Ansøgning til det nye frikommuneforsøg
|
|
- Ada Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ansøgning til det nye frikommuneforsøg
2 Frikommunenetværket deltagende kommuner og frikommuneansvarlig 6- by direktørerne inden for sundhed og omsorg har besluttet at ansøge om frikommunestatus som et samlet frikommunenetværk. Nærværende ansøgning er således udarbejdet i et netværk bestående af følgende kommuner: Esbjerg Kommune Københavns Kommune Aarhus Kommune Aalborg Kommune Odense Kommune Randers Kommune Esbjerg Kommune påtager sig rollen som netværksansvarlig frikommune og har dermed det overordnede ansvar for netværkets fælles aktiviteter samt kontakten til Social- og Indenrigsministeriet. Frikommunenetværket ønsker at udføre forsøg inden for temaet Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder. Det primære fokus i nærværende frikommunenetværk er sundheds- og omsorgsområdet herunder det nære sundhedsvæsen og samarbejdet med aktørerne heri sygehusene og de praktiserende læger. Det fælles udfordringsbillede i frikommunenetværket Erfaringerne viser, at alt for mange borgere kommer i klemme i overgangene mellem sundhedssystemets opgavevaretagere, og landsdækkende og regionale undersøgelser af patientoplevelser peger på, at det ofte er i overgangene mellem primær og sekundær sektor, at borgerne oplever kvalitetsbrist. Det er afgørende, at borgere, som over et længere behandlingsforløb har brug for kontakter til sundhedsvæsenet, oplever, at de forskellige dele af sundhedsvæsenet spiller sammen og at samspillet fungerer gnidningsfrit og koordineret. Den demografiske udvikling og udviklingen i forekomsten af kroniske sygdomme peger i retning af et sundhedsvæsen med behov for øgede indsatser i såvel praksissektor som i den kommunale del af sundhedsvæsenet. Samtidig hermed påvirker udviklingen i den sekundære sundhedssektor i høj grad indsatser og kompetencer i den primære sektor. Sygehusvæsenet har igennem flere år været kendetegnet ved en stigende specialisering og centralisering, som blandt andet medfører en løbende omlægning fra stationær til ambulant behandling, kortere indlæggelser og accelererede patientforløb. Denne udvikling har stor betydning for den rolle, kommunerne og de praktiserende læger skal spille i det samlede nære sundhedsvæsen samt for de kompetencer som efterspørges herfra. Kommunikation og samarbejde mellem kommune, almen praksis og sygehus er helt central, hvis ønsket om bedre og mere sammenhængende borgerforløb skal lykkes. Aktuelt er forskellige it-systemer og diverse lovgivninger en stor barriere for optimal kommunikation og samarbejde mellem parterne. De væsentligste udfordringer i det nære sundhedsvæsen kan opsummeres til følgende: Manglende sammenhæng i borger- og patientforløb på tværs af sektorgrænser (større fokus på forløb og ikke enkeltindsatser) 2
3 Accelererede patientforløb, idet patienter i stigende omfang sendes tidligere hjem eller behandles ambulant Manglende kommunikation, herunder lovgivningsmæssige barrierer i forhold til datadeling mellem aktørerne i det nære sundhedsvæsen Frikommunenetværket ønsker et styrket samarbejde med almen praksis og sygehusene for at sikre sammenhængende forløb for borgere på tværs af sektorer. Samarbejdet skal bygge på klart definerede opgaver og roller for de involverede aktører i forhold til blandt andet genoptræningsområdet, kommunikation (datadeling), plejehjemstilsyn, hjælpemiddelområdet og en tværsektoriel akutfunktion. Mål for temaet Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder Frikommunenetværket har en ambition om at opnå følgende mål inden for ovennævnte tema: Afprøvning af Shared Care model med etablering af tværsektorielle teams: Mål: At styrke samarbejdet og kommunikationen på tværs af sektorer ved oprettelse af forsøg med organisering af tværsektorielle teams og Shared Care funktion i et samarbejde mellem kommuner og region herunder almen praksis og sygehuse. Organisering af tværgående akutfunktion med datadeling og fælles ledelse: Mål: At styrke samarbejdet og kommunikationen på tværs af sektorer ved afprøvning af forsøg med oprettelse af fælles tværgående akut sygeplejefunktion med fokus på datadeling og fælles ledelse. Sammenhæng mellem ansvar, henvisning, betaling og leverance på genoptræningsområdet: Mål: At skabe mere sammenhængende og effektive genoptræningstilbud på tværs af lovgivning og sektorer ved afprøvning af forsøg med en bedre koordinering af visiterede genoptræningsydelser, for at sikre borgeren et mere helhedsorienteret genoptræningsforløb. Plejehjemstilsyn: Mål: At forenkle og forbedre kvaliteten af plejehjemstilsyn i kommunerne ved afprøvning af forsøg med ét samlet/fælles proaktivt og risikobaseret tilsyn på tværs af sundhedslov og servicelov med fokus på systematik og øget kvalitet i tilsynet. Bevilling af hjælpemidler efter serviceloven (SEL) og sundhedsloven (SUL): Mål: At sikre borgerne en optimal bevilling af hjælpemidler ud fra deres behov, ved at afprøve et forsøg hvor rammerne, for bevilling af hjælpemidler inden for serviceloven og sundhedsloven, udfordres for at skabe bedre sammenhæng mellem borgernes behov for hjælpemidler og det de reelt modtager. 3
4 Eksempler på frikommuneforsøg Nedenfor beskrives en række eksempler på forsøg under temaet Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder, som frikommunenetværket påtænker at ansøge om til november Afprøvning af Shared Care model med etablering af tværsektorielle teams: Frikommuneforsøget er et samarbejdsprojekt med aktører fra kommuner, region og forskningsinstitutioner. Forsøgets omdrejningspunkt er en samarbejdsmodel, hvor fagprofessionelle fra kommune, sygehus og almen praksis organiseres i tværsektorielle teams, der sammen står til ansvar for en koordineret og sammenhængende indsats for sårbare patienter. Som målgruppe fokuseres i dette projekt på den ældre sårbare patient med f.eks. demens, KOL eller multisygdom samt den sårbare etniske patient. Som det er i dag, eksisterer der nogle juridiske hindringer for, at de forskellige sektorer kan få adgang til hinandens data. Dispensationen i dette forsøg vil derfor primært dreje sig om deling af data mellem de involverede aktører. Organisering af tværgående akutfunktion med datadeling og fælles ledelse: Sygehuse kan være med til at styrke kvaliteten af de kommunale akutfunktioner ved, at der etableres bedre rammer for, at læger, sygeplejersker og andre autoriserede sundhedspersoner på sygehuset kan rådgive og vejlede sygeplejefagligt personale i akutfunktionen, og i højere grad samarbejde om varetagelsen af borgernes sundhed på tværs af sektorer. I et muligt frikommuneforsøg ønsker vi at udvide og videreudvikle dette samarbejde ved at etablere en fælles tværgående akut sygeplejefunktion. Omdrejningspunktet i forsøget vil være datadeling på tværs af sektorer mellem de eksisterende dokumentationssystemer. Endvidere vil der blive arbejdet hen i mod etablering af fælles ledelse. Målgruppen i den tværgående akutte sygeplejefunktion vil dels være medicinsk færdigbehandlede borgere fra sygehusene, som fortsat har behov for kompleks sygeplejefaglig indsats døgnet rundt, og dels borgere fra eget hjem med behov for midlertidig døgnsygepleje med henblik på at forebygge sygehusindlæggelse. Eksempler på indsatser som kan organiseres i den tværgående akutte sygeplejefunktion, og som de forskellige aktører kommer til at samarbejde om, er: akut observation foretaget i borgerens hjem (fx dehydrering, infektionssygdomme m.v.), IV-medicin, parenteral ernæring, væske terapi, inhalationsbehandling og iltterapi, kateteranlæggelse og pleje, sparring med sygeplejersker og medarbejdere i hjemmesygeplejen om borgere, der er i risiko for indlæggelse (second opinion), indslusningsfunktion ift. nye sygeplejeopgaver i kommunen samt praksisnær læring og undervisning i hjemme(syge)plejen. Det essentielle i forsøget er afprøvningen af tværsektoriel datadeling og indberetninger i EPJ systemet samt samarbejdet om den fælles organisering og ledelse af akutfunktionen for at højne den oplevede kvalitet af samarbejdet med borgeren/patienten i centrum. Sammenhæng mellem ansvar, henvisning, betaling og leverance på genoptræningsområdet: Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne oprustet kraftigt på genoptræningsområdet og har blandt andet udviklet mere avancerede tilbud. Antallet af almene genoptræningsplaner har været konstant 4
5 stigende, mens der har været et fald i specialiserede genoptræningsplaner. Det betyder, at kommunerne løser stadig mere komplekse genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. Ansvaret og udførelsen af genoptræning er i dag fordelt på forskellige aktører og på forskellige lovgivninger afhængigt af kompleksitet og hvor, i behandlingsforløbet, borgeren er. Kommunerne har myndighedsansvaret og finansieringsforpligtelsen for: Genoptræning til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, både almen og specialiseret genoptræning. Genoptræningstilbud til borgere i rehabiliteringstilbud, herunder kronisk syge, som ikke kommer direkte fra sygehuset med en genoptræningsplan. Vederlagsfri fysioterapi til udvalgte diagnoser og progredierende lidelser. Genoptræning og vedligeholdelsestræning m.v. efter serviceloven. Regionen har derimod ansvaret for specialiseret genoptræning under indlæggelse. Det er kommunens ansvar, at borgerne tilbydes sammenhængende og effektive træningstilbud på tværs af lovgivning og sektorer. Det gælder både indholdsmæssigt og tidsmæssigt. Der er imidlertid ikke i det nuværende system sammenhæng mellem henviser, leverandør og betaler. Henvisning Sygehusets læge afgør, om patienten har behov for genoptræning efter udskrivning og om genoptræningen skal ske på sygehus eller i kommunalt regi. Det er borgerens egen læge, der henviser til vederlagsfri fysioterapi. Der kræves ikke lægehenvisning til genoptræning efter Serviceloven. Leverandør Sygehuset leverer eventuel genoptræning under indlæggelsen (kommunen finansierer udgiften 100%). Sygehuset leverer specialiseret genoptræning efter sygehusindlæggelse (kommunen finansierer 70% af udgiften). Kommunen leverer almen genoptræning efter sygehusindlæggelse og genoptræning efter serviceloven. Alment praktiserende fysioterapeuter (eller kommunen) leverer vederlagsfri fysioterapi. I en række tilfælde er private leverandører købt ind til opgaven. Det foreslås at gennemføre et frikommuneforsøg, hvor al genoptræning efter sygehusindlæggelse (eventuelt undtaget helt specielle tilfælde) varetages af kommunen i samarbejde med sygehuset, praktiserende læger og eventuelle private leverandører. Forsøget kan/skal have som mål at få erfaring med: Koordineret visitering på tværs af forskellig lovgivning, hvor der henvises til kommunal genoptræning, vederlagsfri fysioterapi og servicelovens ydelser ved samme instans. Lægerne 5
6 sender henvisning, hvorefter kommunen overtager opgaven. Altså én indgang til genoptræning, hvor det er kommunen, der har udgiften. Hvordan der sikres en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling i forhold til specialiseret genoptræning. Hvordan sikres borgeren et helhedsorienteret forløb på tværs af lovgivning og uden at der gives komplementerende ydelser. Frikommuneforsøget omfatter både regioner, almen praksis og kommuner. Bevilling af hjælpemidler efter serviceloven (SEL) og sundhedsloven (SUL): Middelfart og Odense kommuner har tidligere gennemført forsøg med fokus på at skabe en bedre sammenhæng mellem borgernes behov for hjælpemidler, og de hjælpemidler borgerne rent faktisk modtager. Begge kommuner har inviteret borgere til tag med hjem dage, hvor borgerne frit kunne vælge hjælpemidler, som kunne tages med hjem til afprøvning. Ingen af projekterne har dog haft fokus på, hvordan erfaringerne i projekterne kan omsættes i efterfølgende ændringer i bevillingsniveau. Inspireret af erfaringerne fra hhv. Odense og Middelfart er ambitionen for et eventuelt nyt frikommuneprojekt at registrere om og i hvilket omfang lovgivning, vejledninger og kommunalt serviceniveau står i vejen for at skabe en bedre sammenhæng mellem behovet for hjælpemidler, og det borgerne faktisk modtager. Med andre ord vil et frikommuneforsøg udfordre rammerne for, om borgernes behov vil kunne bevilges efter SEL 112 (både personlige hjælpemidler og genbrugshjælpemidler), SEL 83a og 86 hjælpemidler til træning, SUL 140 (vedr. træning jf. genoptræningsplan). Det samme gælder grænsen mellem hjælpemidler efter 112 og forbrugsgoder efter 113. På baggrund af forsøgets eventuelle resultater kan der foreslås ændringer af den nuværende bevillingspraksis. Det kommunale plejehjemstilsyn: I forbindelse med, at der er indgået en politisk aftale omkring en ny tilsynspakke, hvor man blandt andet arbejder på at omlægge embedslægetilsynet, så det i højere grad bliver risikobaseret, vil det være oplagt, at der også ses nærmere på det kommunale plejehjemstilsyn. Det kommunale tilsyn i henhold til Lov om social service 151 skal gentænkes ud fra de samme principper og kriterier, som man arbejder med i embedslægens tilsyn. Et muligt frikommuneforsøg kan derfor omhandle mulighederne for at skabe ét fælles risikobaseret tilsyn, hvor fokus bliver på kvalitet og læring ud fra fælles kriterier, og hvor både sundhedslovens og servicelovens krav tilgodeses i et fælles proaktivt, systematisk og risikobaseret tilsyn. Det vil samtidig sikre, at kommunerne ikke bliver udsat for to vidt forskellige slags tilsyn blot for at tilgodese lovgivningen, men at fokus i et samlet tilsyn i stedet bliver borgernært og kommer til at fokusere på kerneopgaven i et kvalitetsudviklings og læringsperspektiv. 6
7 Vidensdeling og erfaringsudveksling i frikommunenetværket For at sikre optimale forhold for videns- og erfaringsudveksling anvendes det eksisterende 6-bydirektørnetværk som overordnet mødeforum, hvor forskellige emner kan bringes på dagsordenen. Netværket fungerer ydermere som styregruppe for frikommunenetværket, og der vælges en styregruppeformand blandt de 6 direktører. Der vil endvidere blive oprettet et tværgående frikommunenetværk bestående af embedsmænd på tværs af de 6 deltagende kommuner med 1-2 repræsentanter fra hver kommune. I det tværgående netværk for frikommunerne, skal der være mulighed for at oprette underarbejds-/netværksgrupper, der har til formål at sikre høj kvalitet i gennemførelsen af de delindsatser/forsøg, som hver af kommunerne arbejder med og som har deres primære interesse. Frikommunenetværket organiseres som følger: 7
Ansøgning til det nye frikommuneforsøg
Ansøgning til det nye frikommuneforsøg 2016-2019 1 Frikommunenetværket deltagende kommuner og frikommuneansvarlig 6-by direktørerne inden for sundhed og omsorg (med undtagelse af Aalborg Kommune) har besluttet
Læs mereAnsøgning til det nye frikommuneforsøg
Ansøgning til det nye frikommuneforsøg 2016-2019 1 Frikommunenetværket deltagende kommuner og frikommuneansvarlig 6-by direktørerne inden for sundhed og omsorg (med undtagelse af Aalborg Kommune) har besluttet
Læs mereGodkendelse af ansøgning til frikommuneforsøg fra Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Sundhed og Omsorg Dato 4. maj 2016 Godkendelse af ansøgning til frikommuneforsøg fra Sundhed og Omsorg 1. Resume Kommunerne har frem til den 1. juni 2016 mulighed
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereAnsøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Kommunenetværk bestående af Esbjerg Kommune, Københavns
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereKriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007
Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Godkendt i Styregruppen vedr. grundaftale den 10.05.07 1 Baggrund Specialiseret og
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Temadrøftelse på Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2018
Det nære sundhedsvæsen Temadrøftelse på Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2018 Disposition KL s udspil Styrk det nære sundhedsvæsen Den nationale udvikling Kommunale sundhedsopgaver i det nære sundhedsvæsen
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Læs mereForslag til Samarbejde om genoptræning
På vej mod Sundhedsaftalen 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Forslag til Samarbejde om genoptræning Brevid: 2256494 Ansvarsområde Region Kommune Sundhedsloven 84, 140 & 140a, Vejledning om træning i kommuner
Læs mereVejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
VEJ nr 9235 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 25. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr 1807168 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereSammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter
Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mere1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5
INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereUDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser)
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMLFI Koordineret med: Sagsnr.: 1807168 Dok. nr.: 806992 Dato: 24-01-2019 UDKAST Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
Læs mereAkutte forløb nu og i fremtiden
Akutte forløb nu og i fremtiden Carina Holst-Christensen, hjemmesygeplejeleder, Furesø Kommune Mette Ryle, sundhedschef Rudersdal Kommune Susanne Juul, ledende oversygeplejerske, Akutmodtagelsen, HGH Finn
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereTræningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.
Deloitte 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor tilbydes almen
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen
Læs mere- - , sender den videre til godkendelse i DAS. BILAG 2 - - - - - - - - - - - Forløbsbeskrivelse for genoptræning og træning på Børneområdet (version 2 - juni 2013) Forløbsbeskrivelse for genoptræning
Læs mereHeri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.
Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges
Læs mereBornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning efter lov om Social Service Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget d. 6. marts 2017-1 - Indledning...
Læs mereNotat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet
Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet Skanderborg Kommune har 30 midlertidige døgndækkede pladser i ældreområdet, som er fordelt på seks plejecentre. I forbindelse
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs merePraktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen..
Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010..Velkommen.. Alle power-points kan efter i dag hentes på: www.praktiserendefysioterapeuter.dk Sundhedssektorens strukturering.
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereSundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?
Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereDet nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg
Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer Jakob Kjellberg Aalborg April 2018 Sundhedsøkonomi Flere Ældre 2016-2036 3 Udviklingen udvalgte sygdomme/behandlinger 4 Andel med flere kroniske
Læs mereKvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.
Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereKvalitetsstandard 2014 Træningsområdet
Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus
Læs mereVi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen
Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen www.integratedcare.dk www.integratedcare.dk 1. En vision om et nyt og mere sammenhængende sundhedsvæsen Der er i regi af sundhedsaftalerne igangsat mange gode
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereDe udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland
Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereForslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011
KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011 v. Christine Kousholt, Sundhedschef, Århus Kommune Formand for Sund By Netværket i DK KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe
Læs mere1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 2 of 5 Lovgrundlag Kommunal genoptræning ydes henholdsvis efter Lov om Social Service, 86 og Sundhedslovens
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereKVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140
KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 LOVGRUNDLAG 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereCENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET
20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereFrikommunenetværk Bilag 2.
Frikommunenetværk Bilag 2 Kvalitetsstandard for tværkommunal akutfunktion i Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner 2018-2021 Version 190118 Indledning Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner har etableret
Læs mereHøring over udkast til Lov om frikommuneforsøg
Til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt til frikommuner@oim.dk 24. marts 2017 Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Dansk Erhverv har den 24. februar 2017
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs mereHovedkonto 4 Sundhedsområdet
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.4 - side 1 Dato: December 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Regnskab 2016 Hovedkonto 4 Sundhedsområdet Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereDRG konferencen Kommunal medfinansiering
DRG konferencen 2013 Kommunal medfinansiering -Hvordan er det at arbejde med et område, som vi har beskeden indflydelse på? Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Generelt om
Læs mereKvalitetsstandarder for træning
Kvalitetsstandarder for træning Indledning: De bærende principper i levering af kerneydelser inden for Ældre-, sundheds- og rehabiliteringsområdet i Nordfyns Kommune er: Sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereOmorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune
Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune 1. AKUTFUNKTIONEN OG DET GODE AKUTFORLØB FOR PATIENTEN... 2 2. MÅLGRUPPE FOR AKUTOMRÅDET... 2 3. TILBUD OG INDSATSER TIL MÅLGRUPPEN... 3 3.1 DØGNTILBUD
Læs mereAnsøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereBrobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS Vision: DANMARKS BEDSTE OVERGANG starter i Esbjerg Denne fælles akutte indsats skal medvirke til at: Skabe sammenhængende pleje og behandlingsforløb
Læs mereKLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereEgenbetaling ved forskellige opholdstyper
Egenbetaling ved forskellige opholdstyper NOTAT 5. december 2018 Journal nr. Sagsbehandler SKRAS Baggrund Velfærdsudvalget har ønsket udarbejdet et notat, der forholder sig til Kammeradvokatens notat,
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereTilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2.
Tilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2. Kommunen har jf. Lov om Social Service 151, stk. 1 pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83, 83a og 86 løses i overensstemmelse
Læs mereRehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade
Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Region Syddanmark Odense Universitetshospital Odense Kommune - Hjerneskaderådgivningen
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Til bevillingsramme Sundhed og forebyggelse er der i budget 2018 afsat 305,6 mio. kr.
Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse er der i afsat 305,6 mio. kr. Dertil skal tillægges
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereKvalitetsstandard 2015 Center Sundhed
Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har
Læs mereINDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET
16-03-2015 INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET UDFORDRINGER OG MILEPÆLE Et inspirationsoplæg til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse 27. marts 2015 om akutområdet 1. Indledning Dette notat skal ses som inspirationsoplæg
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan 206 Otte indsatsområder: tidligere
Læs mereGenoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer
Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.
Læs mere