Anbefalinger til integrationsprogrammet
|
|
- Simon Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet opfordrer til at det kommende integrationsprogram forholder sig til de udfordringer og anbefalinger som fremkom på Frivilligheds- og integrationsdøgnet den december. Især tre anbefalinger bør gives særlig opmærksomhed: 1. Det er afgørende for god integration, at indsatsen lokalt iværksættes hurtigt og koordineret. Det bør således være målet at flygtninge, der opnår opholdstilladelse, oplever en modtagelse, der sikrer hurtig indslusning i lokalsamfundet, herunder via de fællesskaber der eksisterer i det lokale civilsamfund. 2. Indsatsen bør planlægges og tilrettelægges i dialog mellem kommune og det lokale civilsamfund. Der er stor parathed og interesse i civilsamfundet, blandt borgere, i det lokale foreningsliv og erhvervslivet, for at tage medansvar for en vellykket modtagelse og integration. 3. Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter ser det som en svaghed i integrationsprogrammet, at det ikke omfatter indsatsen for børn og unge. Børn og unge er en vigtig kilde for hele familien i forhold læring af sprog og en nøgle til at opbygge relationer til lokalsamfundet og fx andre forældre. Ad 1: En undersøgelse gennemført i 2013 af Skanderborg Kommune dokumenterer, at de nyankomnes parathed og evne til at få gavn af et integrationsforløb aftager direkte proportionalt med den tid, der hengår, inden en sammenhængende indsats iværksættes. De nyankomne flygtninge blev således udspurgt om, hvem der har ansvaret for deres succes i Danmark: Blandt de flygtninge, der kun havde været i kommunen i en uge, svarede 78 %, at de selv havde ansvar for deres succes. Efter tre måneder blev de spurgt igen, og nu var det kun 7 %, der svarede, at de selv havde ansvaret og efter seks måder var der ingen af de adspurgte, der mente, at de selv havde ansvaret for deres succes i Danmark. 60 % af de adspurgte udtrykte efter tre måneder, at de følte, at kommunen havde taget ansvaret fra dem. Efterfølgende besluttede kommunen i højere grad at inddrage de nyankomne i beslutningerne, samt at intensivere indsatsen i starten af perioden, således at motivation og selvtillid bibeholdes. Undersøgelsen viser hvor vigtig en hurtig og inddragende indsats er.
2 Ad 2: KL foretog i december 2015 en undersøgelse af kommunernes integrationsindsats. Af undersøgelsen fremgår det, at 8 ud af 10 kommuner samarbejder i høj grad med civilsamfundet om opgaver på integrationsområdet og at 8 ud af 10 kommuner vurderer, at de samarbejder mere med civilsamfundet om integrationsindsatsen, end de gjorde for et år siden. Samarbejde mellem kommuner og civilsamfund er således i vækst, men civilsamfundet kunne spille en endnu større rolle, end de gør nu. Erfaringerne fra Frivilligheds og integrationsdøgnet samt diverse projekter som for eksempel Venner Viser Vej under Røde Kors og Civilsamfundet bygger bro (ledet af Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp) peger på dette. Civilsamfundet, herunder de frivillige foreninger, har særlige styrker og muligheder for at byde ind ift. at gå utraditionelle veje, møde flygtninge i ligeværdige relationer og skabe rammerne for, at de får mulighed for at være en del af et fællesskab. Samtidig tilbyder foreningerne et rum og mulighed for at flygtninge kan bidrage med deres egne ressourcer og ikke kun oplever, at være nogen, der behøver hjælp. Frivillige med anden etnisk baggrund har særlige kompetencer fx inden for sprog og viden om kulturelle forskelle, der i høj grad kan bidrage til en vellykket integration. Samtidig giver det at blive set som en ressource med nyttige kompetencer et personligt løft og empowerment til den enkelte frivillige. Ad 3: Flere af de stramninger der er blevet foretaget på asyl- og integrationsområdet rammer indirekte børnene. Særligt vil børnefamilier blive presset økonomiske pga. den lave integrationsydelse, som har stor betydning for, hvilke muligheder familierne vil kunne tilbyde deres børn. I rapporten Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse fra Rockwool Fonden (2012) fremgår det, at starthjælpen, der er sammenlignelig med den nye integrationsydelse, skabte nogle stærkt begrænsede levevilkår for flygtningene. Uanset familietype var flygtninge på starthjælp, fattige i relativ forstand, da deres nettoindkomst lå under, hvad OECD definerer som fattigdom. De ringe økonomiske vilkår kan indebære, at børnefamilier må bo i belastede boligområder med sociale problemer. Børnene vil ofte ikke kunne deltage i de samme fællesskaber, sociale aktiviteter, sammenkomster og forenings- og fritidsliv som deres jævnaldrende, og de bliver herved ekskluderede, hvilket ikke bidrager til en god integration. Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter mener, at det er afgørende at børn og unge tænkes ind i integrationsprogrammet i den forstand, at der i integrationsprogrammet afsættes ressourcer til særligt tilrettelagte forløb for børnenes trivsel, både ved 1) at styrke forældreansvaret, 2) at give tilskud til fritidsaktiviteter og i forhold til gruppe af unge uledsagede flygtninge, ved 3) at åbne op for nogle
3 muligheder og skabe rammer for, at særligt denne målgruppe får gode forudsætninger for at blive integrerede. Tværgående forældresamarbejde Det er i stigende grad blevet udbredt, at forældre til børn i folkeskolen prioriterer at lære hinanden at kende via en række sociale aktiviteter, typisk arrangeret af forældreråd eller kontaktforældre. Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter så gerne, at også forældre til børn i modtageklasser og sprogskoler blev inddraget i de sociale forældreaktiviteter for derigennem at skabe relationer til andre forældre i lokalområdet og ligeledes for indirekte sikre børnenes trivsel i og udenfor skolen. De to råd opfordrer derfor Integrationsministeren til at gå i dialog med undervisningsministeren om bedre veje til at understøtte forældresamarbejde, der kan fremme integration af forældre såvel som børnene. Fritidspas Muligheden for at deltage i fritidslivet på lige fod med andre er en væsentlig forudsætning for integration. Foreninger spiller en vigtig rolle i at skabe lokale fællesskaber og sammenhængskraft, og kan også være en platform for læring om samfundet, fx demokratiske deltagelsesformer og sprogtræning. Det er i de uformelle sammenhænge og fællesskaber, som bl.a. findes i frivilligverdenen, at vi former venskaber og relationer, som gør, at vi føler, at vi hører til, og som fører til integration. Desværre er manglende økonomiske ressourcer blandt flygtninge en barriere i forhold til at kunne betale kontingent og dermed deltage i fritids- og foreningslivet. Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter anbefaler derfor, at ordningen om fritidspas, hvor der er mulighed for at få dækket udgifter til kontingent i foreninger, genindføres. Ordningen bør gælde for alle; børn og unge, uledsagede børn, såvel som voksne. Efterskolerne Gruppen af unge uledsagede flygtninge er en særligt udsat gruppe blandt flygtningene. Det er vigtigt, at de unge uledsagede flygtninge hurtigt føler tryghed, genoptager deres skolegang i et alderssvarende miljø samt får mulighed for at danne nye netværk i Danmark. For at imødekomme dette behov anbefaler Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet, at der bliver sat ekstra stort fokus på de unge uledsagede flygtninge. Efterskolernes målgruppe er de årige, hvilket er tilsvarende den aldersgruppe en stor del af de uledsagede unge befinder sig i. Efterskolerne udgør et trygt ungdomsmiljø 24/7 med tilgængelige voksne, undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær. En undersøgelse, foretaget af Epinion i 2014 af
4 Efterskoleforeningens stipendieordning til økonomisk trængte flygtninge- og indvandrerunge, konkluderer at unge flygtninge får styrket såvel deres sproglige, faglige, personlige og sociale kompetencer på efterskolerne. Efterskolerne kan således være med til at forberede og ruste unge flygtninge i overgangen til ungdomsuddannelserne. Efterskoleforeningen og efterskolerne har forskellige muligheder for at give tilskud til unge flygtnings egenbetaling, 52 efterskoler har reserverede pladser til målgruppen og 64 efterskoler tilbyder undervisning i dansk som andetsprog. Endelig arbejder en række efterskoler på forskellig vis specifikt med at enkeltintegrere unge flygtninge- og indvandrer i et alment skole- og ungdomsmiljø. Vi anbefaler, at integrationsministeren og undervisningsministeren går i dialog med Efterskoleforeningen om de uledsagede unges muligheder for at vælge efterskoleophold som en del af integrationsprogrammet. Der er behov for at afdække muligheder og forhindringer i lovgivningen, praksis heromkring i kommunerne samt efterskolernes relative parathed til at modtage denne særligt udsatte gruppe af uledsagede unge flygtninge i større omfang end de gør i dag. Fx er der behov for at imødegå den konkrete forhindring i Efterskolelovgivningen i forhold til at undervise unge flygtninge med tidsbegrænset opholdstilladelse i dansk som andetsprog. Styrke koordinering lokalt En af de ting mange af deltagerne ved Frivilligheds- og integrationsdøgnet pegede på som en udfordring for integrationen, var behovet for at styrke koordineringen lokalt mellem foreninger, visitationssystem og kommunale aktører i overgangen fra asylcenter til opholdskommune. Etablering af et større og bedre koordineret overlab mellem asylcentrene og kommunen samt civilsamfundet, i forbindelse med en flygtnings udflytningen fra centret vil kunne skabe bedre forudsætninger for integrationen i kommunen. En koordineret indsats ville desuden i højere grad give mulighed for at inddrage civilsamfundet, fx ved at styrke samarbejdet mellem den kommunale frivillighedskoordinator og den enhed i kommunen, der står for modtagelse af flygtninge. Det vil også være relevant at udbrede erfaringer fra Røde Kors før nævnte projekt Venner Viser Vej og Røde Kors og Dansk Flygtningehjælps projekt Lokalsamfundet bygger bro, der netop handler om at skabe samarbejde mellem kommune og civilsamfund i forhold til modtagelsen af flygtninge. Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter anbefaler derfor, at der i højere grad tænkes i en koordineret indsats med inddragelse af civilsamfundet i overgangen fra asylcenter til kommune.
5 Vidensdeling og konsulentbistand På Frivillighed- og integrationsdøgnet efterlyste organisationerne bedre platforme for vidensdeling om best-practice om inddragelse og samarbejde mellem foreninger og flygtninge, samt mulighed for at få konsulentbistand i forhold til at ruste foreningerne til integrationsopgaven. Fx blev viden om traumatiserede flygtninge efterlyst blandt organisationerne. Derfor anbefaler Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter, at der oprettes en pulje, hvorigennem foreningerne kan søge om økonomisk støtte til vidensdeling og konsulentbistand. Samarbejde mellem sprogskoler og foreningsliv På Frivilligheds- og integrationsdøgnet blev der peget på, at sprogskolerne er præget af for dårlig og for lidt undervisning. Det blev påpeget at sprogskoleeleverne kunne have glæde af, at undervisningen også foregik uden for klasselokalet i den virkelighed, flygtningene befinder sig, samt at der var større fokus på at lære hverdagssprog. Her kunne de frivillige foreninger spille en væsentlig rolle ved i højere grad at samarbejde med sprogskolerne om få besøg af sprogskoler og indgå i undervisningen i samarbejde med lærerne. Dette ville samtidig have den fordel, at flygtningene fik øget kendskab til det danske foreningsliv og de muligheder, der ligger heri. Lempelse af rimelighedsbetragtningen Deltagelse i frivilligt arbejde og muligheden for at komme i praktik i en virksomhed kan være en trædesten på vej til beskæftigelse. Begge muligheder for at arbejde og beskæftige sig med et område man er interesseret i kan give netværk, kompetencer, viden om kultur og uskrevne regler og mulighed for sprogtræning. Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter anbefaler derfor, at integrationsministeren går i dialog med beskæftigelsesministeren om at lempe rimelighedsbetragtningen, så det gøres mere enkelt og fleksibelt for såvel virksomheder som foreninger at tage imod flygtninge.
Horsens Kommunes integrationspolitik
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Revideret juni 2018 Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder integrationspolitikkens målgruppe
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereHorsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes
Læs mereStrategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Læs mereDet forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.
30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.
Læs mereNationalt fokus på lokal integration
Nationalt fokus på lokal integration -Strategi og retning for den nationale integrationsindsats Karin Ingemann, Integration og Medborgerskab En dansk motorvej i september 2015 Udfordringen: Den nationale
Læs mereSide 1. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik
Side 1 Skanderborg Kommunes Integrationspolitik 21. DECEMBER 2016 Integrationspolitik // Skanderborg Kommune Side 3 Vision Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund deltager i samfundets politiske,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereOversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014
1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere
Læs mereHøringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet HØRINGSSVAR Dato: 31. juli 2015 Kontor: Sekretariatet Sagsbeh.: AKHJ Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereIntegrationsstrategi. En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode
Integrationsstrategi En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode Forord Sønderborg Kommune har fokus og opmærksomhed på at understøtte
Læs mereKoordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage
Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereIntegrationspolitik i Horsens Kommune
Integrationspolitik i Horsens Kommune - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Oplæg til Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 Til drøftelse på Beskæftigelsesudvalgsmøde den 17. november
Læs mereFrederikssund Kommunes integrationsstrategi
08.06.2016. Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge. At flytte
Læs mereFra flygtning til medborger i Danmark
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 20 Offentligt Foto: Peter Sørensen Fra flygtning til medborger i Danmark Når en flygtning får ophold i Danmark starter en rejse
Læs mereIntegrationspolitik i Horsens Kommune
Integrationspolitik i Horsens Kommune - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Oplæg til Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 Udkast til høring Børne- og Skoleudvalget 1. februar 2016
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi
01.06.2016. Udkast til Frederikssund Kommunes integrationsstrategi Forord Siden 2012 har Frederikssund Kommune, i lighed med mange af landets øvrige kommuner, modtaget et stadigt stigende antal flygtninge.
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereSTATUSRAPPORT FOR PULJEN:
STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen
Læs mereBehov for gensidigt medborgerskab
Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereFÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS
FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereIntegrationspolitik for Fanø Kommune
Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Vedtaget i Fanø Byråd den 15.12.2014 Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Målgruppe:... 4 Definition:... 4 Værdi:...
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereIndsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.
Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens
Læs mereBLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion
Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter
Læs mereÅrlig statusrapport på integrationsindsatsen... 7
2 3 4 Vision... 4 Pejlemærker for en vellykket integrationsindsats... 4 1. Nyankommne flygtninge modtages og boligplaceres proaktivt.... 4 2. Alle borgere, i den erhvervsdygtige alder er selvforsørgende....
Læs mereAt flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.
Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereIntegrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Læs mereTovholder for kirkeligt samarbejdsnetværk
Tovholder for kirkeligt samarbejdsnetværk opgaver og ansvar Koordinering styrker integrationen Mange kirker vil gerne gøre mere for at hjælpe de mange flygtninge, der i disse år kommer til vores land.
Læs mereIndsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Udkast revideret marts 2017. Ændringer jf. Direktionens anbefalinger pr. 28. marts er markeret med gult. Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Læs merePå denne baggrund, samt som følge af den løbende erfaringsdannelse, tilpasses integrationsstrategien den aktuelle situation.
Integrationsstrategi Forord Frederikssund kommunes hidtidige integrationsstrategi blev udarbejdet i 2015-16 og vedtaget i foråret 2016, hvor kommunen i lighed med landets øvrige kommuner modtog et stigende
Læs mereVISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier
VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser
Læs mereINTEGRATIONSSTRATEGI
INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUGFOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereBLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK
BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg
INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Læs mereSamarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte
Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal
Læs mereIntegrationspolitik 2015-2019
Integrationspolitik 2015-2019 Forord I Greve Kommune skal alle borgere have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Uanset etnisk baggrund. Det er udgangspunktet for denne integrationspolitik,
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs mereIntegrationspolitik 0
Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereHvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?
Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser? Oplæg ved Centerchef for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab i Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Hvorfor kan idræt, kultur og
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereDagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne
Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereGrundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.
Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder
Læs mereINTEGRATIONSSTRATEGI
INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUG FOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereIntegrationspolitik 2014
Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af
Læs mereSSP FRITIDSPAS VEJEN TIL DET GODE BØRNE- OG UNGDOMSLIV
SSP FRITIDSPAS VEJEN TIL DET GODE BØRNE- OG UNGDOMSLIV fritidspasordning for 6-17 årige SSP Helsingør Kommune tilbyder en ordning med FRITIDSPAS, som giver mulighed for at børn og unge i alderen 6-17 år
Læs mereIntegrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011
Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer
Læs mereUddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune
Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup
Læs mereBLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014
BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereIntegrationspolitik 0
Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,
Læs mereANBEFALINGER TIL GOD INTEGRATION I HORSENS KOMMUNE UDVALGET FOR INTERNATIONALISERING OG INTEGRATION
ANBEFALINGER TIL GOD INTEGRATION I HORSENS KOMMUNE UDVALGET FOR INTERNATIONALISERING OG INTEGRATION FORORD Forord v. Andreas Boesen, formand, og Dan Ingemann Jensen, næstformand i Udvalget for Internationalisering
Læs mereKOMMENDE KL-UDSPIL OM INTEGRATION. Drøftelse i KKR, marts 2018
KOMMENDE KL-UDSPIL OM INTEGRATION Drøftelse i KKR, marts 2018 Hvorfor et integrationsudspil i 2018? Faldende asyltal men historisk mange i integrationsprogram Status efter 2 år med to- og trepartsaftalerne
Læs mereIntegrationspolitik
Furesø Kommune Integrationspolitik 2018-2021 Høring FORORD Furesø Kommune skal være kendetegnet ved stærke fællesskaber, hvor vi som borgere tager ansvar og involverer os. Det er helt afgørende, at vi
Læs mereOpfølgning på Integrationsindsatsen januar d
Opfølgning på Integrationsindsatsen januar 2015 d. 13.1.2015 Baggrund Vision En vellykket integration (og ikke mindst en god modtagelse) betyder, at borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund er sikret
Læs mereNorddjurs Kommune Integrationspolitik
Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller
Læs mere1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter.
1 Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. At den enkelte udlænding hurtigst muligt opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår,
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs mereStrategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune
Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget
Læs mereIntegrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken
Læs mereEn styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL
En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også
Læs mereIntegration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013
Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.
Læs mereIndsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse
Bilag 2 Initiativbeskrivelser på Børneudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse Initiativ Sprog tilegnelse hos
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereIntegrationspolitik (udkast)
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Byrådssekretariat Sagsnr. 71104 Brevid. 2158097 Ref. IPJ Dir. tlf. 4631 8007 ingapj@roskilde.dk 11. august 2015 Integrationspolitik (udkast) Integrationspolitikken tager
Læs mereStrategi for Integration. Lemvig Kommune
Strategi for Integration Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereTEMAER FRA MØDET DEN
TEMAER FRA MØDET DEN 3.3.2016 Andet Dagtilbud Partnerskaber Børneog Unge Politik Skolegang Sundhed Forældresamarbejde Ungdomsuddannelse Fællesskab FORÆLDRESAMARBEJDE Fokus på indsats og støtte til barn
Læs mereIntegrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 20.
Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 20. Januar 2016 Flygtninge i Herning Kommune Disposition: 1. Status og viden
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs meregladsaxe.dk Integrationspolitik
gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,
Læs mereIntegrationsområdet i Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget 15. august 2018
Integrationsområdet i Skanderborg Kommune Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget 15. august 2018 Integrationspolitikken i Skanderborg Kommune Strategispor: En differentieret integrationsindsats Fælles
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereDelmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021
Bilag 1. Tillæg til samarbejdsaftale for Halsnæs Kommune (Nedenstående er under udarbejdelse og derfor ikke bindende) KAPITEL 6, DEL2 : DELMÅL OG INDSATSER Skema 6.x: Skema til opstilling af delmål og
Læs mereHalsnæs Kommunes integrationsstrategi. Oktober Som forelagt til politisk behandling
Halsnæs Kommunes integrationsstrategi Oktober 2016 Som forelagt til politisk behandling Indhold Introduktion... 3 Halsnæs Kommunes integrationsstrategi... 3 1 Bolig til den nytilkomne... 4 Overordnede
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. Oktober 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge Oktober 2008 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.
Læs mere