Dagplejen Nord Fyrparken Esbjerg V Tlf Dagplejen Syd Giørtz Plads Ribe Tlf

Transkript

1 Dagplejen Nord Fyrparken Esbjerg V Tlf Dagplejen Syd Giørtz Plads Ribe Tlf

2 Forældre - dagplejer - samarbejde: Da barnets kost skal ses som en helhed over et døgn, forventes det, at forældre og dagplejer taler åbent om barnets kostvaner, for at udveksle viden, til barnets bedste. Forældre er altid velkommen til at spørge og supplere med egne holdninger Uddannelse/ny viden: Dagplejere og pædagoger tilbydes kurser og temadage jævnligt for at opdatere den ernæringsfaglige viden. Dagplejen modtager løbende ny viden, som bliver formidlet videre til dagplejerne. Sundhedspolitikken vil løbende blive ajourført. Vedtaget i Dagplejebestyrelsen sommeren 2008 Godkendt i Dagplejens lokal Med-udvalg den 1. september Udarbejdet i juni 2008 i et samarbejde mellem dagplejebestyrelserne Syd og Nord.

3 Motion og bevægelse i Dagplejen. Alle børn i dagplejen skal have mulighed for at lære deres krop at kende og blive fortrolige med at bruge den. Børnene bliver aktive i en hverdag med mange små aktiviteter i det enkelte dagplejehjem. Dagplejen hjælper med til at give vores børn mulighed og lyst til at bevæge sig. Det er en vigtig faktor for sundheden og er med til at styrke indlæringsevnen senere i livet. Børnene skal opleve succes i hverdagen. Dette kan ske på mange måder. Husk de små succeser betyder lige så meget som de store. (Se på barnet så er du ikke i tvivl) Den gode dialog mellem dagplejer og forældre er vigtig, også med hensyn til motion og bevægelse i hverdagen. Ideer til små aktiviteter: Tømme opvaskemaskine, vaskemaskine Feje fliserne eller køkkengulvet Vaske og tørre legesager af Synge, danse og lege sanglege Trille, kravle og hoppe Ud i frisk luft, opleve naturen hele året Opdagelse i skov, have, samle snegle osv. Bruge lokaler med større udfoldelsesmuligheder Deltage i større børnegrupper, legestue, på besøg m.m. Formål: Dagplejen har som dagtilbudsordning et medansvar for børnenes ernæring og kostvaner. Sund, varieret kost og gode kostvaner er vigtigt for det lille barn, så det kan vokse og klare udfordringer. Det ønskes derfor at sikre kvaliteten af den kost, barnet tilbydes i de timer det er i Dagplejen. Udgangspunktet for kosten i Dagplejen er: Den skal være alderssvarende. Den skal være sund og alsidig. Den skal udbygges i samarbejde med forældrene. Dagplejen vil altid være opmærksom på, hvad der sker på det ernæringsmæssige område. De voksne bestemmer hvilken mad børnene bestemmer hvor meget! 8 1

4 Hvordan indgår måltider i Dagplejens dagligdag? Hvem sørger for hvad? Måltider handler ikke kun om ernæring. Det handler også om: Atmosfære. At hjælpe til når det er muligt. At lære at vælge imellem fødevarer. At være sammen, tale sammen. At have lyst til at prøve nyt. Sanseoplevelser (syn, lugt, smag, føle). Hvordan ovenstående inddrages i dagligdagen, vil være afhængig af barnets alder og børnegruppens sammensætning. Måltider tilrettelægges forskelligt fra dagplejehjem til dagplejehjem, og fra børnegruppe til børnegruppe, med ovenstående punkter som udgangspunkt. Kræsenhed er ikke medfødt Forældrene medbringer: Modermælkserstatning, flasker og sutter. Specialkost: Hvis der er behov for dette, altid efter aftale. Dagplejeren sørger for: Morgenmad: Hvis barnet ikke har spist hjemmefra, aftales det med dagplejeren, at der serveres et mættende måltid f.eks. brød, grød. Morgenmad serveres indtil kl Drikkelse til hele dagen. Børnene tilbydes altid væske efter behov. Mellemmåltider: Der serveres mellemmåltider formiddag og eftermiddag. Alt afhængig af barnets alder og sult samt tidspunkt for aflevering og afhentning. Frokost: Der serveres frokost, som tager udgangspunkt i barnets alder. Der tilbydes hver dag forskelligt tilbehør, dog grønt hver dag samt fisk et par gange om ugen. 2 7

5 Hygiejne i forbindelse med mad og måltider: Dagplejeren har ansvar for en god køkkenhygiejne. En god håndhygiejne skal være en fast rutine i dagligdagen, så man nedsætter smittefaren. Det er naturligt, at både børn og voksne vasker hænder under rindende vand, inden de sætter sig til bordet. Sød sang til at gøre håndvask sjov: Mel: Først den ene vej og så den anden vej Først den ene hånd, og så den anden hånd, Og gnub og skrub, til den bli r ren. (gentages) Hånden den skal være flot. Husk den frække tommeltot. (gentages) Det sociale omkring måltidet Børn skal have oplevelsen af, at måltidet er et oplagt tidsrum til at være sammen om en fælles aktivitet. De inddrages i forberedelse til måltidet: Ernæringsmæssigt: Det lille barns kost skal som den voksnes indeholde protein, fedt, kulhydrater samt vitaminer og mineraler, MEN i et andet forhold. Det lille barn skal i forhold til den voksne have dobbelt så meget energi, kostmæssigt. Små maver kræver hyppige måltider med mere fedtindhold pga. den hurtige vækst. Der anbefales derfor modermælkserstatning til alle børn fra 0-1 år, og en ekstra smørklat i mos og grød. Børn fra 1 3 år skal som udgangspunkt tilbydes sødeller letmælk. Der tilbydes altid brød til mellemmåltider, idet frugt alene ikke dækker barnets energibehov. Indtil 1 år er behovet for frugt ca. 50 g. pr. dag, svarende til ½ stykke frugt. Fra 1-3 år er behovet ca g. pr. dag. Efter 1-års alderen må den daglige kost højst indeholde ½ liter mejeriprodukter, idet der ellers er risiko for mangel-symptomer (eks. jernmangel). Snitte agurker Sætte tallerkner og lignede på bordet Plukke blomster eller anden pynt Måltidet skal være det sted, hvor børnene kan lære om den adfærd og de normer, der findes omkring det fælles måltid. Det tilstræbes, at måltidet foregår i en afslappet og hyggelig atmosfære. Vi taler sammen i et roligt toneleje og den voksne udviser respekt for børnenes valg og eller fravalg. 6 3

6 Generelle forholdsregler: Der tilbydes hver dag varieret tilbehør/pålæg til brød. Eller lune/varme retter. Der serveres fisk et par gange ugentligt. Der tilbydes grønt til frokost hver dag. Gerne årstidens og dansk. Alt frugt og grønt skal vaskes. Der tilbydes varieret brød. Til børn u/ 1 år tilbydes almindeligt rugbrød. Fra 1-års alderen må brødet gerne være let kernet. Der tilbydes altid brød til mellemmåltiderne. Hver dag serveres der en form for frugt. Der serveres mælk og vand til måltiderne. Brug af økologiske produkter i Dagplejen ses som noget positivt. Der gives kun diætkost til børn efter lægeanvisning. Kost - kulturer: Den kost, der serveres i Dagplejen, tager udgangspunkt i almindelig sund mad, og der vises respekt for kostvaner i andre kulturer. At være mæt er ikke det samme som at energibehovet er dækket Festlige dage i Dagplejen: Når der er fest i Dagplejen accepteres søde sager i lille målestok. Forældrenes holdning respekteres altid, så det er vigtigt, at forældre og dagplejer taler sammen om holdninger til søde sager, inden festen. Der serveres altid alderssvarende kost. Æg: Der er risiko for salmonella i æg, derfor benyttes pasteuriserede æg til koldskål, råcreme og fromager m.m. Friske æg bruges til hårdkogte æg og spejlæg (stegt på begge sider) samt i retter, der opvarmes til mindst 75 grader efter æggene er tilsat, eks. farsretter. 4 5