Bilag 5: Jordbrugsanalysen. Jordbrugsanalysen for Assens Kommune Acadresagnr. 12/30369

Transkript

1 Bilag 5: Jordbrugsanalysen Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Acadresagnr. 12/30369

2 2

3 3 Forord Assens Kommune er en landkommune, der efter fynske forhold er præget af mange store husdyrbrug og store plantebrug, hvoraf nogle enkelte hører til blandt landets største. Jordbrugserhvervet spiller dermed en stor rolle i Assens Kommune for den landskabsmæssige påvirkning. I kommunen er der mange virksomheder, som er afledt af landbruget som f.eks. maskinstationer, landbrugsmekanikere, fødevarevirksomheder, foderstofforretninger, entreprenører, som for en stor dels vedkommende servicerer landbrugserhvervet. Denne 2. og 3. grads afhængighed af landbrugserhvervet er aftaget betydeligt i de seneste 10 år, hvor mange af de borgere, som er bosat i kommunen er blevet pendlere til andre erhverv i andre kommuner. Landbrugets betydning er derfor også i Assens Kommune aftagende i forhold til erhverv og bosætning. Ligesom i resten af landet sker der en strukturudvikling hen mod færre og større landbrug både plantebrug og husdyrbrug. Samtidig med, at der opstår flere små fritidslandbrug med mindre dyrehold til kødproduktion. Assens Kommune er præget af mange små landsbysamfund og en del spredt bebyggelse. Mange steder vil det dermed være konfliktfyldt at udvide eller etablere større husdyrbrug. Der er mange naturskønne områder i Assens. Af disse er en del beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven og kystområderne er en del af Natura 2000 områderne. Dette spiller ind, når det skal vurderes om et husdyrbrug kan etableres eller udvides. Jordbrugsanalysen skal være med til at danne grundlag for planlægning for det åbne. En planlægning som skal indeholde retningslinjer for hensyntagen til jordbrugets interesser. Indledning og formål Assens Kommunes kommuneplanrevision foregår ved at udarbejde kommuneplantillæg til bl.a. de landbrugsrelaterede emner: Planlægning for større husdyrbrug Udpegning af særligt værdifulde jordbrugsområder Planlægning for biogasanlæg Udfordringen er at afbalancere de mange interesser, der er i det åbne land. Jordbrugsanalysen skal hjælpe til med at give et så kvalificeret grundlag som muligt for planlægningen, så jordbrugets interesser tilgodeses bedst muligt under hensyntagen til de øvrige samfundsmæssige, miljømæssige og naturmæssige interesser, der er i det åbne land. På det innovative plan har dansk landbrug en Kommunalbestyrelsern e skal mindst en gang i hver valgperiode i samarbejde med Fødevareministeriet udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplanerne og lokalplanerne jf. 3, stk. 1, i Lov om landbrugsejendomme, LBEK 616 af 01/06/2010.

4 4 fremtrædende plads indenfor miljøteknologi og effektivisering af landbrugsproduktionen. Jordbrugsanalysen for Assens skal med udgangspunkt i den nationale jordbrugsanalyse fra Statsforvaltningen komme tættere på sandheden om de lokale forhold i Assens Kommune. Jordbrugserhvervenes betydning på flere planer skal søges belyst vha. jordbrugsanalysen: Erhvervs- og samfundsøkonomisk Natur- og miljømæssigt Kulturmæssigt Infrastrukturmæssigt Jordbrugsanalysen skal som udgangspunkt være objektiv og faktuel i sin beskrivelse af erhvervet i kommunen. De interessemæssige, politiske afvejninger skal ske under selve udarbejdelsen af de kommende kommuneplantillæg. Derfor drages heller ingen konklusioner i analysen, ligesom der ikke sker en værdiladet vurdering af de forskellige betydninger af de landbrugsmæssige aktiviteter. Jordbrugsanalysen indeholder oplysninger om 1) arealgrundlaget, jf. 2 i lov om drift af landbrugsjorder, 2) jordbrugserhvervenes natur- og miljøgivne forudsætninger, 3) ejendoms- og bedriftsstrukturen, 4) jordbrugsproduktionens art, omfang og lokalisering, herunder særligt lokalisering af husdyr- og planteproduktion, følgevirksomheder mv. og 5) andre forhold af betydning for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser Ejendoms- og bedriftsstørrelser De statslige jordbrugsanalyser har ved udtræk i OIS-databasen dannet Kort 1, som illustrerer fordeling af ejendomme efter størrelse. Alle ejendomme med status som landbrugsejendom indgår i kortet. Faktuelt ved vi i Assens, at mange af disse ejendomme ikke reelt fungerer som landbrugsejendomme, men som beboelse, idet jorden ofte er bortforpagtet til andre landbrugsbedrifter. OIS-databasen: Den Offentlige Informationsserver, OIS, er en statslig database der samler en række oplysninger vedrørende ejendomme i Danmark. Ejendomme: De ejendomme, der er registreret med hovekode landbrug i OIS-databasen. Bedrift: En driftsenhed, som drives under samme CVR.nr. Kan bestå af flere landbrugsejendomme og landbrugsarealer.

5 5 Kort 1: Viser gennemsnitsstørrelsen på de landbrug, der findes i de respektive områder. (Statsforvaltningen Nordjylland) Kort 2, viser den fremtrædende bedriftsstørrelse indenfor et område. Kortet er dannet på baggrund af Det generelle landbrugsregister og gødningsregnskaberne. Enkelte bedrifter i Assens Kommune driver mere end 1000 ha. Disse bedrifter ejer og forpagter også landbrugsjorde i nabokommunerne. Aktuelt er der meddelt arealgodkendelser til 3 brug med mere end 1000 ha. Arealerne er spredt ud over hele kommunen og ind i nabokommunerne.

6 6 Kort 2: Viser den dominerende bedriftsstørrelse indenfor de enkelte områder. (Statsforvaltningen Nordjylland) Arealanvendelse Assens Kommune er en landbrugskommune med en meget stor del af arealet i det åbne land, som er opdyrket. Dette afspejles i kort 3. som viser hvor stor en andel af det samlede areal, der er søgt støtte til. Kortet er baseret på udtræk fra det generelle landbrugsregister. Kort 3: Viser hvor stor en procentdel af det samlede areal, der er søgt støtte til. (Statsforvaltningen Nordjylland). Den overvejende arealanvendelse er svineavl i de fleste områder. Kort 4 illustrerer den dominerende produktionstype i forhold til arealanvendelsen og er en indikator på arealtilhørsforholdet i forhold til de givne produktionstyper. Kortet er genereret på baggrund af Det generelle landbrugsregister og data fra gødningsregnskaberne og det centrale husdyrregister. Mod syd på Strandbykanten og mod nordvest på Sandagerkanten er der større områder, hvor der er frugt- og grønsagsdyrkning. Der dyrkes bl.a. løg, meloner, asparges, bær, kartofler. I Vissenbjergområdet er mønstret præget af flere små brug med blandet produktion. De små brug er mere hobbyprægede jordbrug.

7 7 Kort 4: Overvejende arealanvendelse (Statsforvaltningen Nordjylland) Ser man på kort 5 ses, at der dyrkes meget forskelligartede afgrøder i kommunen. Dog fylder korn og rapsdyrkningen den langt overvejende del. Ligesom frøgræs og andet markfrø optager en stor andel af det dyrkede areal. Lokalt er der dog store variationer, idet der foregår en alsidig dyrkning af mange andre afgrøder. Syd for Hårby, Strandbyområdet, og nord for Assens, Sandager-området, er der grønsagsdyrkning. Omkring Glamsbjerg er der gartnerier og væksthuse.

8 8 Kort 5: viser de mange forskellige afgrødetyper, der dyrkes i Assens. (Statsforvaltningen Nordjylland) De statslige jordbrugsanalyser leverer også et kortlag med gartnerier. Det oplyses at kortlaget kun repræsenterer udtræk fra Dansk Gartneris medlemsliste, som ikke repræsenterer alle gartnerier i Danmark. På kortværket er der for Assens Kommunes vedkommende kun markeret 5 gartnerier og producenter af frilandsgrøntsager. Se kort 6. Faktuelt ved vi, at der i Assens er flere større og mindre gartnerier, så vel frilands- som væksthusgartnerier. Disse er registreret under plantebrug med særlige afgrøder se kort 4 og 5.

9 9 Kort 6: Gartnerier registreret som medlem hos Dansk Gartneri (Statsforvaltningen Nordjylland) Husdyrtryk Det samlede husdyrtryk i Assens Kommune kommer ingen steder op på 1,4 DE/ha. Dyretrykket er jævnt fordelt over kommunen, dog med lidt lavere koncentration på Strandbykanten og i Vissenbjergområdet. Det er også tydeligt, at Assens i højere grad er en landbrugsdomineret kommune med husdyrhold end f.eks. Odense Kommune. Kortet er baseret på udtræk fra Det generelle Landbrugsregister og gødningsregnskaberne.

10 10 Kort 7: Viser husdyrtrykket pr. ha i dyreenheder. Ingen steder er det gennemsnitlige husdyrtryk over 1,2. (Statsforvaltningen Nordjylland) Det samlede dyretryk er steget i Assens Kommune i årene fra 2003 til Som i de fleste landbrugsområder i Danmark gik det rigtig stærkt med udviklingen i landbruget i årene op til finanskrisen. I Assens Kommune ligger nogle af landets største svineproducenter og enkelte meget store malkekvægbesætninger. Kort 8 viser med de mørkeste farver, hvor der er sket en forøgelse af dyretrykket og med de lyseste farver, hvor der er sket et fald. Assens Kommune ligger på et gennemsnit på 0,9 DE/ha. Landsgennemsnittet er på 0,8 DE/ha. Efter 2009 er der igen begyndt at ske et fald i husdyrtrykket pga. finanskrisen, hvor det har været svært at skaffe finansiering til nye udvidelser og andre landbrug er lukket.

11 11 Kort 8: Viser udviklingen i dyreenheder fra 2003 til De fleste områder er der sket en gennemsnitlig stigning i antallet af dyreenheder.(statsforvaltningen Nordjylland) Økologi Af det samlede dyrkede landbrugsareal er der ca. 4,3 % der dyrkes økologisk med den største koncentration omkring Tommerup, se kort 9. De fleste økologiske bedrifter er planteavl. Der findes dog en større økologisk malkekvægbesætning ved Verninge og en større sobesætning ved Strandby. Der findes flere små økologiske kødkvægbesætninger og enkelte husdyrproduktioner med blandet besætning, f.eks. får, lam og slagtekyllinger. Se placering af bedrifterne, kort 10.

12 12 Kort 9: Viser den procentvise andel af økologisk dyrkede arealer i Assens Kommune (Statsforvaltningen Nordjylland) Kort 10: Viser placeringen af økologiske bedrifter, samt størrelsesfordelingen arealmæssigt. (Statsforvaltningen Nordjylland) Jordbundsdata De mest fremtrædende jordbundstyper i Assens Kommune er lerblandet sandjord og sandblandet lerjord. Begge typer er meget

13 13 velegnede til jordbrugsproduktion. Der er kun få arealer, hvor jordbundstypen er grovblandet sand eller stiv lerjord. Begge nogle dyrkningsmæssigt mere udfordrende jordbundstyper, hhv. pga. for dårlig og for god evne til at holde på vandet. Der er således ikke særlige områder der er betydeligt mere værdifulde end andre i Assens Kommune til jordbrugsmæssig dyrkning. Dette afspejles også ved at en meget stor del af jorden er opdyrket. Kort 11: Viser fordelingen af jordbundstyperne i Assens Kommune (Statsforvaltningen Nordjylland) Følgevirksomheder til landbruget Den landbrugsmæssige produktion kaster også følgevirksomheder af sig: Forarbejdning og videresalg af landbrugsprodukter. Landbrugets leverandører af maskiner mv. Servicevirksomheder, der hovedsageligt betjener landbruget. Kort 12 viser den omtrentlige placering af disse virksomheder i kommunen og giver oplysning om, at der er mellem 500 og 1000 ansatte i disse erhverv samlet set i Assens Kommune.

14 14 Kort 12: Viser placering af landbrugets følge- og servicevirksomheder, samt oplysning om, hvor mange der er ansat indenfor disse erhverv samlet set i Assens Kommune (Statsforvaltningen Nordjylland) Natur og skov Assens er en naturskøn kommune med skov, strand, moser, åer og enge. En stor del af naturområderne er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven og har dermed betydning for landbrugets muligheder for at dyrke jorden og for at udvide husdyrproduktionen. En del af natur- og skovområderne er særligt ammoniakfølsomme og skal derfor have en større beskyttelse i forhold til landbrugets emissioner. En del af landbrugsjorderne afvander til habitatområder, og udviklingen i dyretrykket pr. arealenhed har betydning for hvor mange næringsstoffer der udledes disse områder. De forskellige områder har forskellig grad af beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven og efter husdyrbrugloven, hvilket er afgørende for de landbrug, der ligger op ad områderne, har naturområder på deres jorde eller udleder til områderne fra de dyrkede jorde. Kort 13, 14 og 15 viser hvor områderne beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven, 7 i husdyrbrugloven og habitatområderne er placeret. Kortet viser, at der er 3 områder overalt, mens 7 -

15 15 områder er mere sjældne. 7-områderne har dog lokalt betydning for nyetablering og udvidelse af husdyrbrug, idet der er lagt bufferzoner, markeret med gråt, omkring, hvor der er mere restriktive ammoniakemissionsgrænser. Det er habitatområderne, der har den største indflydelse på landbrugets udvidelsesmuligheder, idet der er en mere restriktiv beskyttelse på disse områder, som rækker langt ind i oplandet til områder mht. såvel ammoniakemission som udvaskning af næringsstoffer til områderne. Kort 13, 14 og 15: Viser naturområder beskyttet efter 3 og 7 og beskyttede vandløb samt EF-habitatområder. (Grundkort Fyn A/S) Kort 13:

16 16 Kort 14: Kort 15: Assens Kommune er ikke en skovrig kommune. Der er dog større skovområder omkring Glamsbjerg, Tommerup og Aarup. Skovene er beskyttet af skovbyggelinier. Det er sådan, at hvis et byggeri er nødvendig for den landbrugsmæssige drift gælder beskyttelsen ikke.

17 17 Nogle af skovene er beskyttet i forhold til ammoniakemissioner, idet de er potentielt ammoniakfølsomme og derfor i nogle tilfælde skal beskyttes efter husdyrbruglovens emissionsgrænser. Kort 16: Viser fredskov og skovbyggelinjer (Grundkort Fyn A/S) Jordens robusthed Man taler mere og mere om landbrugsjords robusthed i forhold til dyrkning og tilførsel af næringsstoffer, herunder husdyrgødning. Graden af robusthed forholder sig til parametrene: områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), kvælstofreduktionspotentialer, nitratklasser, Natura 2000-oplande, fosforklasser, terrænhældninger i forhold til beskyttet natur.

18 18 Kort 17: Viser nitratklasserne

19 19 Kort 18: Viser fosforklasserne Vi har undladt at vise alle kortudsnit for alle de parametre, der har betydning for jordens robusthed. Lægges alle ovennævnte lag på, på én gang, viser det sig, at der stort set ikke er nogen områder i Assens Kommune, hvor der ikke er en eller anden restriktion udover de generelle regler for tilførsel af husdyrgødning. Det er også det billede, der har tegnet sig i de seneste 6 år, hvor vi har afgjort sager efter den nye husdyrbruglov. I langt hovedparten af sagerne, er der indføjet særlige vilkår til sikring af, at næringsstofudvaskningen og næringsstofafstrømning ikke bliver større end, det vurderes at være forsvarligt i forhold til natur- og grundvandsbeskyttelsen. I alt er der ca ha jord, hvor der ikke umiddelbart er bindinger på i forhold til om jorden kan tåle fuld tilførsel af husdyrgødning efter de generelle regler, svarende til 1,4 DE/ha. De 4000 hektar er placeret omkring Assens og Ebberup. Til sammenligning udgør det samlede landbrugsareal i Assens Kommune ca hektar. Arealbindinger Der er arealbindinger som er uforenelige med landbrugsdrift. F.eks. byzoneområder, beskyttede naturtyper, råstofgrave, byudviklingsområder, vejanlæg, skovområder. For placering af store husdyrbrug og biogasanlæg vil det i store træk være de samme bindinger som gør det muligt eller umuligt. For udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder er det især om arealerne allerede er optaget af andre anvendelser og/eller planlagt til andre anvendelser. Biogassekretariatet har lavet en gis-analyse for Assens Kommune, hvor alle parametre, som er umiddelbart uforenelige med placering af biogasanlæg er lagt ind. Tilbage bliver nogle grønne områder, hvor der tilsyneladende vil være mulighed for at placere et biogasanlæg.

20 20 Kort 19: Viser de arealbindinger der er ved kommuneplanlægningen for byer og byudvikling, ved skove og ved udlæg til nye veje.

21 21 Kort 20: Viser den gis-analyse, som Biogassekretariet har lavet for Assens Kommune. De grønne pletter er der, hvor der ikke umiddelbart er hindringer i vejen for at kunne placere et biogasanlæg. De gule er områder, hvor det efter en nærmere vurdering måske vil være muligt og de røde, der hvor det ikke kan anbefales. Placering af husdyrbrug Det nyeste udtræk fra Assens Kommunes registrering af husdyrbrugene i kommunen vises på kort 21. Signaturforklaringerne ses under kortet.

22 22 Kort 21: Husdyrbrugenes størrelse, placering og type Afrunding Det videre arbejde med den egentlige udpegning af konkrete placeringsmuligheder for biogas og store husdyrbrug og udlægning af værdifulde landbrugsområder og særligt værdifulde landbrugsområder, kommer til at foregå i selve udarbejdelsen af kommuneplantillæg for den samlede landbrugs- og biogasplanlægning. Analysen her kan medvirke til at danne beslutningsgrundlag for den konkrete udpegning.

23 Rådhus Allé Assens