KVALITETSRAPPORT Bavnehøjskolen Favrskov Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2015 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Tilliden til og trivslen i folkeskolen Kommunale mål og indsatsområder 8 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 9 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 15 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Skolens læringsmiljø 21 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Inklusion Læsning Matematik OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 29 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 30 2

3 1 FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen blev ændret med realiseringen af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de fire lokale fokusområder ledelse, inklusion, it/digitalisering og den åbne skole, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner og opfølgning på evt. tidligere handlingsplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handlingsplan med beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med elevtrivsel. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2015 og indeholder derudover sammenligninger til tidligere opnåede resultater. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra den læringsmiljøvurdering, der er gennemført blandt relevante pædagogiske medarbejdere og skoleledelserne med henblik på at belyse de kommunale fokusområder ledelse, it/digitalisering og inklusion. Skolerne er desuden blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. 3

4 Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling, der er gennemført for første gang i Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende fokusområder evalueres i årets Kvalitetsrapport for folkeskolen: Ledelse It /digitalisering Inklusion Den åbne skole Evalueringen af de tre første fokusområder angiver de pædagogiske medarbejderes og skoleledelsens vurdering af, hvor langt man er inden for følgende delmål: Ledelse Ledelse af lærernes læring og udvikling Sikring af høj kvalitet i undervisningen Fastsættelse af mål og forventninger Strategisk ressourceanvendelse Sikring af et velordnet og trygt miljø It/digitalisering It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen Fælles forståelse af arbejdet med digital læring Kompetencer og motivation Tekniske rammer der understøtter arbejdet med it og digitalisering Inklusion Fælles retning og forståelse Den pædagogiske indsats Overgange og samarbejde Vurderingerne kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen. Den åbne skole Den åbne skole er betegnelse for samarbejde mellem skole og lokalsamfund. Begrebet blev indført med folkeskolereformen, og med den længere skoledag har Favrskov Byråd ønsket at sætte fokus herpå. Den enkelte skole er blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole med læringsmål for eleverne mv. Desuden skal der gives en status på samarbejdspartnere det seneste år. 4

5 5

6 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Bavnehøjskolen ligger i den østlige del af Hadsten. Skolen er en 2-3 sporet skole med elever fra årgang. Der er 50 ansatte og 375 elever på skolen. Skolen har aldersblandet undervisning på årgang og traditionel klassedannelse fra klassetrin. Skole og SFO nyder godt af de attraktive idræts- og naturomgivelser. I skoledelen benyttes legeplads, idrætsbaner, SFO-område og skoven i størst mulig udstrækning. SFO på Bavnehøjskolen er kendt for sin aktive brug af de indbydende udeområder, herunder "byggeren" og skoven. SFO benytter HSKs lokaler i eftermiddagstimerne; de ældste børn i SFO holder til i HSKs møde- og cafeterielokaler. Omkring skolen er der et veludbygget stisystem, så eleverne kan færdes trygt til og fra skole. På Bavnehøjskolen præges hverdagen af en anerkendende kultur, hvor værdierne engagement, trivsel, selvværd og fællesskab er bærende elementer for alle aktiviteter mellem elever, forældre og personale. Bavnehøjskolen indgår i tæt samarbejde med Hadsten Skole. Elever fra Bavnehøjskolen benytter Hadsten Skoles faciliteter primært i forbindelse med indendørs idræt og hjemkundskab. Hadsten Skole er ligeledes overbygningsskole for Bavnehøjskolen. 6

7 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Bavnehøjskolen er kommet tilfredsstillende igang med implementeringen af folkeskolereformen. Reformens grundelementer er implementeret fx i form af bevægelse, understøttende aktiviteter, åben skole mv. Der har dette skoleår været ekstraordinært fokus på etableringen af et godt elevplansformat i den elektroniske platform MeeBook. Dette arbejde har dels medført et konkret format, der benyttes fra foråret men ligeså vigtigt er det oplevelsen af, at det pædagogiske personale har fået et solidt indblik i formatet for de nye mål. Dette indblik og overblik vil kvalifisere den målstyrede undervisning de kommende år. Skolen leverer gode slutresultater for elevernes læring særligt i matematik. Men der er stadigt et stort udviklingspotentiale for elevernes læring og faglige resultater, når vi tager elevernes socioøkonomiske baggrund i betragtning. Der er udarbejdet handleplaner for dansk, matematik og inklusion. 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Resultaterne for de nationale test 2015 viser, at antallet af "gode" læsere ikke er tilstrækkeligt. De viser endvidere, at vores indsats endnu ikke har fået andelen af de "allerdygtigste" læsere til at stige. Der er udarbedjet handleplan i dette skoleårs Kvalitetsrapport til adressering af problemstillingen. Handleplanen for læsning jf. Kvalitetsrapport 2014 er fulgt, og effekten af bl.a. intensivering af antallet af læsekonferencer samt læseløft på 3. årgang ventes at kunne identifiseres de kommende år. Kommunikationen af læsepolitik og forventninger til læsning i hjemmet er ligeledes skærpet dette skoleår. Idet skolens resultater i matematik for 3. årgang ikke er tilfredsstillende er der etableret handleplan for området. 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Det er positivt, at der er ikke er elever, der forlader skolen med mangelfulde eller ikke tilstrækkelige resultater i dansk. Elever med jævn præstation skønnes at have forudsætninger for at lære endnu mere, og det er en fortsat opgave for skole og hjem at skubbe på denne udvikling. Dette er bl.a. gjort gennem kommunikation af læsepolitik og vejledning til læsning hjemme. Elevernes resultater i matamatik viser, at eleverne, der forlader skolen efter 6. klasse er dygtige til matematik. Andelen af elever med gode resultater er pænt over 80%. 7

8 3.3 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Trivselsmålingen 2015 indikerer god trivsel generelt på skolen. Der er enkelte opmærksomhedspunkter, der er addresseret i teamarbejdet fx svarer flere elever i indskolingen at de engang imellem mangler nogen at lege med. Trivselsmålingen har mundet ud i handleplaner for flere klasser og disse er kommunikeret til forældre og elever. Den fremadrettede procedure vil fra foråret være, at der for alle klasser udarbejdes handleplaner på baggrund af tirvselsmålingen. Udarbejdelsen af handleplaner sker på baggrun af teamsamtaler med skolens ledelse, hvor undersøgelsens resultater udmøntes i handleplan og strategi for samarbejde med hjemmene og eleverne. 3.4 Kommunale mål og indsatsområder I forbindelse med Læringsmiljøundersøgelsen 2015 konstaterer skolens ledelse, at der er behov for revidering og ny kommunikation af skolens inklusionsstrategi. Der er derfor udarbejdet handleplan for området. Skolens samarbejde med øvrige aktører har centreret sig om samarbejdet med musikskolen (se seperat beskrivelse). 8

9 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Ja Skolen, 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Skolen, 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 Ja Nej Nej Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 5,1 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 9

10 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-5,1 0,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 6,6 8,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-7,1-2,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 11

12 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-0,4 0,6 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 8,2 7,0 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-10,9-1,7 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 13

14 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 1,3 2,9 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-5,3-1,6 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 14

15 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 77% Kommunen, % 71% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 41% 52% Kommunen, % 37% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 44% 48% Kommunen, % 42% 49% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 85% Kommunen, % 80% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 15

16 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 80% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 62% Kommunen, % 32% 62% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 38% 6% Kommunen, % 41% 8% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 16

17 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,3 Faglig trivsel 3,8 3,9 Støtte og inspiration 3,3 3,4 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 17

18 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 73% Kommunen, % 29% 65% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 55% 40% Kommune, % 57% 34% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 59% 15% Kommunen, % 29% 57% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 55% 36% Kommunen, % 59% 27% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 18

19 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 80% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2014/15 89% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 19

20 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 92% 96% Engelsk 88% 100% Historie Kristendomskundskab 44% 50% 54% 59% Matematik Natur/teknik 64% 67% 90% 94% Idræt Musik 82% 93% 100% 100% Billedkunst 57% 69% Håndværk og design 43% 93% Madkundskab 83% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 2. Klasse 3. Klasse 62% 76% 82% 82% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 93% 88% 80% 87% 81% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 20

21 6.2 Skolens læringsmiljø Samlet status for skolens læringsmiljø opdelt på tema, 2015 Skoleledere 3,7 3,8 Medarbejdere 3,4 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Figuren viser det samlede resultat på tværs af ledelse og personale Samlet status opdelt på tema og deltagertype, 2015 Læringsmiljøvurdering, Samlet 3,4 3,7 Ledelse 3,6 3,8 Inklusion 3,0 3,4 IT og digitalisering 3,6 3, Skoleledere Medarbejdere Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Den åbne skole Instrumentalundervisning for elever på 3. årgang på Bavnehøjskolen Samarbejde med musikskolen i Favrskov Kommune. Kontakten belv skabt via en dialog mellem skolens musiklærer og musikskoleleder Mette Sandahl, og samarbejdet blev etableret sammen med skolens ledelse og de involverede musikundervisere. Målgruppe: 3. årgang på Bavnehøjskolen Det er hensigten med forløbet, at eleverne stifter bekendstskab med ét af ud fire klassiske instrumenter og lærer at beherske instrumentet under hensyn til undervisningsperioden og elevernes alder. Der er lagt væk på at instrumenterne hører til den klassiske musiktradition, da det oftest er de instrumenter man sjældent får mulighed for at spille på i den obligatoriske musikundervisning. - Læringsmål: Der er taget udgangspunkt i læringsmålene for den obligatoriske musikundervisningen på 3. klassetrin. I særdeleshed musikudøvelse og musikforståelse. Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik Eleven har viden om spilleteknik og sammenspil Eleven har viden om enkel notation og gehør Eleven har viden om klassiske instrumenter 21

22 Hvilke færdighedsmål? Eleven kan spille enkle melodiske og rytmiske forløb efter gehør og med støtte af notation Eleven kan anvende musikinstrumenter i enkle sammenspilsarrangementer Eleven kan genkende klangen af og navngive klassiske instrumenter Trivsel: Et af målene for forløbet har været trivsel. 3. årgang på Bavnehøjskolen er nydannede klasser, og netop instrumentforløbet i musiktimerne har været med til at skabe et øget fællesskab og en lydhørhed over for hinanden. Det fælles instrumentforløb, hvor alle elever lære at mestre et instrument har fungeret som et fælles tredje. Andre mål og forventninger: Det har ligeldes været centralt, at eleverne skulle lære at øve sig individuelt på deres instrument, med en forventning om, at det ville øge elevernes koncentration og fokus generelt. I musikundervisningen er det tydeligt at eleverne har opnået større koncentration og fokus. Undervisninger er forestået af tre musiklærere fra musikskolen og en musiklærer fra Bavnehøjskolen. Udgifter: Forløbet dækkes af musikskolen og Bavnehøjskolen i fællessakb. Skolen har udgifter svarende til ca kr. pr. skoleår. Konkret eksempel på aktivitet I dette forløb skal eleverne i en 3. klasse lære at spille på guitar, tværfløjte, klarinet eller violin. Eleverne vælger efter en præsentationsrunde hvilket instrument de vil spille på. Herefter undervises eleverne på 7 mands hold i deres instrument henover et forløb på 18 uger. Eleverne lærer at samle, stemme, holde på og spille på deres instrument. De lærer at læse enkle noder og spille små melodier alene og sammen med andre. 3 gange i forløbet mødes hele klassen til sammenspil på 2-3 fællesnumre. Forløbet afsluttes med en koncert for eleverens forældre. Undervisingen varetages af 3 lærere fra musikskolen samt skolens faste musiklærer. - Hvordan er forløbet blevet evalueret? Forløbet er løbende blevet evaluere af de involverede musiklærere, der undervejs i forløbet forholder sig til elevernes udbytte af undervisningen. Det er nemt at se om eleverne mestrer det de skal i instrumentalundervisning og derved rette forløbet til. Forløbet er derudover blevet evalueret maj 2015 af musikskolens og skolens ledelse, samt skolens musiklærer. - Vurdering af elevernes/skolens udbytte Er forventningerne til forløbet indfriet? I høj grad Hvad var særlig godt ved forløbet? Elevernes mestring af og glæde ved at spille på et instrument. Den øgede trivsel og fællesskabsfølelse i klassen. Samarbejdet mellem musikskolelærerne og skolens musiklærer. Hvad var udfordringerne? For dårlige instrumenter i den ene instrumentgruppe, samt at eleverne udvikler sig forskelligt og ikke mindst at nogle øver sig mere end andre, og derved når længere (ligesom i andre fag) Hvad skal justeres, hvis forløbet skal gentages? Forløbet er allerede blevet justeret flere gange. Bl.a. valgte musiklærerne efter første forløb, at eleverne kun skulle lære at spille på 1 instrument fremfor oprindeligt 2 instrumenter. Derudover justeres sværhedsgraden og ambitionerne for forløbet løbende. Der er derudover brugt flere møder på at tale om klasseledelse, samt gode ideer, tips og tricsk når man underviser en gruppe fremfor soloelever. Planlægger I at fortsætte/genoptage samarbejdet? Ja - Vurdering af samarbejdspartnerens udbytte Hvad vurderer samarbejdspartneren var særlig godt ved forløbet? Samarbejdet med skolens musiklærer, samt elevernes engagement i undervisningen. Hvad vurderer samarbejdspartneren var udfordrende ved forløbet? Klasseledelse - de fleste musikskolelærere er primært vant til at undervise soloelever, og det er en anden undervisningsform, at skulle undervise grupper på 7 elever. - Videndeling: Har I formidlet forløbet til andre fx elever, forældre, kolleger på egen eller andre skoler? 22

23 Forløbet er blevet videreformidlet til forældrene i den involverede klasse. Forældrene har en stor andel i forløbet, da de forventes af huske på og bakke deres barn op i at få øvet derhjemme. Forældrene blev desuden indbud til en afsluttende koncert. 2. Oplys hvilke af følgende undervisning og aktiviteter skolen har gjort brug af/samarbejdet med indenfor det seneste år. Foreninger Musikskolen Ungdomsskolen Ungdomsuddannelser Erhvervsliv/ virksomheder Forældre Biblioteker Øvrige kulturinstitutioner, fx museer, teatre, orkestre mv. Kommunens naturvejleder Øvrige kommunale institutioner, fx plejehjem, børnehaver Andre: 3. Skolen har ikke inddraget repræsentanter fra erhvervs- eller foreningsliv i skolens bestyrelse 23

24 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Inklusion 2015 Status: Aktiv Ansvarlig: Jakob Møller Andersen Opfølgning: 13. januar 2017 Sammenhæng/status: I forbindelse med Læringsmiljøvurdering 2015, hvor skolens personale har besvaret spørgsmål relateret til temaerne ledelse, inklusion og IT/digitalisering, konstateres det, at medarbejderne svarer på en måde, der afstedkommer behov for handlinger indenfor temaet inklusion: - Blot 15% svarer enten "i meget høj grad" eller "i høj grad" til spørgsmålet: Arbejdet med skolens udvikling af inkluderende læringsmiljøer foregår efter en kendt strategi. - 44% svarer enten "i mindre grad" eller "slet ikke" til spørgsmålet: Jeg kender målene for skolens inklusionsindsats. Skolens aktuelle inklusionsstrategi er udarbejdet i foråret 2013 og skønnes ikke at være af den fornødne kvalitet. Der opleves derfor et behov for en ny inklusionsstrategi. Det findes relevant at inklusionsstrategien i stor udstrækning formuleres i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Mål: 1. Der skal formuleres en ny inklusionsstrategi for Bavnehøjskolen 2. Inklusionsstrategien skal indeholde en kommunikationsstrategi, så der opstår større grad af kendskab Tiltag: 24

25 Bavnehøjskolen har ansøgt om deltagelse i to forløb under Undervisningsministeriets korps af læringsvejledere (frist 28. januar 2016) 1. ressource-personer og tværfagligt samarbejde omkring inklusion 2. ledelse af et inkluderende læringsmiljø for alle børn Hensigten med deltagelsen er at få analyseret den aktuelle inklusionsindsats samt at få inspiration til at formulere en ny strategi for området. I forbindelse med tiltrædelse af ny psykolog skal praksis omkring skolens K-møder (koordineringsmøder) reformuleres, kommunikeres og skrives ind i den nye strategi. K-møder er en væsentlig del af skolens inklusionsarbejde og det vurderes væsentligt, at personalet kender til den eksakte praksis i dette organ. Skolen har afsat kr. til samarbejde med eksterne aktører, der skal hjælpe med inklusionsindsatsen. Denne prioritering skal synliggøres, kommunikeres og skrives ind i den kommende strategi. På baggrund af samarbejdet med læringskonsulenterne koordinerer skolens ledelse udarbejdelsen af den nye strategi for området. Dette arbejde skal finde sted med udgangspunkt i lærer- og personalemøder evt. suppleret af arbejdsgruppe. Ny strategi ventes færdig juni Godkendelse af ansøgninger til Læringskonsulenterne afventes 2. Inklusion er dagordenspunkt på pædagogisk aften 3. marts Inklusionsstrategi er dagsordenspunkt på lærermøde 7. april og 12. maj 2016 samt på personalemøde for pædagoger 31. marts 4. Der nedsættes en arbejdsgruppe i perioden 31. marts til 12. maj i denne arbejdsgruppe skal PLC være repræsenteret. 5. Inklusionsstrategi er på skolebestyrelsesmøde i maj og juni. Tegn: 1. At LMU giver udtryk for at processen giver indblik og overblik for personalet 2. At skolebestyrelsen tilkendegiver at strategien tilgodeser de eksisterende principper 3. Der skal kunne efterspores indblik og delagtiggørelse hos skolens personale Evaluering: Evalueringen af strategiens virkning og værdi skal evalueres i forbindelse med næste læringsmiljøundersøgelse, hvor der skal kunne efterspores væsentligt højere overblik for skolens personale. 25

26 7.2 Læsning 2015 Status: Aktiv Ansvarlig: jm Opfølgning: 12. januar 2017 Sammenhæng/status: Resultaterne for de nationale test 2015 viser: - ikke tilstrækkeligt antal gode læsere på 2. årgang - ikke tilstrækkeligt antal gode læsere på 4. årgang - ikke tilstrækkeligt antal gode læsere på 6. årgang - højere procentdel af læsere med dårligere resultater i dansk, læsning end 2013/14 (lavere procentdel sammenlignet med 2012/2013) - andel af de "allerdygtigste" elever i dansk stiger ikke Mål: Mål: - at mindst 80% af eleverne er "gode" til at læse - at andelen af de "allerdygtigste" læsere er 15% - at andelen af elever med "dårlige" resultater (mangelfuld præstation eller ikke tilstrækkelig præstation) er under 5% Tiltag: Læsekonferencer - der afholdes to læsekonferencer årligt for alle klasser - læsevejleder er tovholder - skoleledelsen er deltager og referent Systematisk brug af resultater fra de frivillige nationale test (beregneren) - det gøres obligatorisk at tage de frivillige nationale test - på baggrund af disse resultater inviterer skolens ledelse til en drøftelse med de implicerede lærere - på mødet drøftes muligheder, strategi og handlinger frem mod de nationale test ½ år efter - aftaler fra seneste læsekonference indgår på disse møder PLCs understøttelse af læsekultur - det skønnes væsentligt at skolen har en stærk læsekultur - PLCs resurser prioriteres så der er er tættere tilknytning fra bibliotekar til klassernes læseaktiviteter Kommunikation af læsepolitik og vejledning til forældre - skolens læsepolitik skal kommunikeres jævnligt - til årets første forældremøde - i forbindelse med kvartalsbreve fra skolens ledelse Øget fokus på læsning - skolens læsevejledere bedes komme med anbefalinger til skolens daglige læsestrategi fx brug og frekvens af læsebånd - disse drøftelser skal finde sted i forbindelse med lærermøde foråret 2016 Tegn: 26

27 Tegn: - resultaterne af de frivillige test indgår i klassernes strategi for det enkelte barns læsestrategi. - mere struktur og synlighed omkring klassernes læsebånd. - skolens personale, børn og forældre er bevidste omkring vigtigheden af en positiv læsekultur. Evaluering: 1. Evaluering af ovennævnte procentmål i forbindelse med nationale test Evaluering af ovennævnte procentmål i forbindelse med frivillige nationale test

28 7.3 Matematik 2015 Status: Aktiv Ansvarlig: jm Opfølgning: 12. januar 2017 Sammenhæng/status: Resultaterne for de nationale test 2015 viser: - ikke tilstrækkeligt antal elever med "gode" testresultater i matematik på 3. årgang - andel af elever med "dårlige" testresultater er steget sammenlignet med tidligere år på 3. årgang Mål: At øge antallet af elever med "gode" resultater i matematik til over 80% på 3. årgang. At øge antallet af elever med "fremragende" resultater på 3. og 6. årgang Tiltag: Der etableres matematikkonferencer to gange årligt i indskolingen med udgangspunkt i materialet RUS fra Pernille Pind Det gøres obligatorisk at deltage i de frivillige nationale test. Matematik lærere inviteres til møde med skoleledelsen på denne baggrund og der aftales muligheder, strategi og handlinger frem mod de nationale test i foråret. Kommunikation til forældre om IT-baseret matematik der kan benyttes hjemme. Tegn: Resultaterne af de frivillige nationale test indgår i klassernes strategi for det enkelte barns matematik udvikling. Materialet RUS, skal hjælpe personalet til at identificere elever med matematik udfordringer. Øget kommunikation mellem hjem og skole i forhold til benyttelse af Chrome books til matematiktræning hjemme. Evaluering: Evaluering af ovennævnte mål i forbindelse med nationale test Evaluering af ovennævnte mål i forbindelse med frivillige nationale test Evaluering af RUS materialet i forbindelse med forløb for 3. årgang

29 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Bavnehøjskolen har haft handleplan for læsning i skoleåret 15/16. Handleplanen belev oprettet på baggrund af ikke tilstrækkelige reusltater for læsning på 2. og 6. årgang. Målet for handle planen var og er at øge antallet af elever med "gode", "rigtig gode" og "fremragende" læsereultater. Resultatet er ikke nået endnu, hvorfor handlinge jf. handleplanen videreføres suppleret med ny handleplan "Læsning 2015". Særligt indsatsen omkring læsekonferencer på alle årgange to gange årligt ventes at have effekt de kommende skoleår. Samtidig vil der fortsat være fokus på at kvalifisere samerbajedet mellem skole og hjem i den tilstræbelse, at alle elever bliver så dygtige som de kan. 29

30 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen på Bavnehøjskolen har den 9. februar 2016 gennemgået skolens Kvalitetsrapport for Skolebestyrelsen er optaget af elevernes faglige udvikling. Vi mener, at der grundet elevernes socioøkonomiske baggrund bør være forventning om konstant gode resultater for elevernes læring. Derfor ønsker skolebestyrelsen at udtrykke deres bekymring for det faglige niveau, der præsenteres i Kvalitetsrapporten. Status og udvikling i de resultater, der nås af skolens elever i forbindelse med de obligatoriske nationale test, er ikke tilfredsstillende. Det er bestyrelsens forventning til skolens ledelse, at der iværksættes det fornødne for at sikre, at der fremadrettet ses bedre resultater for elevernes læring på Bavnehøjskolen. Skolebestyrelsen tager de fremlagte handleplaner til efterretning og ønsker at skolens ledelse skal tilse, at der etableres yderligere handlinger fx gennem evaluering af læseindsats i indskolingen og inddragelse af læsevejledere i formidling og evt. udvikling af skolens nuværende læsepolitik. Skolebestyrelsen ser frem til at følge de fremlagte handleplaner og en yderligere prioritering af brug af data fra frivillige nationale test bifaldes. Det er dejligt for skolebestyrelsen at konstatere, at resultaterne for den nationale trivselsmåling viser god trivsel på skolen. 30

31 1