstekst er således opdateret med de fire ændringsbekendtgørelser til Bygningsreglement 2010, der er udsendt i perioden november 2010 til december 2012 (Bekendtgørelse nr. 1309, 2010; Bekendtgørelse nr. 792, 2011; Bekendtgørelse nr. 909, 2011 og Bekendtgørelse nr. 1314, 2012). Enkelte ændringer i seneste bekendtgørelse træder i kraft senere end 1. januar Ved disse dele af reglementsteksten er der i anvisningsteksten angivet fra hvilken dato, de træder i kraft. Ændringerne i seneste bekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 1314, 2012) vedrører især kapitel 2, Bebyggelsesregulerende bestemmelser, der har fået en ny opbygning i forhold til den oprindelige udgave af Bygningsreglement 2010 (Bekendtgørelse nr. 810, 2010). Indholdet af reglements- og vejledningstekst er grundlæggende den samme, men der er tilføjet en række nye figurer til vejledningsteksten. Derudover omfatter ændringerne blandt andet: Kapitel 1, Administrative bestemmelser, hvor ombygninger i etageboliger, erhvervsbebyggelser og kontorejendomme er føjet til byggearbejder, der i en række tilfælde kan opføres uden byggetilladelse eller anmeldelse. Kapitel 7, Energiforbrug, hvor der ved ombygning og forandringer i fredede og bevaringsværdige bygninger er tilføjet yderligere reglements- og vejledningstekst, der skærper krav om gennemførelse af energibesparelser. Desuden er der i bilag 6 om beregning af energirammen tilføjet, at en procentdel af kælderarealet indregnes i etagearealet afhængig af opvarmningstemperatur. Kapitel 8, Installationer, hvor der er tilføjet krav om separat delmåling af energiforbrug for en række installationer i større nye bygninger og for nyinstallationer i eksisterende, større bygninger samt forbud mod installation af olie- og naturgasfyr i nybyggeri. Desuden introduceres en ny godkendelsesordning for byggevarer i kontakt med drikkevand til erstatning for VA-godkendelsesordningen. Anvisningsteksten har SBi opdateret, så den er tilpasset ændringerne af reglements- og vejledningstekst. Desuden er foretaget ændringer af anvisningsteksten som følge af nyudgivelser, bl.a. danske standarder, 7

8 vejledning fra Energistyrelsen om brandsikring af byggeri og SBi-anvisninger om efterisolering af småhuse. På området for handicaptilgængelighed er kvalitetsniveau A blevet uddybet med henblik på sundhedsog plejeorienteret byggeri til stærkt overvægtige (bariatriske) personer. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Byggeri og Sundhed Januar 2013 Niels Jørgen Aagaard Forskningschef Forord 2. udgave Denne 2. udgave af SBi-anvisning 230 forklarer og fortolker bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 (BR10) gældende fra 24. august Reglements- og vejledningstekst er opdateret i henhold til de bekendtgørelser om ændring af Bygningsreglement 2010, der er udsendt siden 30. juni 2010 (Bekendtgørelse nr. 1309, 2010; Bekendtgørelse nr. 792, 2011 og Bekendtgørelse nr. 909, 2011). Ændringerne vedrører primært kapitel 1, Administrative bestemmelser, kapitel 4, Konstruktioner, og kapitel 7, Energiforbrug samt bilag 6, Rentable energibesparelser. Anvisningsteksten har SBi opdateret primært som konsekvens af ændringerne i bygningsreglementets kapitel 7, Energiforbrug. Ændringerne vedrører først og fremmest indførelsen af bygningsklasse 2020 med tilhørende energiramme, der forventes at blive et obligatorisk krav for opførelse af offentlige nybyggerier ved udgangen af 2018 og for opførelse af andre nybyggerier ved udgangen af Derudover er foretaget ændringer af anvisningsteksten som følge af nyudgivelser, bl.a. danske standarder, vejledninger fra Erhvervs- og Byggestyrelsen om brandsikring og håndtering af fugt i byggeriet, og SBianvisninger om radon, vandinstallationer og lydisolering mellem boliger. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Byggeri og Sundhed Oktober 2011 Niels Jørgen Aagaard Forskningschef Forord 1. udgave Denne anvisning forklarer og fortolker bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 (BR10), der trådte i kraft 30. juni 2010, og efter en overgangsperiode frem til 30. december 2010 erstatter Bygningsreglement 2008 (BR08). Anvisningen erstatter herefter tilsvarende SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 (Stang, 2009). 8 sbi-anvisning 230, 3. udgave

9 Bygningsreglement 2010 bygger på en række områder ligesom Bygningsreglement 2008 på funktionskrav frem for detailkrav, hvilket har medført behovet for en SBi-anvisning i direkte tilknytning hertil. Anvisningsteksten til Bygningsreglement 2010 er opdateret på flere områder som en konsekvens af ændringer i bygningsreglementet og nye erfaringer fra praksis, særligt kapitel 3, Bygningers indretning, vedrørende tilgængelighed og kapitel 7, Energiforbrug. Anvisningen er blevet til i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, som står bag bygningsreglementet, og SBi takker for et konstruktivt samarbejde under tilblivelsesprocessen. Det redaktionelle arbejde er forestået af seniorforsker, civilingeniør, ph.d. Ernst Jan de Place Hansen i samarbejde med en række andre SBi-medarbejdere, særligt arkitekt m.a.a. Niels Samsø Nielsen. Fra SBi var daværende seniorforsker Birgitte Dela Stang projektleder på 1. udgave af SBi-anvisning 216 og fungerede som aktiv redaktør støttet af en lang række medarbejdere fra SBi. Første udgave af anvisningen var i høring i foråret 2007, og mange virksomheder, organisationer og enkeltpersoner bidrog ved den lejlighed. SBi-anvisning 216 udkom i en 2. udgave i SBi-anvisning 230 er baseret på dette arbejde. SBi takker de mange bidragsydere for det store arbejde med at kommentere og konsolidere manuskriptet. Kapitel 1 indeholder udelukkende reglementstekst. Hovedforfatterne til anvisningens øvrige kapitler er: Kapitel 2: Birgitte Dela Stang, Alectia, og seniorrådgiver Søren Ginnerup, SBi Kapitel 3: Seniorrådgiver Søren Ginnerup og seniorforsker Inge Mette Kirkeby, begge SBi Kapitel 4: Forsker Thomas Cornelius Buch-Hansen og forskningschef Niels-Jørgen Aagaard, begge SBi Kapitel 5: Brandafdelingen, Alectia A/S og seniorforsker Lars Schiøtt Sørensen, SBi Kapitel 6: Seniorforsker Niels Christian Bergsøe, SBi, og seniorspecialist Dan Hoffmeyer, Delta A/S Kapitel 7: Forskningschef Søren Aggerholm, SBi Kapitel 8: Seniorforsker Erik Brandt, SBi Appendiks A: Seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, SBi SBi-anvisning 230 findes også i en netudgave på samt på Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Byggeri og Sundhed Oktober 2010 Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef 9

10 Indledning Vejledning Denne anvisning præsenterer baggrund og begrundelse for samt tolkning af bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 (BR10). Anvisningen har samme kapitelstruktur som BR10. Anvisningen adskiller sig fra SBi's øvrige anvisninger, fordi indholdet er mere generelt beskrivende. Der anvises kun eksempler på løsninger i begrænset omfang, og hvor der ikke i øjeblikket findes relevante, mere detaljerede anvisninger på området. Desuden henviser anvisningen til relevante standarder, anvisninger og andet baggrundsmateriale med mere uddybende information. Anvisningen har samme relation til lovgivningen som andre anvisninger fra SBi. Anvisningen er opbygget, så bygningsreglementets kravtekst står øverst umiddelbart efterfulgt af vejledningstekst, hvorefter SBi's anvisningstekst følger til sidst. Bygningsreglementets krav- og vejledningstekst skiller sig ud ved at stå med blå skrift mellem to vandrette streger, mens SBi's anvisningstekst vedrørende de pågældende kapitler står med sort skrift. Kravteksten kan kendes på, at den indledes med et 'Stk.', mens vejledningsteksten kan kendes på, at den indledes med et 'V'. Både vejledningstekst og SBi's anvisningstekst kan indeholde illustrationer. Der er ikke anvisningstekst til kapitel 1, Administrative bestemmelser. Til gengæld omfatter anvisningen et selvstændigt appendiks A, Dokumentationsmateriale, der indeholder en bruttoliste over oplysninger og dokumentation, der afhængigt af byggesagens omfang kan være nødvendige for byggesagens myndighedsbehandling. Funktionskrav En lang række af bygningsreglementets krav er 'funktionskrav', hvilket kan medføre nogen usikkerhed om bestemmelsernes rækkevidde og opfyldelse. Modsat 'detailkrav', der er umiddelbart lette at forstå og rette sig efter, fordi de angiver en præcis grænse under veldefinerede omstændigheder. Detailkravene er imidlertid begrænset til at gælde for traditionelt byggeri og rummer derfor ikke friheden til nytænkning. 10 sbi-anvisning 230, 3. udgave

11 Historisk udvikling væk fra detailkrav Indførelsen af funktionskrav er en proces, der startede for mere end 30 år siden. Med det første bygningsreglement fra 1961 (Boligministeriet, 1961) tog kravene udgangspunkt i, hvordan huse traditionelt blev bygget. Kravene var fastlagt ud fra erfaring om god byggeskik og anviste detaljerede krav med angivelse af mindstemål m.m. I et vist omfang adskilte disse detaljerede målkrav (detailkrav) sig ikke fra håndværksmesters regler for, hvordan huse skulle bygges. Indførelsen af nye materialer og byggeskikke under industrialiseringen af byggeriet i 1960'erne lod sig vanskeligt sammenligne med det traditionelle byggeri. Ved revisionen af bygningsreglementet i 1972 (Boligministeriet, 1972) ændredes derfor en række af detailkravene til mere åbne krav - såkaldte funktionskrav - der beskrev, hvad den givne bygningsdel skulle yde frem for, hvordan den skulle være bygget op. I de efterfølgende revisioner af bygningsreglementet er andelen af funktionskrav øget på bekostning af detailkravene. Højere abstraktionsniveau Funktionskrav er baseret på et højere abstraktionsniveau end detailkrav. Det kan derfor være svært at tolke og vurdere funktionskrav med mindre, at man er specialist. Der findes i dag en række tekniske anvisninger og andet informationsmateriale med klare forskrifter for, hvordan bygninger kan udføres, så de opfylder de gældende funktionskrav. Disse tekniske vejledninger udgives af SBi, diverse oplysningsråd, Teknologisk Institut og andre. Funktionskrav åbner mulighed for at udvikle og anvende alternative løsninger. Det kræver ofte fagteknisk viden at vurdere, hvordan den alternative løsning kan udformes, så den opfylder funktionskravet i bygningsreglementet. Til gengæld skal der ikke søges om særlige dispensationer hos bygningsmyndigheden, sådan som der skal ved detailkrav. Ydeevne Der stilles almindeligvis mange samtidige og forskelligartede funktionskrav til en bygning eller dele heraf. Det kan være krav til sikkerhed, holdbarhed, brug, æstetik, tilgængelighed m.m. Tilsvarende skal der tages højde for forskellige påvirkninger, fx temperatur, fugt, statiske og dynamiske belastninger, slid m.m. Som en sammenfattende betegnelse for bygningsdelens samlede funktionsevne under påvirkninger bruges udtrykket 'ydeevne' (fra engelsk: 'performance'). Det kan være svært at skelne mellem funktionskrav og ydeevne. Overordnet set skal ydeevnen mindst opfylde de funktionskrav, der er relevante for den konkrete bygningsdel under de påvirkninger, der må forventes inden for bygningsdelens levetid. 11

12 Kvalitet Bygningsreglementets krav bygger på en række hensyn til både brugere og ejere af byggeriet og til samfundet. Det omfatter på den ene side sikkerhed med hensyn til sundhed, brand, konstruktiv styrke og bæredygtighed, og på den anden side betyder det, at bygningsreglementets krav skal være økonomisk forsvarlige og bidrage til at beskytte det byggede miljø. Formålet med bygningsreglementets krav er først og fremmest at fastlægge en nedre grænse for sådanne ydeevner i danske bygninger. Bygningsreglementets krav udstikker derfor ikke nødvendigvis retningslinjer for høj kvalitet. Det kan være ønskeligt at sætte et højere kvalitetsniveau, eller en højere standard, for visse typer byggeri. Det kan være byggeri rettet mod bestemte anvendelser, fx museumsbyggeri, hvor et højere kvalitetsniveau på områder som adgangsveje for publikum og slidstyrke af gulve og vægge vil være at foretrække. Brugere af for eksempel eksklusive boliger vil typisk have højere forventninger til kvalitetsniveauet på en lang række grundlæggende områder som lyd, ventilation og adgangsforhold. Disse grundlæggende egenskaber er ofte så tæt knyttet til bygningsbasen, at det vil kræve omfattende indgreb i bygningen at forbedre forholdene efter ibrugtagning. Derfor bør brugernes eller ejerens forventninger altid vurderes forud for planlægning af et byggeri, og der bør formuleres tilsvarende krav til det færdige byggeri. Den forventede kvalitet og opfyldelse af de stillede forventninger til et byggeri skal almindeligvis kunne dokumenteres. Den projektspecifikke dokumentation af byggeriet består af tegninger, beskrivelser, beregninger, it-modeller og andre lignende oplysninger. Eksempler på dokumentation kan findes i appendiks A. Derudover kan der henvises til almindelig god praksis og byggeskik, se kapitel 4.1 om konstruktioner. Kvalitetsbegrebet Kvalitet behandles i bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (Bekendtgørelse nr. 1117, 2010) og den tilhørende Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2001). Her beskrives, hvordan kvalitet i byggeriet omfatter en række forskellige områder: Arkitektonisk kvalitet, der dækker oplevelsen, herunder designmæssigt udtryk, proportionering, udseende, farvesætning m.m. Brugsmæssig kvalitet, der vedrører selve bygningens indretning og funktionaliteten af de enkelte bygningsdele og installationer. 12 sbi-anvisning 230, 3. udgave