Mundtlig beretning Dansk Flygtningehjælps Repræsentantskabsmøde 19. maj 2016

Transkript

1 Mundtlig beretning Dansk Flygtningehjælps Repræsentantskabsmøde 19. maj 2016 Af Stig Glent-Madsen Også i år kan vi se tilbage på et år med blandede følelser. Situationen for verdens flygtninge er forringet. Der er kommet endnu flere mennesker på flugt, og de flygtninge, der opholder sig i Danmark, har fået klart vanskeligere kår. Men der er også lyspunkter. Der er tegn på fred i Sydsudan, og der er antydninger af fredsaftaler i Yemen og måske også i Syrien, men erfaringen siger desværre, at det vil have meget lange udsigter inden genopbygning og måske hjemvenden. Samtidig er det samlede antal fordrevne steget og alt tyder på, at stigningen vil fortsætte. Kamp om ressourcer og klimaskabte konflikter er medvirkende årsager til et stadigt mere kompliceret flygtninge- og migrationsbillede. For Dansk Flygtningehjælp som organisation ser det positivt ud. Der har været brug for vores hjælp både ude og hjemme, og vores stemme er blevet hørt igen og igen. Hjælpsomheden og det folkelige engagement er steget. Flygtningehjælpens aktiviteter er forøget. Der er styr på økonomien, og organisationen fremstår robust og der er plads til at hjælpe de mange, der har brug for det. Repræsentantskabet skal som udgangspunkt alene behandle forholdene i 2015, og sådan er den skriftlige beretning indrettet, men det er også naturligt at kommentere på begivenheder, der har fundet sted i 2016 og til den efterfølgende debat er alle selvfølgelig velkommen til at spørge om alt. Jeg er formand for Flygtningehjælpen, og derfor aflægger jeg årsberetningen, men beretningen og arbejdet i forretningsudvalget er vi heldigvis flere om. I alt er vi 7 i forretningsudvalget, som gør, hvad vi kan for at matche sekretariatet og tage førertrøjen på. Det er naturligt, at vi i forretningsudvalget præsenterer os (PRÆSENTATION AF FU-MEDLEMMER) og præsentation af Aja Heinze fra DFUNK. I det følgende vil jeg slå ned på enkelte tider og steder og på den måde supplere den skriftlige årsberetning, men hverken den mundtlige eller skriftlige beretning vil være fyldestgørende. Flygtningehjælpen er en stor organisation med flere tusinde ansatte i omkring 40 lande, og vi kommer naturligvis ikke rundt om alle steder og alle problemstillinger. Men medlemmerne af forretningsudvalget, Andreas Kamm, de øvrige ansatte og jeg besvarer gerne spørgsmål efterfølgende. 1

2 Konflikter i verden Den krig som igen og igen giver frygtelige billeder til nethinden, er krigen i Syrien. Senest med flyangreb på en flygtningelejr tæt på Aleppo - og for ikke lang tid siden var det hospitaler, der var i skudlinjen. 12 mio. syrere er drevet på flugt og er blevet dræbt, siden krigen i Syrien startede for 5 år siden. Ved repræsentantskabsmødet sidste år, var den danske ambassadør Rolf Holmbo i Libanon ret positiv i forhold til at der kunne være en bedre chance for fred i Syrien og nu er der måske udsigter til nogle små tiltag til en fredelig løsning, men det er vanskeligt at tro på. Flygtningehjælpen arbejder fortsat med hundredtusindvis af flygtninge i Syrien og i de omkringliggende lande. Det ser mere lovende ud i Sydsudan, hvor en skrøbelig fred er på vej. Oprørslederen Riek Machar er igen indsat som vicepræsident og vi håber, at det lover godt for fremtiden. I marts var forretningsudvalget i det nordlige Uganda for at se lidt af Flygtningehjælpens internationale arbejde. Det nordlige Uganda har i 2014 og 2015 modtaget ca flygtninge fra netop Sydsudan. I Sydsudan er befolkningen fattig og de, der drives på flugt, har næsten intet. Deres ressourcer er i det hele taget yderst begrænsede. Derfor var det særligt imponerende, hvordan Uganda som ellers har sit at slås med modtog flygtningene. Der var registrering og modtagelse og få dage efter at flygtningene havde sat foden på ugandisk jord fik de med Flygtningehjælpens bistand tildelt en plot land og nogle materialer, så de kunne bygge egen hytte og begynde at forberede jorden til afgrøder. Ind til videre er stemningen i lokalbefolkningen god, selv om de må afgive jord. Flygtningestrømmen giver handel, arbejdspladser og infrastruktur. Når vi spurgte myndighedspersoner, om ikke man var bekymrede for, om sydsudaneserne ville blive boede, var svaret nej. Der var en sikker forventning om, at hjemme også ville være bedst for flygtningene, når der igen blev fred og det er så den fred, der forhåbentlig er lige om hjørnet. Efter besøg og drøftelser med lokale myndigheder, UNHCR og den danske ambassadør var det forretningsudvalgets opfattelse, at der er god grund til at være stolte af Dansk Flygtningehjælps arbejde. Bent Lexner udtrykte det for nylig i en kronik ved at fortælle, at vores lokale medarbejdere er optaget af at varetage de opgaver, der kan betyde, at flygtningene tør tro på en bedre fremtid, og at Vi er der og gør en forskel. Europa og flygtningekrise Det er svært at forstå, at EU med 28 stærke medlemslande ikke kan klare det flygtningepres, der har været det sidste års tid. De lande, der er umiddelbare naboer til krigsramte lande, er ved at segne under flygtninge. Når indbyggertallet i et naboland stiger med 10 eller 20 %, fordi flygtninge er væltet ind over grænsen for at søge beskyttelse, er det forudsigeligt, at grænserne kan blive lukket i perioder. Men den reaktion, der har været i europæiske lande det sidst års tid, er helt ude af trit med den virkelighed. Hegn, pigtråd og tåregas har i mange tilfælde været de europæiske landes svar på manges flugt mod Europa. Set i den store sammenhæng har tallene været overkommelige især hvis EU samlet kunne håndtere den nye situation. Men det er ikke lykkedes. Umiddelbart skulle det synes naturligt, at en fælles udfordring skal håndteres i fællesskab, men ethvert europæisk land 2

3 har i udstrakt grad været sig selv nærmest. Flygtningekrisen i Europa har udviklet sig som et spil kort, hvor Sorteper eller udlændinge med mørk hudfarve - blot sendes videre til det næste land. Grækenland har i vidt omfang været taberen i kortspillet. Rigtig mange flygtninge og migranter er kommet til Lesbos og andre græske øer, og stramningerne op gennem Europa har ført til, at de nu i tusindtal er strandet i Grækenland. I Flygtningehjælpen var vi over sommeren og i efteråret i tvivl, om vi skulle forsøge at etablere os i et EU land med henblik på at hjælpe de mange, der satte livet på spil i rejsen mod Europa. Vores undersøgelsesmission var imidlertid klar i mæglet: Forholdene for de mennesker, der dagligt kom til Grækenland var kummerlige og kaotiske, og Flygtningehjælpen kunne med knowhow, erfaring og god brug af frivillige gøre en kæmpe forskel for mange. Midt i april havde Andreas Kamm og jeg lejlighed til at besøge vores arbejde på Lesbos og i Athen og det var på en gang skræmmende, at vi i Europa ikke kan behandle mennesker bedre, og samtidig var det betryggende, at Flygtningehjælpen var i stand til at gøre en væsentlig forskel. Vi giver bistand med rådgivning, vejledning og praktisk hjælp. På 1. salen i en nedlagt lufthavn i Athen stod der hundredvis af små telte. Teltene stod tættere end på Roskilde Festivalen, og antallet af beboere i hvert enkelt telt var højere. Sammenligningen med Roskilde Festivalen er heller ikke fair, for i Athen kunne temperaturen på en varm dag let overstige 40 grader, men den afgørende forskel er selvfølgelig, at deltagerne på festival har valgt stedet, hvor der er fest og glade dage, mens tilværelsen i et af teltene i lufthavnen utvivlsomt er kædet sammen med flugt, frygt og utryghed. Det er beskæmmende, at vi i Europa ikke er i stand til at gøre det bedre. Flygtningehjælpen vil gerne advokere for samlede europæiske løsninger og i det forgangne år har vi intensiveret vores tilstedeværelse ved at oprette et lille kontor i Bruxelles. Danske stramninger De flygtninge, der kommer til Danmark eller dem der er på vej, er med fuld politisk opbakning af stort set hele det politiske spektrum blevet udnævnt til en trussel. En trussel, der overgår hvad som helst, selv klimaforandringer. De forøgede udgifter til folk på flugt kommer forstyrrende ind og ødelægger de stramme budgetter. Flygtningepresset bliver i tale sat i forhold til udgifter til velfærd. Skal flygtningene have et sted at bo, så bliver der ikke også råd til flere plejehjemspladser eller børnehaver. Det giver et klima, hvor det er svært at skabe forståelse for den nødvendige støtte til de flygtninge, der kommer hertil. Regeringen har med bred politisk opbakning søsat en række stramninger på udlændingeområdet, og derudover har der været en række tiltag af mere symbolsk karakter, hvis eneste formål har været at vise de mennesker, der måtte have Danmark i tankerne, at her er man ikke velkommen. Smykkeloven er et godt eksempel på en dårlig lov, der formentlig kun har symbolsk betydning. Skræmmeannoncer med vildledende tekster i mellemøstlige medier og teltlejre i Thy og andre steder er andre eksempler på utvetydige signaler. Og teltene skal åbenbart blive stående til skræk og advarsel selv om der andre steder i landet lukkes egentlige asylcentre. 3

4 Men det er desværre ikke kun symbolske handlinger, regeringen har givet sig i kast med. De reelle forringelser for mennesker, som er kommet hertil, er til at få øje på: - Udlændinge med midlertidigt ophold skal som udgangspunkt vente 3 år på familiesammenføring. Og så er familiesammenføringen pålagt gebyrer og rejseudgifterne skal nu afholdes af flygtningene. - Udlændinge, der ikke har været i landet i mindst 7 af de sidste 8 år, kan kun opnå den lave integrationsydelse. - Udlændingeministeren kan bestemme, at domstolsprøvelse ikke skal ske inden for de første 72 timer ved frihedsberøvelse af en udlænding. - Størrelsen af udlændinges folkepension, børnecheck og børnetilskud er afhængig af varigheden af deres ophold i Danmark. Listen af forringelser er desværre meget længere, men dette var blot nogle enkelte eksempler på, hvordan udlændinge og danskere bliver behandlet forskelligt, selv om vi for så vidt møder samme økonomiske udfordringer i det danske samfund. Den seneste nye beregning fra Finansministeriet har konstateret, at flygtningene på sigt vil være en økonomisk fordel for det danske samfund, men det lader ikke til, at det vil resultere i en mildere stemning. Flygtninge og udlændinges fortalere Flygtningehjælpen har igen i år været aktiv og særdeles synlig i debatten om forringelse af udlændiges vilkår. Vi har gang på gang søgt at nuancere debatten ved at bidrage med faktuel viden om vilkårene for de mennesker, det går ud over. Vores ansatte har tidligt og sent besvaret journalisternes uendelige spørgsmål. Andreas Kamm har været til rådighed 24/7, som det hedder på moderne dansk. Vi synes selv, at vi har præget debatten, men har naturlig nok ikke været i stand til at ændre grundlæggende ved retningen i udviklingen. Når man selv står midt i orkanen, kan det være svært at bevare overblikket og se nøgternt på indsatsen, og jeg håber derfor, at der i den efterfølgende debat er indspark, kritik og kommentarer, som vi kan bruge fremover. Tidligere år er Flygtningehjælpen blevet kritiseret for at have været for tavse og for lidt fortalere. Jeg synes selv, at det er ændret. Det samme syntes HK og sikkert flere af fagforbundene givetvis, da Flygtningehjælpen før jul blev kritiseret for at forsøge at undergrave den danske model ved at tale om indslusningsløn som et muligt værktøj til at få flere udlændinge med flygtningebaggrund ind på arbejdsmarkedet. Det var ikke hensigten at igangsætte et jordskred på arbejdsmarkedet, men under overskriften Vi har appellen, men ikke modellen forsøgte vi at advokere for, at flygtninge kunne få en lettere adgang til det danske jobmarked. Her er der desværre lang vej endnu, selv om der i Danmark er næsten fuld beskæftigelse. Vi tror på, at arbejdsmarkedets parter kan finde holdbare løsninger, men så længe arbejdsløshedstallene for flygtninge er tårnhøje, er vi nødt til at forsøge at holde emnet på dagsordenen. Også dette synspunkt vil vi gerne debattere både i dag og til andre tider. Når vi i medlemskredsen har både arbejdstager og arbejdsgiverorganisationer er det naturligt, at vi drøfter forholdene. 4

5 Integration og job Flygtningehjælpen arbejder også selv med det bedste integrationsværktøj beskæftigelse. Det er ikke noget nyt, at vi ved de lange seje træk har hjulpet mange flygtninge og udlændinge i job, praktik og uddannelse. Vi ønsker at sætte turbo på og har i 2015 og 2016 søsat integrationstilbuddet Job & Sprog, som kombinerer danskundervisning og virksomhedsrettede aktiviteter i en sammentænkt forløb, der handler om at komme i job. I april deltog jeg selv i åbningen af vores nye aktiviteter i Kolding og havde lejlighed til at drøfte initiativet med lokale politikere. Forventningerne er høje. Tårnhøje og det er nok givet, at de er umulige at indfri, men det skal ikke afholde os fra at prøve. For flygtningenes skyld skal vi sætte barren højt. Hvor længe kan det blive ved, vil mange måske spørge, når man ser på tallene for Lærdansk. aktiviteten er imponerende. Det kan fortsætte længe endnu, er svaret. Kvaliteten, engagementet og innovationen på vores Lærdansk skoler er helt unik, og derfor fortsætter det. Den enkelte elev oplever sprogindlæring på et højt niveau og derfor vil kommunerne gerne arbejde sammen med os. Frivillige Også Flygtningehjælpens mange frivillige har en helt afgørende rolle at spille, når det drejer sig om adgang til jobmarkedet som for mange udlændinge kan sammenlignes med en lukket fest, hvor de ikke har adgangskort. Frivillige hjælper bl.a. til med som mentorer med samtaletræning, kulturforståelse og etablering af sociale netværk alt sammen kan være afgørende for, at der udstedes det nødvendige adgangskort til festen. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget hedder det. Og i det lys kan man vel betragte flygtningepresset både presset på Europas grænser og presset på de flygtninge, der opholder sig i Europa. Begge dele har helt sikkert betydet en øget bevidsthed om flygtningesagen. Aldrig har så mange frivillige engageret sig i at hjælpe mere end engagerede frivillige rundede Flygtningehjælpen i 2015 og mere end 21 mio. kr. indsamlede vi den 8. november. Samtidig har vi i pressen været så synlige som aldrig før. Vi er der eller vi er alle steder både i pressen, i verdens brændpunkter, og ved siden af Muhammed, når han skal blive bedre til matematik. Asyl Det er ikke nemt at arbejde indenfor asylområdet. Hvordan skal man rådgive sagligt, når reglerne konstant bliver ændret. Når en udlænding endelig når frem til den målstreg, der for år tilbage blev angivet som adgangen til statsborgerskab, kan han eller hun blot konstatere, at målstregen er igen er flyttet. Mulighederne for stramninger er åbenbart uendelige. Flere gange er der barslet med, at begrænse Flygtningehjælpens indstillingsret af medlemmer af Flygtningenævnet, men dette er endnu ikke iværksat. Det er den foranderlige hverdag, vores asyljurister både skal leve med og rådgive om. Men heldigvis har vi landets skarpeste asyljurister, der kan matche politikernes krumspring, der forsøger at hindre adgangen til Danmark og til sociale ydelser. 5

6 Økonomi, kommunikation og administration Supportfunktioner er nødvendige, og oftest får de ikke megen omtale. Akkurat som i denne årsberetning, men det er kun et udtryk for tilfredshed for når supportfunktionerne fungerer, bliver de næsten glemt. Og først når de ikke duer, er der en pokkers ballade. Tænk blot på det offentlige, når noget ikke virker som planlagt. IT-systemet Amanda eller senest IC-4 togene. I Flygtningehjælpen er der styr på sagerne. Vi giver et indblik i økonomien om lidt, men jeg kan allerede nu afsløre, at forretningsudvalget sover trygt om natten og at det i hvert fald ikke er økonomien, der holder os vågne. Afslutning I år er et jubilæumsår. Dansk Flygtningehjælp fylder 60 år. Det er 60 år siden, at mange ungarske flygtninge kom til Danmark for at søge beskyttelse, og Dansk Flygtningehjælp blev grundlagt. Siden den tid har Flygtningehjælpen været med til at modtage flygtninge fra stort set alle verdens lande. For 60 år siden blev flygtningene budt velkommen med musik, varm te og taler - sådan er det ikke længere. Vi vil gerne bruge jubilæet til at fortælle en del af Danmarks flygtningehistorie, men vi synes omvendt ikke, at vi skal fejre os selv i den store stil. Her 60 år senere er vi en robust og velfungerende organisation takket være gode engagerede medarbejdere og frivillige, der får alle dele af Flygtningehjælpen til at fungere godt. Vi ligger efter min opfattelse absolut i toppen af verdensklassen. Det kan vi imidlertid kun blive ved med, hvis vi hele tiden skærper kravene til vores egen formåen og jeg har en forhåbning om, at spørgsmål og kommentarer efter beretningen vil bidrage hertil. Samtidig vil jeg også gerne invitere til løbende dialog med forretningsudvalget og med den professionelle ledelse. 6