Kalundborg Kommunes Folkeoplysningspolitik

Transkript

1 Kalundborg Kommunes Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det overordnede mål med folkeoplysningspolitikken 2.1 Vision 2.2 Strategi 3. Indsatsområder 3.1. Indsatsområde 1: Faciliteter 3.2. Indsatsområde 2: Foreningsudvikling 3.3. Indsatsområde 3: Voksen- og aftenskoleområdet 4. De overordnede rammer for folkeoplysningsområdet 4.1. Aktiviteter under folkeoplysningsområdet 4.2. Elite og bredde Det frivillige foreningsarbejde og kommunale forventninger 4.3. Nye tider, nye brugere 4.4. Samspillet med de selvorganiserede og private 4.5. Samspillet med øvrige politikker 4.6. Brugerinddragelse og revision af folkeoplysningspolitikken 5. Bilag 5.1. Ideer til andre indsatsområder 1

2 1. Indledning Kalundborg har et mangfoldigt fritidsliv og store og gode naturarealer, herunder 160 km. kyststrækning. Men der er potentiale til mere og derfor vil kommunen de kommende år søge at forbedre forholdene for fritidslivet. Politikken er blevet til i dialog med Folkeoplysningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og ved input fra foreninger og aftenskoler, samt individuelle bidrag for borgere på Kalundborg Messen i efteråret 2011 tak for denne indsats. Politikken er især en rettesnor for politikere og kommunalt ansatte, men det er også et håb at politikken kan være med til at inspirere dig som læser til aktivt at deltage i fritidslivet i Kalundborg Kommune. Der er ikke tvivl om at fritidslivet har meget stor betydning for langt de fleste borgere i Kalundborg Kommune. Næsten alle har oplevet glæde, begejstring eller fællesskab i foreningslivet eller aftenskolen, og alene indenfor idrætsområdet er der på landsplan 94 % af de årige der det sidste år har deltaget i mindst én foreningsidræt (2007). Det mangfoldige fritidsliv kan nemlig bringe glæde, livsmod og begejstring hos deltagerne fordi de er sammen om en aktivitet. Ifølge frivillighedsundersøgelsen fra 2006 der er den hidtil mest omfattende undersøgelse af frivilligheden i Danmark, udfører en tredjedel af den danske befolkning frivilligt arbejde og den frivillige sektors økonomiske betydning blev i 2004 opgjort til 134, 5 mia. kr., hvilket svarer til næsten 10 pct. af bruttonationalproduktet. I Kalundborg Kommune er der ca. 300 godkendte folkeoplysende foreninger. Disse foreninger har en enorm betydning for Kalundborg Kommune og for det enkelte medlem specielt. En del lokalområder i kommunen har få tilbud indenfor fritidsområdet, og derfor er det meget vigtigt at understøtte disse tilbud så den enkelte borger får del i foreningslivets goder, herunder oplever det forpligtende fællesskab og udvikler forskellige sociale og almene kompetencer til gavn for den enkelte og Kommunen som helhed. Sammen med bl.a. sundhedsområdet og skole/uddannelsesområdet kan idrætten indenfor folkeoplysningsområdet bidrage til sundere borgere i kommunen. Med den nye folkeoplysningslov gældende fra 2012 er der betragtninger i forhold til de selvorganiserede grupper der som noget nyt nu kan søge om støtte under loven (Udviklingspuljen). Som bilag til politikken er vedlagt de aktuelle retningslinjer for tilskud mm. (bilag 1) samt kompetencefordelingen i forhold til folkeoplysningsområdet (bilag 2) og en fortegnelse over kommunale lokaler og udendørsanlæg (bilag 3). 2. Det overordnede mål med folkeoplysningspolitikken Det overordnede mål med folkeoplysningspolitikken er at: sikre at der er taget stilling til hvilken retning kommunen ønsker at gå indenfor folkeoplysningsområdet og komme med konkrete forslag til handlinger sikre fokus på fritidsfaciliteternes betydning for fritidslivet såvel det organiserede som selvorganiserede synliggøre hvilke værdier der skabes indenfor fritidsområdet sikre at der er fokus på kvalitet og synlighed af fritidstilbuddene beskrive rammerne for folkeoplysningsområdet, herunder tilskudsmuligheder sikre brugerindflydelse på politikkens indhold og udmøntning 2

3 2.1. Vision Det er Kalundborg Kommunes vision: at alle borgere i Kalundborg Kommune har mulighed for et aktivt fritidsliv som giver glæde og inspiration til at leve et godt og indholdsrigt liv Strategi Kalundborg Kommune vil strategisk nå visionen ved: at støtte og vejlede eksisterende og kommende foreninger og aftenskoler i forhold til de udfordringer som de har at gøre det nemmere at være forening i Kalundborg Kommune at gøre det lettere for de frivillige i foreningslivet at finde rundt i det kommunale system at udbygge og tilpasse nuværende og kommende faciliteter, så de er tidssvarende i forhold til udviklingen inden for fritidsområdet at give flere selvorganiserede adgang til kommunale faciliteter at kortlægge folkeoplysningsområdet i Kalundborg Kommune ved interne og/eller eksterne analyser således at der fremadrettet kan laves målrettede indsatser at skabe større synlighed omkring eksisterende tilbud i kommunen 3. Indsatsområder i I forhold til ovenstående strategi har Kalundborg Kommune valgt at have speciel fokus på nedenstående indsatsområder i 2012 og Indsatsområde 1: Faciliteter Udbuddet og kvaliteten af de faciliteter som kommunen stiller til rådighed for de folkeoplysende foreninger og de selvorganiserede har stor betydning for brugerne. Derfor vil Kalundborg Kommune i tæt samarbejde med brugerne løbende tilpasse og udvikle faciliteter i forhold til områdets udvikling. Det betyder at Kalundborg Kommune i 2012 og 2013 vil gøre følgende: - Vi vil etablere en kunstgræsbane i 2012 i Kalundborg (Munkesøen) og der etableres yderligere mindst 2 kunstgræsbaner i de kommende år, heraf en i den sydlige del og en i den østlige del af kommunen. Kommunen vil opsøge samarbejdspartnere omkring oprettelsen af kunstgræsbanerne (efterskoler, Gymnasier mm). - Vi vil etablere en række nye faciliteter for borgerne i Kalundborg kommune. Det kan være oprettelse af sundhedsspor, findvej (orienteringsløb), løberuter, discgolf, minigolf eller andre faciliteter. Målet er at der mindst er anlagt 5 nye af sådanne mindre faciliteter med udgangen af Vi vil anlægge et bevægelseshus ved Skolen På Herredsåsen. En unik arkitektonisk bygning med fokus på nye idrætsarenaer og med speciel fokus på kampsport og skoleidræt. 3

4 - Vi vil kortlægge faciliteter og brugere indenfor fritidsområdet og med baggrund i dette opstille fremadrettede målsætninger. - Vi vil gøre det lettere for handicappede at få fysisk adgang til fritidsfaciliteter. Det betyder at der ved renoveringer og nybyggeri også tænkes i lettere adgangsforhold selv hvor det ikke er lovgivningsmæssigt påkrævet - Vi vil udnytte Kalundborg Kommunes unikke natur bedre, ved at etablere flere udendørs fritidstilbud i naturområder bl.a. ved Fugledegård. Vi vil desuden undersøge mulighederne for at udnytte kommunens lange kyststrækning til nye vandaktiviteter - Vi vil medvirke til at finde egnede lokaler til folkeoplysende aktiviteter i dagtimerne, herunder aftenskolerne, især indenfor området bevægelse/sundhed 3.2. Indsatsområde 2: Foreningsudvikling Foreningslivet har en vedvarende udfordring i forhold til at organisere og tilpasse fritidstilbuddene så det lever op til brugernes behov og forventninger. Derfor er det vigtigt at kommunen støtter foreningslivet og tilbyder rådgivning/vejledning og i dialog med foreningslivet medvirker til gode rammebetingelser. For at støtte foreningslivet vil vi også prøve at gøre det lettere administrativt at være forening. Vi vil støtte foreningslivet ved: - At samarbejde med DGI Vestsjælland omkring foreningsudvikling herunder udbyde kurser for trænere og ledere og formidle DGI initiativer. - At gøre det lettere for foreninger at afvikle større stævner/aktiviteter ved at lave en drejebog i forhold til hvilke kommunale tilladelser der kræves og hvem der skal kontaktes. - At hjælpe foreningerne med at promovere deres tilbud fx i forbindelse med sommer ferieaktiviteter - At tilbyde hjælp af den kommunale fritidskonsulent i forhold til forskellige foreningsproblematikker (lokaler, tilskud, projekter, vedtægter, vejledning etc.). - At tilbyde foreningerne at skabe kontakten og undersøge mulighederne for et mere formelt samarbejde mellem foreninger og institutioner - At gøre det lettere for foreningerne at finde rundt i det kommunale system og finde relevante kommunale informationer om puljer, tilskud mm. Det skal ske via en opgradering af hjemmesider, informationsmøder mm. - At rette henvendelse til relevante foreninger når der opstår gode muligheder for at udvikle foreningsaktiviteter fx ved kampagner og/eller nye støtteordninger fra organisationer, forbund etc. 4

5 - At lave partnerskabsaftaler med relevante foreninger, organisationer og andre hvor der kan være specielle muligheder - At undersøge mulighederne for flere aktiviteter for familier og ældre i samarbejde med foreninger og organisationer - At undersøge mulighederne for en kommunal digital platform der bl.a. gør det administrativt lettere at være forening og som kan sikre større udnyttelse af kommunale faciliteter via et bookingsystem 3.3 Indsatsområde 3. Voksenundervisning (aftenskoleområdet) I forhold til den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne) vil kommunen gerne opfordre eller medvirke til: - At der laves partnerskabsaftaler mellem aftenskoler, kommunen og evt. andre interessenter - At aftenskolerne medvirker til øget demokratiforståelse og aktivt medborgerskab gennem debatter og andre arrangementer - At aftenskolerne udnytter de nye muligheder indenfor folkeoplysningsområdet i forhold til fleksible tilrettelæggelsesformer, fx fjernundervisning indenfor sprog- og IT undervisning. 4. De overordnede rammer for folkeoplysningsområdet Folkeoplysningsområdet omfatter idrætsforeninger, spejdere, kulturelle (øvrige) foreninger og aftenskolerne. Foreningerne er kendetegnede ved at være demokratisk opbyggede, at medlemmerne i stort omfang arbejder frivilligt for foreningen og at foreningerne er almennyttige. Derudover er foreningerne kendetegnede ved at de enten får stillet kommunale lokaler til rådighed for deres aktiviteter eller får tilskud til egne lokaler. Af kommunens ca. 300 godkendte folkeoplysende foreninger er der ca. 110 idrætsforeninger og 19 spejderforeninger. Desuden er der 12 oplysningsforbund og aftenskoler samt en ungdomsklub. Faciliteter Det kommunale udendørs idrætsareal udgør ca. 80 hektarer, og kommunen har aktiviteter i 16 haller, heraf er de 11 kommunale haller og endvidere en svømmehal med 3 bassiner. En række foreninger og de fleste spejdergrupper har deres egne klublokaler. Aftenskolerne har primært deres aktiviteter på kommunale skoler, i øvrige kommunale lokaler og i lejede lokaler. Kalundborg Kommunes udendørsanlæg herunder pleje af anlæggene administreres af Entreprenørvirksomheden i vej og park. Træningstider fordeles for en 2-årig periode. Haltid og mødelokaler i kultur- og idrætshallerne administreres af Kultur- og idrætshallerne i Kalundborg og fordeles for en 1-årig periode. For en mere udførlig oversigt over retningslinjerne for fordeling af baner og lokaler se bilag

6 Tilskud Grundlæggende kan alle godkendte foreninger og aftenskoler søge om tilskud og som noget nyt kan selvorganiserede nu søge støtte i en udviklingspulje. Foreninger kan søge om medlemstilskud til medlemmer under 25 år og aftenskoler kan søge om tilskud til underviserens løn efter faste takster. Medlemstilskud administreres i Kalundborg Kommune på den måde at der gives tilskud i forhold til medlemmets alder. Udover medlemstilskuddet kan foreninger søge om andre tilskud efter konkret ansøgning. For en udførlig oversigt over hvilke puljer og tilskudsmuligheder der findes se bilag Aktiviteter under folkeoplysningsområdet Kommunens opgave indenfor det folkeoplysende område er at understøtte det foreningsbårne, hvorved udviklingen af foreninger/aktiviteter foregår på et demokratisk almennyttigt grundlag med henblik på at styrke og udvikle de fællesskaber der er folkeoplysningens primære opgave. Det afgørende for om en aktivitet kan modtage kommunalt tilskud er derfor hvordan aktiviteten er organiseret og ikke selve aktiviteten. Derfor kan fx fitness, dans, musik, teater, foredrag mm. godt være tilskudsberettiget hvis det er organiseret i forenings eller aftenskoleregi, men ikke hvis det er organiseret som en kommerciel virksomhed. Kommunen ser gerne at der er kommercielle aktører der udbyder aktiviteter idet de kan være med til at skabe et mangfoldigt aktivitetsudbud og supplere med aktiviteter eller organisationsformer som foreninger, aftenskoler eller kommunen ikke kan eller vil udbyde Det frivillige foreningsarbejde og kommunale forventninger Det er vigtigt at pointere at der er mange bevæggrunde for at være aktiv i fritidslivet enten som udøver eller som træner/leder. Mange gør det fordi det er sjovt, for at konkurrere, fordi ens venner gør det, fordi der er et godt socialt miljø, fordi det er sundt, fordi det giver værdi at gøre noget for andre, eller af en helt anden grund. I den forbindelse er det vigtigt at pointere at kommunen ikke kan pålægge foreningslivet at løse kommunale opgaver indenfor det sociale og sundhedsmæssige område ved at bede foreningerne om at tage sig af specielt udsatte grupper. Foreningslivets præmisser er en høj grad af frivillighed og man laver aktiviteter for dem der kommer af egen fri vilje. De foreninger der gerne vil oprette specielle hold for udsatte grupper, skal have mulighed for at gøre det på egne præmisser, medmindre kommunen giver tilskud, eventuelt i form af partnerskabsaftaler hvorved der kan komme et mere forpligtende samarbejde Elite og bredde Kalundborg Kommune har mange fritidstilbud af høj kvalitet. Kommunen understøtter disse tilbud ved at opstille nogle rammer (lokaler, faciliteter, medlemstilskud) og ved at støtte uddannelse af trænere/ledere/lærere, ligesom der kan ansøges om støtte til specifikke projekter. I forhold til disse rammer er det foreningerne (medlemmerne) der skaber foreningslivet med aktiviteter og sociale arrangementer. Fælles for alle foreningerne er at hvis der er gode ledere og trænere så er der nogle gode aktiviteter og en veldreven forening. Men eftersom foreningslivet i høj grad er baseret på frivilligt arbejde betyder det også at mange foreninger har gode og dårlige perioder mens det er de færreste foreninger der kontinuerligt fungerer rigtig godt. 6

7 Elitebegrebet indenfor foreningslivet retter sig mod idrætslivet. Kalundborg Kommune er ikke en eliteidrætskommune (elitekommune via Team Danmark samarbejde) og støtter kun økonomisk i begrænset omfang deciderede eliteidrætsudøvere efter ansøgning (transporttilskud under 25 år). Selvom eliten ikke prioriteres højt i form af direkte økonomisk tilskud, så ser kommunen gerne at der er eliteidrætsudøvere og der ses ikke noget modsætningsforhold mellem eliteudøvere og bredde idrætsudøvere. Kommunen understøtter begge grupper ved at stille idrætsfaciliteter til rådighed med en ambition om at disse faciliteter har en høj kvalitet Nye tider, nye brugere Der er indenfor de sidste ca. 15 år sket et mærkbart skifte i forhold til de forskellige aldersgruppers deltagelse i foreningslivet. Et af de områder der er bedst belyst og som fylder meget i kommunerne er idrætsområdet, hvor idrættens analyseinstitut er kommet med en række studier. Hvor idrætsdeltagelsen tidligere faldt fra et højt niveau som ung til et lavt niveau som ældre er der nu tale om at det er småbørnsforældrene (30-40-årige) der er de mindst aktive mens de unge og de ældre er de mest aktive. Det fremgår også at de årige er dem der er mest aktive i idrætsforeningerne, men fra 13 års alderen og frem til slutningen af teenageårene har ca. halvdelen meldt sig ud af idrætsforeningerne. Der er også sket en mærkbar ændring i forholdet mellem den organiserede idræt og de selvorganiserede indenfor idrætsområdet. Idrætsforeningerne har som helhed de sidste år formået at fastholde medlemstallet (endda en lille stigning), men antallet af aktive udenfor foreningslivet (de selvorganiserede og private, fx fitnesscentre) er steget markant således at fra 16 års alderen, er de fleste aktive udenfor foreningerne. Dette betyder at det er vigtigt at tænke de selvorganiserede ind i politikken, hvilket de bliver med udviklingspuljen Samspil med de selvorganiserede og private Eftersom de fleste borgere på landsplan i dag er aktive som selvorganiserede vil Kalundborg Kommune gerne opprioritere forholdene for denne gruppe. Hidtil har de selvorganiserede ikke haft mulighed for at søge kommunal støtte, men med indførelsen af Folkeoplysningsudvalgets udviklingspulje kan de selvorganiserede nu søge om støtte. Kommunen ser gode muligheder for at de selvorganiserede og foreningerne kan supplere hinanden og mange af de selvorganiserede vil ofte melde sig ind i de organiserede foreninger, eller selv danne foreninger hvis de oplever et behov. I forhold til private idrætsudbydere, fx fitnesscentre og danseskoler vil foreningerne nogle gange udbyde tilsvarende aktiviteter. Men fx fitnesscentre har haft stor succes med at tilbyde nye aktiviteter samt en stor fleksibilitet i forhold til disse aktiviteter både med hensyn til, hvad brugerne har lyst til, og hvornår de har lyst til det Samspil med øvrige politikker Folkeoplysningspolitikken skal fungere i tæt samspil med en række af kommunens øvrige politikker idet folkeoplysningsområdet er meget knyttet til kommunens øvrige politikker. Alligevel er der en speciel stor tilknytning til den kommende kultur og fritidspolitik idet de to politikker tilsammen udgør politikken indenfor kultur- og fritidsområdet. Forholdet mellem de to politikker er at begge hører under kultur, men at kulturpolitikken primært omhandler kunst, musik, teater, mens folkeoplysningspolitikken især drejer sig om foreningslivet og aftenskolerne. Der vil dog være overlap mellem de to politikker og nogle 7

8 foreninger (afhængig af aktivitet) føler sig måske lige så tæt knyttet til Kultur- og Fritidspolitikken som Folkeoplysningspolitikken. Andre væsentlige politikker er sundhedspolitikken idet den folkeoplysende virksomhed i høj grad gavner sundheden såvel den fysiske (idræt) som den mentale (fx det sociale samvær i sig selv, eller mentalt sundhedsfremmende aktiviteter fx sang og musik). I forhold til den kommunale skolepolitik er der også behov for et tæt samarbejde i bestræbelserne på at børnene i kommunen får 1 times daglig motion. Kommuneplanen (planstrategi) er væsentlig for folkeoplysningsområdet idet faciliteterne er af afgørende betydning for det folkeoplysende arbejde. Det gælder både med hensyn til den geografiske placering af faciliteterne, men også hvilke faciliteter der bygges og funktionaliteten af disse. 4.6 Brugerinddragelse og revision af folkeoplysningspolitikken Kalundborg Kommune har valgt at videreføre folkeoplysningsudvalget, sådan at det er dette udvalg der sikrer brugerinddragelsen. De selvorganiserede er fra januar 2012 repræsenteret i Folkeoplysningsudvalget af to medlemmer udpeget af og blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Der er en valgperiode på 4 år for alle medlemmer. Kultur- og Fritidsudvalget sikrer ligeledes brugerinddragelse ved årligt at holde møde med alle foreninger. Folkeoplysningspolitikken gælder frem til og med år Der vil hvert 2 år ske en revision af politikken med en administrativ opdatering og med nye indsatsområder i dialog med borgerne. De første indsatsområder gælder til udgangen af 2013 og herefter forventes nye og/eller opdaterede indsatsområder for og senere

9 Ideer til andre indsatser (bilag 5.1.) Nedenstående ideer kommer fra borgere på et borgermøde i efteråret 2011 og fra Kalundborgmessen i efteråret Mange af ideerne kan støtte op om strategien og indsatsområderne, men vil ofte kræve en politisk beslutning og/eller et omfattende forarbejde.. - Øget samarbejde med foreninger og erhvervslivet - Oprettelse af en idrætsfestival - Billedorienteringsløb i/ved højbyen - Nye faciliteter for roklubberne i nedlagte grusgrave - Lettere adgang for robåde mellem Tissø og Storebælt - Etablering af varmtvandsbassin - Etablering af friluftsbad på Kalundborg havn eller Gisseløre - Åben hal fx med rulleskøjteløb (vinter) - Åbent græs med forskellige aktiviteter (sommer) - Et foreningshus - Indretning af en tumlesal (stort lokale) i Kultur- og idrætshallen, Kalundborg som kan være en attraktion i sig selv og som muliggør synkron aktivitet for forældre med børn. - Naturfitness i egnede naturområder - Udbedring af forhindringsbanen i Ellingelund - Flere tilbud til brugere med varig eller midlertidig funktionsnedsættelse - Mere synlighed omkring eksisterende tilbud på aftenskoler og i foreninger - Musiklokaler hvor man kan øve uden at være med i Musikskolen - Skøjtebane 9

10 10